Udfordrede områder

Regeringen gennemførte i efteråret 2019 et eftersyn af de mest kritiske problemområder i skattevæsenet. Eftersynet havde bl.a. fokus på it-udviklingen på ejendomsområdet, opkrævnings- og gældsområdet samt på told- og momsområdet.

Ejendomsområdet

I 2013 fastslog Rigsrevisionen, at de offentlige ejendomsvurderinger var både uigennemskuelige og behæftet med fejl. Den daværende regering besluttede derfor at suspendere ejendomsvurderingerne og igangsætte et omfattende arbejde med at bygge et nyt ejendomsvurderingsområde op fra bunden. Siden er der indgået en politisk aftale og et forlig på ejendomsområdet – Aftale om et nyt ejendomsvurderingssystem (november 2016) og Forlig om tryghed om boligbeskatningen (maj 2017). Ejendomsvurderingsaftalen indebærer, at der skal udvikles et helt nyt ejendomsvurderingssystem som erstatning for det gamle fejlbehæftede system. Boligskatteforliget indebærer nye boligskatteregler, der har til formål at skabe tryghed for boligejerne ved overgangen til de nye og mere retvisende vurderinger.

Der er siden fulgt op med en supplerende aftale – Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen (maj 2020). Aftalen bidrager til at sikre tryghed for boligejerne i forbindelse med, at implementeringen af boligskatteforliget i efteråret 2019 måtte udskydes til 2024. Dette sker bl.a. ved, at den boligskat, der løbende betales, ikke stiger frem mod 2024, hvor de nye boligskatteregler træder i kraft.

Arbejdet med de nye ejendomsvurderinger er en kompleks opgave, og flere delleverancer er nået. Der udestår imidlertid et arbejde, inden de nye ejendomsvurderinger kan udsendes til boligejerne. Hen over sommeren 2020 blev der bl.a. konstateret udfordringer med udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem. Udfordringerne har betydet, at de første vurderinger forventes at kunne udsendes omkring sommeren 2021. Der er tale om en foreløbig og usikker vurdering, som skal tryktestes i form af en ekstern undersøgelse af ejendomsvurderingsprojektet i løbet af efteråret 2020. Konsekvenserne for implementeringen af boligskatteforliget er tilsvarende under konsolidering.

Gældsområdet

Regeringen gennemførte i efteråret 2019 et eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer på gældsområdet. Regeringens trykprøvning viste, at der fortsat ventede et betydeligt og langvarigt arbejde med at genoprette gældsinddrivelsen, og at arbejdet ville strække sig langt ind i 2020’erne. Der har imidlertid været stor fremdrift i arbejdet med at sikre en sikker og effektiv inddrivelse fremadrettet. Det nye inddrivelsessystem PSRM er færdigt og taget i brug i Gældsstyrelsen og over 300 offentlige fordringshavere – svarende til over halvdelen - er nu helt eller delvis tilsluttet og kan således løbende indsende gæld til inddrivelse i det nye system.

Der udestår imidlertid fortsat et stort stykke arbejde med at tilslutte de resterende fordringshavere, og hovedparten af fordringshaverne kan tidligst forventes tilkoblet det nye system i 2021. Samtidig er der risiko for, at tilkoblingen for enkelte – bl.a. tilkoblingen af skatteforvaltningens system til opkrævning af virksomhedsrestancer – kan trække yderligere ud. Der foreligger også fortsat en stor bagudrettet oprydningsopgave, der knytter sig til datafejl i gældsposter i det midlertidige inddrivelsessystem DMI. Skatteministeriet har siden 2018 udført en målrettet oprydning i fejlbehæftede gældsposter. For at sikre, at gældsposter ikke forælder, mens oprydningsarbejdet pågår er der i foråret 2020 ved lov sikret, at gældsposter tidligst kan forælde i 2024.

Seneste status på gældsområdet

Opkrævningsområdet

Regeringens eftersyn af opkrævningsområdet viste, at der er udfordringer med opkrævning af ubetalte skatter og afgifter, før disse gældsposter sendes til inddrivelse. Særligt er der udfordringer med it-systemerne på person- og motorområdet. Som konsekvens heraf håndteres opkrævningen på nogle områder via midlertidige systemløsninger og delvis manuel sagsbehandling. De midlertidige løsninger er dog ressourcetunge, ligesom det indebærer en øget risiko for fejl. Der skal tilvejebringes et beslutningsgrundlag for en langsigtet håndtering af krav på person-, virksomheds- og motorområdet, herunder oversendelse af krav til inddrivelse.

Seneste status på opkrævningsområdet

Toldområdet

Danmark skal implementere en ny EU-toldkodeks. Toldkodeksen medfører et opdateret regelsæt for toldbehandling i EU-lande. Al kommunikation mellem virksomheder og toldmyndigheder skal bl.a. foregå elektronisk. Toldkodeksen kræver implementering af nye juridiske standarder og en omfattende justering og udskiftning af it-systemer og dertilhørende processer.

E-handelspakken

Der er vedtaget nye EU-momsregler, som skal være implementeret d. 1. juli 2021. De EU-fælles momsregler afskaffer bagatelgrænsen på 80 kr. og ensarter fjernsalgsgrænserne inden for EU. Det betyder, at der fremover skal afregnes moms fra første krone af varer købt i tredjelande, og at der skal afregnes moms i forbrugerens hjemland, hvis en virksomheds salg til forbrugere i andre EU-lande overstiger ca. 75.000 kr. Implementeringen af de nye EU-momsregler kræver udvikling af et nyt it-system, One Stop Moms 2 (OSM2).