Skatteministeriet

Eneretsbevillingen fra 1962 og senere tilladelser

Nordsøaftalen I 1962 gav staten A.P. Møller – Mærsk A/S tilladelse til at efterforske og indvinde olie og gas fra undergrunden. Tilladelsen blev givet i form af den såkaldte eneretsbevilling. De første boringer efter olie blev derefter påbegyndt i 1966.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Eneretsbevillingen fra 1962 og senere tilladelser

Eneretsbevillingen indebar, at A.P. Møller - Mærsk A/S fik ret til at indvinde olie og gas i den danske del af Nordsøen mod betaling af en del af overskuddet til staten i form af skatter og afgifter.

Da A.P. Møller - Mærsk A/S ikke havde erfaring med indvinding af olie og gas, blev Dansk Undergrunds Consortium (DUC) grundlagt for at tilføre sådanne erfaringer og kompetencer. DUC kom foruden A.P. Møller - Mærsk A/S til at bestå af Shell og Chevron.

Siden eneretsbevillingen har staten givet en række danske og udenlandske selskaber tilladelse til at efterforske og indvinde olie og gas.

Den særlige nordsøbeskatning

I 1982 blev den særlige nordsøbeskatning - ofte omtalt som kulbrintebeskatningen - indført. Indtil da var indkomst ved indvinding af olie og gas blevet beskattet efter de samme regler, som gjaldt for indkomst ved andre former for erhvervsvirksomhed.

Baggrunden for indførelsen af kulbrintebeskatningen var, at det som følge af de kraftige prisstigninger på olie og gas under oliekrisen kunne forudses, at indtjeningen ved indvinding af olie og gas ville blive væsentligt større end indtjeningen ved anden erhvervsvirksomhed.

Det fandtes i den forbindelse naturligt, at dette "overnormale" afkast skulle undergives en skærpet beskatning, og siden 1982 har selskaberne i Nordsøen derfor betalt både almindelig selskabsskat og den særlige kulbrinteskat af deres indkomst.

I 2001 nedsatte den daværende SR-regering et særligt kulbrintebeskatningsudvalg, der skulle komme med anbefalinger med henblik på at sikre staten større indtægter fra Nordsøen. Udvalget afgav sin rapport i oktober 2001, uden at det dog umiddelbart førte til en ændring af reglerne.

I 2003 indgik staten og DUC den såkaldte Nordsøaftale. Som en del af aftalen indvilligede DUC i en skærpelse af beskatningen - til gengæld fik DUC forlænget sin bevilling frem til 2042.

Nordsøaftalen mellem staten og DUC førte til en generel ændring af kulbrinteskatteloven i 2003. Ændringen betød, at der ved siden af de allerede gældende regler blev indført et nyt sæt regler i loven.

De nye regler kom til at gælde for DUC og de selskaber, der fik tilladelse til at indvinde olie og gas den 1. januar 2004 eller senere. Selskaber med tilladelser, der var givet inden den 1. januar 2004, fik også mulighed for at overgå til beskatningen efter de nye regler, men ingen selskaber, som på dette tidspunkt havde tilladelse, valgte imidlertid dette. Disse selskaber blev således fortsat beskattet efter de gamle regler i kulbrinteskatteloven.   

Serviceeftersynet og ændringen af reglerne

Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage et serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding i Nordsøen. Udvalget afsluttede sit arbejde i marts 2013 med offentliggørelsen af rapporten Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding.

Serviceeftersynet har blandt andet belyst de samfundsøkonomiske virkninger af de to sæt regler - de gamle henholdsvis de nye regler - i kulbrinteskatteloven. Konklusionen var, at de gamle regler indebar betydelige forvridninger af selskabernes investeringsbeslutninger, så disse ikke svarer til de beslutninger, der er optimale for samfundet som helhed.

I forlængelse heraf anbefalede serviceeftersynet, at reglerne i kulbrinteskatteloven blev harmoniseret. Serviceeftersynet anbefalede i den forbindelse, at de gamle regler blev ophævet, og at tilladelser, der hidtil havde været beskattet efter disse regler, blev overført til beskatning efter de nye regler.

Læs mere om serviceeftersynets anbefalinger.

Med afsæt i anbefalingerne fra serviceeftersynet indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten i september 2013 aftale om at harmonisere beskatningen af kulbrintevirksomhed i Nordsøen. Aftalen blev derefter gennemført ved en ændring af kulbrinteskatteloven, så alle selskaber fra og med 2014 beskattes efter de nye regler i loven.