Afsnit 7: Aktieejere

7.1. Aktieejere 7.2. Skat og aktieinvesteringer 7.3. Mens man ejer aktier 7.4. Når man sælger aktier 7.5. Investeringsforeninger 7.6. Medarbejderaktier 7.1...

7.1. Aktieejere

7.2. Skat og aktieinvesteringer

7.3. Mens man ejer aktier

7.4. Når man sælger aktier

7.5. Investeringsforeninger

7.6. Medarbejderaktier


7.1. Aktieejere

Som aktieejer ejer man en andel af et aktieselskab. Med ejerskabet følger som regel adgang til at få del i selskabets overskud. Samtidig giver ejerskabet typisk ret til indflydelse på beslutninger vedrørende selskabet. Det vil sige adgang til og stemmeret på generalforsamlinger.

Som aktieejer hæfter man kun med det, man har skudt ind i selskabet. Man kan derfor ikke tabe mere, end man har investeret. Det samme gælder for anparter i et anpartsselskab (ApS). Skattemæssigt behandles deltagere i et anpartsselskab som hovedregel som aktieejere.

7.2. Skat og aktieinvesteringer

Aktieinvestering gennem pensionsopsparing

De fleste ejer aktier via deres pensionsopsparing. Beskatningen af indkomst fra aktier ejet gennem pensionsopsparing er typisk lavere end beskatning af aktier købt for frie midler.

Det gælder primært, fordi afkastet af aktieinvesteringer i pensionsordninger alene bliver beskattet med 15 pct. Afkastet opgøres efter det såkaldte ”lagerprincip”, som indebærer, at kursændringer medregnes uden hensynet til om aktierne er solgt eller ej.

Hvis man derimod køber aktier for frie midler - det vil sige uden for pensionsopsparing - kan afkastet blive beskattet med indtil 28 pct. eller op til 45 pct., hvis aktieindkomsten er tilstrækkelig stor. Til gengæld beskattes gevinster først, når de realiseres i forbindelse med, at aktierne sælges.

Marginalskatteprocenter for aktieindkomst.
I pensionsopsparing (udbytte og optjente gevinster) 36,3
Uden for pensionsopsparing (udbytte og realiserede gevinster) 46,0/57,3/58,8

1) Angiver sammensat skatteprocent, hvor selskabsskatten på 25 pct. er indregnet.


Ved at købe aktier gennem pensionsopsparing har man fortsat mulighed for at pleje sin aktieportefølje ved for eksempel at skifte én aktietype ud med en anden. Men selve de pensionsmidler, man har købt aktier for, er som udgangspunkt bundet indtil pensioneringen. En skattebegunstiget pensionsopsparing kan op­hæves i utide, men det kræver, at man betaler en forholdsvis høj afgift på 60 pct. af det beløb, man får ud.

Aktieinvestering for frie midler

Mange vælger også at investere i aktier for frie midler. Over 1 million personer ejer børsnoterede aktier for frie midler.

Med virkning fra 1. januar 2006 er der sket en forenkling af skattereglerne for gevinster og tab på aktier. Nu beskattes alle gevinster på aktier som udgangspunkt som aktieindkomst uanset ejertid. 

Eneste undtagelse herfra er, at børsnoterede aktier kan sælges skattefrit, hvis de ved udgangen af 2005 indgik i en beholdning af børsnoterede aktier, der var mindre end 136.600 kr. (ægtepar 273.100 kr.), og hvis aktionæren har ejet aktierne i mindst 3 år på salgstidspunktet. 

Modsvarende er der fradrag for tab. Tab på børsnoterede aktier kan modregnes i aktieindkomst fra børsnoterede aktier (både udbytter og gevinster) med ret til fremføring af uudnyttede tab til senere år uden tidsbegrænsning. Tab på unoterede aktier kan modregnes i anden indkomst end aktieindkomst efter særlige regler. 

I nedenstående oversigt er reglerne vist skematisk.

Alle alm. aktier (Uanset ejertid) (Skattefrihed regel for børsnoterede i små beholdninger ejet 31. december 2005) Gevinst Gevinst beskattes som aktieindkomst
Tab Tab på børsnoterede aktier
(Tab modregnes i udbytter og gevinster fra børsnoterede aktier. Overskydende tab kan fremføres uden tidsbegrænsning)
Tab på unoterede aktier
Tabsfradrag (særlig modregningsadgang i anden indkomst)

7.3. Mens man ejer aktier

Som aktieejer modtager man typisk udbytte fra selskabet én eller flere gange årligt. Aktieudbytte opstår, når et selskab eksempelvis udlodder en del af årets overskud. Selskabets overskud er beskattet med selskabsskatten på 25 pct. inden udlodning til selskabets aktionærer.

Udbytte er skattepligtigt og indgår i aktieindkomsten sammen med aktiegevinster.

Aktieindkomst bliver beskattet progressivt med tre forskellige procentsatser. Aktieindkomst under 46.700 kr. (2008) beskattes med 28 pct. Aktieindkomst fra 46.700 kr. op til 102.600 kr. (2008) beskattes med 43 pct., mens der af aktieindkomst over 102.600 kr. skal betales 45 pct. i skat. For ægtefæller er progressionsgrænserne ved beskatning af aktieindkomst dobbelte, det vil sige henholdsvis 93.400 kr. og 205.200 kr. (2008). Beløbsgrænserne bliver reguleret hvert år.

Beskatningen med den højeste sats på 45 pct. vil dog først ske, når aktionæren har opbrugt sin såkaldte overgangssaldo. Overgangssaldoen er en særlig overgangsordning. Saldoen opgøres på grundlag af aktionærens beholdning af unoterede og børsnoterede aktier pr. 1. januar 2007. Derefter reguleres saldoen i takt med, at aktionæren modtager udbytter og realiserer gevinster og tab på aktier. Indtil overgangssaldoen er opbrugt, vil aktionæren blive beskattet af sin aktieindkomst med to satser på 28 pct. og 43 pct.

Når selskabet eller investeringsforeningen udlodder udbytte til aktionærerne, skal det indeholde udbytteskat på 28 pct. af det samlede udbytte.

Skat af aktieindkomst, der overstiger 46.700 kr., indgår i slutskatten, og samtidig modregner skattevæsenet den udbytteskat, som selskabet allerede har indeholdt i den del af udbyttet, der har oversteget 46.700 kr. Uudnyttede bundfradrag kan overføres til  eventuel ægtefælle.

Hovedparten af de danske aktieejere har ikke aktieindkomst, der er større end 46.700 kr. For de fleste aktieejere er beskatningen derfor enkel. Den indeholdte udbytteskat på 28 pct. er den endelige skat af aktieindkomsten.

7.4. Når man sælger aktier

Fra og med 1. januar 2006 er skattereglerne for gevinster og tab på aktier forenklet, således at gevinster som udgangspunkt beskattes som aktieindkomst og med fradragsret for tab.

Der er indført  2 overgangsordninger i forbindelse med indførelsen af de nye regler.

Den ene overgangsregel sikrer, at aktier købt før 2006 vil kunne sælges skattefrit, hvis de indgår i beholdninger, som ved udgangen af 2005  ligger under 100.000 kr. grænsen, dvs. 136.600 for enlige og 273.100 kr. for ægtepar. Det er endvidere en betingelse for skattefriheden, at aktierne har været ejet mere end 3 år, når de sælges.

Den anden overgangsregel vedrører aktier, som er anskaffet før 1. januar 2006, og som sælges efter en ejertid på mindre end 3 år. Reglen går ud på, at gevinster fortsat beskattes som kapitalindkomst, hvis beskatningen som kapitalindkomst er lempeligere end aktieindkomst.

Da gevinsten beskattes, er der samtidig mulighed for at trække tab fra. Taber man på salget af børsnoterede aktier, kan man modregne tabet i udbytte fra børsnoterede aktier eller i gevinsten fra salg af andre børsnoterede aktier. Kan tabet ikke modregnes i salgsåret, kan det fremføres til modregning i udbytter og avancer ved børsnoterede aktier i fremtidige år. Det er dermed nettogevinsten fra det samlede salg af børsnoterede aktier, der bliver beskattet med henholdsvis 28, 43 og 45 pct.

For aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993, gælder, at man ved opgørelsen af gevinst eller tab kan anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Det er således kun den del af gevinsten, der er opstået efter den 18. maj 1993, der skal beskattes. Tilsvarende er det kun den del af tabet, der er opstået efter den 18. maj 1993, der kan modregnes i gevinsten fra salget af andre børsnoterede aktier.

Hvis man taber på salg af unoterede aktier, kan tabet modregnes efter en særlig ordning. Tabet medregnes i aktieindkomsten. Hvis aktieindkomsten herved bliver negativ, dvs. at der netto er et tab, beregner man et ”negativt skattebeløb”, som bliver modregnet i skatten af den øvrige indkomst. Er det negative skattebeløb større end den øvrige skat , fremføres det overskydende beløb til modregning i skatten for de følgende år.

Særlige salgssituationer

Hvis man som aktieejer flytter til udlandet, skal man være opmærksom på, at selve flytningen udløser beskatning af aktiegevinster, selvom aktierne ikke bliver solgt, når man flytter. Det er dog muligt at få henstand herfor. I visse tilfælde skal man stille sikkerhed for skattebetalingen.

På fraflytningstidspunktet bliver aktieejerens beholdning af aktier gjort op, og der sker beskatning af urealiserede gevinster. Man bliver altså beskattet, som om aktierne var blevet solgt på fraflytningstidspunktet. Tab kan alene modregnes i gevinster omfattet af fraflytningsbeskatningen.

7.5. Investeringsforeninger

En investeringsforening er en sammenslutning af investorer.

Der findes forskellige typer af investeringsforeninger. Beskatningen afhænger af, hvilken type investeringsforening, man deltager i.

Der skelnes mellem tre typer investeringsforeninger:

  1. Investeringsforeninger, der beskattes som ”investeringsselskaber”
  2. Investeringsforeninger, der beskattes som om, de var udloddende
  3. Kontoførende investeringsforeninger

Medlemmerne af ”investeringsselskaber” beskattes af det optjente afkast efter lagerprincippet. Udbytte fra investeringsselskabet og årets kursgevinster beskattes om kapital indkomst.

Man har tilstræbt, at beskatningen af afkast fra udloddende og kontoførende investeringsforeninger er den samme, som hvis medlemmet selv havde investeret direkte i aktierne. Dette beskatningsprincip betegnes som transparensprincippet. Det betyder, at man som medlem stilles som om, man havde ejet investeringerne direkte og ikke gennem investeringsforeningen. Ved udloddende investeringsforeninger beskattes medlemmerne dog ikke af foreningens fortjeneste på aktier solgt efter 3 års besiddelse.

Hvis en udloddende forening nøjes med at investere i aktier, beskattes medlemmets fortjeneste ved salg af medlemsbevis ligesom fortjenesten på børsnoterede aktier.

Hvis en udloddende forening også investerer i andet, beskattes medlemmets fortjeneste, når beviset sælges, som kapitalindkomst.

Kontoførende foreninger spiller ingen rolle for almindelige investorer.

7.6. Medarbejderaktier

Der kan gælde særlige skatteregler for aktier, som man har modtaget eller købt som ansat i en virksomhed. Der findes 3 regelsæt om medarbejderaktier.

De mest udbredte ordninger er de såkaldte gratisaktier og medarbejderobligationer. Medarbejderen bliver ikke beskattet af værdien af aktierne, når de modtages, men kun af senere værdistigninger. Det er et krav, at det tildelte beløb maksimalt udgør 22.900 kr. i 2009, og at aktierne er båndlagt i 7 år. For så vidt angår medarbejderobligationer kan den ansatte få op til 10 pct. af lønnen. Virksomheden skal betale en afgift på 45 pct. af tildelinger til den ansatte, der overstiger 5.200 kr. i 2009. Obligationerne skal være båndlagt i 5 år.

Endvidere findes der særlige regler for købe- og tegningsretter, hvor beskatningen under visse omstændigheder kan udskydes til det tidspunkt, hvor aktierne sælges, når tildelingen holder sig inden for visse grænser. Beskatningen sker som aktieindkomst med 28/43/45 pct., dog således at arbejdsgiveren ikke har fradragsret for udgiften. 

Endelig findes der regler om at tildelte købe- og tegningsretter, som ikke opfylder kravene i ovenstående ordninger, beskattes på det tidspunkt, hvor de udnyttes.

På Skatteministeriets hjemmeside findes en lidt mere udførlig gennemgang af reglerne.