Afsnit 4: Lønmodtagere

4.1. Lønmodtagere 4.2. Hvad skal man betale skat af? 4.3. Hvad kan man trække fra i skat? 4.4. Når skatten skal betales 4.1. Lønmodtagere Der er ca. 2,7 mio. lønmodtagere i Danmark...

4.1. Lønmodtagere

4.2. Hvad skal man betale skat af?

4.3. Hvad kan man trække fra i skat?

4.4. Når skatten skal betales


4.1. Lønmodtagere

Der er ca. 2,7 mio. lønmodtagere i Danmark. For mange er arbejdslønnen dermed også den væsentligste indtægtskilde.

Det er samtidig fra skatten af lønindkomst, at det offentlige får de fleste indtægter. Skatten på lønmodtagere er derfor også samfundets væsentligste indtægtskilde.

Det kan hver enkelt lønmodtager se ud af sin lønseddel. Ved hver lønudbetaling bliver der trukket et betydeligt beløb til skatten. Det er med til at nedsætte det beløb, som den enkelte har til rådighed til sig selv og sin familie.

De senere års ændrede lønmodtagerbeskatning

De fleste lønmodtagere vil formentlig have set lønsedlen forandre sig meget i de senere år. Beskatningen af lønindkomst har ihvertfald ændret sig markant.

Skattesatserne er sat ned. Både for personer med høj løn og ikke mindst for dem med lave indkomster. Den højeste marginalskat, altså indkomstskatten af den sidst tjente krone for dem med høje indkomster, er siden 1993 sat ned fra ca. 68 til ca. 63 pct. Den gennemsnitlige marginalskat for lønmodtagere er siden 1993 faldet fra ca. 56 pct. til ca. 50 pct.

Fra 2004 er der indført et beskæftigelsesfradrag, der kommer alle lønmodtagere til gode. Det giver en skattenedsættelse på op mod ca. 340 kr. pr. måned.

Mange vil kunne registrere faldet i marginalskatten i form af en lavere trækprocent. Trækprocenten er den procentdel af lønnen, som bliver fratrukket ved hver lønudbetaling, ud fra de oplysninger, som arbejdsgiveren har fået via skattekortet.

Samtidig med at den almindelige indkomstskat er sat ned, er der indført arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedsbidraget fremgår direkte af lønsedlen.

Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. af lønnen. Da dette bidrag fradrages i den personlige indkomst, svarer det dog kun til en skat på ca. 4 pct. Marginalskatten (inkl. det nævnte bidrag, men ekskl. kirkeskat) for eksempelvis personer med høje indkomster bliver således 63,0 pct.

Udover arbejdsmarkedsbidraget er lønmodtagerne også pålagt en særlig pensionsopsparing (SP) på 1 pct. Fra og med 2002 har SP dog været en individuel ordning og er dermed ikke kategoriseret som en skat. SP har endvidere været suspenderet fra 2004-2008.

4.2. Hvad skal man betale skat af?

De fleste får løn udbetalt i kontanter, som indsættes på deres lønkonto i et pengeinstitut. Nogle får løn pr. arbejdstime. Andre får månedsløn eller løn for en anden afgrænset periode. Under alle omstændigheder bliver man beskattet af det udbetalte kontantbeløb. Det gælder også kontantbeløb, der udbetales som gave eller gratiale i forbindelse med jubilæer eller andre særlige anledninger.

Men løn behøver ikke være kontanter. Mange får en del af lønnen udbetalt i ikke-kontanter - i personalegoder. Det, der populært bliver kaldt frynsegoder. Ligegyldigt om lønnen er i kontanter eller har form af personalegode, skal der som udgangspunkt betales skat af den.

Personalegoder er en del af lønnen. Værdien af goderne skal derfor som udgangspunkt beskattes som løn. Det har et princip i indkomstbeskatningen helt tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet.

Forudsætningen for at beskatte et personalegode er, at godet opgøres til en værdi. Udgangspunktet er, at personalegodet beskattes på grundlag af markedsværdien. Det vil sige det beløb, som det vil koste lønmodtageren at købe/leje godet i almindelig fri handel.

Det kan være svært at vide, hvor meget et personalegode præcist er værd. Af den grund er der flere steder i skattelovgivningen opstillet enkle modeller for, hvordan værdien af de mest almindelige personalegoder skal opgøres.

Nedenfor er reglerne for de mest almindelige personalegoder beskrevet, herunder både de skattepligtige og de skattefri goder.

Typiske personalegoder

Tre typiske personalegoder, som arbejdsgiveren kan stille til rådighed for sine ansatte, er fri bil, bolig og telefon. Andre goder kan være fri lystbåd, fri tv- og radiolicens og fordelagtige personalelån.

Det er samtidig goder, som kan være af vidt forskellig værdi. Bilen kan være stor eller lille. Det samme kan boligen. Man kan køre meget eller lidt privat i bilen. Man kan tale meget eller lidt i telefon.

Nogle ansatte betaler et beløb til arbejdsgiveren for at have personalegodet til rådighed. Eksempelvis er der mange lønmodtagere, der betaler et beløb for at benytte en fri bil. Dette beløb trækkes fra i værdien af personalegodet, der skal beskattes.

Hvis man skulle finde den helt præcise værdi af personalegodet i det enkelte tilfælde, ville det kræve nogle meget komplicerede skatteregler. Det ville samtidig kræve en betydelig kontrolindsats hos skattemyndighederne.

Et sådant tungt system kan ingen være tjent med. I stedet har man valgt at standardisere reglerne. Værdien af fri bil, bolig og telefon bliver derfor opgjort skematisk.

Fri bil stillet til rådighed

Fri bil er et værdifuldt personalegode. Der er mange, som har fri bil stillet til rådighed. I 2006 havde ca. 86.500 personer fri bil.

Hvis man har fri bil stillet til rådighed, er det værdien af at have bilen til rådighed, og ikke hvor meget bilen benyttes, som bliver medregnet som en del af lønindkomsten.

Har man en ny bil stillet til rådighed, skal den personlige indkomst hvert af de første 3 år forhøjes med 25 pct. af den del af nyvognsprisen, der ikke overstiger 300.000 kr., og dernæst med 20 pct. af resten af nyvognsprisen. Er bilen mere end 3 år gammel, nedsættes prisen til 3/4 af nyvognsprisen, men ellers er regnestykket det samme. Ved beregningerne sættes nyvognsprisen dog altid til mindst 160.000 kr.

Beregningsgrundlaget er valgt ud fra et ønske om, at beskatningen skal modsvare, hvad det typisk ville koste, hvis man skulle betale sine biludgifter med beskattede midler.

Den skattepligtige værdi af fri bil beskattes ligesom løn, og står i samme rubrik som lønindkomst på selvangivelsen. Arbejdsgiveren har pligt til at indeholde A-skat af beløbet. Der er samtidig pligt til at indberette beløbet til skattemyndighederne.

Fri bolig stillet til rådighed

Hvis man som lønmodtager får stillet fri bolig til rådighed af arbejdsgiveren, skal man også beskattes heraf. Den lønmodtager, der får fri bolig, sparer jo en privat udgift til husleje. Det gælder uanset, om det er et fritidshus, et almindeligt hus eller lejlighed.

I 2006 havde 5.000 personer en helårsbolig stillet til rådighed, mens ca. 12.500 havde et fritidshus til rådighed i kortere eller længere tid.

Værdien af fri bolig bliver fastlagt ud fra satser, som Ligningsrådet vedtager, og disse findes i særlige skemaer.

Værdien af fri bolig står i samme rubrik som visse personalegoder, legater mv. på selvangivelsen.

Fri telefon stillet til rådighed

Fri telefon er det mest almindelige personalegode. Ca. 180.000 personer havde fri telefon til rådighed i 2006. Hvis arbejdsgiveren dækker ens udgifter til telefon i hjemmet, mobiltelefon mv., skal man beskattes af værdien af fri telefon.

Det er ikke selve telefonen, der bliver beskattet, men udgifterne ved brug af telefonen. Det er den udgift, lønmodtageren sparer. For at gøre det så enkelt som muligt, er værdien af fri telefon fastsat til 3.000 kr. (dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift). Denne værdi gælder, ligegyldigt om telefonen er brugt privat eller til samtaler i forbindelse med arbejdet. Fri telefon er B-indkomst.

Når et beløb er B-indkomst, skal der ikke trækkes AM-bidrag og SP-bidrag eller A-skat af beløbet. Udbetalinger, der er B-indkomst, skal som hovedregel indberettes på oplysningssedlen.

For såvel almindelige telefoner som mobiltelefoner, ISDN-forbindelser og andre dataforbindelser, som arbejdsgiveren stiller til rådighed, gælder det, at hvis man har egne udgifter forbundet hermed, så kan man få reduceret beskatningsgrundlaget. Modregningsadgangen betyder, at hvis arbejdsgiverens faktiske udgift er 3.000 kr. eller derover, og hvis husstanden har udgifter på 3.000 kr. til telefon og datakommunikation, er der intet at beskatte.

Skattefri personalegoder

Til trods for at personalegoder er skattepligtige, har man politisk besluttet, at en række personalegoder alligevel skal være skattefri for lønmodtageren.

Det handler i første omgang om alle goder under et bestemt beløb. I anden omgang er det i de tilfælde, hvor skattefritagelse kan fremme et bestemt politisk ønske.

Skattefri smågoder

Mange lønmodtagere modtager små goder i løbet af året som led i arbejdets udførelse. Det kan være betalt vaccination eller fri avis til brug for arbejdet. Som udgangspunkt er det personalegoder, der skal beskattes. Men det er upraktisk for både lønmodtager og skattemyndighederne, at alle mulige goder skal registreres.

Af den grund er der indført en bagatelgrænse for beskatning af personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde. Bagatelgrænsen er på 5.400 kr. Beløbsgrænsen reguleres årligt. Det er således skattefrit at få en række personalegoder for under 5.400 kr. Men hvis bagatelgrænsen overskrides, skal den samlede værdi af alle goder beskattes.

Værdien af visse goder beskattes dog uden hensyn til beløbsgrænsen, og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om bagatelgrænsen er overskredet. Det drejer sig om værdien af fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte normalværdier, fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri telefon, fri helårsbolig, personalelån samt tv- og radiolicens.

Derudover har der udviklet sig en praksis, hvor det er skattefrit at modtage visse gaver fra sin arbejdsgiver. Det et typisk julegaver og andre sædvanlige lejlighedsgaver for eksempel i anledning af fødselsdage eller bryllupper.

Skattefri computer og datakommunikation

Også den private brug af en computer er skattefri for arbejdstageren, når arbejdsgiveren stiller en computer og computerudstyr til rådighed for sine ansatte til brug ved arbejdet.

En computer kan samtidig være en hjemmearbejdsplads. En hjemmearbejdsplads giver en fleksibel løsning for mange på arbejdsmarkedet, for eksempel mennesker med børn. Skattefritagelsen medvirker dermed positivt til øget fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet.

Det er ligeledes skattefrit for en arbejdstager, når en arbejdsgiver betaler for den ansattes private datakommunikation (bredbånd). Skattefriheden er betinget af, at datakommunikationen sker via en dataforbindelse tilsluttet arbejdstagerens computer, som har adgang til arbejdsstedets netværk.

Skattefri sundhedsbehandling

Arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandling er skattefri for arbejdstageren. Skattefriheden gælder lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, behandling hos kiropraktor samt behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler. Der er også skattefrihed for de ydelser, som arbejdsgiveren afholder til medarbejderens rygeafvænning (rygestopkursus og nikotinpræparater). Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling, er forsikringspræmien tilsvarende skattefri for medarbejderen.

Det er en betingelse for skattefriheden, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en af arbejdsgiveren tegnet forsikring omfatter samtlige virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Adgangen til skattefri sundhedsbehandling omfatter også selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller.

Skattefri godtgørelse

Mange lønmodtagere har i kortere perioder arbejde langt fra hjemmet. Eksempelvis har mange danske håndværkere arbejdet med genopbygningen i de østeuropæiske lande.

Når man arbejder langt fra hjemmet, vil man ofte have større udgifter, end hvis man arbejdede nær hjemmet. Der er udgifter til logi og til måltider på restauranter, cafeterier eller lignende.

Disse udgifter, der afholdes, fordi man er på en rejse, der er nødvendiggjort af arbejdet, er som udgangspunkt udgifter, som arbejdsgiveren må betale efter regning. På den måde bliver udgifterne holdt helt uden for lønmodtagerens mellemværende med skattevæsenet.

Men det er ikke alle arbejdsgivere, der dækker disse udgifter efter regning. Derfor er der også mulighed for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse efter standardsatser.

Arbejdsgiveren kan skattefrit udbetale et beløb svarende til standardsatsen uden dokumentation for de faktiske udgifter. Standardsatsen er fastsat ud fra de typiske faktiske udgifter. Satsen for kostgodtgørelse, der reguleres årligt, udgør 440 kr. pr. døgn. Satsen for logigodtgørelse, der reguleres årligt, udgør 189 kr./døgn.

4.3. Hvad kan man trække fra i skat?

Som lønmodtager har man mulighed for at trække visse udgifter fra i skat.

De typiske fradragsberettigede udgifter er befordringsfradrag, A-kassekontingent, efterlønsbidrag, fagforeningskontingent og øvrige lønmodtagerudgifter. Disse fradrag tilhører den gruppe på selvangivelsen, som kaldes for ligningsmæssige fradrag.

Indbetalinger til pensionsordninger er placeret på selvangivelsen under rubrikken som betegnes fradrag i den personlige indkomst. Nedenfor er de mest almindelige fradrag beskrevet.

Visse udgifter er egentlig mest private udgifter, men man har ønsket, at udgifterne alligevel skal være fradragsberettigede. Det sker, fordi selve fradragsretten understøtter en ønsket adfærd hos lønmodtageren.

Befordringsfradrag

Siden 1985 er reglerne for befordringsfradrag til stadighed blevet forenklet, så det i dag alene er afstanden mellem hjem og arbejdsplads, der afgør fradragets størrelse.

Uanset hvilket transportmiddel, man benytter til transporten, bliver befordringsfradraget mellem hjem og arbejdsplads beregnet for den strækning, som er den normale transportvej ved bilkørsel. Fradraget bliver ikke større ved at køre omkring børnehaven på vej til og fra arbejde.

At befordringsfradragets størrelse er det samme, uanset hvilket transportmiddel man vælger, giver pendlerne et frit valg mellem bil, bus, tog, cykel osv.

Fradragsværdien af befordringsfradraget udgør ca. 33 pct.

Der gælder et højere befordringsfradrag for pendlere i såkaldte udkantskommuner, der har langt til arbejde.

I 2008 gælder der følgende satser for befordringsfradrag:

  • 0 - 24 km: Intet fradrag
  • 25 - 100 km.: 1,83 kr./km
  • Over 100 km: 0,92 kr./km
  • Over 100 km i visse udkantskommuner: 1,83 kr./km

Fradrag for fagforeningskontingent, A-kassekontingent og efterlønsbidrag

I Danmark er der en høj tilslutning til fagforeninger og A-kasse. Godt 80 pct. af lønmodtagerne er medlem af en fagforening, og godt 90 pct. er medlem af en A-kasse. De fleste lønmodtagere har altså valgt selv at forsikre sig mod indtægtsbortfald ved ledighed.

Betaling af kontingent til en A-kasse kan sammenlignes med en forsikring. En forsikring, der erstatter tabet af den normale indkomst, hvis man som lønmodtager mister sit arbejde. Det er selvsagt i samfundets interesse, at lønmodtageren selv forsikrer sig mod ledighed. Der er fradrag for kontingentet til A-kasse.

Hvis man ønsker at kunne gå på efterløn, skal man betale et særligt efterlønsbidrag. Dette bidrag er der fradrag for på samme måde som for kontingentet til A-kassen.

Fradrag for kontingent til fagforening, A-kasse og efterlønsbidrag er i lighed med befordringsfradraget ligningsmæssige fradrag, der kan trækkes fra på selvangivelsen. Skatteværdien er ca. 33 pct.

Fradrag for dobbelt husførelse

Man kan på grund af sit arbejde blive nødt til midlertidigt at opholde sig et andet sted end dér, hvor familien bor. Dette medfører ekstraudgifter til mad og bolig. For at kompensere herfor, kan man i en begrænset periode foretage et fradrag for dobbelt husførelse.

Fradraget gives kun så længe, opholdet borte fra familiens bolig er midlertidigt.

Hvis man tager fast arbejde det nye sted, er opholdet ikke midlertidigt. Man vil i dette tilfælde ikke kunne få fradrag for dobbelt husførelse, selv om familien lever adskilt. Det hænger sammen med, at opretholdelsen af to husførelser ikke er nødvendiggjort af et midlertidigt arbejde.

Fradraget for dobbelt husførelse er på 400 kr. om ugen. Hvis man ønsker et større fradrag end de 400 kr., skal man kunne dokumentere udgifterne.

Fradrag for rejseudgifter

Hvis man i forbindelse med rejser for arbejdsgiveren ikke modtager skattefri godtgørelse eller får sine udgifter dækket af arbejdsgiveren efter regning, kan man trække dem fra på selvangivelsen. Det gælder dog kun, hvis de sammen med andre erhvervsmæssige udgifter overstiger en bundgrænse på 5.400 kr. Dette grænsebeløb reguleres årligt.

Pensionsindbetalinger

De fleste lønmodtagere foretager efterhånden indbetalinger på pensionsordninger. Indbetalingerne er fradragsberettiget. Hvis det er en pension, som arbejdsgiveren indbetaler til, trækker man dog ikke beløbet fra på selvangivelsen. I stedet bliver det indbetalte beløb ikke medregnet ved opgørelsen af den indkomst, som skal beskattes.

Arbejdsmarkedsbidraget - bruttoskatten

Fra bruttolønnen trækkes 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag. Det vil sige, at man som lønmodtager ikke skal betale indkomstskat af dette beløb.

Arbejdsmarkedsbidraget blev indført i 1994 som en nyskabelse i det danske skattesystem. Arbejdsmarkedsbidraget beregnes kun af indkomster, der stammer fra erhvervsaktivitet. Er man på arbejdsmarkedet, betaler man et øremærket bidrag, arbejdsmarkedsbidrag, som hjælper de personer, der står uden for arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsbidraget er i det hele øremærket til at finansiere en række nærmere opregnede statslige udgifter vedrørende arbejdsmarkedet.

Det drejer sig om de offentlige udgifter til dagpenge, sygdom og barsel samt uddannelses- og orlovsydelser og andre arbejdsmarkedsforanstaltninger. Fra og med 1999 dækker arbejdsmarkedsbidraget også udgifter til nye områder såsom fleksjob, skånejob, revalidering og førtidspension.

Fra og med 2008 er den automatiske regulering af arbejdsmarkedsbidraget ophævet, således at det vedbliver med at være 8 pct. fremover. Arbejdsmarkedsbidraget skulle i 2008 være nedsat til 7,5 pct., men i stedet for er der sket en nedsættelse af indkomstskatten. nedsættelsen er sket ved dels højere beskæftigelsesfradrag, dels en markant sænkning af marginalskatten for mellemindkomsterne. Personfradraget er endvidere blevet hævet med 1.000 kr.

Indkomstskattelettelsen indfases i 2008 og 2009.

Fradrag for ATP-indbetalinger

Foruden arbejdsmarkedsbidraget fragår også ATP-indbetalinger, inden der beregnes indkomstskat af lønnen. Hvor meget man betaler i ATP, er bestemt af, hvor mange timer man arbejder. ATP-indbetalingerne får man tilbage som pensionsudbetalinger, når man forlader arbejdsmarkedet. Se mere om ATP i afsnit 9.2.

Den særlige pensionsopsparing på 1 pct.

Endelig bliver der fratrukket 1 pct. af bruttolønnen til særlig pensionsopsparing. Denne pensionsopsparing bliver også anbragt i ATP, og udbetales, når man går på pension. Betalingen af bidraget er suspenderet i 2004-2008. Se også afsnit 9.2.

4.4. Når skatten skal beregnes

Skatten beregnes af den indkomst, man som lønmodtager har haft i løbet af et kalenderår. Det meste af skatten bliver som nævnt opkrævet i løbet af året ved, at arbejdsgiveren indeholder en del af lønnen, inden den bliver udbetalt.

Det beløb, arbejdsgiveren indeholder, bliver indbetalt til skattevæsenet som en foreløbig skat. Når året er omme, gøres regnskabet op. Her finder man ud af, om den indbetalte A-skat svarer til den skat, der skal betales for hele året.

De fleste får den almindelige selvangivelse, som skattevæsenet har udfyldt med de tal, som er modtaget fra arbejdsgivere, pengeinstitutter m.fl. Hovedparten af landets lønmodtagere behøver ikke at supplere den fortrykte selvangivelse med mange oplysninger. Der er således også mange, der modtager årsopgørelsen sammen med den fortrykte selvangivelse.

Årsopgørelsen opgør indtægter og fradrag i året, der er gået, og danner grundlag for beregning af skatten som beskrevet i afsnit 2.5.

Nærmere beskrivelse af forskudsopgørelse, selvangivelse og årsopgørelse findes i afsnit 11.

Yderligere henvendelse: Peter L. Hansen 3395 1758