Afsnit 3: Familie, ægtefæller og børn

3.1. Familie, ægtefæller og børn

3.2. Når ægtefæller lever sammen

3.3. Skilsmisse og separation

3.4. Når ugifte lever sammen

3.5. Når samlivet mellem ugifte ophører

3.6. Børn

3.7. Dødsfald i familien

3.1. Familie, ægtefæller og børn

Ægtefæller og børn beskattes som udgangspunktet som enkeltpersoner og ikke som familie. Indtil 1970 var ægtefæller sambeskattet i mandens navn, ligesom det påhvilede manden at betale skatten. Kvinden havde dermed ikke selvstændig status i skattemæssig henseende. Børn under 15 år blev sambeskattet med deres forældre. Denne familiebeskatning vedrørte først og fremmest selve skatteberegningen.

Det meste af denne samlede beskatning af familien er i dag afskaffet.

Ægteskabet (og et registreret partnerskab) er dog stadig i visse tilfælde begunstiget af særlige skatteregler, ligesom børn i nogle henseender behandles særligt lempeligt skattemæssigt.

Med begunstigende særregler for beskatningen af ægtefolk anerkender og favoriserer man ægteskabet som et økonomisk fællesskab. Men samtidig vender enkelte særregler den anden vej og skal forebygge, at ægtefæller anvender deres økonomiske interessefællesskab til at nedbringe skatten. Tilsvarende at man ikke indenfor familien mellem forældre og børn flytter rundt på indkomster, så den samlede skattebetaling bliver mindre. Man skal hverken kunne bruge sin ægtefælle eller sine børn som led i skattetænkning.

3.2. Når ægtefæller lever sammen

Ægtefæller skal hver for sig opgøre deres skattepligtige indkomst, personlige indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst. De regler, der er beskrevet for ægtefæller i det følgende, gælder også for personer, der lever i et registreret partnerskab.

Fordeling af indtægter og udgifter mellem ægtefæller

Det er den ægtefælle, der har rådigheden over eller hæfter for en ting, et værdipapir eller et lån, som på selvangivelsen skal tage de indtægter og udgifter med, der er knyttet hertil.

Drejer det sig for eksempel om et hus, så er det den ægtefælle, der ejede huset, da de blev gift, som har rådigheden over det. Hvis huset er kommet til under ægteskabet, for eksempel som arv eller gave, er det modtageren, som har rådigheden.

På samme måde er det den ægtefælle, der har indtjent en ting til ægteskabet eller optaget et lån til køb af tingen, som har rådigheden over tingen eller hæfter for lånet.

I nogle tilfælde kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne en indkomst vedrører. I de tilfælde skal hver ægtefælle medtage halvdelen af indtægten eller udgiften.

Beregning af skatten for ægtefæller

Som nævnt kan ægtefæller i mange tilfælde være bedre stillet end ugifte samlevende, når skatten skal beregnes.

Skattelovgivningen giver ægtefæller vidtgående muligheder for at udnytte forskellige bundgrænser mv. Ægtefællerne må dog være samlevende ved udløbet af indkomståret for at kunne drage nytte heraf.

Som ægtefælle har man mulighed for ved skatteberegningen at overføre en række bundfradrag til den anden ægtefælle, hvis man ikke selv kan udnytte dem. Et bundfradrag går på den måde ikke "til spilde". Den samlede skat, der skal betales, bliver på den måde mindre, end hvis man var to ugifte.

Man har samtidig som ægtefælle mulighed for at overføre et eventuelt underskud til den anden ægtefælle. Også dette bringer ægtefællernes samlede skat ned.

Muligheden for at overføre bundfradrag og underskud har naturligvis størst betydning i ægteskaber, hvor den ene ægtefælle har en stor indkomst, mens den anden har en lille eller ingen indkomst.

Eksempler på særregler for ægtefæller

Hvis eksempelvis en af ægtefællerne ikke har kunnet udnytte hele sit personfradrag, kan den resterende del overføres til den anden ægtefælle ved beregning af skatten. Dette tilgodeser for eksempel familier, hvor den ene er hjemmearbejdende, og derfor ikke har indkomst.

Også ved beregning af mellemskatten kan ægtefæller overføre den del af bundfradraget på 279.800 kr., som de ikke har kunnet udnytte. Dette er blandt andet til fordel for familier, hvor den ene har deltidsjob.

Ved beregning af topskatten er der imidlertid ikke adgang til, at en ægtefælle kan overføre nogen del af den anden ægtefælles ikke udnyttede bundfradrag.

Ved beregning af skatten af aktieindkomst kan den ægtefælle, som har en meget stor aktieindkomst, drage fordel af, at den anden ægtefælle måske ingen aktieindkomst har. Skatten på aktieindkomst er 28 pct. af indkomst under 46.700 kr., og dette beløb fordobles til 93.400 kr. for ægtefæller. Kun ægtefællernes samlede aktieindkomst over dette beløb beskattes med 43 pct. I alle andre tilfælde beskattes aktieindkomst mellem 46.700 kr. og 102.600 kr. med 43 pct. Aktieindkomst over 102.600 kr. beskattes med 45 pct.

Hvis en ægtefælle for eksempel har underskud, kan den anden ægtefælle trække underskuddet fra i sin indkomst. Det kan være en fordel for ægtefæller, hvor den ene ægtefælle - eksempelvis i forbindelse med opstart af selvstændig virksomhed - har begrænsede indtægter, men til gengæld store fradragsberettigede udgifter.

Det samme gælder for eksempel, når en ægtefælle har underskud i sin personlige indkomst. Også her trækkes underskuddet fra i den anden ægtefælles personlige indkomst. Hvis der stadig er et negativt beløb tilbage, skal det modregnes i begge ægtefællers positive kapitalindkomst.

Det er dog ikke i alle tilfælde, at skatteberegningen favoriserer ægteskabet.

Ægtefæller skal ved beregning af topskat lægge deres samlede positive kapitalindkomst på toppen af indkomsten hos den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.

Dette betyder, at ægtefæller ikke kan udnytte deres frihed til at flytte rundt på aktiver, til også at undgå topskat.

Medarbejdende ægtefælle

Hvis ægtefæller driver fælles virksomhed, skal virksomhedens indkomst fordeles mellem dem. Fordelingen er ikke afhængig af, hvem der formelt står som ejer af virksomheden men derimod af, hvem der står for driften af virksomheden.

Når vægten er lagt på driften frem for det formelle ejerskab, hænger det sammen med, at ægtefæller har en stor grad af frihed til at fordele aktiver mellem sig. Skattereglerne skal derfor værne mod, at ægtefællerne fordeler virksomhedens indkomst på en måde, der alene har til formål at nedbringe deres samlede skat. Derfor lægger man vægt på, hvem af ægtefællerne, der aktivt står for virksomhedens drift.

Hvis ægtefællerne ikke deltager på lige fod i virksomhedens drift, bliver kun en af ægtefællerne beskattet af virksomhedens indtægter. Det vil for eksempel være den ægtefælle, som har lagt det største arbejde i driften af virksomheden, eller som har den uddannelse, det kræver at drive virksomheden. Den anden ægtefælle kan enten beskattes som medarbejdende ægtefælle eller som lønmodtager, der har en lønaftale med virksomheden.

For at kunne blive beskattet som medarbejdende ægtefælle i en virksomhed, skal man dog deltage i driften i væsentligt omfang. Det kræver, at man arbejder i virksomheden mindst 3-4 timer om dagen.

Hvis kravet om væsentlig deltagelse er opfyldt, kan op til halvdelen af virksomhedens skattepligtige overskud før kapitalindtægter og kapitaludgifter, dog højst 208.500 kr., overføres til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle.

Beskatning af en medarbejdende ægtefælle er typisk til gavn for mindre virksomheder for eksempel inden for landbruget.

En tredje mulighed foreligger for ægtefæller, der deltager ligeligt og i væsentligt omfang i driften af virksomheden. Hvis de begge i lige høj grad hæfter for virksomhedens forpligtelser, kan de vælge at opgøre virksomhedens indkomst samlet. Når virksomhedens indkomst er opgjort, fordeler ægtefællerne overskuddet eller underskuddet fra virksomheden mellem sig. Herefter medregner de hver især deres andel af virksomhedens resultat. Fordelingen må ikke være tilfældig, men skal være sagligt begrundet i virksomhedens drift. Dette skal sikre, at ægtefæller, der deltager ligeligt i driften af en erhvervsvirksomhed, ikke stilles dårligere skattemæssigt, end før de blev gift.

Gaver mellem ægtefæller

Ægtefæller kan give hinanden gaver, uden at der skal betales gaveafgift eller indkomstskat heraf.

Når ægtefæller forærer eller sælger hinanden ting eller værdipapirer, har det ikke nogen virkning på skatten. Derimod har overdragelsen betydning for, hvem der fremover anses for at råde over eller hæfte for tingen eller værdipapiret. Det har dermed også betydning for, hvem der skal medregne indtægter og udgifter knyttet til tingen eller værdipapiret på selvangivelsen.

Hvis man overdrager noget til sin ægtefælle, skal man altså ikke opgøre en fortjeneste eller et tab ved overdragelsen. Den ægtefælle, som modtager tingen eller værdipapiret, bliver stillet som om han eller hun selv havde købt det på samme tidspunkt som den ægtefælle, der har overdraget det.

Ægtefæller har dermed en betydelig frihed til at flytte om på værdierne indenfor det økonomiske fællesskab.

Når skatten skal betales

På mange måder tager man altså hensyn til ægteskabet som et økonomisk fællesskab. Ægtefællerne kan derfor overføre visse fradrag og indkomster til hinanden for at gøre skatten mindre. Den ene ægtefælle kan bruge en ret, som den anden ikke har kunnet bruge fuldt ud. Man kan sige, at ægtefællerne indtræder i hinandens rettigheder.

Når skatten skal betales, indtræder ægtefællerne i hinandens pligter.

Hvis den ene ægtefælle ikke har betalt sin skat, kommer den anden ægtefælle til at betale den. Skattevæsenet skal dog først have prøvet at få pengene ind hos den ægtefælle, der ikke har betalt sin skat. Men hvis skattevæsenet ikke har kunnet inddrive pengene, hæfter den anden ægtefælle for skatten. Det gælder allerede fra det indkomstår, hvor man gifter sig.

Ønsket er naturligvis, at skyldige skatter til samfundet bliver betalt. Hvis flere hæfter for den samme skat, er der en større chance for, at skatten bliver betalt.

3.3. Skilsmisse og separation

I Danmark gennemføres der hvert år omkring 16.000 skilsmisser. Mange er inden skilsmissen igennem en separation. Når ægteskabet opløses ved separation eller skilsmisse, gælder de særlige regler for ægtefæller ikke længere.

Deling af boet

Der går ofte nogen tid fra separationen eller skilsmissen er officiel, til de separerede eller fraskilte får delt deres ting. I den tid sker der ingen ændring i hvad, der anses for at tilhøre hvem. Derfor beskattes parterne fortsat hver især af indtægter og udgifter efter den hidtidige fordeling af tingene.

Når delingen af boet er sket, bliver de hver især beskattet af indtægter og udgifter knyttet til de ting, de har fået med sig.

Selve delingen af boet udløser ikke skat. Der skal heller ikke betales gaveafgift. Det gælder også, selvom den ene har fået nogle ting med sig, som hidtil har tilhørt den anden. Det samme gælder, selvom de ikke får lige meget med sig.

Den ene kan eventuelt overtage nogle ting fra den anden. Skattemæssigt anses tingen i dette tilfælde for at være anskaffet på samme tid og til samme pris, som den oprindeligt blev anskaffet af den anden. Det kan for eksempel være aktuelt, hvis tingen bliver solgt videre med fortjeneste, og der på det tidspunkt skal betales skat af fortjenesten.

Ægtefællebidrag

Hvis man på grund af separation eller skilsmisse skal betale ægtefællebidrag til sin tidligere ægtefælle, er der mulighed for at fratrække udgiften til bidraget i den skattepligtige indkomst. Udgiften kan trækkes fra på det tidspunkt, hvor den skal være betalt, og kun hvis den faktisk bliver betalt.

Den, der modtager ægtefællebidraget, skal medregne det i sin personlige indkomst, men der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag heraf.

Der kan være gode grunde til, at man ikke i flere år efter skilsmissen ønsker at betale bidrag til sin tidligere ægtefælle. Man ønsker måske helt at bryde forbindelsen. I stedet for løbende ægtefællebidrag kan man enes om, at der skal betales ét beløb en gang for alle. Der er ikke fradragsret for et sådant engangsbeløb for den, der skal betale det. Til gengæld skal modtageren heller ikke betale skat af beløbet.

3.4. Når ugifte lever sammen

De særlige sambeskatningsregler for ægtefæller gælder ikke for ugifte, der lever sammen. Af familiepolitiske grunde er mange ikke interesseret i at udvide særreglernes anvendelsesområde. Mange vil gerne bevare ægteskabet som en central institution i samfundet.

Desuden ville en udvidelse af skatteregler, der fører til en vis sammenfletning af parrets økonomi, nok også stride mod den bevæggrund, som mange har for netop at vælge det "papirløse" forhold frem for ægteskabet.

Man kan dog ikke se bort fra, at ugifte samlevende ligesom ægtefæller har sammenfaldende økonomiske interesser. Det er svært at dele en hverdag, uden også at dele økonomi. På nogle områder har praksis på skatteområdet derfor også udviklet sig, så de ugiftes forhold er tilnærmet ægtefællernes.

Det mest almindelige problem med skatten, som ugifte samlevende støder på, er, hvem af parterne der skal have fradrag for rentebetalinger på lånet i huset eller på en anden ting, som de begge benytter. Der er ikke noget enkelt svar herpå. Man må gå ind og vurdere hvert enkelt tilfælde for sig. Man kan for eksempel se på, hvem der står som ejer på skødet, eller hvem der står som skyldner på lånet til huset.

Hvis den ene af parterne driver en virksomhed og betaler løn til den anden part, er der kun fradragsret for lønnen, hvis den står i et rimeligt forhold til arbejdsindsatsen. På grund af ugiftes økonomiske interessefællesskab er det nødvendigt at værne mod, at parterne vilkårligt flytter rundt på indkomster. Kravet om, at lønnen skal stå i rimeligt forhold til arbejdsindsatsen skal sikre, at den, der ejer virksomheden, ikke udbetaler mere i løn til den anden part for selv at slippe billigere i skat.

Ugifte samlevende, der har levet sammen i mindst 2 år, kan give gaver til hinanden på op til 56.800 kr. pr. år, uden at der skal betales gaveafgift. Hvis beløbet er højere, skal de betale en afgift på 15 pct. af det overskydende beløb. Beløbsgrænsen bliver reguleret hvert år.

3.5. Når samlivet mellem ugifte ophører

Ugifte samlevende bliver ikke skilt eller separeret. Når samlivet mellem ugifte ophører, gælder derfor ingen særlige regler, der skal hjælpe med en deling af formuen. Parterne skal hver især have, hvad de ejer.

Hvis den ene parts formue er blevet større i deres tid sammen, kan det komme på tale, at den anden part har et krav på en del af formuen eller en tilsvarende sum penge.

Hvis for eksempel den ene part har betalt alle afdragene på huset, og den anden part har betalt alle de daglige indkøb, kan den anden part have krav på en del af den formue, der er bundet i huset. Sådan en sum penge er skattefri for modtageren. Selvom man ikke har betalt af på gælden i huset, bliver man altså stillet, som om man havde. Også skattemæssigt.

Hvis der derimod er tale om, at den ene part giver den anden part en sum penge efter samlivsophøret, uden at der er et egentligt retsligt krav på pengene, skal modtageren betale indkomstskat af beløbet.

3.6. Børn

Børn er også skatteydere. Børn skal - med enkelte undtagelser - opgøre deres skattepligtige indkomst på samme måde som voksne. Det gælder uanset hvor gammelt barnet er, og uanset om det bor hjemme eller andre steder.

Beskatningen af børns indtægter

Ofte har børn pligter knyttet til lommepengene. Det kan for eksempel være hjælp med forskellige huslige gøremål. Hvis forældrene driver en virksomhed, kan børnene eventuelt hjælpe til i virksomheden og modtage lommepenge eller løn herfor. Det ville virke kunstigt, hvis børn skulle beskattes af lommepenge for deres hjælp ved høstarbejde eller lignende. Derfor skal børn under 15 år ikke medregne løn for arbejde i forældrenes virksomhed. Til gengæld kan forældrene så heller ikke fratrække udgiften til barnets løn.

Hvis barnet er over 15 år, skal lønnen beskattes. Forældrene får den tilsvarende ret til at trække udgiften til løn fra, hvis barnet har udført arbejde svarende til lønnen.

Børn er skattepligtige af visse ydelser, der bliver udbetalt direkte til dem. Børnepensioner og børnetillægspensioner efter lov om tjenestemandspension er skattepligtige for barnet. Det samme gælder børnepensioner fra private pensionskasser samt visse andre ydelser.

Andre børneydelser bliver udbetalt til forældrene. Her skal barnet ikke betale skat. Det gælder offentlige ydelser som børnetilskud og børnechecken (børnefamilieydelsen). Børnebidrag til børn i forbindelse med skilsmisse og separation eller forældrenes adskillelse er også skattefri, når bidraget ikke overstiger normalbidraget. Normalbidraget fastsættes af velfærdsministeren og udgør 11.628 kr. årligt. Beløbet reguleres hvert år. Bidragyderen kan trække hele børnebidraget fra i den skattepligtige indkomst, bortset fra 1.500 kr. Særlige børnebidrag ved barnets fødsel, dåb og konfirmation er tilsvarende skattefri, når de holder sig inden for visse grænser.

Børneopsparing

Forældre kan oprette en konto til børneopsparing i et pengeinstitut. Både barn og forældre er skattefri af de renter, som løber på kontoen i bindingsperioden. Barnet kan også senere hæve beløbet på kontoen uden at skulle betale skat.

Man kan kun oprette én skattefri konto til hvert barn, og der kan højst indskydes 3.000 kr. om året - og i alt højst 36.000 kr.

Pengene skal være bundet i mindst 7 år på kontoen. Pengene kan udbetales tidligst, når barnet er 14 år og senest, når barnet er 21 år.

Interessen i at begunstige børneopsparing er den samme som den, der ligger bag begunstigelsen af pensionsopsparing. Nemlig at understøtte opsparing, som er bundet i en længere årrække.

Fordelene ved at oprette en børneopsparing er ikke så store, som de tidligere har været. Den tidligere fradragsret for beløb, der blev sat ind på børneopsparingskonti, er fjernet. Desuden har den lave rente i de senere år betydet, at fordelen ved skattefrihed på renterne ikke er så stor som tidligere.

Til gengæld har man åbnet mulighed for, at man kan anbringe børneopsparingen i puljer, hvor midlerne bliver anbragt i værdipapirer. Dette kan sikre en bedre forrentning af opsparingen og muligvis medvirke til at vække fornyet interesse for børneopsparing.

Gaver fra forældre til børn

Man skal som udgangspunkt betale gaveafgift eller indkomstskat af alle gaver. Men forældre (også stedforældre eller plejeforældre), samt bedsteforældre kan forære deres børn gaver, uden at der skal betales gaveafgift.

Den samlede værdi af gaven eller gaverne må dog ikke inden for ét år være større end 56.800 kr. Denne beløbsgrænse bliver reguleret hvert år. Hvis gavebeløbet er højere, skal der betales en gaveafgift på 15 pct. af det overskydende beløb. Man skal selv sørge for at fortælle om gaven til skattemyndighederne.

Forærer forældre deres børn en gave i form af for eksempel aktier eller obligationer, bliver forældrene fortsat beskattet af afkastet, det vil sige udbytte eller renter fra gaven, indtil barnet fylder 18 år.

Reglen skal værne mod skattetænkning. Forældrene skal ikke for at mindske deres egen skattebetaling kunne overføre indkomster til deres børn. Derimod er det barnet selv, der bliver beskattet af eventuelle gevinster ved salg af de værdipapirer, der er givet som gave.

Lån mellem forældre og børn

Lån mellem forældre og børn bliver behandlet efter de almindelige skatteregler.

Det betyder, at den, der låner pengene, kan trække renteudgifter fra i skat, mens långiveren skal beskattes af sine renteindtægter. Hvis renten på lånet er mindst 4 pct. om året (svarende til mindsterenten for første halvdel af 2008), bliver långiver ikke beskattet af en eventuel kursgevinst på lånet. Låntager kan tilsvarende heller ikke trække et kurstab fra. Se mere om mindsterenten i afsnit 8.4.

Typisk er det forældrene, der låner penge ud til børnene. Nogle forældre vælger at yde lånet rentefrit. Det kan være som en hjælp til børnene, når de skal etablere sig eller påbegynde studier. I det tilfælde er der er som udgangspunkt ingen renteindtægter eller renteudgifter at beskatte. Derimod skal forældrene beskattes af eventuelle kursgevinster ved overdragelse eller indfrielse af lånet. Dette er netop en konsekvens af, at der ikke er fastsat en rente, der mindst svarer til mindsterenten.

Vælger forældrene at yde deres børn et rentefrit lån på anfordring, er lånet dog typisk skattefrit, både med hensyn til rentebeskatning og beskatning af kursgevinster. At lånet er ydet på anfordring betyder, at man til enhver tid kan opsige det uden varsel.

Beregning af skatten

Som nævnt bliver børns skattepligtige indkomst opgjort på lige fod med voksnes. Beregning af skatten for børn sker som udgangspunkt også på samme måde som for voksne. Dog har børn under 18 år et lavere personfradrag end voksne. Personfradraget for børn er 30.600 kr.

Børn skal på lige fod med voksne betale arbejdsmarkedsbidrag af lønindkomst mv. Det vil sige, at der også af mindre indkomster under frikortgrænsen skal betales 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag.

Børn under 15 år skal kun indsende en selvangivelse, hvis de i årets løb har haft skattepligtig indkomst.

3.7. Dødsfald i familien

Hvis den ene ægtefælle dør

Dør den ene ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle vælge at "sidde i uskiftet bo". Det betyder, at man som efterlevende ægtefælle overtager alt fra den afdøde ægtefælle. Der bliver ikke udløst afgifter eller skat.

Det kan være praktisk for den efterlevende ægtefælle at vælge denne løsning. Så udskydes opsplitningen af afdødes formue, hvilket har betydning, hvis der er andre arvinger end ægtefællen. Det uskiftede bo fortsætter så længe den efterlevende vil, eller indtil den efterlevende selv dør eller gifter sig igen.

Hvis den efterlevende ægtefælle vælger at skifte boet, er dødsboet selvstændigt skattepligtigt. Det medfører, at indkomsten i boet fra dødsfaldet og indtil boets afslutning skal gøres op, så dødsboskatten kan beregnes.

En særlig skattefritagelse gælder dog i de fleste tilfælde. Hvis nettoformuen i boet ikke er større end 1.882.400  kr., og hvor aktiverne tilsammen ikke overstiger 2.509.900 kr., skal der ikke betales dødsboskat.

Mere end 90 pct. af alle de dødsboer, der skiftes, er fritaget for dødsboskat efter denne regel. Baggrunden for fritagelsen er, at skatteindtægterne i disse tilfælde ikke står mål med det administrative besvær med at opgøre indkomsten. I disse tilfælde anser man de foreløbige skatter, som afdøde har betalt, for endelige.

Ægtefæller skal ikke betale nogen boafgift (det hed tidligere arveafgift), når de arver fra hinanden.

Hvis forældrene dør

Børn, der arver fra deres forældre, stedforældre (eller plejeforældre med en særlig tilknytning) skal betale en boafgift af arven på 15 pct. Det er dog kun den del af de samlede værdier, der overstiger et bundfradrag, man skal betale boafgift af. Bundfradraget er på 255.400 kr. Bundfradraget bliver reguleret hvert år.

Yderligere henvendelse: Peter L. Hansen 3395 1758