3. Historisk rids af spillelovgivningen

Spil har i århundreder som udgangspunkt været forbudt ud fra et ønske om at beskytte brugerne og kun i begrænset omfang været tilladt, fordi det dels ikke er muligt at hindre spil, dels for at skaffe midler til såvel specifikke velgørende formål som generelle almennyttige formål.

Ved kongelig Historisk rids af spille-lovgivningenanordning af 6. oktober 1753 blev hasardspil forbudt “af særdeles Kjærlighed og faderlig Omhu for Vore kjære og troe Undersaatter, og for at betage de Skrøbelige iblandt dem, saadan Anledning til at forøde det, de have erhvervet”. Anordningen om hasard blev i 1930 afløst af straffelovens §§ 203-204 om hasard.

Ligeledes i 1753 fik det kongelige opfostringshus bevilling til Det Kongelige Københavnske Klasselotteri mod betaling af en årlig afgift til fattigvæsenet. Klasselotteriet afløste en række smålotterier, som regeringen havde oprettet siden 1719. Plakater af 1767, 1771, 1806 og 1823 indeholdt forbud mod kolligeren og avertering her i landet for fremmede lotterier. Ved lov af 6. marts 1869, der stadig er gældende, blev klasselotteriet omorganiseret og andre indenlandske såvel som udenlandske lotterier forbudt. Ifølge loven kan der dog udstedes bevillinger til lotterier i udelukkende “veldædigt” øjemed.

Det Kongelige Danske Tallotteri blev indført i 1771, men ophævet allerede i 1850. I 1887 samledes tre regionale varelotterier til Almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri. Landbrugslotteriet blev oprettet i 1907. Begge lotterier er klasselotterier, der i dag udbetaler gevinsterne i kontanter.

Indtil 1843 var det forbudt at indføre eller fremstille spillekort. Herefter blev forbudet ophævet og afløst af told samt stempelafgift. Med forordningen af 1828 om stempling af papirer blev lodsedler stempelafgiftspligtige. Denne afgiftspligt var gældende for de tre faste lotterier, Klasselotteriet, Varelotteriet og Landbrugslotteriet indtil 2000.

I 1895 fandt lovgiver det naturligt også at indføre beskatning af det spil, der fandt sted ved væddeløb og andre sportskampe og håbede hermed også at kunne hæmme den efterhånden omfattende deltagelse i spillet. For at kunne opkræve afgiften heraf var det nødvendigt at indskrænke spillet til at finde sted på en bestemt måde (totalisator), og at gøre det afhængigt af en tilladelse. Afgiftsprovenuet blev fordelt med 3/4 til statskassen og 1/4 til de amts- og købstadskommuner, hvor de afgiftspligtige spil fandt sted.

Spilleområdet blev således indtil dette århundrede primært reguleret for at hindre udnyttelse af spillerne og for at støtte almennyttige formål.

Nogle spil er endnu i dag forbudte eller regulerede i henhold til love fra sidste århundrede. Således er det generelle forbud mod danske og udenlandske lotterier fortsat indeholdt i lov af 6. marts 1869 om forbud mod lotteri mm, og tilladelse til bortlodninger til almennyttige formål gives efter et cirkulære udstedt i medfør af lovens § 2. Endvidere reguleres spil på forlystelsessteder af et cirkulære om offentlige forlystelser, der har hjemmel i lov af 11. februar 1863 om Københavns politi og lov nr. 21 af 4. februar 1871 om politiet uden for København.

Med straffeloven af 1930 blev forordningen af 1753 som nævnt afløst af lovens § 203 og § 204. Efter § 203 er det forbudt erhvervsmæssigt at udbyde, deltage i eller formidle utilladt hasardspil, uanset om det finder sted privat eller på et offentligt tilgængeligt sted. Efter § 204 er det forbudt at udbyde, medvirke til eller deltage i hasardspil, der finder sted offentligt.

I 1942 blev gevinster i Klasselotteriet fritaget for indkomstskat med henvisning til datidens høje skattesatser og til, at Klasselotteriet drives af staten. I stedet blev der indført en afgift på 15 pct. af den del af gevinstens værdi, der overstiger 200 kr. Frem til 1956 blev adgangen for finansministeren til i de årlige udskrivningslove at nedsætte skatten af gevinster i andre lotterier, totalisatorspil samt gætte- og præmiekonkurrencer praktiseret således, at der blev søgt opnået en samlet beskatning af gevinster, der svarede til afgiften af klasselotterigevinster. I 1956 trådte lov om afgift af gevinster i lotterispil m.v. i kraft, hvorefter der af gevinster i offentlige bortlodninger, præmie- og gættekonkurrencer skal betales 15 pct. af kontantgevinster over 200 kr. Af andre gevinster udgør afgiften 17 pct af værdien over 200 kr. Gevinster ved totalisatorspil forblev indkomstskattepligtige indtil 1992, hvor de blev fritaget for indkomstskat med den begrundelse, at sådanne gevinster kun meget sjældent blev påført selvangivelsen. Der blev ikke samtidig indført en gevinstafgift.

Lov om tipning – og med denne etableringen af Dansk Tipstjeneste A/S – blev vedtaget i 1948 med en del betænkeligheder fra mange politikeres side. Baggrunden for vedtagelsen af loven var et gennem længere tid fremsat ønske fra idrætsorganisationerne om at få tilført øgede midler. Tipstjenesten skulle betale 20 pct. af indskudssummen i afgift og tilbageholde en gevinstafgift svarende til afgiften af gevinster i Klasselotteriet. Overskuddet tilfaldt ikke alene idrætsorganisationerne, men skulle også anvendes til støtte af ungdommens friluftsliv, og til kulturelle, velgørende og andre almennyttige formål.

I 1950 blev loven om totalisatorspil fra 1895 ophævet og erstattet af en ny lov om totalisatorspil.

Fra midten af århundredet og ca. 40 år frem blev der kun foretaget mindre ændringer af spillelovgivningen. Tipstjenesten havde indtil 1988 kun haft adgang til at udbyde tipning, men fik nu adgang til også at udbyde lottospil i Danmark, og fra spillets start i 1989 øgedes selskabets omsætning væsentligt.

I 1990 blev der vedtaget en lov, hvorefter der kunne meddeles tilladelse til oprettelse og drift af spillekasinoer. Tilladelse kan gives til såvel danske som udenlandske interessenter. Samtidig blev der vedtaget en lov om afgift af spillekasinoer, hvorved staten sikredes en væsentlig del af spilleindtægten. Gevinster vundet i kasinoer blev friholdt for såvel indkomstbeskatning som gevinstafgift.

I 1992 fik Tipstjenesten adgang til at udbyde alle spil, bortset fra klasselotterier og totalisatorspil, ligesom selskabet heller ikke kan etablere spillekasinoer eller lave gevinstopsparing. Tipstjenesten lancerede straks et skrabespil og i årene herefter gennemsnitlig et nyt spil hvert år.

I 1992 blev Klasselotteriet omdannet til et aktieselskab med staten som eneaktionær. Klasselotteriet fik fortsat ikke adgang til at udbyde andre spil end klasselotterier.

I 1993 blev hotel- og restaurationslovens regler om spil på gevinstgivende spilleautomater liberaliseret ved, at politiets tilladelse kun var nødvendig, hvis restauratøren ønskede at opstille mere end 3 spilleautomater.

I 1994 blev bortlodningscirkulæret lempet således, at de almennyttige organisationer kunne udbyde landsdækkende ikke-forhåndstrukne lotterier med kontantgevinster og forhåndstrukne lotterier med varegevinster. Endvidere fik organisationerne adgang til at udbyde forhåndstrukne lotterier med kontantgevinster i indtil 5 politikredse.

Markedsføringslovens regler om lodtrækning og præmiekonkurrencer blev ligeledes i 1994 modificeret således, at tilfældighedsprægede gevinstfordelinger blev tilladt, medmindre man herved søgte af fremme afsætningen af varer eller tjenesteydelser ved lodtrækninger eller konkurrencer, hvor deltagelse var betinget af køb. Indtil en Højesteretsdom fra 1988 kunne periodiske tidsskrifter kun udbyde spil, der udgjorde en del af det redaktionelle stof. Højesteret fandt imidlertid ikke, at et periodisk tidsskrift kunne straffes for at afholde spil i forbindelse med en hvervekampagne, fordi der ikke var en klar hjemmel hertil. Lovens bestemmelse herom blev ikke ændret ved den førstkommende ændring af loven i 1994.

Tipstjenesten fik i 1996 adgang til at udbyde væddemål i forbindelse med cykelløb på landevej, og i 2000 fik selskabet tilladelse til i 1 år at udbyde væddemål i forbindelse med heste- og hundeløbvæddeløb, indtil et samtidigt etableret datterselskab – DanToto A/S – er blevet igangsat. Totalisatorloven blev samtidigt begrænset til lokale totalisatorspil på hunde- og cykelvæddeløbsbaner samt lokale duekapflyvninger.

I 2000 blev der vedtaget et EU-direktiv om elektronisk handel, der omfatter regler for markedsføringsspil. Direktivet skal implementeres i dansk ret indenfor 1 år.

Med virkning fra 2001 blev al regulering, kontrol og afgiftspålæg af gevinstgivende spilleautomater samlet i en ny lov. Samtidig blev der oprettet en Spillemyndighed til varetagelse af regulerings- og kontrolopgaven.