Rapport om Momsloven og 6. momsdirektiv, juli 2001

Sammendrag af de anbefalinger om lovændring, som findes i rapporten fra den eksterne Arbejdsgruppe om momsloven og 6. momsdirektiv.

En arbejdsgruppe under Skatteministeriet med repræsentanter fra advokat- og revisororganisationer har udarbejdet en rapport om forholdet mellem momsloven og 6. momsdirektiv.

Rapportens anbefalingerne er delt op i:

1.      Forslag om lovændringer (kapitel 3.

2.      Forslag om yderligere undersøgelser m.v. (kapitel 4).

3.      Forslag om, at der ikke foretages yderligere (kapitel 5).

Rapportens kapitel 2 indeholder en skematisk oversigt over anbefalingerne.

Rapporten indeholder en række anbefalinger om lovændringer. Nogle af anbefalingerne er begrundet med, at de gældende bestemmelser i momsloven vurderes ikke i fornødent omfang af afspejle tilsvarende bestemmelser i direktivet. Andre anbefalinger begrunder gruppen med, at det vurderes hensigtsmæssigt at anvende nogle bestemmelser, som direktivet giver medlemslandene mulighed for at anvende, men som Danmark ikke hidtil har anvendt, og endelig anbefaler gruppen nogle præciseringer af lovteksten.

De væsentligste af gruppens anbefalinger om lovændringer er:

A.         Fællesregistrering, jf. afsnit 3.2

Efter gældende regler er det kun afgiftspligtige personer, der kan registreres under ét (fællesregistrering). 6. momsdirektiv giver imidlertid også medlemslandene mulighed for at tillade, at ikke afgiftspligtige personer indgår i en fællesregistrering med en afgiftspligtig person.

Det nuværende krav om, at der skal være afgiftspligtige aktiviteter i et selskab m.v. for at det kan indgå i en fællesregistrering, betyder dog reelt set meget lidt, idet det er relativt let for ikke afgiftspligtige personer at indlægge en beskeden afgiftspligtig aktivitet i selskabet m.v., såfremt de ønsker at indgå i en fællesregistrering. På baggrund heraf forslås det, at fjerne kravet og dermed udvide adgangen til fællesregistrering, så også afgiftspligtige personer og ikke afgiftspligtige personer (f.eks. et holdingselskab uden afgiftspligtige aktiviteter) kan registreres under ét.

B.        Gaver, jf. afsnit 3.3

6. momsdirektiv fastsætter, at gaver af ringe værdi til virksomhedens eget brug ikke sidestilles med en levering, hvilket betyder, at virksomheden opretholder fradragsretten for moms af indkøb, når sådanne gaver gives væk. Dette er en undtagelse fra hovedprincippet om, at virksomheden kun har fradragsret for moms af indkøb til varer og ydelser, der er momspligtige.

I Danmark har vi hidtil defineret gaver til virksomhedens eget brug som reklameartikler, dvs. gaver, som er påført virksomhedens navn, logo eller lignende, og som udleveres til en ubestemt personkreds. Virksomheders udgifter til andre gaver er anset som værende udgifter på linie med repræsentation, og efter loven er der i overensstemmelse med bestemmelserne i 6. momsdirektiv ikke fradragsret for repræsentationsudgifter.

Sondringen mellem reklameartikler og andre gaver medfører imidlertid visse afgrænsningsproblemer, og det foreslås at sondringen ophæves, således at der bliver en ensartet momsmæssig behandling af alle gaver af mindre værdi, idet dog retten til fradrag betinges af, at gaven skal være til virksomhedens eget brug.

C.        Rejsebureauer m.v., jf. afsnit 3.4

Det foreslås, at den gældende momsfritagelse af turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed ophæves, idet det ikke vurderes at bestemmelsen har tilstrækkelig hjemmel i 6. momsdirektiv.

Ændringen vil kun have beskeden praktisk betydning, idet turistkontorer som oftest ikke leverer mod betaling, men er finansieret ved momsfri tilskud m.v.

D.        Leveringssted for visse ydelser, jf. afsnit 3.5

Hovedreglen for leveringsstedet (beskatningsstedet) for ydelser er fastsat i § 15, stk. 1. Den væsentligste undtagelse fra denne regel findes i § 18. For at få større sammenhæng i bestemmelserne foreslås det, at bestemmelserne i § 18 flyttes hen i umiddelbar tilknytning til hovedreglen.

Samtidig foreslås det, at alle de muligheder, som 6. momsdirektiv giver medlemslandene for at flytte leveringsstedet til det faktiske forbrugsland, indarbejdes i loven. Det vil sige, at beskatningsstedet for ydelserne så vidt muligt bliver i Danmark, hvis ydelsen faktisk er benyttet i Danmark, og ikke i Danmark, hvis den faktisk er benyttet uden for EU. I den gældende lov er der fastsat nogle bestemmelser for flytning, hovedsagelig de, der flytter beskatningsstedet til Danmark, mens det i visse tilfælde ikke er muligt af flytte beskatningsstedet fra Danmark til uden for EU.

Det foreslås endvidere, at leveringsstedet for formidlingsydelser i lovens § 21, stk. 1, nr. 3, tilpasses ordlyden i 6. momsdirektiv, idet den gældende ordlyd kan indebære en risiko for, at leveringsstedet fastlægges forskelligt i Danmark og i andre EU-lande.

Herudover anbefaler gruppen at:

-    Overflødige bestemmelser i § 1 udgår, således at det alene bestemmes i §´en, at afgiften betales til staten jf. afsnit 3.1.

-    Ordlyden i bestemmelsen om leveringstidspunktet for intern EU-handel tilpasses ordlyden i direktivet, jf. afsnit 3.7.

-    At det, på linie med direktivet, præciseres i loven, at tilskud, der er direkte forbundet med varens pris, er en del af afgiftsgrundlaget for en vare eller ydelse, jf. afsnit 3.8.

-    Bestemmelsen om salg af proviant til skibe og fly tilpasses direktivet, således at momsfritagelsen kun gælder det direkte salg fra provianteringsvirksomheder - og ikke længere virksomheders salg til provianteringsvirksomheder, jf. afsnit 3.9.