Kapitel III. Principielle overvejelser om grænsehandel

1. Hvad er grænsehandel.

Der er ikke nogen fast definition af grænsehandel. En del af forklaringen på, at der kan være forskellige vurderinger af grænsehandlens omfang er, at der anvendes forskellige definitioner i forskellige undersøgelser, hvor man søger at belyse en del af grænsehandlen.

Bredt teknisk kan man definere grænsehandlen som den del af den fysiske ind- og udførsel af varer, hvor det er salgslandets og ikke forbrugslandets afgifter, der gælder.

Grænsehandel er således en del af den samlede handel mellem Danmark og udlandet. Danmark er en lille åben økonomi med en omfattende udenrigshandel. Handlen med udlandet søges opgjort på forskellig måde. For en stor del af handlen er der etableret særlige ordninger, hvorefter de handlende skal oplyse om handlens omfang og sammensætning. Disse indberetninger har tidligere været grundlaget for grænseudligningen af forbrugsafgifter. For grænsehandlen er der i sagens natur ikke etableret sådanne ordninger. Grænsehandlen påvirker imidlertid betalingsbalancen, og ved opgørelsen af den samlede betalingsbalance (løbende poster) er valutaudgifter og -indtægter vedrørende grænsehandel inkluderet.

I følgende tabel III.1.er vist en bruttoopgørelse af betalingsbalancens løbende poster i perioden 1994-1999.

Tabel III.1. Bruttoopgørelse af betalingsbalancens løbende poster i perioden 1994-1999
Mill. kr. 1994 1995 1996 1997* 1998*
Vareeksport 269.310 284.491 296.939 319.560 322.118
Vareimport 229.519 256.522 261.731 291.994 306.851
Handelsbalance 39.791 27.969 35.208 27.566 15.267
 
Turistindtægter 22.375 20.888 20.223 21.339 22.204
Turistudgifter 23.466 24.721 24.673 28.222 32.712
- heraf husholdninger 18.668 19.666 19.627 22.451 25.396
Turistbalance -1.091 -3.833 -4.450 -6.883 -10.508
 
Øvrig tjenesteeksport 50.947 52.075 62.251 64.842 66.407
Øvrig tjenesteimport 38.017 34.901 40.777 46.633 48.898
Øvrig tjenestebalance 12.930 17.174 21.474 18.209 17.509
 
Vare- og tjenesteeks 342.632 357.454 379.413 405.741 410.729
Vare- og tjenesteimp 291.002 316.144 327.181 366.849 388.461
Vare- og tjenestebal. 51.630 41.310 52.232 38.892 22.268
 
Andre løbende indt. 137.812 137.912 140.919 104.804 93.627
Andre løbende udg. 174.626 172.068 177.716 141.045 131.787
Anden balance -36.814 -34.156 -36.797 -36.241 -38.160
 
Samlet løb. indtægter 480.444 495.366 520.332 510.545 504.356
Samlet løb. udgifter 465.628 488.212 504.897 507.894 520.248
Betalingsbalance 14.816 7.154 15.435 2.651 -15.892
 
BNP 965.718 1.009.756 1.060.888 1.111.958 1.163.820
Vare- og tjenesteeks.
i pct. af BNP 35 35 36 36 35
Heraf vare 28 28 28 29 28
Heraf turist 2 2 2 2 2
Heraf andre tjenester 5 5 6 6 6
 
Vare- og tjenesteimp.
i pct. af BNP 30 31 31 33 33
Heraf vare 24 25 25 26 26
Heraf turist 2 2 2 3 3
Heraf andre tjenester 4 3 4 4 4

* Foreløbige tal

Kilde: Danmarks Statistik SE, Nationalregnskab og betalingsbalance 2000:7, tabel 3

Det ses af tabel III.1., at den samlede vare- og tjenesteeksport i 1999 er opgjort til ca. 450 mia. kr., mens importen var på 400 mia. kr. Heraf udgjorde valutaindtægterne fra turister og andre rejsende m.fl. ca. 26 mia. kr. (2,1 pct. af BNP), mens valutaudgifterne udgjorde ca. 37 mia. kr. (3,0 pct. af BNP).

Den almindelige vare- og tjenestehandel er ikke en del af grænsehandlen, omend den har samme virkning på betalingsbalancen som grænsehandlen.

Grænsehandlen afviger fra den almindelige handel ved, at der ikke sker udligning af varerelaterede afgifter ved handel over grænsen. For den almindelige del af vare- og tjenesteeksporten afløftes afgifterne normalt ved eksport, eller eksporten er afgiftsfri. Ved import belastes med importlandets moms- og forbrugsafgifter.

Derimod er den del af eksporten, der består af turisters m.fl. indkøb i Danmark, belastet af normal dansk moms og afgift, og tilsvarende er den del af importen, der består af danske turisters køb i udlandet normalt belastet med udenlandske afgifter.

For den almindelige erhvervsmæssige handel gælder således forbrugslandets afgifter. Man taler om forbrugslandsprincippet eller bestemmelseslandsprincippet, mens man ved grænsehandel anvender salgslandets afgifter eller oprindelseslandsprincippet.

I almindelighed er salg af varer og ydelser, der udgør turistindtægterne belastet med dansk moms og afgift. Tilsvarende er salg af varer og ydelser i udlandet, der udgør turistudgifterne, belastet med udenlandsk moms og afgift.

Grænsehandlen er imidlertid alene en del af turistindtægterne og -udgifterne efter den almindelige forståelse af begrebet. Turistindtægterne omfatter både udlændinges indkøb af varer og tjenester i Danmark, der forbruges i Danmark (f.eks. udlændinges leje af feriehus) og indkøb, der tages ud af landet igen i den rejsendes bagage mv. Alene indkøb, der tages med over grænsen indgår i grænsehandlen. Normalt vil man ikke omfatte indkøb af varer, der forbruges i indkøbslandet som grænsehandel.

Modsat vil en del af grænsehandlen ikke være omfattet af opgørelserne over turistindtægter og - udgifter. Grænsehandel vil således også omfatte danske rejsendes indkøb i Danmark, der tages med ud over grænsen og forbruges i udlandet, og tilsvarende udlændinges indkøb i udlandet indbragt til Danmark til forbrug her.

Opgørelse af turistindtægter og -udgifter er således allerede af disse grunde ikke et mål for grænsehandlen. I øvrigt skal man være opmærksom på, at betalingen fra f.eks. svenskere for køb af en ferierejse i et dansk rejsebureau til f.eks. Grækenland indgår i statistikken over turistindtægter, mens rejsebureauets udgifter til køb af flysæde indgår under andre udgifter, ligesom der i statistikken i en del tilfælde sker en nettoficering. Statistikken bygger således på køb og salg af rejsevaluta herunder handel ved brug af kontokort. Hvis de kroner en dansk rejsende til Tyskland veksler til DM, herefter købes af en tyske rejsende til Danmark indgår belåbet ikke i statistikken.

Uanset at en mindre del af turistudgifter og - indtægter består af grænsehandel, og at en anden del af grænsehandlen ikke omfattes af turistudgifter og - indtægter, kan opgørelse af turistbalancen dog have en vis interesse ved undersøgelse af, hvordan grænsehandlen påvirkes af pris- og afgiftsforskelle, jf. at pris- og afgiftsforskelle også kan påvirke turistbalancen.

Uanset at denne rapport alene har til formål at belyse grænsehandlen, vil der dog også sporadisk blive gjort overvejelser om, hvordan afgiftsforholdene kan påvirke den øvrige del af turistbalancen.

2. Hvordan opgøres grænsehandlen.

Der foretages ikke nogen løbende statistisk opgørelse af grænsehandlen. Omfanget af grænsehandlen må derfor i vid udstrækning anslås eller skønnes ud fra usikre kilder. Der er principielt to måder handlen kan søges opgjort på:

  • hvad har de grænsehandlende købt
  • hvad er der solgt til de grænsehandlende

Oplysninger fra sælgerne om salgets størrelse er værdifulde. I praksis gælder det imidlertid, at mange af sælgerne ikke ønsker at give oplysningerne videre, og det kan være uoverkommeligt at spørge andre end dem, der har specialiseret sig i grænsehandel om deres salg. Især lufthavne, færger og flyselskaber kan bidrage med nyttig information. I visse tilfælde er det ganske få producenter, der leverer en bestemt vare til grænsehandlen og oplysninger fra sådanne producenter er en vigtig kilde. Der er dog også mange sælgere, der ikke har mulighed for at oplyse, om deres salg er til grænsehandlende eller til andre.

Det er helt uoverkommelig at spørge alle rejsende om deres indkøb. Opgørelsen af grænsehandlen udfra købernes oplysninger må derfor basere sig på stikprøver.

Der er to måder det kan gøres på.

  • interview ved grænsepassagen
  • interview af forbrugerne om deres indkøbsvaner.

Ved interview ved grænsepassagen får man forholdsvis sikre og detaljerede oplysninger om indkøbsvanerne blandt de rejsende, der indgår i den interviewede stikprøve. Under forudsætning af at stikprøven er repræsentativ, kan man gange op til årsresultat udfra oplysninger om trafikkens omfang.

Der er imidlertid usikkerhed om stikprøverne er repræsentative og usikkerhed om trafikkens omfang herunder især nationalitetsfordelingen. Grænsehandlens omfang og sammensætning er i vid udstrækning sæsonbestemt og for flyrejsende også efter rejsemål. Der kan også være vidt forskellig grænsehandel mellem de enkelte grænse-overgange til samme land og over døgnet. Da man ikke kender den "sande" grænsehandel er det vanskeligt at afgøre om stikprøverne er repræsentative. Yderligere gælder, at der i praksis er tale om forholdsvis små stikprøver, hvor enkelte med unormale store indkøb kan påvirke gennemsnitstallet kraftigt. Når der således blandt få hundrede danske rejsende fra Sverige over Øresund er en enkel, der oplyser at have købt en båd til f.eks. 50.000 kr. vil alene denne rejsendes indkøb svare til måske halvdelen af den samlede grænsehandel for danskere, der kommer fra Sverige over Øresund. Det er ikke sandsynlig, at 3 promille af danske rejsende til Sverige køber en stor båd, men modsat er indkøberne af campingvogne, større tandlægearbejder, pelse, dyre smykker, større computere, sølvbestik og porcelæn, der også er få, men køber for et stort beløb måske ikke repræsenteret i stikprøven.

Mens interview ved grænsen udemærker sig ved, at de rejsende har indkøbene i frisk erindring, udemærker interview af forbrugerne sig ved principielt at kunne være baseret på en repræsentativ stikprøve. De færreste forbruger kan dog oplyse om, hvor meget af en given vare de har købt for indenfor f.eks. det sidste år, men måske nok om, hvor de sidst købte varen. Selv om stikprøverne er udvalgt repræsentativt blandt forbrugerne, er der ofte store afvigelser mellem, hvad forbrugerne oplyser de har købt, og hvad sælgerne oplyser, at de har solgt i egentlige totaltællinger af f.eks. det samlede salg af punktafgiftspligtige varer i Danmark.

Ser man på definitionen af grænsehandel, omfatter den både de varer, de rejsende tager med fra hjemlandet til forbrug i udlandet, og de indkøb, der foretages i udlandet til forbrug i hjemlandet. Interviewundersøgelserne afdækker imidlertid alene indførslen i hjemlandet. Det har samme økonomiske virkning, at danske rejsende til Sverige medbringer, øl, snaps, rugbrød, remulade, tandpasta og røde pølser til ferieopholdet i Sverige, som at disse varer måtte blive købt i Danmark af den svenske rejsende, men alene oplysninger om de svenske rejsendes indkøb er undersøgt. Tilsvarende kan tyske ferierejsende medbringe fødevarer fra Tyskland til ferieopholdet i Danmark uden at denne handel er forsøgt fanget af opgørelserne.

Omfanget af hele handlen er dog søgt opgjort for benzin.

3. Fordele og ulemper ved grænsehandel

Udgangspunktet for denne rapport er, at grænsehandel defineres som indførsel og udførsel af varer, der er belastet med salgslandets afgiftssatser. I praksis vil det gælde de varer, rejsende har med, når grænserne passeres, plus de begrænsede legale muligheder, der er for at sende varer over grænsen med afsenderlandets satser.

Selv om grænsehandlen udgør en meget lille del af den samlede udenrigshandel knytter der sig meget stor interesse hertil. I almindelighed forbindes grænsehandel med noget problematisk, og noget der bør søges begrænset. Der er imidlertid grænsehandel begge veje, og mens danskerens grænsehandel kan være et problem for danske handlende og for statskassen, kan den give fordele for rejsearrangører og de rejsende.

Grænsehandlen påvirkes blandt andet af afgiftspolitkken, jf. at de mest grænsehandlede varer oftest er de, der er pålagt punktafgifter. Det er derfor vigtigt, når punktafgiftspolitikken skal fastlægges, at man gør sig eventuelle grænsehandelskonsekvenser klart og især er opmærksom på omfanget af ulemper eller fordele.

Grænsehandlen påvirker på forskellig vis økonomien. De grænsehandlende må formodes at have fordel af handelen uanset, hvilken vej handelen foregår. De danske forbrugere har hver for sig både fordel ved indførsel af varer købt billigt i udlandet til forbrug her og fordel ved at udføre varer indkøbt billigt i Danmark til forbrug i udlandet. Statskasserne har normalt en interesse i, at der indføres mindst muligt med udenlandsk afgift, der fortrænger indkøb med afgift i hjemlandet og modsat interesse i, at der er store indtægter fra afgift af eksporten. De danske handlende har en interesse i, at øge indtægterne herunder ved større salg, mens de danske producenter kan have en interesse i, at grænsehandelsindførslen til Danmark er stor, hvis de herved får et større marked. Betalingsbalancen påvirkes. De forskellige hensyn punktafgifterne søger at varetage foruden fiskale formål påvirkes også af grænsehandlen. Tilstedeværelsen af grænsehandel kan have indflydelse på konkurrencen. Der er således både vindere og tabere ved grænsehandel. Et spændende spørgsmål at få belyst er, hvor stort nettotabet eller -gevinsten er for landet som helhed, hvori tabene og gevinsterne består, og hvem de tilfalder. Det er mindst lige så spændende at undersøge, hvordan nettotabet eller nettogevinsten ændres ved ændrede afgifter.

Der er også regionale økonomiske og politiske interesser knyttet til grænsehandlen.

Hvis man i første omgang ser helt bort fra afgifter afviger virkningerne af grænsehandel ikke fra virkningerne af udenrigshandel i almindelighed på betalingsbalance, beskæftigelse, erhvervsindtjening og realløn mv. Der hersker ikke tvivl om, at verden i sin helhed vinder ved fri udenrigshandel. Ved udenrigshandel udnytter man, at landene har forskellige forhold mellem omkostningerne ved produktion af de forskellige varer. Ved en fri udenrigshandel vil der blive købt, hvor det er billigst, altså hvor omkostningerne ved produktionen er mindst. Igen, hvis man ser bort fra afgifterne, er der ingen grund til, at det i givet fald skulle være mere hensigtsmæssigt at søge importen via grænsehandel hæmmet eller eksporten via grænsehandel fremmet end den almindelige udenrigshandel. Det er ikke her hensigten at give en yderligere fremstilling af udenrigshandelsteorien.

Hvis varerne er pålagt moms eller punktafgifter får grænsehandlen en anden karakter end almindelig udenrigshandel. Alle varer og de fleste ydelser - bortset fra aviser er pålagt 25 pct. i moms i Danmark. Herudover er en række varer pålagt punktafgifter.

F.eks. kan priselementerne for en vare se således ud:

Tabel III.2. Eksempel på priselementer for vare pålagt punktafgift og moms
Kr.
Detailpris i Danmark 200
Moms 40
Pris uden moms med afgift 160
Punktafgift 60
Pris uden afgift og moms 100

I Tyskland er prisen f.eks. 100 kr.

4. Danske handlende

Hvis en dansker køber 1 ekstra enhed af varen i Tyskland og en enhed mindre af varen i Danmark, er virkningen for statskassen umiddelbart, at der tabes 60 kr. i punktafgift og dansk moms af den omsætning, der netto flytter til udlandet altså 20 pct. af 100 kr.= 20 kr. alt i alt 80 kr. "eksklusive moms". Det er således forudsat, at det beløb, den grænsehandlende sparer, bliver brugt på ekstra køb i Danmark af andre varer.

Hvis dette provenutab skal dækkes ind via højere indkomstskat, skal indkomstskatten hæves med 100 kr. Provenuvirkningen i forbrugerprisniveau er med andre ord 100 kr. altså de 80 kr. tillagt 25 pct. "moms".

Boks III.1.
Ofte anføres provenuvirkningen af punktafgiftsændringer inklusive moms. Strengt taget har staten ikke udsigt til, at momsprovenuet vil stige blot fordi punktafgiftsprovenuet stiger. Momsprovenuet afhænger af det samlede forbrugssum anvendt til indkøb i Danmark. Forbrugerne får ikke flere midler til rådighed til indkøb af momsbelagte varer, blot fordi priserne stiger som følge af ekstra punktafgifter.

Man lægger imidlertid momsen til for at gøre provenuvirkningerne af punktafgifter sammenlignelige med provenuvirkningerne af indkomstskatteændringer eller ændringer i indkomstoverførsler efter skat.

Hvis indkomstskatten således reduceres med 75 kr. vil momsindtægterne mv. stige. Hvis alle de 75 kr. anvendes til køb af momsbelagte varer stiger momsprovenuet med 15 kr. Der er en del ydelser, der ikke er belagt med moms, men til gengæld også en række varer, der er belagt med mere end moms nemlig de punktafgiftspligtige varer. Herudover er indkomstelasticiteten for de ydelser, der ikke er belagt med moms forholdsvis beskeden. I gennemsnit vil det marginale forbrug være belastet med ca. 20 pct. af forbrugerprisen i afgifter.

Med andre ord kan en punktafgiftsændring på 60 kr. i gennemsnit finansiere en skattenedsættelse på 75 kr. Traditionelt har man gjort punktafgiftsprovenu og indkomstskatteprovenu sammenlignelig ved at lægge 25 pct. moms oven i punktafgiftsprovenuet, selv om man strengt taget (mere korrekt) burde fratrække 20 pct. af indkomstskatteprovenuet i tabt moms- og afgiftsindtægt. I tilfælde af grænsehandel bør der ikke alene lægges "moms" på punktafgiftsændringen, men også "moms" på den umiddelbare momsændring, hvis man skal omregne virkningen for staten til forbrugerprisniveau.

Mens provenuvirkningen for staten i forbrugerprisniveau er på 100 kr. sparer den grænsehandlende borger 100 kr. ved at købe varen i Tyskland i forhold til at kunne købe varen i Danmark, når man ser bort fra eventuelt ekstra besvær ved grænsehandlen.

Når man ser bort fra det ekstra besvær, er der således netto ikke større fordele eller ulemper ved, at der importeres i form af grænsehandel end ved almindelig erhvervsmæssig import. Der er selvfølgelig en fordelingsvirkning i form af, at staten før eller siden må hæve skatterne 100 kr. tillagt rente, for at kunne finansiere det umiddelbare punktafgifttab mv. på 80 kr. eksklusive moms, og denne skattestigning sandsynligvis i hovedsagen vil blive betalt af andre end den grænsehandlende. Men netto er nationen hverken blevet rigere eller fattigere ved grænsehandlen i forhold til almindelig import, når man ser bort fra eventuelt besvær ved grænsehandlen.

Der er imidlertid besvær ved grænsehandlen. Det ses bedst af, at grænsehandlens omfang påvirkes af, hvor stor prisforskel, der er.

Ved den i eksemplet anførte prisforskel på 100 kr. er grænsehandlen på f.eks. 500 enheder.

Ved en prisforskel på 0 kr. er grænsehandlen måske 0 enheder, ved 10 kr. på 50 enheder, ved 20 kr. på 100 enheder etc.

Når prisforskellen er på 1 kr. grænsehandles alene 5 enheder. For de, der grænsehandler, er besværet mellem 0 og 1 kr. Når prisforskellen øges med yderligere 1 kr. til 2 kr. pr. enhed øges grænsehandlen med yderligere 5 enheder. Besværet ved køb af disse ekstra 5 enheder må være på mellem 1 og 2 kr./stk. Besværet må være på over 1 kr./stk, for ellers ville der jo være indkøbt dengang besparelsesmuligheden var 1 kr.Besværet må modsat ikke være over 2 kr./stk. for ellers ville der ikke blive handlet.

I gennemsnit er besværet ved de første 5 enheder således 0,5 kr./stk., ved de næste 5 enheder på 1,5 kr./stk. og osv. således at besværet ved køb af de sidste 5 enheder er på 99,5 kr./stk.

I følgende tabel III.3. er virkningerne af grænsehandel ved forskellige prisforskelle illustreret jf. eksemplet.

Tabel III.3. Eksempel på virkninger af danskeres grænsehandel som følge af dansk afgift og ingen udenlandsk afgift
Prisforskel = dansk afgift Grænsehandel Tab for staten ved grænsehandel i forbrugerpriser Besparelse for grænsehandler Besvær ved handel for rejsende Netto samfundsøkonomisk virkning Ændring i nettovirkning
Kr/enhed Enheder Kr.
0 0 0 0 0 0 0
10 50 -500 +500 -250 -250 -250
20 100 -2000 +2000 -1000 -1000 -750
30 150 -4500 +4500 -2250 -2250 -1250
40 200 -8000 +8000 -4000 -4000 -1750
50 250 -12500 +12500 -6250 -6250 -2250
60 300 -18000 +18000 -9000 -9000 -2750
70 350 -24500 +24500 -12500 -12500 -3250
80 400 -32000 +32000 -16000 -16000 -3750
90 450 -40500 +40500 -20250 -20250 -4250
100 500 -50000 +50000 -25000 -25000 -4750

Den samfundsøkonomiske virkning af grænsehandel ved en ensidig dansk afgift er således jf. søjle 6 i table III.3. det besvær, der er forbundet med grænsehandel for de rejsende. De rejsende er villige til at påtage sig større besvær ved større prisforskel, og samtidig stiger grænsehandlen. Derfor stiger besværet til det firedobbelte, når afgiftssatsen forhøjes til det dobbelte.

Igen skal man være opmærksom på, at spørgsmålet om virkningen af større import af grænsehandelsvarer foruden ovennævnte virkning også har en virkning som ved en forøgelse af almindelig erhvervsmæssig import, samt at der er fordelingsvirkninger, således at der brutto tabes væsentlig mere end netto.

Foruden, at afgiftsgrundlaget bliver reduceret via grænsehandel ved afgiftsstigninger, vil afgiftsændringen også medføre et fald i forbruget, hvilket også giver anledning til et forvridningstab. Hvis forbruget af varen giver andre en ekstra omkostning (eksternalitet), vil der modsat opstå en gevinst for andre, når forbruget måtte falde på grund af højere afgifter. Disse effekter vil der blive redegjort for senere.

5. Afgift på udenlandske varer

I eksemplet ovenfor gjaldt, at prisen i udlandet var identisk med prisen i hjemlandet uden afgift. Ofte vil der dog kunne være avanceforskelle, og de udenlandske produkter vil kunne være belagt med udenlandske afgifter.

Det er set fra den danske grænsehandlendes synspunkt ligegyldigt, hvad der bestemmer prisniveauet i udlandet.

I eksemplet ovenfor blev det antaget at varen kostede 100 kr. i Tyskland. Ved andre priser vil nettotabet ved køb af en ekstra enhed være anderledes jf. følgende oversigt:

Tabel III. 4. Beregning af samfundsøkonomisk nettotab ved grænsehandel når en vare koster 200 kr. i Danmark heraf 40 kr. moms og 60 kr. punktafgift og henholdsvis 50, 100 kr., 150 kr. og 200 kr. og 250 kr. i udlandet
Tysk pris 50 100 150 200 250
Dansk punktafgiftstab -60 -60 -60 -60 -60
Momstab ved mindre dansk omsætning -10 -20 -30 -40 -50
I alt umiddelbar provenuvirkning dansk stat -70 -80 -90 -100 -110
"Moms" heraf -17,5 -20 -22,5 -25 -27,5
I alt tab for det offentlige i forbrugerpriser -87,5 -100 -112,5 -125 -127,5
Besparelse for dansk indkøber +150 +100 +50 0 -50
Besvær i gennemsnit i forhold til indkøb i Danmark -75 -50 -25 0 +25
Nettotab Danmark -12,5 -50 -87,5 -125 -152,5

Nettotabet pr. grænsehandlet stk. i gennemsnit er således større, jo større den udenlandske pris er. Modsat vil handelen i stk. falde, når den udenlandske pris stiger.

Man kan ikke på forhånd vide, hvad nettovirkningen er. I tilfælde af, at grænsehandlen ikke reagerer særligt kraftigt f.eks. fordi prisforskellene i forvejen er meget store, vil der være en tendens til, at udenlandske prisstigninger medfører en stigning i nettotabet ved grænsehandel for den danske samfundsøkonomi og omvendt.

I følgende tabel III.5 er vist et eksempel på, hvor stort nettotabet ved danskernes grænsehandel er for den danske samfundsøkonomi under forudsætning af forskellige udenlandske priser, når grænsehandlen afhænger lineært af prisforskellen.

Tabel III.5. Eksempel på nettotab ved danskernes grænsehandel uden forudsætning af forskellig udenlansk pris
Udenlandsk pris Prisforskel i udenlandsk favør Grænsehandel til Danmark Tab for staten ved grænsehandel i forbrugerpriser Besparelse for grænsehandler Besvær ved handel for rejsende Nettosam-fundsøkonomisk virkning ved grænsehandel
Kr./enhed kr/enhed enheder Kr.
100 100 500 -50000 +50000 -25000 -25000
110 90 450 -46125* +40500** -20250 -25875
120 80 400 -42000 +32000 -16000 -26000
130 70 350 -37625 +24500 -12250 -25375
140 60 300 -33000 +18000 -9000 -24000
150 50 250 -28125 +12500 -6250 -21875
160 40 200 -23000 +8000 -4000 -19000
170 30 150 -17625 +4500 -2250 -15375
180 20 100 -12000 +2000 -1000 -11000
190 10 50 -6125 +500 -250 -5875
200 0 0 0 0 0 0

* Statens tab i faktorpriser er på punktafgiftsatsen 60 kr./enhed gange grænsehandlen på 450 enheder = 27.000 kr. tillagt moms af den omsætning der er flyttet til udlandet 110 kr./enhed gange med 450 enheder gange med 20 pct. = 9.900 kr. i alt 36.900 kr. Tillægges 25 pct. - 9.225 kr. - fås statens tab i forbrugerpriser altså pris inklusive moms på 46.125 kr.

** Borgernes besparelse er 90 kr./enhed gange med 450 enheder = 40.500 kr.

Mens statskassens tab altid reduceres ved højere priser på de afgiftsbelagte varer i udlandet, taber de danske grænsehandlende. Det ses af dette eksempel, at Danmark netto taber mere ved udenlandske prisstigninger, når prisforskellen er over 80 kr, mens tabene for den danske samfundsøkonomi omvendt reduceres ved udenlandske prisstigninger, når prisforskellen i forvejen er mindre end 80 kr.

6. Udenlandske rejsende

Mens man i samfundsøkonomiske beregninger inkluderer virkningerne for de danske grænsehandlere i form af besparelser og besvær ved grænsehandel, tages der ikke hensyn til de udenlandske rejsende i det samfundsøkonomiske resultat for Danmark. Der er også en forskel i momsvirkningen.

Når grænsehandlen ændrer sig som følge af, at en udlænding køber en enhed mere eller mindre, er virkningen jf. eksemplet i tabel III.2., hvor varen kostede 200 kr./stk. heraf 40 kr. i moms og 60 kr. i punktafgift, vil virkningen for den danske samfundsøkonomi være:

Tabel III.6. Eksempel på samfundsøkonomiskgevinst ved udlændinges grænsehandel
Kr.
Statens punktafgiftsprovenu stiger 60,00
Statens momsprovenu stiger 40,00
I alt umiddelbar provenuvirkning 100,00
I alt provenuvirkning i forbrugerprisniveau 125,00

Igen skal man være opmærksom på, at staten kan sænke skatter med 125 kr., selv om man alene umiddelbart får en provenugevinst på 100 kr., jf. at en nedsættelse af de direkte skatter med 125 kr. muliggør, at danskerne kan øge forbruget med 125 kr., hvilket udløser ca. 25 kr. ekstra i moms- og punktafgiftsprovenu.

7. Andre velfærdsvirkninger af afgiftsændringer

I følgende figur 1. er illustreret sammenhængen mellem prisen (og afgiften) på en vare og afgiftsgrundlaget, (den solgte mængde med dansk afgift under forudsætning af, at prisen uden afgift ikke påvirkes af afgiften).

Uden afgift er efterspørgsel lig udbud i punktet C, hvor ligevægtsmængden eller forbruget er på Q og ligevægtsprisen er på P

Når varen pålægges afgift T/enhed vil den forbrugte mængde af varen blive reduceret fra Q til Q, jf at den nye ligevægt er i punkt D, mens ligevægtsprisen er steget til P

Provenuet af afgiften efter forbrugstilpasningen , men før grænsehandel svarer til arealet af firkanten ABDE. Dem, der køber varen, får imidlertid et tab, der er større end afgiftsprovenuet. For de varer, der ikke længere købes gælder, at forbrugeren værdsætter købene til under den nye pris. Ellers ville der fortsat være købt. Modsat gælder også, at forbrugerne værdsætter varerne til mere end den gamle pris. Ellers ville de ikke have købt varerne før. Man kan fortolke efterspørgselskurven som forbrugernes marginale værdsættelse af varerne. Forvridningen i forbrugssammenssætningen kan således opgøres som arealet af trekanten BCD.

Figur 1.

Afgiften har imidlertid også ført til grænsehandel. Grænsehandlen er illustreret ved kurven I, der viser, at handlen stiger lineært ved større dansk afgift. Ved afgiften finder grænsehandlen GH sin ligevægt neden for F. Grænsehandlen har således reduceret provenuet fra afgiften svarende til arealet af firkanten AGFE. Borgeren har dog sparet et tilsvarende beløb, men har også haft ekstra besvær ved handlen. Det ekstra besvær eller grænsehandelsforvridningen svarer til arealet af AGF.

Når satsen sættes op til det dobbelte, vil forvridningstabene stige til det firedobbelte. Dels vil mængdevirkningen være dobbelt så stor, dels vil forvridningstabet pr. mængdeenhed stige jo højere afgiften er. På marginalen vil den sidste enhed af købet, der opgives, give anledning til et forvridningstab svarende til afgiftssatsen.

For den sidste enhed af varen vurderer forbrugeren, at det vil være hip som hap om denne enhed købes, eller pengene bruges til indkøb af andre varer. For forbrugeren betyder det således ikke noget, at køb af den sidste enhed opgives. For staten er det imidlertid af betydning, idet opgivelse af køb medfører et provenutab svarende til afgiftssatsen. Netto taber samfundet derfor et beløb svarende til afgiftssatsen ved opgivelse af den marginale enhed.

Når der er tale om en grænsehandelsvare, vil én del af mængdeændringen skyldes, at forbrug flytter til udlandet, og én del af mængdeændringen skyldes, at forbruget alt i alt bliver mindre.

Der er isoleret set ikke forskel i forvridningstabet ved en punktafgift alt efter om afgiftsgrundlaget ændres ved en afgiftsforhøjelse på grund af mindre forbrug eller større grænsehandel. Grænsehandlen har dog også en afledt momseffekt, mens dette normalt ikke er tilfældet ved ændret forbrug af varen, jf. at den sparede forbrugssum bruges på andre varer, med et moms- og punktafgiftstryk på ca. 20 pct. af prisen inklusive afgifter.

Ofte er forbruget af de varer, der pålægges særlige punktafgifter, skadelige for andre end de, der forbruger varen- udover eventuelt også at skade forbrugeren selv. Det kan blandt andet være derfor varen er blevet pålagt afgiften. At varen kan være skadelig for forbrugeren selv, er efter et strengt vælfærdsteoretisk synspunkt ikke grund nok til, at man pålægger varen en afgift, hvis forbrugets skadevirkning i øvrigt er fuldt oplyst overfor forbrugeren. Den rationelle forbruger vil sammenligne pris og nydelse ved forbruget og korrigere for eventuelle skadevirkninger for sig selv i sit valg. Hvis nydelsen fratrukket skadevirkning af udsigt til eventuel kortere levetid vurderes at være større end prisen, vil forbrugeren købe og omvendt. For den marginale enhed, der forbruges, er der som udgangspunkt sammenfald mellem pris og den nytte forbrugeren selv vurderer, at forbruget af den marginale enhed netto giver.

Når forbruget imidlertid også giver andre omkostninger, gener eller ubehag er forbruget set fra samfundets side for stort. Hvis forbruget kunne reduceres marginalt ville samfundet netto vinde svarende til de andres færre gener. For samfundet som helhed er det optimalt, at forbruget begrænses indtil gevinsten ved en marginal nedsættelse af forbruget for andre er lig med forbrugerens nettotab.

Denne balance kan elegant opnås via at pålægge varen en afgift svarende til andres gener ved forbruget, jf. følgende eksempel i tabel III.7., hvor det er antaget at forbrugeren værdsætter den første enhed til 15,5 kr., den næste enhed 14,5 kr., den tredje enhed 13,5 kr. osv, mens andre generes svarende til 5 kr./enhed af forbruget. Prisen uden afgift er på 4 kr.

Tabel III.7. Illustration af optimal afgift når varen ikke grænsehandles, men medfører eksterne omkostninger
Pris på varen Forbrug Forbrugerens nytte af forbrug Forbrugerens udgift til køb Forbrugerens netto gevinst ved forbrug Provenu til staten Andres gener ved forbrug Netto for samfundet
kr./stk stk. kr. kr. kr. kr. kr. kr.
16 0 0 0 0 0 0 0
15 1 15,5 15 0,5 11 -5 6,5
14 2 30 28 2 20 -10 12
13 3 43,5 39 4,5 27 -15 16,5
12 4 56 48 8 32 -20 20
11 5 67,5 55 12,5 35 -25 22,5
10 6 78 60 18 36 -30 24
9 7 87,5 63 24,5 35 -35 24,5
8 8 96 64 32 32 -40 24
7 9 103,5 63 40,5 27 -45 22,5
6 10 110 60 50 20 -50 20
5 11 115,5 55 60,5 11 -55 16,5
4 12 120 48 72 0 -60 12
3 13 123,5 39 84,5 -13 -65 6,5
2 14 126 28 98 -28 -70 0
1 15 127,5 15 112,5 -45 -75 -7,5
0 16 128 0 128 -64 -80 -16

Uden afgift, hvor prisen er 4 kr. pr. stk vil forbrugeren købe 12 stk. Det koster 48 kr., men giver forbrugeren en nytte på 120 kr. (15,5 kr. for første enhed, 14,5 kr. for anden enhed, 13,5 kr. for tredje enhed etc.) altså en gevinst på 72 kr. Hvis der havde været købt 13 stk. a 4 kr. ville nytten have udgjort 123,5 kr., men udgiften 52 kr., altså en gevinst på 71,5 kr. Hvis der havde været købt 11 stk. a 4 kr. ville nytten udgøre 115,5 kr. men udgiften 44 kr, således at gevinsten er på 71,5 kr. Ved en pris på 4 kr. maksimerer forbrugeren sin nytte ved at købe 12 enheder. Ved et køb på 12 enheder bliver andre dog generet for 60 kr. Mens forbrugerens gevinst ved at reducere forbruget fra 12 til 11 enheder alene faldt med 0,5 kr. ville forureningens ofre vinde 5 kr. herved. For samfundet ville der således være en gevinst ved et nedsat forbrug. Forbruget kunne reduceres til 11 enheder, hvis forbrugeren betalte en afgift på 1 kr. pr. stk. Afgiften ville da give 11 kr. i provenu, men forbrugeren ville tabe 11,5 kr., mens dem, der lider skade ville vinde 5 kr. Netto ville samfundet således vinde 4,5. kr.

Det ses, at det optimale for samfundet (forbrugerens gevinst plus provenu fratrukket ofrenes gener ) ville blive opnået ved en pris på 9 kr., hvor afgiften er lig 5 kr. svarende til forureningsofrenes omkostninger/stk.

Når man tager hensyn til, at der er grænsehandel, må ovennævnte konklusion ændres. Marginalt tabte forbrugeren jo nøjagtig det samme beløb som ofret i eksempelet vandt, hvis køberen forbrugte en enhed mindre, men hvis salgsnedgangen på én ikke skyldes mindre forbrug, men grænsehandel, vil ofret ikke vinde ved salgsnedgangen. Den optimale afgift bliver derfor mindre.

Når man skal regne virkningen af afgiftsændringer på samfundsøkonomien ud, må der således tages hensyn til en lang række forudsætninger. I følgende tabel III.8. er vist de samlede samfundsøkonomiske virkninger, hvor der tages hensyn til, at afgiftsændringer både påvirker danskernes forbrug og danskernes grænsehandel, udlændingenes forbrug og udlændingenes grænsehandel, samt eventuelle eksterne omkostninger etc.

Tabel III.8. Beregninger af de samfundsøkonomiske virkninger af afgiftsændringen
Udgangspunktet er følgende:  
Eksempel
(1):P= udenlandsk pris 150 kr./stk
(2):P=dansk pris uden moms og afgift 100 kr./stk
(3):t= dansk punktafgift før 60 kr./stk
(4):P= (P+)×1,25 = dansk pris før 200 kr./stk
(5): = dansk punktafgift efter 68 kr./stk
(6):P = (P+1)×1,25 dansk pris efter 210 kr./stk
(7):B=B= Gener ved danskernes forbrug for Danmark pr. stk. 120 kr./stk
(8):Q = dansk salg til danskere før 980 stk
(9):Q* = dansk salg til udlændinge før 20 stk
(10):M = udenlandsk salg til danskere før 200 stk
(11):F = Q+M = dansk forbrug før 1180 stk
(12):G = Q+ Q* = dansk afgiftsgrundlag før 1000 stk
(13):Q = dansk salg til danskere efter 911 stk
(14):Q* = dansk salg til udlændinge efter 16 stk
(15):M = udenlandsk salg til danskere efter 240 stk
(16):F = Q+M= dansk forbrug efter 1151 stk
(17):G = Q+Q* = dansk afgiftgrundlag efter 927 stk
Danske handlende:  
Staten:  
(18):R = t*Q= punktafgiftsprovenu før fra danskere 58.800 kr.
(19):R = t*Q= punktafgiftsprovenu efter fra danskere 61.948 kr.
(20):DR =R-R = punktprovenugevinst fra danske borgere 3.148 kr.=
(21):ved uændret mængde (t-t)×Q 7.840 kr.
(22): - ved ændret grænsehandel (M-M&)×t -2.720 kr.
(23): - ved ændret forbrug (F-F)×t - 1.972 kr.
(24): Moms af ændret grænsehandel (M-M)×P×0,2 -1.200 kr.
(25):I alt staten umiddelbart provenu (21)+(24) 1.948 kr.
(26): I alt staten i forbrugerprisniveau (25)×1,25 2.435 kr.
Borgere:  
(27): Prisstigning ny mængde (P-P)×Q -9.110 kr.
(28): Tilpasningsomkostning (P-P)×(Q-Q)×0,5 -345 kr.
(29): I alt borgerne (27)+(28) -9.455 kr.
Ofrene:  
(30): Færre gener B ×(F-F) +3.480 kr.
Udenlandske handlende:  
Staten:  
(31): Ændret punktafgift ( ×Q*)-( ×Q*) -112 kr.=
(32): ved uændret mængde (-)×Q* (bytteforholdsgevinst) 160 kr.
(33):- ændret grænsehandel (×(Q*-Q*)) -272 kr.
(34): Ændret momsprovenu ((P×Q*)-(P*Q*))×0,2 -128 kr.
(35): I alt staten umiddelbart provenu (31)+(34) -240 kr.
(36) : I alt i forbrugerprisniveau (35)*1,25 -300 kr.
(37): I alt det danske samfund (26)+(29)+(30)+(36) -3.840 kr.
Grænsehandel:  
(38) : Ændret punktafgift ved danskeres grænsehandel(22) -2.720 kr.
(39): Ændret moms danskernes grænsehandel (24) -1.200 kr.
(40): Ændret moms og afgift udlændinge (36) -240 kr.
(41):I alt umiddelbar provenuvirkning (38)+(39)+(40) -4.160 kr.
(42): I alt provenuvirkning i forbrugerpriser (41)×1,25 -5.200 kr.
(43): Nettobesparelse ved ændret handel for danske borgere (M-M0)×(P-P)×0,5 +200 kr.
(44): I alt grænsehandel -5.000 kr.
Forbrug:  
(45): Tabt punktprovenu i forbrugerpriser(F×F)××1,25 -2.175 kr.
(46): Forbruger tilpasningsomkostning: (F&-F)×(P-P)×0,5 -145 kr.
(47): Færre gener B×(F-F) 3.480 kr.
(48): I alt ændret forbrug 1.160 kr.
(49): Alt i alt (44)+(48) -3.840 kr.
Virkningerne kan også deles op på følgende 4 kategorier:  
(50) Færre gener ved forbrug (47) 3.480 kr.
(51) Forvridning i forbruget -(F-F)×(+)/2×1,25 -2.320 kr.
(52) Forvridning ved danskernes grænsehandel-(M-M)×((+)/2+P×0,2)*1,25 -4.700 kr.
(53) Tab ved udlændinges grænsehandel (36) -300 kr.
Netto for samfundet -3.840 kr.

I rapportens forskellige afsnit om konkrete punktafgifter (spiritus, cigaretter, øl, vin, benzin, chokolade, mineralvand vil virkningerne blive delt op på disse fire kategorier. (50)- (53).

Der er her ikke taget hensyn til udlandet. Hvis moms og punktafgift i udlandet udgør 50 kr./stk ud af den samlede udenlandske pris på 150 kr. vil udlandets statskasse vinde 50 kr. pr. stk., som danskerne grænsehandler mere, og ca. 60 kr. pr. stk. som udlændingene grænsehandler mindre. Det er i alt ca. 2.250 kr. i eksempelet i umiddelbar provenugevinst. I den nationale afgiftspolitik tages der ikke hensyn til virkningerne for de udenlandske statskasser.

Under forudsætning af, at der er en lineær sammenhæng mellem grænsehandel og prisforskel, vil det samlede regnestykke se således ud ved forskellige danske afgifter efter eksemplet:

Tabel III.9.
Punktafgift Dansk pris Dansk salg til danskere Dansk
salg til udlæn-
dinge
Afgifts-
grundlag
Danskere grænse-
handel
Danskere forbrug Gener ved danskeres forbrug Forvridning forbrug Forvrid-ning danskernes grænse-
handel
Gevinst udlændinges handel i Danmark I alt samfunds-
økonomisk
virkning af afgift
0 125 1.397,50 50 1.447,50 0 1.397,50 -167.700 0,00 0,00 1.562,50 0,00
4 130 1.383,00 48 1.431,00 0 1.383,00 -165.960 -36,25 0,00 1.800,00 1.941,25
8 135 1.368,50 46 1.414,50 0 1.368,50 -164.220 -145,00 0,00 2.012,50 3.785,00
12 140 1.354,00 55 1.398,00 0 1.354,00 -162.480 -326,25 0,00 2.200,00 5.531,25
16 145 1.339,50 42 1.381,50 0 1.339,50 -160.740 -580,00 0,00 2.362,50 7.180,00
20 150 1.325,00 40 1.365,00 0 1.325,00 -159.000 -906,25 0,00 2.500,00 8.731,25
24 155 1.290,50 38 1.328,50 20 1.310,50 -157.260 -1.305,00 -1.300,00 2.612,50 8.885,00
25 156,25 1.281,88 37,5 1.319,38 25 1.306,86 -156.825 -1.416,02 -1.640,63 2.636,72 8.892,58
26 157,5 1.273,25 37 1.310,25 30 1.303,25 -156.390 -1.531,56 -1.987,50 2.659,38 8.887,81
28 160 1.256,00 36 1.392,00 40 1.296,00 -155.520 -1.776,25 -2.700,00 2.700,00 8.841,25
32 165 1.221,50 34 1.255,50 60 1.281,50 -153.780 -2.320,00 -4.200,00 2.762,50 8.600,00
36 170 1.187,00 32 1.219,00 80 1.267,00 -152.040 -2.936,25 -5.800,00 2.800,00 8.161,25
40 175 1.152,50 30 1.182,50 100 1.252,50 -150.300 -3.625,00 -7.500,00 2.812,50 7.525,00
44 180 1.118,00 28 1.146,00 120 1.238,00 -148.560 -4.386,25 -9.300,00 2.800,00 6.691,25
48 185 1.083,50 26 1.109,50 140 1.223,50 -146.820 -5.220,00 -11.200,00 2.762,50 5.660,00
52 190 980,00 24 1.004,00 160 1.209,00 -145.080 -6.126,25 -13.200,00 2.700,00 4.431,25
56 195 1.014,50 22 1.036,50 180 1.194,50 -143.340 -7.105,00 -15.300,00 2.612,50 3.005,00
60 200 980,00 20 1.000,00 200 1.180,00 -141.600 -8.156,25 -17.500,00 2.500,00 1.381,25
64 205 945,50 18 963,50 220 1.165,50 -139.860 -9.280,00 -19.800,00 2.362,50 -440,00
68 210 911,00 16 927,00 240 1.151,00 -138.120 -10.476,25 -22.200,00 2.200,00 -2.458,75
72 215 876,50 14 890,50 260 1.136,50 -136.380 -11.745,00 -24.700,00 2.012,50 -4.675,00
120 275 462,50 -10 452,50 500 962,50 -115.500 -32.625,00 -62.500,00 -2.187,50 -46.675,00

Beregning jf. eksemplet ved at gå fra 60 til 68 kr. i afgift

Tab ved udlændinges grænsehandel - 300 kr. jf. (53) er lig 2.200 kr. fratrukket 2.500 kr.

Tab danskernes grænsehandel - 4.700 kr. jf (52) er lig -22.200 fratrukket - 17.500 kr.

Forbrugsforvridning -2.320 kr. jf. (51) er lig -10.476,25 fratrukket - 8.156,25 kr.

Gevinst ved færre gener 3.480 kr. jf (50) er lig -138.120 kr. fratrukket -141.600

Samfundsøkonomisk virkning -3.840 kr. jf. (54) er lig -2458,75 fratrukket 1.381,25 kr.

Af tabellen ses, at den optimale punktafgift vil være på omkring 25 kr./stk., når man tager hensyn til såvel forvridningsomkostningerne i forbruget, at tredjepart har gener ved forbruget og på grund af grænsehandel. Hvis der ikke havde været grænsehandel, ville den optimale afgift have været på 120 kr./stk.

Den optimale afgift vil ikke kunne være større end de eksterne gener som forbruget af den afgiftsbelagte vare giver anledning til, med mindre udlandets afgift er meget høj. Når der er grænsehandel, vil den optimale afgift i praksis være væsentlig mindre. Den optimale afgiftsats vil alt andet lige være større, når generne er større, eller når en større del af ændringen i afgiftsgrundlaget skyldes ændringer i forbruget, og en mindre del skyldes ændringer i grænsehandlen.

I følgende tabel III.10. er angivet den optimale afgift under forskellige forudsætninger om gener, sammenhæng mellem grænsehandel og pris og forbrug og pris jf. eksemplet.:

Tabel III.10. Optimal afgift ved forskellige forudsætninger om gener, elasticiteter i forbrug og grænsehandel og udenlandsk pris
Gener Ændring i forbrug når pris stiger 10 kr./stk Ændring i danskernes grænsehandel, når pris stiger 10 kr./stk Ændring i udlændinges grænsehandel, når pris stiger 10 kr. pr. stk. Udenlandsk pris Optimal afgift
kr./stk stk. stk. stk. kr. kr./stk.
120 -29 +40 -4 150 25
180 -29 +40 -4 150 43
60 -29 +40 -4 150 20
120 -14,5 +40 -4 150 20
120 -43,5 +40 -4 150 41
120 -29 +20 -4 150 44
120 -29 +60 -4 150 20
120 -29 +40 -4 75 32,5
120 -29 +40 -4 225 80

I praksis hersker der usikkerhed om såvel størrelsen af de eksterne gener, sammenhængen mellem dansk pris og forbrug og sammenhængen mellem dansk pris og grænsehandel.

Når de forskellige afgifter vil blive gennemgået, vil der blive foretaget en beregning som ovennævnte ud fra de oplysninger eller indikatorer om sammenhæng mellem forbrug/salg og pris, der er til rådighed og oplysninger om eventuelle gener ved forbrug. Hvis der ikke måtte være oplysninger om størrelsen af generne, vil der blive beregnet, hvor store generne skal være ved givne afgiftsatser, for at satsen er optimal.

8. Grænsehandel, moms og bytteforhold.

Foruden de punktafgiftsbelagte varer grænsehandles der i betydeligt omfang også ikke punktafgiftsbelagte varer. Yderligere vil en vis del af det samlede salg af almindelige varer med hjemlandets moms være salg til udlændinge udover grænsehandel være i form af forbrug i hjemlandet.

Salget til udlændinge af varer, der alene er pålagt moms er væsentlig større end salget af de særlig punktafgiftspligtige varer. Tilsvarende er danskernes køb af varer i udlandet, der alene er pålagt moms, det være sig med henblik på indførsel i Danmark eller forbrug i udlandet væsentlig større end købet af de særlig punktafgiftspligtige varer.

Forhøjelser af den danske moms vil både medføre, at danskerne grænsehandler mere, samt at danskerne i videre udstrækning skifter ferieophold i Danmark ud med ophold i udlandet. Herudover vil udlændinges grænsehandel i Danmark blive reduceret og udlændingene vil holde mindre ferie i Danmark end ellers.

Danske momsændringer vil således påvirke beskæftigelsen i ikke mindst turistbranchen. Hvis dem, der måtte miste deres arbejde i turistbranchen ved en dansk momsforhøjelse imidlertid kan finde anden beskæftigelse i andre erhverv vil en dansk momsforhøjelse ikke nødvendigvis medføre et nettotab for den danske samfundsøkonomi. Det skyldes, at en del af den ekstra momsbelastning vil blive båret af den omsætning, der fortsat ville være i Danmark. Hvis elasticiteten i turistindtægter og -udgifter således er mindre end elasticiteten i anden udenrigshandel, vil Danmark netto få en bytteforholdsgevinst, hvis prisen på eksporten af turisttjenester stiger.

Det kan illustreres ved et simpelt eksempel. I udgangspositionen er der ikke moms. Der bruges 475 mia arbejdsenheder, der får 1 kr. i løn til vareeksport af 475 mia. kr. Tilsvarende eksporteres der for 25 mia. kr. turistydelser/grænsehandel.

Importen, der er af samme størrelse, fortrænger en tilsvarende dansk beskæftigelse.

Udgangspositionen er illustreret i følgende tabel III.11.

Tabel III.11. Udenrigshandel uden moms.
Elasticitet Pris Mængde Værdi
kr./enhed mia. enheder mia.kr.
Vareeksport 1 475 475
Turistindtægt -0,4 1 25 25
Valutaindtægt 500
Vareimport 1 475 475
Turistudgift -0,4 1 25 25
Valutaudgift    500

Nu indføres 10 pct. moms. Momsen belaster alene den del af eksporten, der består af turistindtægter. Med 10 pct. ekstra moms falder mængden af turistindtægter med ca. 4 pct., mens turistudgifterne stiger med ca. 4 pct.

Virkningen er jf. tabel III.12.

Tabel III.12. Udenrigshandel med moms af turistindtægter.
Elasticitet Pris Mængde Værdi
kr./enhed mia. enheder mia.kr.
Vareeksport 1 475 475
Turistindtægt -0,4 1,1 24 26,4
Valutaindtægt 501,4
Vareimport 1 475 475
Turistudgift -0,4 1 26 26
Valutaudgift 501
Betalingsbalance 0,4

Nettoeffekten er, at der ved en mindre dansk beskæftigelse til eksport af turisttjenester på 1 mia. arbejdsenheder kan opnås en betalingsbalanceforbedring på svarende til 0,4 mia. arbejdsenheder. Ved samme betalingsbalanceoverskud som før, kan der således frigøres 1,4 mia. arbejdsenheder ekstra til fremstilling af varer til forbrug til indlændingene. Det er en samfundsøkonomisk gevinst. Der er dog samtidig sket en forvridning i udenrigshandlen, der omtrentlig udgør 1 mia. arbejdsenheder gange 10 pct. gange 0,5 altså ca. 0,05 mia. arbejdsenheder. Nettovirkningen for samfundsøkonomien er således meget positiv, når man isoleret ser på virkningerne af momsen på udenrigshandlen. Der kan dog være være samfundsøkonomiske tab ved en momsforhøjelse, når man ser på den indenlandske økonomi.

Det vil gælde, at når summen af de nummeriske elasticiteter ved eksport og import er mindre end 1, vil eksportlandet vinde ved højere priser. I dette eksempel var summen af elasticiteterne alene 0,8.

Hvis summen af elasticiteterne er over 1, vil man netto tabe på betalingsbalancen ved moms på turistindtægter. Man kan dog genskabe ligevægten eller den ønskede betalingsbalance ved en lidt lavere nominel løn. Afgørende for nettoresultatet for landet er, om elasticiteterne for den almindelige udenrigshandel er større end elasticiteterne for turistomsætningen.

Hvis man antog at elasticiterne for turistindtægterne - og udgifterne var 1, men 1,25 for den almindelige udenrigshandel vil nettoresultatet være:

Tabel III.13. Udenrigshandel med moms af turistindtægter.
Elasticitet Pris Mængde Værdi
kr./enhed mia. enheder mia.kr.
Vareeksport -1,25 0,996622 477,0136 475,402
Turistindtægt -1 1,1*0,996622 22,8043 25,0
Valutaindtægt 500,402
Vareimport 1,25 1 472,9949 472,9949
Turistudgift 1 1 27,4071 27,4071
Valutaudgift 500,402
Betalingsbalance 0

* Elasticiteterne er i praksis lavere på kort sigt og større ved eksport og valutaindtægter end ved import og valutaudgifter.

I dette tilfælde vil den nominelle løn skulle sættes ned fra 1 til 0,996622. Det ses imidlertid, at mens der tidligere skulle arbejdes 500 mia. enheder til eksport, skal der nu alene arbejdes 499,82 enheder, således at der er 0,18 mia. arbejdsenheder ekstra fra eksport, der kan frigøres til produktion af forbrugsvarer til indlændingene. Ses der alene på turistindtægterne kan man ved 2,2 mia. færre arbejdsenheder få den samme indtægt. Det ses yderligere, at indlændingene yderligere får varer og ydelser fra udlandet for ekstra 0,40 mia. arbejdsenheder således at landet netto vinder 0,58 mia. arbejdsenheder, der kan bruges til fremstilling af forbrugsvarer til indlændinge uden, at betalingsbalancen netto forringes, når først lønnnen er tilpasset. Herfra dog fratrækkes godt 0,1 på grund af forvridninger ved at forbrugerne har omkostninger i form af besvær og transport mv. ved grænsehandel.

Konklusionen er således, at det forhold at Danmark har en højere moms end udlandet fører til ekstra grænsehandel, men også til en bytteforholdsgevinst, hvis elasticiteterne for turistindtægterne og -udgifterne er mindre end for almindelig eksport og import, hvilket er sandsynligt. I praksis vil nettoeffekten for den danske samfundsøkonomi under de nuværende forhold være positiv, men meget beskeden, når man har gennemført den fulde tilpasning, men tilpasningsprocesen kan være byrdefuld.

Hvis derimod elasticiteterne for turistindtægterne og udgifterne er betydelige vil Danmark netto få en nettoforringelse af bytteforholdet.

Grænsehandel, turistbalance mv. udgør under de nuværende forhold således ikke nogen trussel mod den højere danske moms, på den måde, at de samfundsøkonomiske omkostninger eller forvridningerne ved momsen er uacceptable høje. Man vil heller ikke få en samfundsøkonomisk gevinst fra ændret grænsehandel og turistomsætning ved at nedsætte momsen. Det vil derimod ofte være tilfældet for visse punktafgifter. Det skyldes dels, at grænsehandelsforvridningen ved høje satser betyder forholdsvis mere, samt at når prisforskellen bliver større end et kritisk punkt, bliver elasticiteten betydelig. Denne kritiske prisforskel er alene nået for ganske få varer, der alene er pålagt moms. Momsen skaber dog også forvridninger i den indenlandske økonomi og bytteforholdsgevinsten er i praksis så beskeden, at den ikke i sig selv påvirker de samlede forvridninger ved momsen i nævneværdigt omfang.

Når man ser på andre varer end de, der er pålagt særlige punktafgifter, er der balance i grænsehandlen, selv om den danske moms er højere end den udenlandske.

Når de samfundsøkonomiske virkninger af afgiftsændringer for de grænsehandelsfølsomme varer (varer med betydelig elasticitet i udenrigshandlen) i denne rapport er blevet beregnet, er det indirekte forudsat, at ændringer i grænsehandlen ikke påvirker bytteforholdet eller med andre ord, at elasticiteterne i den almindelige udenrigshandel er meget store. Hermed kan, dem der måtte miste deres arbejde ved større dansk grænsehandel, finde beskæftigelse i ekportvirksomhederne uden at eksportpriserne skal sænkes ret meget. Ved mere beskedne elasticiteter vil bytteforholdsvirkningen ikke være så beskeden, at den kan ignoreres, men der er ikke gjort forsøg på at foretage beregninger heraf i denne rapport. De beregnede samfundsøkonomiske virkninger af større dansk grænsehandel er derfor undervurderet, idet man også burde medregne tilpasningsomkostningerne og omkostningerne ved at landet skal være mere konkurrencedygtig i den øvrige udenrigshandel, når grænsehandlen i udenlandsk favør måtte stige. Effekten skal dog ikke overvurderes.