Kapitel IV Beskatningsmodeller

1. Indledning

Det fremgår af udvalgets kommissorium, at udvalget skal vurdere bestemmelsen om beskatning af arbejdsgiverbetalt pc med tilbehør (pc-hjemmearbejdspladser), og om der er behov for justeringer af bestemmelsens anvendelsesområde. Dels set i sammenhæng med reglerne om fri telefon, herunder en arbejdsgiverbetalt datatransmissionsforbindelse, dels set i forhold til udviklingen vedrørende lønreduktion/løntilbageholdenhed (hjemme-pc-ordninger).

Det fremgår også af kommissoriet, at området skal vurderes i en bred sammenhæng for at opnå, at der skabes størst mulig harmoni mellem de hensyn der ligger bag udbredelsen af og kendskabet til IT, set i et hjemmearbejdspladsperspektiv, samt de hensyn, som kendetegner personalegodebeskatningen, herunder en ligelig skattemæssig behandling.

De problemstillinger, som udvalget skal vurdere, kan groft opdeles i tre: A) hjemme-pc, B) telekommunikation, og C) hjemme-pc-ordninger (bruttotræk-ordninger). I henholdsvis afsnit 3, 4 og 5 beskrives mulige beskatningsregler - inddelt i prototyper – angående hver af de tre problemstillinger. I afsnit 6.1 beskrives et eksempel på, hvordan beskatningsreglerne kan kombineres. I afsnit 6.2 beskrives en beskatningsmodel, hvor beskatningen af hjemme-pc og telekommunikation er integreret. Nedenfor i afsnit 2 beskrives hvorfor det er særligt vanskeligt at opnå en ligelig beskatning af et naturaliegode som en hjemme-pc, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver.

2. Naturaliegoder af både erhvervsmæssig og privat interesse

Naturaliegoder har en pengeværdi og skal derfor beskattes på lige fod med anden indkomst. I den danske statsskattelov af 1922, som fortsat er gældende, fremgår det da også eksplicit, at man er skattepligtig af ens samlende indkomst, hvad enten den består af penge eller "formuegoder af pengeværdi". Men beskatningen af naturalieydelser har altid voldt problemer for moderne indkomstskattesystemer, hvis effektivitet forudsætter en pengeøkonomi. En væsentlig årsag til, at de første forsøg i 1800 tallet på indførelsen af moderne indkomstskattesystemer mislykkedes var, at en naturalieøkonomi og ikke en pengeøkonomi fortsat var dominerende. Naturalieindtægter kan siges at være et indkomstskattesystems akilleshæl.

Hovedproblemet ved naturalieindtægter er værdiansættelsen. Men for naturalie-goder af både erhvervsmæssig og privat interesse er der yderligere problemer. Problemerne kan principielt opdeles i to. 1) En variant angår de tilfælde, hvor et naturaliegode kan anvendes både erhvervsmæssigt og privat, og der derfor er behov for at opgøre en fordeling af den respektive anvendelse og udgifterne forbundet hermed. Et eksempel på denne variant er omkostninger til en bil, som anvendes både erhvervsmæssigt og privat. Efter de gældende regler ansættes værdien af den private anvendelse af en bil som en fast procentdel af bilens anskaffelsesværdi. 2) Den anden variant angår de tilfælde, hvor afholdelsen af omkostningen til et gode kan være motiveret dels af erhvervsmæssige og dels af private hensyn. Et eksempel herpå er repræsentationsudgifter. Her er der ofte tvivl om, hvorvidt det var private hensyn, som motiverede afholdelsen af udgiften, eller om udgiften blev afholdt som led i indkomsterhvervelsen. Efter de gældende regler kan kun 25 pct. af udgifter til repræsentation fratrækkes. Afgrænsningsspørgsmålene ved goder af både erhvervsmæssig og privat interesse kan altså principielt forekomme som enten et spørgsmål om motiv eller som et fordelingsspørgsmål.

En hjemme-pc stillet til rådighed af arbejdsgiveren er et naturaliegode. Det samme er arbejdsgiverbetalt telefon og datakommunikation. Udformningen af beskatningsregler for en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc og datakommunikation påvirkes af, at alle vanskelighederne ved beskatningen af naturaliegoder gør sig gældende. Det er i praksis meget vanskeligt – hvis ikke umuligt – at opnå en korrekt opgørelse over den private anvendelse af en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc og telefon og datakommunikation. Hertil kommer vanskelighederne i forhold til spørgsmålet om motiv. Anvendes pc'en til internet kommunikation, kan det i visse tilfælde være umuligt at afgøre, om internetforbruget er motiveret af private interesser eller af erhvervsmæssig interesse. I informationssamfundet forsvinder de skarpe skel – som kendetegnede industrisamfundet – mellem erhvervsaktivitet og privataktivitet.

Fastlæggelsen af beskatningsreglerne for arbejdsgiverbetalt hjemme-pc og datakommunikation er altså påvirket af, at begge varianter af afgrænsningsspørgsmål gør sig gældende. Hertil kommer vanskelighederne ved selve værdiansættelsen af naturaliegodet, som arbejdstageren modtager ved arbejdsgiverbetalt hjemme-pc, telefon og datakommunikation.

3. Mulige skatteregler vedrørende hjemme-pc'er

I det følgende beskrives forskellige mulige beskatningsregler angående hjemme-pc'er.

3.1. De arbejdsmæssige betingelser for skattefrihed

Skattefrihed for en computer med udstyr, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, er efter de gældende regler betinget af, at hjemme-pc'en skal anvendes arbejdsmæssigt. Efter praksis fortolkes "til brug ved arbejdet" meget vidt, hvorfor langt de fleste lønmodtagere kan opfylde betingelsen. Det gælder også lønmodtagere, som ikke anvender en pc i deres arbejde.

3.1.1. Intet krav om at en hjemme-pc skal være stillet til rådighed til brug ved arbejdet
En mulig ændring vil være at sløjfe kravet om, at en hjemme-pc skal være stillet til rådighed til brug ved arbejdet.

Betingelsen for skattefrihed; at hjemme-pc skal anvendes til brug ved arbejdet, kunne fjernes.
En fordel ved en sådan regelændring vil være, at den usikkerhed, der i dag kan være for enkelte lønmodtagergrupper om, hvorvidt de opfylder betingelserne for skattefrihed, kunne fjernes. Man ville således undgå, at nogen finder behov for at spørge Ligningsrådet om, hvorvidt en specifik lønmodtagergruppe opfylder betingelserne.

I forhold til hvad der i dag er praksis, vil der kun være tale om en begrænset lempelse, idet "til brug ved arbejdet" allerede fortolkes meget vidt.

3.1.2. En generel skærpelse af kravene til det erhvervsmæssige behov
Arbejdsgivertilvejebragte hjemme-pc'er er blevet udbredt til flere lønmodtagergrupper, end man kunne have forventet ved indførelsen i 1997 af ligningslovens § 16, stk. 10. Årsagen hertil er utvivlsomt, at med udbredelsen af hjemme-pc-ordninger (bruttotræk-ordninger), hvor arbejdsgiveren kun bærer en meget lille del af udgifterne, har arbejdsgiverne ikke haft noget stærkt incitament til kun at tilbyde hjemme-pc'er til ansatte, som har et erhvervsmæssigt behov herfor. Dette forhold kunne tale for, at der ved lovgivningen sikres, at der er et arbejdsmæssigt behov for de arbejdsgivertilvejebragte hjemme-pc'er, idet det er dette arbejdsmæssige behov, som har været den oprindelige begrundelse for at indføre skattefrihed. Var det ikke muligt at lave hjemme-pc-ordninger, må man formode, at arbejdsgiverne hovedsageligt ville stille hjemme-pc'er til rådighed for de lønmodtagere, der har et erhvervsmæssigt behov herfor.

En skærpelse af kravet om et erhvervsmæssigt behov for en hjemme-pc vil kunne begrænse antallet af arbejdsgivertilvejebragte hjemme-pc'er, som helt overvejende anvendes til private formål.
En sådan skærpelse vil formentlig skulle begrænse skattefriheden til alene at omfatte hjemme-pc'er for ansatte, som anvender pc'er i deres arbejdsfunktion.
Efter en sådan regelændring vil ansatte, som har fået stillet en hjemme-pc til rådighed uden at opfylde det erhvervsmæssige krav herfor, skulle beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. af værdien af den private anvendelse. Den private anvendelse må for ansatte, som ikke opfylder de erhvervsmæssige krav, formodes at være 100 pct. eller tæt herpå. Alternativt ville det kunne fastsættes i bestemmelsen, at ansatte som ikke opfylder de erhvervsmæssige krav, skal beskattes af den fulde værdi af rådigheden af en arbejdsgivertilvejebragt hjemme-pc.
Der kan eventuelt anvendes overgangsregler, således at personer, der ikke opfylder kravene til erhvervsmæssige behov, i en overgangsperiode ikke skal beskattes.

En skærpelse af det erhvervsmæssige krav vil ikke forhindre indgåelsen af aftaler om hjemme-pc-ordninger for ansatte, som opfylder de erhvervsmæssige krav.

En skærpelse af det erhvervsmæssige krav vil medføre, at også i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler alle udgifterne til en hjemme-pc, men hvor den ansatte ikke opfylder kravet om erhvervsmæssig anvendelse, vil vedkommende skulle beskattes af værdien af den private anvendelse – eller værdien af rådigheden – over hjemme-pc'en. En ulempe ved en skærpelse af det erhvervsmæssige krav kan således være, at arbejdsgivere, som ønsker generelt at højne de ansattes pc-kundskaber – eventuelt med henblik på at flere grupper af ansatte i fremtiden skal begynde at anvende pc'er i deres arbejde – kan støde på modstand fra lønmodtagere, som vil blive beskattet, idet de på det pågældende tidspunkt ikke opfylder de erhvervsmæssige krav. Et generelt krav om større erhvervsmæssigt behov for en hjemme-pc kan således være en hindring for, at hjemme-pc'er kan anvendes i et uddannelsesmæssigt øjemed.

En anden ulempe ved en sådan skærpelse er, at den vil kunne forårsage usikkerhed hos en del lønmodtagergrupper om, hvorvidt de vil kunne få en hjemme-pc stillet skattefrit til rådighed. Denne usikkerhed om, hvorvidt det erhvervsmæssige behov er opfyldt, må forventes at ville medføre en del sager hos ligningsmyndighederne. De lønmodtagere, som ikke vil kunne få stillet en hjemme-pc skattefrit til rådighed, vil oftest være de i forvejen dårligst uddannede lønmodtagere. Ud fra en IT-politisk synsvinkel kan derfor anføres det uheldige i, at netop sådanne lønmodtagergrupper stilles dårligere end andre lønmodtagergrupper.

3.1.3. En skærpelse af kravene til det erhvervsmæssige behov for så vidt angår ekstraudstyr
I det omfang at arbejdsgiveren kan stille ekstra udstyr til rådighed, uden at det koster arbejdsgiveren noget, fordi lønmodtageren kompenserer arbejdsgiveren ved at gå ned i løn eller ved at undlade at få en kontant lønforhøjelse, vil arbejdsgiveren ofte ikke have noget imod at stille diverse udstyr til rådighed. Det gælder også udstyr, som ikke skal anvendes erhvervsmæssigt, og som heller ikke har nogen videre betydning for medarbejderens IT-kundskaber. De IT-politiske argumenter, der kan være for, at også lønmodtagere med meget begrænsede erhvervsmæssige behov for en hjemme-pc kan få stillet en sådan til rådighed, gør sig mindre gældende i forhold til diverse ekstraudstyr. For at sikre at skattefriheden for den private anvendelse af en computer med udstyr er begrænset til anvendelsen af udstyr, som har en kompetencegivende effekt, kan der sondres mellem skattefrihed for selve computeren, skærm, tastatur og printer – dvs. en basis hjemme-pc konfiguration – og så ekstra udstyr.

Indførelse af et skærpet krav til det erhvervsmæssige behov for udstyr udover basiselementerne i en pc-konfiguration vil kunne sikre, at diverse elektronisk udstyr i mindre omfang blev stillet til rådighed alene for privat anvendelse.
Et sådant skærpet krav vil kunne formuleres som et krav om, at ekstraudstyr af den pågældende slags kun kan stilles skattefrit til rådighed, hvis udstyr af tilsvarende karakter eller udstyr, der anvendes til udførelse af tilsvarende arbejdsfunktioner, anvendes på arbejdspladsen af den pågældende medarbejder.
Får en medarbejder udstyr stillet til rådighed, som vedkommende er skattepligtig af, idet vedkommende ikke har erhvervsmæssigt behov herfor, vil medarbejderen skulle beskattes efter skatterettens almindelige regler.
Der kan eventuelt anvendes overgangsregler, således at lønmodtagere, der ikke opfylder kravene til erhvervsmæssige behov for det udstyr, de i dag har til rådighed, i en overgangsperiode ikke skal beskattes.

Indførelsen af skattefrihed for en basis hjemme-pc uanset det erhvervsmæssige behov vil medføre en administrativ lettelse. Hvad der forstås ved en "basis hjemme-pc" vil over tid variere i takt med den teknologiske udvikling. Sondringen mellem basis hjemme-pc og ekstraudstyr vil derfor medføre behov for konkrete ligningsmæssige vurderinger. Ligeledes vil kravet om et klart erhvervsmæssigt behov for så vidt angår ekstraudstyr medføre behov for konkrete ligningsmæssige vurderinger. Sidstnævnte to forhold vil således kunne medføre en vis administrativ bebyrdelse og usikkerhed om beskatningen i konkrete situationer.

3.2. Beskatning ud fra værdien af den private anvendelse

3.2.1. Beskatning efter skatterettens almindelige regler
Før indførelsen af ligningslovens § 16, stk. 10, i 1997 blev en hjemme-pc stillet til rådighed af en arbejdsgiver beskattet efter skatterettens almindelige regler. Problemet med at anvende de almindelige regler er, at det kan være meget vanskeligt opgøre omfanget af den private anvendelse. Beskatning efter de almindelige regler medfører derfor retsusikkerhed hos skatteyderne og kontrolmæssige problemer for skattemyndighederne. Disse forhold var årsag til, at man i 1997 indførte skattefrihedsbestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 10, hvorved man fjernede den usikkerhed, lønmodtageren kunne have om størrelsen af den indkomst, lønmodtageren kunne blive sat i skat af.

3.2.2. Skabelonbeskatning på baggrund af det modtagne
Ulempen ved at indføre skattefrihed for at fjerne usikkerheden om beskatningen er, at der ikke sker en beskatning af værdien af den private anvendelse, hvilket dels medfører tabte skatteindtægter, dels skaber en ulighed mellem skatteydere, der får stillet hjemme-pc'er til rådighed og andre skatteydere, som ikke nyder dette gode. Endvidere er det skattefriheden, som har gjort det attraktivt at indgå hjemme-pc-ordninger.

Indførelse af beskatning på baggrund af en standardiseret opgørelse over den private anvendelse kan sikre beskatning af værdien af den private anvendelse uden at skabe usikkerhed hos lønmodtageren om værdiansættelsen.
Den skattepligtige værdi skal efter en sådan regel ansættes til en vis procentdel af værdien af det udstyr, som arbejdsgiveren stiller til rådighed.
Værdiansættelsen vil skulle tage udgangspunkt i, hvad det ville koste at leje tilsvarende IT-udstyr. Af administrative grunde bør værdiansættelsen i hele perioden, hvor udstyret stilles til medarbejderens rådighed, dog ske på grundlag af arbejdsgiverens indkøbspris. Leaser arbejdsgiveren udstyret, vil værdiansættelsen formentlig skulle ske på grundlag af arbejdsgiverens leasingudgift.
Der kan eventuelt anvendes overgangsregler, således at personer, der i dag har en computer med udstyr til rådighed, i en overgangsperiode ikke skal beskattes.

Den nuværende beskatning af fri bil er et eksempel på beskatning på grundlag af standardiserede opgørelser over værdien af den private anvendelse af en arbejdsgiverbetalt bil opgjort ud fra bilens nypris.

Ved beskatning af værdien af en computer med udstyr vil virksomheden for hver enkelt medarbejder skulle føre en konto over værdien af det udstyr, der er stillet til rådighed. Sker der ændringer i det udstyr, der stilles til rådighed, f.eks. ny printer, ny skærm, ny mobiltelefon, ny palmpilot etc., vil ændringerne skulle føres på kontoen, og opgørelsen over den skattepligtige værdi vil skulle ændres. I princippet vil det samme skulle gælde, hvis der installeres nye programmer eller opdaterede versioner. Men software vil eventuelt kunne friholdes for beskatningen for herved at gøre modellen enklere.

Beskatningen på baggrund af det modtagne vil være uafhængig af, om arbejdsgiveren har stillet en pc til rådighed uden eller mod kompensation. Der vil altså skulle ske beskatning uafhængigt af, om der er tale om en pc-hjemmearbejdsplads eller en pc erhvervet som led i en hjemme-pc-ordning. Beskatning efter ovenstående regler vil gøre hjemme-pc-ordninger mindre attraktive.

Hvor meget mindre attraktivt, det vil være at få en hjemme-pc stillet til rådighed af arbejdsgiveren vil afhænge af, hvilken opgørelse over den private anvendelse, der lægges til grund.

Som nævnt ovenfor vil også ansatte, som får en hjemme-pc stillet til rådighed for at udføre arbejde fra hjemmet, skulle beskattes efter ovenstående model. Det vil således ikke være muligt at etablere pc-hjemmearbejdspladser uden, at det får skattemæssige konsekvenser for den ansatte.

For at undgå at personer, som alene anvender en hjemme-pc erhvervsmæssigt, skal beskattes, kan beskatningen af den standardiserede opgørelse over den private anvendelse tilføjes en mulighed for, at skatteyderen kan afkræfte formodningen for, at en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc anvendes privat.

Hvorvidt en skatteyder har afkræftet formodningen, vil være en konkret ligningsmæssig vurdering.

Da beskatningen efter disse regler afhænger af værdien af det udstyr, som stilles til rådighed, vil ansatte, som får stillet dyrt udstyr til rådighed, skulle beskattes af et større beløb end ansatte, som får stillet mere standardpræget udstyr til rådighed. Er det dyrere udstyr begrundet i et arbejdsmæssigt behov herfor, vil beskatningen på grundlag af udstyrets fulde værdi kunne forekomme urimelig.

Den værdi, der lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige indtægt, kan eventuelt maksimeres til et bestemt beløb, der er fastsat efter værdien af det udstyr, som folk normalt køber til hjemmebrug. Udgør værdien af det udstyr, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren – som det vil fremgå af arbejdsgiverens opgørelse for den enkelte ansatte – mere end f.eks. 25.000 kr., beregnes den skattepligtige værdi således ud fra 25.000 kr.

Problemet ved en sådan regel er, at det forhold, at der er stillet dyrt udstyr til rådighed, ikke nødvendigvis er udtryk for, at der er et arbejdsmæssigt behov for udstyret. Personer, der i deres private interesse har opnået at få stillet meget eller dyrt IT-udstyr til rådighed, vil med en sådan regel blive lempeligere beskattet, uden at der er nogen begrundelse herfor.

3.3. Skattefrihed betinget af at arbejdsgiveren tilbyder hjemme-pc'er til alle ansatte

Hvis der via skattelovgivningen skal anvises løsninger på, hvordan flest mulige lønmodtagere på tværs af forskelle i arbejdsfunktioner, skal have en skattebegunstiget adgang til en hjemme-pc er følgende regler en mulighed. Reglerne er inspireret af de svenske regler.

Hjemme-pc'er, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for sine ansatte uden for arbejdsstedet, gøres skattefrit på betingelse af, at arbejdsgiveren tilbyder alle sine ansatte en pc.
Hvis arbejdsgiverens tilbud om hjemme-pc ikke retter sig til alle ansatte, vil skattefriheden for en pc der stilles til rådighed uden for arbejdsstedet, være betinget af, at der er et betydeligt arbejdsmæssigt behov for pc'en.
Hvis arbejdsgiverens tilbud om hjemme-pc ikke retter sig til alle ansatte, og hvis den ansatte, der har en pc til rådighed ikke har et arbejdsmæssigt behov herfor, beskattes den ansatte af værdien af den private anvendelse af pc'en.
Der kan eventuelt anvendes overgangsregler, således at lønmodtagere, der ikke har et erhvervsmæssigt behov for en hjemme-pc, og hvis arbejdsgivere ikke generelt tilbyder hjemme-pc'er, i en overgangsperiode ikke beskattes.

Reglerne har den fordel, at de giver mulighed for, at ansatte, der normalt ikke er berøring med en pc i deres arbejde, og ikke ad den vej opnår kompetence i pc-brug, skattefrit kan få arbejdsgiverbetalt hjemme-pc stillet til rådighed for privat brug. Reglerne vil således medvirke til et bredt IT-kompetenceløft.

Med kravet om, at arbejdsgiverens tilbud skal rette sig til alle ansatte, har reglerne den fordel, at de vil kunne begrænse omfanget af ordninger, der består i at skattepligtig løn konverteres til en skattefri hjemme-pc – som det sker ved hjemme-pc-ordningerne. Dette skyldes, at arbejdsgiverens tilbud om rådighed over en hjemme-pc både skal rette sig til den medarbejder, der ikke vil acceptere, at en lønforhøjelse konverteres til en skattefri hjemme-pc og til den medarbejder, der gerne vil konvertere lønforhøjelse til skattefrie goder.

Skattefriheden efter ovenstående regler er altså afhængig af, om arbejdsgiveren har tilbudt pc'er til alle sine ansatte. En svaghed ved beskatning efter sådanne regler er, at der kan være usikkerhed om, hvorvidt arbejdsgiveren har opfyldt denne betingelse. Den lønmodtager, der får stillet en hjemme-pc til rådighed, kan derfor være i tvivl om sin skattemæssige situation.

4. Mulige regler vedrørende telefon og datakommunikation

4.1. Modifikationer til den nugældende skabelonbeskatning af fri telefon

4.1.1. Tilladelse til at fri telefon kan være med loft
Efter de nugældende regler for beskatning af fri telefon er der ikke tale om fri telefon, såfremt arbejdsgiveren sætter et loft på, hvilke udgifter vedkommende vil dække. Hvis arbejdsgiveren således maksimerer den udgift vedkommende vil betale til f.eks. 4.000 kr., vil den ansatte skulle beskattes af 4.000 kr. og ikke af de 3.000 kr., som fri telefon er værdiansat til.

En mulig ændring vil være at tillade, at arbejdsgivere må sætte et loft over, hvilke udgifter arbejdsgiveren vil dække.

En aftale om, at arbejdsgiveren maksimerer sine udgifter, synes ikke at skulle angå den skattemæssige behandling. Tværtimod kan det anføres, at hvis arbejdsgiveren ikke vil betale hele den ansattes telefonregning eller udgift til datakommunikation, f.eks. fordi regningen inkluderer et meget stort privat forbrug, vil en begrænsning af den skattemæssige fordel ved at få betalt store private udgifter uden en øget beskatning, være i bedre overensstemmelse med et mål om lighed i beskatningen. Skattemæssige principper taler således for, at det skal være tilladt for arbejdsgiveren at maksimere de udgifter, vedkommende vil dække, når arbejdsgiveren tilbyder at betale udgifter til telefon eller datakommunikation.

Allerede i dag er det muligt, at arbejdsgiveren yder delvis fri telefon i form af, at arbejdsgiveren betaler udgifterne for brugen af visse telefoner, men ikke alle telefonerne i lønmodtagerens husstand. Tillades det, at arbejdsgiveren kan sætte loft over, hvilke udgifter arbejdsgiveren vil betale, vil arbejdsgiveren også alternativt kunne vælge at refundere udgifter, arbejdstageren har haft.

Ændres reglerne til, at arbejdsgiveren må sætte loft over, hvilke udgifter arbejdsgiveren vil dække, kan arbejdsgiveren også vælge at dække udgifter efter regning. Arbejdstageren skal alene beskattes af det beløb, som værdien af fri telefon er sat til, i dag 3.000 kr.

Muligheden for at kunne refundere arbejdstagerens udgifter vil skabe et meget fleksibelt system. De eksisterende regler, hvorefter lønmodtageren kan få refunderet telefonudgifter efter regning uden at blive beskattet efter reglerne om fri telefon, hvis det kan dokumenteres at udgifterne er erhvervsmæssige, vil være upåvirket af ovenstående. Men oftest er det ikke muligt, at dokumentere at alle udgifterne er erhvervsmæssige. Det forhold, at arbejdsgiveren har pålagt lønmodtageren, at telefon eller internetforbindelse kun må anvendes erhvervsmæssigt, og at arbejdsgiveren refunderer sådanne udgifter, er efter gældende praksis ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der ikke har fundet en privat anvendelse sted.

4.1.2. Fjernelse af muligheden for modregning med egne afholdte telefonudgifter
Efter de nugældende regler kan en lønmodtager, der beskattes efter reglerne om fri telefon, modregne husstandens egne afholdte udgifter i det beløb, som vedkommende sættes i skat af. Eksempelvis vil en ansat, der af sin arbejdsgiver får betalt husstandens fastnetstelefon, og derfor sættes i skat af 3.000 kr., kunne modregne udgifter til telefon i sommerhuset eller sine børns udgifter til mobiltelefon, i det skattepligtige beløb.

En mulig ændring vil være at fjerne retten til modregning med husstandens egne afholdte telefonudgifter.

Administrativt er den nuværende adgang til at foretage modregning med egne afholdte udgifter til telefon og/eller datakommunikation en byrde, idet den indebærer, at mange skatteydere skal rette i den fortrykte selvangivelse, hvorfor adgangen til modregning er belastende for selvangivelsessystemet. Hertil kommer, at reglerne kan misbruges til at opnå en skattefri lønforhøjelse - specielt hvis det tillades arbejdsgiveren at sætte et loft over den udgift, vedkommende vil dække. Et eksempel kan illustrerer dette.

En lønmodtager har en privat telefonregning på 6.000 kr. Lønmodtageren kan få en lønforhøjelse på 3.000 kr. fra sin arbejdsgiver. Lønmodtageren vælger at aftale med sin arbejdsgiver, at denne skal give lønmodtageren fri telefon med et loft på 3.000 kr. Hvis modregning er tilladt, vil lønmodtageren kunne modregne de egne afholdte telefonudgifter på 3.000 kr. i det beløb, vedkommende sættes i skat af for den arbejdsgiverbetalte telefon. Lønmodtageren har således opnået at få sin lønforhøjelse på 3.000 kr. skattefrit.

4.1.3. Værnsregel mod bruttotræk-ordninger for telefon- og datakommunikationsudgifter
Indføres der ret til, at arbejdsgiveren kan tilbyde fri telefon med loft, og fjernes adgangen til at modregne husstandens egne afholdte udgifter til telefon- og datakommunikation, vil det for personer med store udgifter til telefon og datakommunikation kunne være attraktivt at lave en bruttotrækordning med deres arbejdsgiver. Har en person således private udgifter til telefon og datakommunikation på 6.000 kr., vil vedkommende kunne lave en aftale med sin arbejdsgiver om at få fri telefon med loft på 6.000 kr. mod at gå 6.000 kr. ned i løn. Arbejdstageren vil kun blive beskattet af 3.000 kr. med den nugældende sats. Arbejdstageren vil således spare skatten af en indkomst på 3.000 kr. For at undgå dette bør der indføres en værnsregel.

Der bør indføres en bestemmelse om, at en lønmodtager er skattepligtig af den fulde værdi af udgifter til telefon og datakommunikation betalt af arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdstageren har kompenseret arbejdsgiveren ved at gå ned i løn eller ved at indgå aftale om løntilbageholdenhed. Kompensering med beskattede midler medfører derimod ikke, at der skal ske beskatning.

4.2. Skabelonbeskatning på baggrund af det modtagne

I dag er den skabelonbeskatning, der sker for lønmodtagere, der har fri telefon, i form af, at de sættes i skat af 3.000 kr. uafhængig af, om arbejdsgiverens udgifter er på 3.000 kr. eller lidt over eller på betydelig mere end 3.000 kr. En anden måde at gennemføre en skabelonbeskatning på er ved at fastsætte det skattepligtige beløb som en vis andel af, hvad arbejdsgiveren betaler.

En mulighed er at lade beskatningen af arbejdsgiverbetalt telekommunikation afhænge af værdien af de ydelser, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed. Den skattepligtige værdi skal da opgøres som en procentdel af godets værdi. Den skattepligtige værdi af arbejdsgiverbetalt telekommunikation kunne således fastsættes som f.eks. 33 pct. af de udgifter, arbejdsgiveren har afholdt til telekommunikation.

Fordelen ved sådanne regler er, at personer som har et stort privatforbrug, vil blive beskattet mere i overensstemmelse med værdien af godet, mens ulempen er, at personer, som har et stort erhvervsmæssigt forbrug, vil blive beskattet hårdere, end hvis værdien af arbejdsgiverbetalt telefon og datakommunikation var fastsat til et bestemt beløb som efter de nugældende regler.

4.3. Skattefrihed for arbejdsgiverbetalt telefon og datakommunikation

En fuldstændig opgivelse af beskatning af arbejdsgiverbetalt telekommunikation i tilfælde, hvor der også er mulighed for privat brug heraf, vil formentlig meget hurtigt påvirke formen for udbetaling af løn. Et eksempel på, hvordan regler om skattefrihed påvirker formen for udbetaling af løn, er de hjemme-pc-ordninger, der er opstået i kølvandet på skattefriheden for en hjemme-pc, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Der er således en risiko for, at alle medarbejdergrupper vil arbejde for at konvertere den næste lønforhøjelse til arbejdsgiverbetalt telefon og datakommunikation, og dermed få en skattefri lønforhøjelse. Resultatet vil være, at der de facto indføres et fradrag i bruttoindkomsten for private udgifter til telefon og datakommunikation. Ud over de statsfinansielle konsekvenser ved en sådan omlægning af formen for udbetaling af løn, vil det også være kritisabelt, at det indirekte tilskud via skatten til de private udgifter til telefon og datakommunikation vil være større for højtlønnede end for lavtlønnede.

Skattefrihed vil endvidere stride med ønsket om en ligelig beskatning af alle grupper i samfundet uafhængigt af, om man modtager vederlag i form af naturaliegoder eller i form af kontant løn.

4.4. Skattefrihed alene for datakommunikation

I det omfang det var muligt at sikre, at arbejdsgiverbetalt telefon og datakommunikation kun blev anvendt til erhvervsmæssige formål, ville der ikke være nogen betænkeligheder ved at indføre skattefrihed. I dag er dette dog næppe muligt uden også at begrænse de erhvervsmæssige anvendelsesmuligheder, og uden at pålægge arbejdsgiverne meget besværlige og dyre oplysningsforpligtelser. At virksomheders skiftende IT-systemer i takt med den teknologiske udvikling skulle indrettes med det formål at begrænse anvendelsesmulighederne, ville tillige være meget uheldigt. Målet må være, at virksomhederne er så frit stillet som muligt, for at indrette deres IT-systemer på den mest gunstige måde i forhold til at udnytte potentialet i pc-hjemmearbejdspladser. Endvidere vil det være uheldigt at bygge skattereglerne op på en opsplitning af telekommunikation og datakommunikation, idet denne opsplitning inden for en kortere årrække må formodes at ophøre i de tele- og dataforbindelser, man som kunde vil få tilbudt.

5. Hjemme-pc-ordninger

5.1. Beskatning af værdien af rådigheden over en pc erhvervet via en hjemme-pc-ordning

Skattelovgivningen kan ikke opstille krav til resultaterne af lønforhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Lønmodtagere er frit stillet med hensyn til at acceptere en lønnedgang, lige som de er frit stillet med hensyn til at acceptere en anden sammensætning af kontant løn og vederlag i form af naturalier. Men skattelovgivningen kan gøre det ugunstigt at gå ned i løn mod at få stillet en hjemme-pc til rådighed.

Tilføjes der til ligningslovens § 16, stk. 10, en bestemmelse om, at der skal ske beskatning af den fulde værdi af rådigheden over en computer med tilbehør, i de tilfælde hvor lønmodtageren har kompenseret arbejdsgiveren ved at gå ned i løn eller ved at indgå aftale om løntilbageholdenhed, vil en hjemme-pc-ordning ikke være attraktiv for lønmodtageren. Kompensering af arbejdsgiveren med beskattede midler medfører derimod ikke, at der skal ske beskatning.
Værdien af rådigheden kan i bestemmelsen fastsættes til f.eks. 1/24 pr. måned af udstyrets indkøbspris.
Arbejdsgiveren skal være pligtig til at trække A-skat.

En sådan tilføjelse vil have karakter af værnsregel mod de nuværende former for hjemme-pc-ordninger. Fastsættes værdien til f.eks. 1/24 pr. måned må værnsreglen forventes at medføre, at der ikke vil blive etableret flere hjemme-pc-ordninger. Tilføjelsen af en sådan værnsregel vil ikke have nogen betydning for pc-hjemmearbejdspladser, hvor arbejdsgiveren jo netop ikke kompenseres for udgiften ved at stille en hjemme-pc til rådighed. Ligningslovens § 16, stk. 10, må ved tilføjelsen af en sådan bestemmelse forventes i højere grad at få virkning i overensstemmelse med de oprindelige intentioner.

Tilføjelsen af en sådan bestemmelse er ikke til hinder for, at lønmodtagerne accepterer visse forpligtelser mod at få stillet en pc til rådighed. Er det eksempelvis en forudsætning for at få stillet en pc til rådighed, at lønmodtageren i sin fritid uddanner sig i pc-brug, vil kravet om, at arbejdsgiveren bærer den økonomiske byrde ved at stille pc'en til rådighed, fortsat være opfyldt. Anderledes hvis arbejdsgiveren kræver et ulønnet merarbejde af lønmodtageren som betingelse for at stille pc'en til rådighed. I såfald vil merarbejdet have karakter af økonomisk kompensation til arbejdsgiveren.

Effekten af en sådan værnsregel vil afhænge af, hvordan bestemmelsen i praksis vil blive anvendt og fortolket af de lignende myndigheder og i sidste ende eventuelt af domstolene. Bestemmelsen vil næppe forhindre, at der ved begyndelsen af en lønmodtagers ansættelsesforhold fastsættes en kontantløn, som er påvirket af, at arbejdsgiveren stiller en hjemme-pc til rådighed.

I tilfælde hvor en lønmodtager får en hjemme-pc stillet til rådighed fremfor at få en kontant lønforhøjelse, og hvor lønmodtageren således reelt kompenserer arbejdsgiveren, vil det formentlig i en del tilfælde ikke i praksis være muligt for de lignende myndigheder at påvise denne sammenhæng. I praksis må man derfor forvente, at effekten af en sådan værnsregel ikke vil være den samme for virksomheder og organisationer, hvor lønforhandlinger foregår mere uformelt, i forhold til virksomheder og organisationer med mere formelle lønforhandlinger og aftaler. Den påtænkte anvendelse af en sådan værnsregel kan præciseres i forbindelse med behandlingen af et eventuelt lovforslag herom, men vil som beskrevet efterlade en vis margen for dens anvendelse, som nødvendigvis må blive udfyldt af de lignende myndigheder og domstolene.

5.1.1. Overgangsregler
Beskatning af værdien af rådigheden over en hjemme-pc, der er tilvejebragt af arbejdsgiveren, hvor lønmodtageren har kompenseret arbejdsgiveren for udgifterne hertil, kan indføres med virkning fra lovens vedtagelse eller f.eks. fra og med indkomståret 2001. Afhængig af værdiansættelsen af rådigheden vil beskatningen ikke medføre, at lønmodtageren er dårligere stillet end hvis vedkommende ikke var gået ned i løn, men havde fået stillet en hjemme-pc til rådighed mod at kompensere arbejdsgiveren med beskattede midler. Beskatningen vil fra tidspunktet for ikrafttrædelsen resultere i, at det indirekte økonomiske tilskud til erhvervelsen af rådigheden over hjemme-pc'en elimineres.

Beskatningen af værdien af rådigheden over en hjemme-pc kan også indføres med virkning alene for udstyr som stilles til rådighed efter bestemmelsens vedtagelse eller fra og med f.eks. 1. januar 2001.

5.2. Hjemme-pc-ordninger med større arbejdsgiverengagement

Et af kritikpunkterne mod de nuværende hjemme-pc-ordninger er, at arbejdsgiverens økonomiske engagement er blevet for lille. Der har været en udvikling, hvor arbejdsgivernes økonomiske engagement generelt set gradvist er blevet mindre, og i dag i en del tilfælde noget nær kun består i en økonomisk risiko, men ikke i en egentlig betaling fra arbejdsgiverens side. Dette forhold rejser dels spørgsmålet om byrdefordeling mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, dels medfører arbejdsgivernes ringe økonomiske engagement, at arbejdsgivernes normale interesse i kun at stille arbejdsredskaber til rådighed for ansatte, der har et arbejdsmæssigt behov herfor, forsvinder. Når prisen for arbejdsgiverne er meget lille, har arbejdsgiverne således ikke noget imod at stille hjemme-pc'er til rådighed, selvom hjemme-pc'erne stort set kun skal anvendes privat.

En andet kritikpunkt mod de nuværende hjemme-pc-ordninger angår usikkerheden om hvilken grad af arbejdsgiverengagement, der som et minimum skal præsteres for, at hjemme-pc'erne kan anses som stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Større arbejdsgiverengagement kan opnås ved at tilføje ligningslovens § 16, stk. 10, en bestemmelse om, at arbejdsgiveren som minimum skal bære f.eks. 50 pct. af de økonomiske byrder, der er forbundet med at stille en hjemme-pc'er til rådighed.
Er dette minimumsengagement for arbejdsgiveren ikke opfyldt, skal lønmodtageren beskattes efter reglerne beskrevet ovenfor i afsnit 5.1.
Der kan eventuelt anvendes overgangsregler, jf. nærmere herom i afsnit 5.1 ovenfor.

En svaghed ved en bestemmelse som ovenstående er den usikkerhed, der kan være forbundet med opgørelsen over hvilke økonomiske byrder, arbejdsgiveren bærer, og altså dermed usikkerhed om, hvorvidt arbejdsgiveren bærer 50 pct. af de økonomiske byrder. Denne usikkerhed vil til en vis grad kunne fjernes ved at fastsætte en bestemmelse om, hvilken økonomiske byrde lønmodtageren må bære og i opgørelsen heraf alene tillade medtaget udgifter til udstyr samt eventuelt udgifter, der specifikt angår den enkelte lønmodtager. Udgifter til administration af hjemme-pc-ordningerne og udgifter til uddannelse m.m., som arbejdsgiveren afholder, vil således ikke kunne medgå i opgørelsen. Den første af ovenstående punkter bør således formentlig erstattes af en bestemmelse med følgende indhold.

Arbejdstageren må maksimalt yde arbejdsgiveren kompensation på 50 pct. af de udgifter, der angår den pågældende arbejdstagers hjemme-pc, for at få stillet computer med tilbehør til rådighed

Spørgsmålet om, hvordan de økonomiske byrder ved en hjemme-pc-ordning skal opgøres, skal præciseres ved behandlingen af et eventuelt lovforslag. Imidlertid vil der være en margen, som alene kan udfyldes af de lignende myndigheder og eventuelt domstolene. En ordning, hvor der tillades lønmodtagerne at yde kompensation til arbejdsgiveren for at få stillet en hjemme-pc til rådighed, vil således indebære en vis usikkerhed både i forhold til, om der er ydet kompensation, og om denne i såfald udgør mere end f.eks. 50 pct. af de økonomiske byrder, det er lønmodtageren tilladt at yde kompensation for.

5.2.1. Lønreduktion – aflønning
Hvis en lønnedgang, der er aftalt i forbindelse med en hjemme-pc-ordning skal være i overensstemmelse med kildeskattelovens § 46, stk. 3, kræver det, at lønnedgangen er generel og reel, dvs. den skal påvirke alle løndele, herunder pension, feriegodtgørelse, overtidsbetaling m.v. Personer, hvis pension er uafhængig af en midlertidig lønnedgang, kan derfor ikke erhverve rådighed over en hjemme-pc via en hjemme-pc-ordning. Dette gælder f.eks. tjenestemænd uden pensionsgivende tillæg.

Der er stillet spørgsmålstegn ved, om der er hjemmel til at kræve, at en lønnedgang, der er aftalt i forbindelse med, at arbejdsgiveren stiller en hjemme-pc omfattet af ligningslovens § 16, stk. 10, til rådighed for en ansat, skal vedrøre alle elementer i aflønningen. (Se høringssvar fra Erhvervenes Skattesekretariat).

Adgang til, at en lønreduktion ikke behøver at angå alle elementer i aflønningen kan indføres ved en lovændring.

En sådan lovændring vil løse problemet for lønmodtagergrupper, som er forhindret i at deltage i en hjemme-pc-ordning p.g.a. deres pensionsmæssige forhold.

5.2.2. Ikke-skattemæssige forhold forhindrer lige adgang til hjemme-pc-ordninger
En ændring af kildeskatteloven vil imidlertid ikke sikre en lige adgang til at indgå aftale om en hjemme-pc-ordning. For nogle lønmodtagergrupper er problemet, at deres overenskomstmæssige forhold ikke tillader aftaler om en lavere løn.

Inden for det (amts)kommunale område medfører særlige lønreguleringssystemer, at det kan være problematisk for arbejdsgiverne at acceptere betaling af adgangen til hjemme-pc via en lønnedgang for medarbejderen. Problemet er, at den aftalte reguleringsordning i (amts)kommunerne indebærer, at lønudviklingen skal holdes op mod lønudviklingen i den private sektor. Hvis der er en forskel, skal 80 pct. heraf udløses til lønforbedringer. Hvis de kommunale medarbejderes lønsum indberettes til lønstatistikkerne med reduktion af det afdrag, der skal betales til kommunen for deltagelse i en hjemme-pc-ordning, vil den samlede kommunale lønsum falde tilsvarende. Reguleringsordningen udløser herefter 80 pct. af den øgede forskel, der er opstået som følge af lønreduktionen (hjemme-pc-ordningen). Det betyder, at kommunen som arbejdsgiver efterfølgende kommer til at finansiere hjemme-pc-ordningen via de lønforbedringer, som følger af reguleringsordningen. I den sammenhæng skal det dog også tages med i betragtning, at lønudviklingen i den private sektor - ligesom i den kommunale sektor - også er påvirket af bruttolønsordninger som hjemme-pc-ordningerne.

De offentlige arbejdsgivere ønsker således, at der skal ligge én løn til grund for beregningen af skat og arbejdsmarkedsbidrag m.m. og en anden - højere - løn til grund for beregningen af lønreguleringer.

Adgang til separering af den opgjorte løn i henholdsvis en skattemæssig løn og en løn til opgørelse af lønstatistikker kan indføres ved en lovændring.
Overenskomstmæssige spørgsmål, såsom om medarbejderne må acceptere en lavere løn mod at få stillet en hjemme-pc til rådighed, er ikke spørgsmål, der kan afklares via skattelovgivningen.

5.3. Arbejdsgiverengagement og fradrag hos lønmodtageren

Et af kritikpunkterne mod de nuværende hjemme-pc-ordninger er, at det indirekte statstilskud er størst for de højest lønnede. Hjemme-pc-ordningerne kritiseres endvidere for at være bureaukratiske og uoverskuelige for lønmodtagerne, da lønreduktionen, som betaler hjemme-pc'en, ikke må fremgå af lønsedlen. Et tredje kritikpunkt er, at hjemme-pc-ordningerne ikke er lige anvendelige for alle lønmodtagergrupper. Årsagen hertil er dels modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 3, som for visse lønmodtagere medfører problemer blandt andet p.g.a. deres pensionsforhold, dels p.g.a. ikke skattemæssige forhold såsom lønreguleringssystemer og overenskomstmæssige forhold. Disse problemer kan løses ved at tillade fradrag for lønmodtageres udgifter til erhvervelse af en hjemme-pc stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Fradrag for lønmodtageres udgifter til leje af en hjemme-pc udlejet af arbejdsgiveren - eller fremlejet af arbejdsgiveren, når arbejdsgiveren er leasingtager - vil sikre et ligeligt inddirekte tilskud og lige adgang for alle lønmodtagergrupper til hjemme-pc-ordninger.
Fradraget skal være et ligningsmæssigt fradrag, men skal på samme måde som bl.a. fradrag for fagforeningskontingenter ikke være omfattet af bundgrænsen for lønmodtageres ligningsmæssige fradrag.
Fradraget skal være betinget af, at arbejdstagerens betaling til arbejdsgiveren maksimalt udgør 50 pct. af arbejdsgiverens udgift til den pågældendes arbejdstagers hjemme-pc, jf. nærmere ovenfor i afsnit 5.2.
Arbejdsgiver og arbejdstager kan vælge at lade arbejdstageren indbetale den pågældendes bidrag for hjemme-pc til arbejdsgiveren, eller lade arbejdsgiveren afregne beløbet over lønnen efter skat.
Indførelsen af en sådan adgang til fradrag for lønmodtageres udgifter til leje af hjemme-pc skal kombineres med et stop for de nuværende former for hjemme-pc-ordninger. Måden hertil er beskrevet ovenfor i afsnit 5.1.

Efter de nugældende regler vil en lønmodtager kunne fratrække udgifter til leje af hjemme-pc, hvis udgifterne er erhvervsmæssige. Udgifterne skal sammen med andre erhvervsmæssige udgifter overstige grundbeløbet i ligningslovens § 9, stk. 1 (kr. 4.300 i 2000). At tillade fradrag for en lønmodtagers udgifter til leje af en hjemme-pc også i tilfælde, hvor lønmodtageren ikke kan opfylde de normale krav til, hvornår en udgift er erhvervsmæssig, vil være i strid med den udvikling, som blev påbegyndt med skattereformen i 1986. Helt centralt i 1986-skattereformen og de efterfølgende skatteomlægninger har været en sanering af adgangen til fradrag og indførelse af proportional skatteværdi af fradrag. Disse ændringer er sket ud fra et ønske om at udvide skattebasen, således at skatteprocenterne har kunne nedsættes, samt ud fra ønsket om, at fradrag ikke skal have større skatteværdi for personer med de højeste indkomster. Endvidere har det været et ønske, at erhvervsmæssige udgifter placeres i virksomhederne, hvilket har været en af begrundelserne for den lavere skatteværdi hos lønmodtagerne af fradrag for erhvervsmæssige udgifter.

Ønskes det, at det skal være mere attraktivt at få stillet en hjemme-pc til rådighed mod delvis egenbetaling, end hvad der vil være tilfældet efter ovenstående punkter, er det muligt at tillade, at fradraget skal kunne fragå ved opgørelsen af indkomsten for beregningen af mellemskatten eller topskatten. Men herved vil det indirekte tilskud til en hjemme-pc blive størst for personer med de højeste indkomster.

Ønskes det, at arbejdsgiverne skal bære en mindre del af udgifterne til hjemme-pc'erne end 50 pct., kan denne procentsats nedsættes. Fordelene ved at kræve et væsentlig arbejdsgiverengagement er, at arbejdsgiverne vil stille krav til anvendelsen af pc'en, såsom at medarbejderen dygtiggør sig i pc-brug, samt at arbejdsgiveren vil begrænse det udstyr, der stilles til rådighed, til alene at omfatte, hvad der er erhvervsmæssigt relevant for den enkelte medarbejder.

5.4. Åben adgang til fradrag for udgifter til computer med udstyr

Et kritikpunkt mod hjemme-pc-ordningerne er, at adgangen til det indirekte tilskud alene er muligt for lønmodtagere, hvis arbejdsgiver tilbyder sådanne ordninger. Studerende, pensionister og andre uden for arbejdsmarkedet har ikke adgang til at få et indirekte tilskud.

Indførelse af adgang til fradrag for udgifter til hjemme-pc som et ligningsmæssigt fradrag vil stille alle befolkningsgrupper lige.
Indførelsen af en sådan adgang til fradrag skal kombineres med et stop for de nuværende hjemme-pc-ordninger. Måden hertil er beskrevet ovenfor i afsnit 5.1.

Indførelsen af en sådan fradragsret vil have væsentlige provenumæssige konsekvenser. Den nugældende skattefrihed for en hjemme-pc er betinget af, at computeren med udstyr stilles til rådighed til brug ved arbejdet. Idet udstyret skal være til brug ved arbejdet er der begrænsninger på hvilke former for udstyr, der kan stilles til rådighed for den enkelte medarbejder. Når arbejdsgiveren skal betale en væsentlig del af udgifterne til hjemme-pc'en opnås endvidere en naturlig barriere for omfanget af udgifterne. Indføres der en åben adgang til fradrag vil i princippet alle former for elektronisk udstyr kunne erhverves med fradragsret. De provenumæssige konsekvenser vil nu og på sigt blive enorme. Det er derfor helt urealistisk at indføre en åben adgang til fradrag, uden at der indføres snævre regler for hvilket udstyr, der er fradragsret for, eller at fradraget beløbsmæssigt begrænses.

Et andet problem ved indførelsen af åben adgang til fradrag angår selvangivelsessystemet. Indføres der åben adgang til fradrag vil langt de fleste skatteydere have et fradrag at selvangive. Der vil derfor hver år skulle ske ændringer i langt de fleste årsopgørelser med efterfølgende udbetaling af overskydende skat eller betaling af restskat, hvis der har været forskudsregistreret et for stort fradrag.

6. Beskatningsmodeller

I afsnit 6.1 beskrives et eksempel på, hvordan de forskellige muligheder for regler angående henholdsvis hjemme-pc'er, telekommunikation og hjemme-pc-ordninger kan kombineres. I afsnit 6.2 beskrives en model med betegnelsen integrationsmodellen.

6.1. Model I

Model I er en illustration af, hvordan de mulige beskatningsregler vedrørende hjemme-pc, telefon og datakommunikation, samt hjemme-pc-ordninger, som er beskrevet i afsnit 3, 4 og 5, kan kombineres. Nedenfor skitseres bestemmelserne i modellen. Derefter kommenteres bestemmelserne nærmere.

Hjemme-pc

Adgang til, at alle lønmodtagere skattefrit kan få stillet en basis hjemme-pc til rådighed uden krav til det erhvervsmæssige behov for en hjemme-pc.
Hvad der forstås ved en basis hjemme-pc kunne eventuelt defineres v.h.a. en beløbsgrænse, der reguleres årligt.
Indførelse af et krav om et klart erhvervsmæssigt behov for ekstra udstyr som forudsætning for skattefrihed af den private anvendelse af ekstraudstyret. Beskatning efter skatterettens almindelige regler, hvis der ikke er et klart erhvervsmæssigt behov for udstyret.
Der kan eventuelt indføres overgangsregler, således at lønmodtagere, der i dag har fået stillet udstyr til rådighed, som de fremover vil skulle beskattes af, fordi de ikke opfylder kravet om et klart erhvervsmæssigt behov for udstyret, for en periode af 1 eller 2 år ikke skal beskattes af værdien af den private anvendelse af udstyret.
Indførelse af adgang til beskatning efter reglerne om fri telefon også i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har maksimeret den udgift, arbejdsgiveren vil dække. Dette kan også beskrives som "fri telefon med loft".
Afskaffelse af adgangen til, at lønmodtageren kan modregne husstandens egne afholdte telefonudgifter i det skattepligtige beløb af fri telefon.
Fuld skattepligt af arbejdsgiverafholdte udgifter til telefon og eller datakommunikation såfremt arbejdsgiveren er blevet kompenseret herfor af lønmodtageren. Dvs. at der indføres en værnsregel mod bruttotrækordninger angående telefon- og datakommunikationsudgifter.

Hjemme-pc-ordninger
Ovenstående regler kan kombineres med flere af de mulige regelsæt angående hjemme-pc-ordninger. Den samlede model kan således bestå af ovenstående plus:

Stop for hjemme-pc-ordninger. Stoppet opnås ved at beskatte den fulde værdi af rådigheden af en hjemme-pc med udstyr, i tilfælde hvor lønmodtageren har kompenseret arbejdsgiveren for at stille en hjemme-pc til rådighed.

Eller

Hjemme-pc-ordninger, som de er kendt i dag, men med større arbejdsgiver engagement. Adgang til, at en lønreduktion ikke skal gælde alle dele af lønnen, og med accept af, at en løn i relation til lønstatistik, kan være højere end den skattepligtige løn. Beskatning af den fulde værdi af rådigheden over hjemme-pc'en, hvis kravene til arbejdsgiverens økonomiske engagement ikke er opfyldt.

Eller

Hjemme-pc-ordninger, som de er kendt i dag, men med en præcisering af, hvilket begrænset økonomisk engagement der skal til, for at arbejdsgiveren har stillet en hjemme-pc til rådighed. Præciseringen kan eksempelvis ske ved at fastsætte en bestemt minimumsprocentsats for arbejdsgiverens økonomiske engagement. Adgang til, at en lønreduktion ikke skal gælde alle dele af lønnen, og med accept af, at løn i relation til lønstatistik kan være højere end den skattepligtige løn.

Eller

Fradrag for lønmodtageres udgifter til leje af hjemme-pc fra deres arbejdsgiver, når arbejdsgiveren dækker f.eks. halvdelen af udgifterne. Beskatning af den fulde værdi af rådigheden over hjemme-pc'en, hvis kravene til arbejdsgiverens økonomiske engagement ikke er opfyldt.

6.1.1. Hjemme-pc
Ved at indføre skattefrihed uanset det aktuelle erhvervsmæssige behov for en basis hjemme-pc fjernes alle forhindringer for, at der kan ske et samlet IT kompetenceløft af en virksomheds eller en institutions medarbejdere. Dette vil særligt komme de svageste medarbejdergrupper til gode. Kravet om et klart erhvervsmæssigt behov for ekstraudstyr vil begrænse misbruget af skattefrihedsbestemmelsen til at erhverve rådighed over IT-udstyr, som helt overvejende skal anvendes privat. Beskatning efter disse regler vil fortsat sikre, at det er muligt uden skattemæssige konsekvenser at etablere pc-hjemmearbejdspladser med alt det for den pågældende medarbejder nødvendige udstyr.

Indførelsen af en sondring mellem en basis hjemme-pc og ekstraudstyr vil medføre en vis administrativ bebyrdelse, og konvergensudviklingen vil forstærke dette problem. Dette kunne eventuelt afhjælpes ved at definere en basis hjemme-pc ved en beløbsgrænse på f.eks. 20.000 kr. Beløbsgrænsen skulle i givet fald reguleres en gang årligt. En sådan beløbsgrænse kan dog skabe problemer i relation til udskiftninger i det udstyr, den ansatte har til rådighed, i løbet af året.

Behovet for at indføre strengere krav til det erhvervsmæssige behov for ekstraudstyr for herved at undgå en udnyttelse af regler om skattefrihed er mindre, hvis der lukkes for hjemme-pc-ordninger, eller hvis der indføres ordninger med en større arbejdsgiverbetaling.

6.1.2. Telekommunikation
Indførelsen af adgang til, at arbejdsgiveren kan maksimere de udgifter til telefon og datakommunikation, vedkommende vil dække, må formodes at medføre, at betydeligt flere arbejdsgivere vil stille fri telefon med loft til rådighed. Arbejdsgiverne vil således på forhånd kunne budgettere udgifterne, og slipper for risikoen for visse medarbejderes eksorbitante telefonforbrug.

I dag vil medarbejderen ikke skulle beskattes af værdien af fri telefon, såfremt vedkommende betaler 3.000 kr. til arbejdsgiveren for den fri telefon. Dette gælder uanset, at den udgift arbejdsgiveren afholder er langt større. Disse regler vil fortsat skulle gælde.

I forbindelse med indførelsen af pc-hjemmearbejdspladser vil arbejdsgiver og arbejdstager derfor ofte med fordel kunne aftale, at arbejdstageren skal have fri telefon med loft. Forventer arbejdsgiveren og arbejdstageren eksempelvis, at pc-hjemmearbejdspladsen vil medføre udgifter til datakommunikation på 1.000 kr., vil en aftale om fri telefon og datakommunikation op til 4.000 kr. kombineret med, at arbejdstageren indbetaler 3.000 kr. til arbejdsgiveren, resultere i, at der ikke vil ske nogen beskatning, samtidig med at arbejdsgiveren afholder de erhvervsmæssige udgifter og lønmodtageren de private udgifter. Det skattemæssige mest korrekte resultat opnås således. Arbejdsgiveren og arbejdstageren kan eksempelvis også aftale, at arbejdsgiveren afholder arbejdstagerens udgifter til sin almindelige fastnetstelefon, med maks. 3.000 kr. plus de variable udgifter til en dial back ordning til brug for internetadgang eller anden måde, hvorpå arbejdsgiveren stiller internetadgang til rådighed. Betaler lønmodtageren 3.000 kr. til arbejdsgiveren for den fri telefon med loft, vil der ingen beskatning ske, og også her opnås det skattemæssige mest korrekte resultat. Arbejdsgiveren og arbejdstageren behøver altså ikke på forhånd at aftale et beløb, som arbejdsgiveren vil dække. Fremfor at arbejdstageren direkte betaler til arbejdsgiveren, kan de også aftale, at arbejdsgiveren trækker de 3.000 kr. til telefon fra lønmodtagerens efter-skat løn.

Beskatningsreglerne for fri telefon og datakommunikation åbner således mulighed for, at pc-hjemmearbedspladser, hvor arbejdsgiveren betaler for udgifterne til datakommunikation, kan etableres uden skattemæssige konsekvenser for lønmodtageren. Samtidigt sikres ved disse regler, at der sker en beskatning af værdien af fri telefon. Herved lever reglerne så vidt muligt op til ønsket om en ligelig beskatning uafhængig af, om den enkelte lønmodtager modtager sit vederlag i form af kontantløn eller i naturaliegoder.

6.1.3. Hjemme-pc-ordninger
Hjemme-pc-ordningerne er et resultat af en utilsigtet anvendelse af skattefriheden for den private anvendelse af en hjemme-pc, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed. Formålet med indførelsen af ligningslovens § 16, stk. 10, var at friholde arbejdsgiverbetalte hjemme-pc'er for beskatning for derved at lette etableringen af pc-hjemmearbejdspladser. Formålet var ikke at give adgang til et indirekte statstilskud til lønmodtageres erhvervelse af rådigheden over en hjemme-pc. Problemet ved at give et indirekte statstilskud på den måde, som det sker ved hjemme-pc-ordningerne, er dels de provenumæssige konsekvenser, dels at den "naturlige" grænse for, hvornår en arbejdsgiver vil stille en pc til rådighed for en arbejdstager, forsvinder, når arbejdsgiveren ikke har nogen større udgift ved – formelt – at stille hjemme-pc'er til rådighed, uanset om det er til erhvervsmæssigt eller privat brug.

Hjemme-pc-ordningerne har haft en positiv effekt på udbredelsen af hjemme-pc'er, hvilket kan tale for opretholdelsen af muligheden for at få stillet en hjemme-pc til rådighed med et indirekte statstilskud. Men hjemme-pc-ordningerne i deres nuværende form er blevet kritiseret meget. Ordningerne har medført, at den økonomiske byrde ved at stille hjemme-pc'er til rådighed er blevet skubbet over på lønmodtagerne – hvilket kan kritiseres, hvis pc'en skal anvendes erhvervsmæssigt – kravene til ordningerne opfattes som meget bureaukratiske, ordningerne forstærker de sociale skævheder, idet det indirekte tilskud er størst for de højestlønnede, og fordi personer uden for arbejdsmarkedet ikke har adgang til at indgå i en hjemme-pc-ordning. Endvidere er hjemme-pc-ordningerne ikke lige anvendelige for alle lønmodtagergrupper. Årsagen hertil er dels modregningsforbuddet i kildeskatteskattelovens § 46, stk. 3, som for visse lønmodtagere medfører problemer blandt andet p.g.a. deres pensionsforhold, dels ikke-skattemæssige forhold som lønreguleringssystemer og overenskomstmæssige forhold.

6.1.3.1. Stop for hjemme-pc-ordninger
Ved at stoppe for hjemme-pc-ordninger opnås, at skattefriheden for den private anvendelse af arbejdsgivertilvejebragte hjemme-pc'er reduceres til alene at omfatte de tilfælde, hvor arbejdsgiveren finder, at der er et sådant behov for en pc-hjemmearbejdsplads, at arbejdsgiveren vil betale udgifter hertil. Hermed opnås, at bestemmelsen om skattefrihed efter ligningslovens § 16, stk. 10, anvendes i overensstemmelse med de oprindelige intentioner.

Der kan indføres overgangsregler, således at personer, der inden en bestemt dato har erhvervet rådighed over en hjemme-pc, ikke vil blive beskattet af værdien af rådigheden over pc'en.

6.1.3.2. Større krav til arbejdsgiverengagement
Ved at indføre krav om et større arbejdsgiverengagement opnås, at arbejdsgiverne vil tage stilling til, om der er erhvervsmæssigt behov for hjemme-pc'en med udstyr. Endvidere må arbejdsgiverne i mange tilfælde formodes at ville stille krav om, at hjemme-pc'en anvendes til at dygtiggøre sig i pc-brug, idet arbejdsgivernes interesse i at stille hjemme-pc'er til rådighed ofte er ønsket om en øget IT-kompetence.

Skal hjemme-pc-ordningerne fortsætte bør den ulighed mellem forskellige lønmodtagergrupper, der i dag er i adgangen til ordningerne p.g.a. skattemæssige forhold, fjernes. Ved at tillade, at en lønnedgang ikke skal omfatte alle dele af lønnen, fjernes det problem, som særligt har ramt tjenestemænd eller personer, der arbejder på tjenestemandslignende vilkår. Ved at tillade, at en lønreduktion kan være reel, selvom der i forhold til en officiel lønstatistik anvendes lønnen før lønnedgangen, fjernes det problem, som specielt amterne og kommunerne har i forhold til deres lønreguleringsmekanismer.

Lønmodtagere, hvis overenskomstmæssige forhold forhindrer, at der sker en lønnedgang, vil efter disse regelændringer fortsat ikke kunne få gavn af hjemme-pc-ordningerne.

De nu kendte hjemme-pc-ordninger lukkes ved at beskatte den fulde værdi af rådigheden over en arbejdsgivertilvejebragt hjemme-pc, når lønmodtageren har kompenseret arbejdsgiveren herfor. Der kan indføres overgangsregler, således at personer, der inden en bestemt dato, har erhvervet rådighed over en hjemme-pc via de nu kendte hjemme-pc-ordninger, ikke vil blive beskattet af værdien af rådigheden over hjemme-pc'en.

6.1.3.3. Præcisering af gældende regler
Hjemme-pc-ordningerne har været præget af en udvikling i retning af stadig mindre økonomisk engagement fra arbejdsgivernes side. Er der et utilstrækkeligt økonomisk engagement fra arbejdsgiverens side, er der ikke tale om, at arbejdsgiveren stiller en hjemme-pc til rådighed, men alene at arbejdsgiveren fungerer som et administrativ bindeled mellem pc-udbyderen – fra hvem pc'erne leases – og lønmodtagerne. Det beløb, som arbejdsgiveren trækker fra lønmodtagerens løn, dvs. lønnedgangen, for at betale pc-udbyderen, er i sådanne tilfælde et beløb, der anvendes til dækning af private udgifter, og må ikke trækkes før indeholdelse af A-skat. Hvilket økonomisk engagement, der er tilstrækkeligt for, at der er tale om, at arbejdsgiveren stiller en pc'en til rådighed, har været forbundet med stor usikkerhed. Denne usikkerhed kunne fjernes ved en præcisering af det acceptable niveau for arbejdsgiverens økonomiske engagement, når denne stiller noget til rådighed. Mod en sådan præcisering taler, at spørgsmålet om hvornår en arbejdsgiver stiller et gode til rådighed, eller blot fungerer som et administrativ bindeled, er af principiel karakter, hvorfor det kan være uheldigt med enkeltstående regler herom.

Skal hjemme-pc-ordninger fortsætte bør, som også beskrevet ovenfor, den ulighed mellem forskellige lønmodtagergrupper, der i dag er i adgangen til ordningerne p.g.a. skattemæssige forhold, fjernes. Ved at tillade, at en lønnedgang ikke skal omfatte alle dele af lønnen, fjernes det problem, som særligt har ramt tjenestemænd eller personer, der arbejder på tjenestemandslignende vilkår. Ved at tillade, at en lønreduktion kan være reel, selvom der i forhold til en officiel lønstatistik anvendes lønnen før lønnedgangen, fjernes det problem som specielt amterne og kommunerne har i forhold til deres lønreguleringsmekanismer.

Lønmodtagere, hvis overenskomstmæssige forhold forhindrer, at der sker en lønnedgang, vil efter disse regelændringer fortsat ikke kunne få gavn af hjemme-pc-ordningerne.

6.1.3.4. Fradrag for udgifter til leje af en hjemme-pc via arbejdsgiveren
Indføres der adgang til fradrag, som et ligningsmæssigt fradrag, for udgifter til leje af hjemme-pc af arbejdsgiveren opnås på en forholdsvis enkel måde en del fordele. Væsentligt er, at det indirekte tilskud til erhvervelsen af rådighed over en hjemme-pc bliver lige stort for alle lønmodtagergrupper. Den favorisering, der er af de bedst stillede ved de nuværende regler, fjernes altså. Endvidere sikres en lige adgang til hjemme-pc-ordninger for alle lønmodtagergrupper. Også lønmodtagere, som ellers kan være forhindret af overenskomstsmæssige forhold, vil ved en sådan fradragsmodel have adgang til hjemme-op-ordninger.

Imod en sådan regelændring kan anføres de meget store provenumæssige konsekvenser, samt at den strider med den udvikling, som blev påbegyndt med skattereformen i 1986, der går i retning af, at der ikke bør indføres flere fradrag for private udgifter.

6.1.4. Den skatte-, IT- og finanspolitiske betydning af reglerne i model I
Beskatning efter reglerne i model I tilgodeser skattepolitiske hensyn ved at fastholde en beskatning af værdien af arbejdsgiverbetalt telefon og datakommunikation og ved at sikre en lighed for alle lønmodtagergrupper i forhold til hjemme-pc-ordninger. Ved at modificere de gældende regler, i form af afskaffelse af adgangen til at modregne egne afholdte telefonudgifter, fjernes en belastning for printselvangivelsessystemet. Indførelse af regler, efter hvilke værdien af arbejdsgiverbetalt telefon og datakommunikation ikke beskattes, vil være i strid med princippet om, at der skal ske en ens beskatning, uanset om indkomsten udbetales i penge eller i form af naturalieydelser, såsom fri telefon og datakommunikation.

Model I er illustreret ved flere forskellige hjemme-pc-ordninger. Enhver form for skattefrihed for værdi af privat anvendelse er i strid med en skattepolitisk målsætning om lighed i beskatningen. Alle former for hjemme-pc-ordninger og skattefrihed for værdien af den private anvendelse ved pc-hjemmearbejdspladser er således i strid med skattepolitiske målsætninger. Ved de forskellige hjemme-pc-ordninger er reglerne om et ligningsmæssigt fradrag for udgifter til leje af hjemme-pc af arbejdsgiveren bedst i overensstemmelse med skattepolitiske hensyn, idet det indirekte statstilskud til erhvervelse af rådighed over hjemme-pc bliver lige stort for alle lønmodtagergrupper.

IT-politiske hensyn taler for skattefrihed for værdien af den private anvendelse af hjemme-pc'er, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, både som pc-hjemmearbejdspladser og via hjemme-pc-ordninger, når disse er forbundet med et krav om dygtiggørelse i pc-brug. Ved at opretholde skattefriheden ved pc-hjemmearbejdspladser og ved hjemme-pc-ordninger med et større arbejdsgiver engagement tilgodeses disse hensyn. Med muligheden for, at arbejdsgiveren kan betale for udgifter til telefon og datakommunikation, uden at det kommer til at koste arbejdstageren noget i skat, når arbejdstageren til arbejdsgiveren indbetaler et beløb svarende til den skattemæssige værdi af fri telefon, forhindres, at skattemæssige regler afskærer arbejdsgiverne fra at betale for datakommunikation.

Finanspolitiske hensyn taler for, at der skal opretholdes en beskatning af værdien af fri telefon og datakommunikation, samt at hjemme-pc-ordningerne afskaffes, eller at der stilles krav om et stort arbejdsgiverengagement.

6.2. Model II Integrationsmodellen

6.2.1. Beskatning og den teknologiske udvikling
I dag sker der en skabelonbeskatning af telefon og datakommunikation, idet alle skatteydere som af deres arbejdsgivere får betalt sådanne udgifter sættes i skat af 3.000 kr. Dette gælder uanset, hvor mange former for telefon og datakommunikation arbejdsgiveren stiller til rådighed. Ved en samlet skabelonbeskatning af hjemme-pc og telekommunikation forstås, at der skal være én skabelonbeskatning, som omfatter både tele- og datakommunikation og hjemme-pc m.v. I det følgende omtales en sådan beskatningsform som integrationsmodellen. Det særlige ved beskatning efter integrationsmodellen er således, at opdelingen mellem hjemme-pc og tele- og datakommunikation forsvinder.

Udgangspunktet for personalegodebeskatningen er at beskatte den private anvendelse af andres formuegoder, samt at ligestille beskatningen af personalegoder med beskatningen af vederlag i penge. I kapitel II er det beskrevet, hvordan den teknologiske udvikling nu og i fremtiden vil gøre det vanskeligere og vanskeligere at skelne mellem forskellige former for telekommunikation og udstyr af informationsteknologisk karakter. Når IT-udstyr og telekommunikation tilbydes som personalegoder, bliver den teknologiske udvikling en udfordring for skattesystemet, idet beskatning af sådanne goder kræver, at det i et eller andet omfang via lovgivningen kan defineres, hvilke goder der beskattes og af hvilken værdi.

Formålet med integrationsmodellen er at tage højde for den teknologiske udvikling og at sikre en beskatning af den private anvendelse af arbejdsgiverbetalt IT-udstyr og telekommunikation i overensstemmelse med de almindelige regler for beskatning af værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, og ligningslovens § 16. Det er samtidig hensigten at indrette beskatningen på en måde, der styrker arbejdsgiverens incitamenter til at etablere pc-hjemmearbejdspladser med internetforbindelse.

Integrationsmodellen kan således karakteriseres som en model, der sikrer beskatning, og som samtidig er IT-venlig og fremtidssikret.

6.2.2. Integrationsmodellen - bestemmelserne

Der etableres én skabelonbeskatning af den private anvendelse af IT-udstyr og telekommunikation, der er stillet til rådighed for den ansatte til brug ved arbejdet.
Værdien af den private anvendelse af disse goder (den skattepligtige værdi) fastsættes til ét bestemt beløb.
Den skattepligtige værdi er den samme uanset hvor mange og hvilke goder, der stilles til rådighed.
Beskatningen skal ske pr. husstand – i lighed med de gældende regler for beskatning af fri telefon. Dvs. at uanset om flere medlemmer af husstanden har arbejdsgiverbetalt IT-udstyr eller telekommunikation, skal den samlede husstand kun sættes i skat af ét beløb.
Arbejdstagerens egenbetaling til arbejdsgiveren med beskattede midler reducerer den skattepligtige værdi af arbejdsgiverbetalt IT-udstyr og telekommunikation.
Arbejdsgiveren kan sætte et loft over hvor store udgifter til telekommunikation, vedkommende vil dække.
Arbejdstageren har ikke adgang til over selvangivelsen at modregne egne udgifter til IT-udstyr og telekommunikation.
Arbejdstageren og arbejdsgiveren kan aftale, at arbejdstageren, fremfor at lade sig beskatte efter integrationsmodellen, kan lade sig beskatte af værdien af rådigheden over det IT-udstyr, vedkommende har rådighed over. Værdien fastsættes til 1/36 pr. måned af udstyrets nypris.
Arbejdstageren kan undgå beskatning efter integrationsmodellen ved at godtgøre, at det IT-udstyr og telekommunikation, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed, ikke anvendes privat.
Enkelte goder af ganske beskeden værdi, såsom privat anvendelse af en bærbar pc, som undtagelsesvis er taget med hjem for at færdiggøre noget arbejde, er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3. Efter denne bestemmelse beskattes goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde kun, hvis den samlede værdi af sådanne goder overstiger et grundbeløb (4.300 kr. i 2000).
Der skal trækkes A-skat af værdien af IT-udstyr og telekommunikation, der er stillet til rådighed for ansatte.

Ved skabelonbeskatning forstås, at værdien af den private anvendelse af arbejdsgiverbetalte goder fastsættes til et bestemt beløb, der gælder for alle, som er omfattet af beskatningen. Beløbet, som arbejdstageren sættes i skat af, er således det samme uanset den faktiske værdi af den private anvendelse. Hovedtrækkene i integrationsmodellen er således, at der skal ske en ensartet beskatning af arbejdstagere, der har arbejdsgiverbetalte goder, som f.eks. pc med tilbehør, fastnettelefon, ISDN-forbindelse, ADSL-forbindelse, mobiltelefon og/eller WAP-telefon til rådighed for privat brug, uden for arbejdsstedet.

Efter integrationsmodellen er det ikke nødvendigt at skelne mellem hvilke og hvor mange goder af informationsteknologisk karakter, arbejdstageren har til rådighed. Det beløb, som den pågældende sættes i skat af, er det samme uanset arten og antallet af goder. En værdiansættelse kan derfor kun ske ud fra en skønsmæssig vurdering af, hvad arbejdsgivere gennemsnitligt stiller til rådighed for deres ansatte, og værdien af den private anvendelse heraf.

6.2.3. En IT-venlig og fremtidssikret model, der sikrer beskatning
En af fordelene ved integrationsmodellen er, at den tager højde for den tekniske udvikling der er præget af, at der sker en sammensmeltning af kendte teknologier. Dette skyldes, at der efter modellen ikke skal skelnes mellem i hvilken form og hvor mange goder, arbejdsgiveren stiller til rådighed. Med modellen tages der således højde for opløsningen af grænserne mellem hardware, software og datakommunikation.

Modellen betyder, at der f.eks. ikke er behov for at sondre mellem, om der er stillet en pc eller en WAP-telefon til rådighed. Administrativt vil beskatning efter integrationsmodellen således medføre en væsentlig lettelse for både skatteydere og skattemyndigheder.

Som beskrevet i kapitel II, afsnit 4.3.2, er en datakommunikationsforbindelse en nødvendig forudsætning for den optimale udnyttelse af en pc-hjemmearbejdsplads, fordi det vil være nødvendigt at kunne kommunikere med omverdenen, herunder med arbejdsgiverens netværk, fra hjemmearbejdspladsen. Det vil således i fremtiden være meget vanskeligt at forestille sig en hjemme-pc benyttes erhvervsmæssigt, medmindre den har en internetopkobling. Ved beskatning efter integrationsmodellen er der et incitament til, at arbejdsgiveren betaler for telekommunikation, idet dette ikke vil udløse yderligere beskatning hos den ansatte. Ved at arbejdsgiveren kan maksimere den udgift, arbejdsgiveren vil betale, uden at det får yderligere skattemæssige konsekvenser for den ansatte, vil flere arbejdsgivere formentlig betale udgifter til en datakommunikationsforbindelse.

Med integrationsmodellen opnås den fordel, at der opstår et incitament til at oprette pc-hjemmearbejdspladser, hvor arbejdsgiveren afholder alle de udgifter, som arbejdsgiveren og den ansatte anser for erhvervsmæssige. Det er en følge af modellen, at arbejdsgiveren kan stille alle de former for IT-udstyr og telekommunikation til rådighed, som arbejdsgiveren anser for relevante, uden at dette medfører en yderligere beskatning hos lønmodtageren. Foruden pc med diverse tilbehør og telekommunikation, gælder det også bl.a. WAP-telefoner, kabel-tv-abonnement som led i adgangen til kabelmodem til brug for internetadgang, palm pilots etc. Umiddelbart kan det forekomme som en voldsom nyskabelse, at arbejdsgiveren skal kunne stille kabel-tv-abonnement til rådighed for en ansat, uden at det medfører en yderligere beskatning af den ansatte. Et kabel-tv-abonnement kan dog være nødvendigt for at få adgang til kabelmodem (internetadgang), og hertil kommer, at den teknologiske udvikling i fremtiden vil føre til, at det der bliver tilbudt via tv, vil ligne det, der bliver tilbudt via internettet. Med beskatning efter integrationsmodellen fjernes således skattemæssige forhindringer for at etablere de mest hensigtsmæssige pc-hjemmearbejdspladser.

For medarbejdere, der kun har få goder af beskeden værdi til rådighed og ikke får betalt nogen form for telekommunikation, vil det kunne være en fordel at lade sig beskatte af værdien af rådigheden af det pågældende udstyr fremfor efter integrationsmodellen. En forudsætning for, at arbejdstageren kan blive beskattet af værdien af rådigheden, er, at arbejdsgiveren har indvilliget i at føre konto over værdien af det udstyr, der er stillet til rådighed. Værdiansættelsen til f.eks. 1/36 pr. måned skal fastsættes ud fra et skøn over den gennemsnitlige værdi af rådigheden over IT-udstyr.

Integrationsmodellen indebærer, at der sker en beskatning af en pc med tilbehør, der stilles til rådighed til brug ved arbejdet. Har en medarbejder en pc til rådighed, som udelukkende bliver anvendt til erhvervmæssigt brug - og som måske p.g.a. sikkerhedsmæssige forhold ikke må anvendes privat - vil beskatningen føles hård. Dette kan afhjælpes ved, at arbejdstageren har mulighed for at undgå beskatning efter modellen ved at godtgøre, at det IT-udstyr og telekommunikation, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed, ikke anvendes privat. Dette svarer til, at en ansat med firmabil, kan undgå beskatning af fri firmabil, ved ikke at anvende bilen privat. I kapitel 3, afsnit 1.5.1, er det beskrevet hvordan.

Også i relation til arbejdsgiverbetalt IT-udstyr og telekommunikation må det være en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at undgå beskatning, at der foreligger en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at IT-udstyret og telekommunikationen ikke er til rådighed for privat brug. Herudover må den ansatte på anden vis kunne godtgøre, at der ikke sker privat brug af udstyret. Det er en ligningsmæssig og konkret vurdering i hver enkelt skatteyders situation, om det er godtgjort, at der ikke er sket privat brug af udstyret mv. I den ligningsmæssige bedømmelse kan det bl.a. indgå, om den ansatte har tilsvarende udstyr og telekommunikation i hjemmet i forvejen, som bliver benyttet privat.

Integrationsmodellen fører til, at hvis arbejdsgiveren stiller IT-udstyr og telekommunikation til rådighed for privat brug, sker der beskatning uanset omfanget af det private forbrug. Modellen lider således af den svaghed, som alle skabelonbeskatningsmodeller lider af, nemlig at den skatteyder, hvis private anvendelse har et meget stort omfang, beskattes lempeligt, hvorimod den skatteyder, hvis private anvendelse er af et meget lille omfang, beskattes hårdt.

For medarbejderen opnås den skattemæssigt mest gunstige position således, når en del af de udgifter som arbejdsgiveren afholder til IT-udstyr og telekommunikation angår medarbejderens private forbrug af disse goder, herunder f.eks. privat brug af telefon. Et forøget skattetilsvar p.g.a. beskatningen af en pc med tilbehør til brug ved arbejdet vil således kunne opvejes af, at arbejdsgiveren dækker udgifter af privat karakter, f.eks. telefon.

Efter de gældende regler skal en skatteyder beskattes efter reglerne om fri telefon, hvis den pågældende anvender arbejdsgiverens mobiltelefon til private samtaler. I praksis er det overordentligt vanskeligt for skattemyndighederne at kontrollere, om en medarbejder har adgang til at anvende arbejdsgiverens mobiltelefon privat. Ved beskatning efter integrationsmodellen vil flere lønmodtagere skulle beskattes af arbejdsgiverbetalt IT-udstyr og telekommunikation, hvilket vil begrænse omgåelsesproblemet.

6.2.4. Integrationsmodellen set i forhold til hjemme-pc-ordninger
Beskatning efter integrationsmodellen vil kunne indføres ved at ændre den nuværende § 16, stk. 10, i ligningsloven. Sondringen mellem pc-hjemmearbejdspladser og hjemme-pc-ordninger er ikke en sondring, som findes i ligningslovens § 16, stk. 10. Begge typer af ordninger er omfattet af bestemmelsen, idet der i begge situationer er tale om, at en pc er stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Efter integrationsmodellen beskattes rådigheden over en pc med tilbehør, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver til brug ved arbejdet. Modellen omfatter således også hjemme-pc-ordningerne. Beskatning efter integrationsmodellen vil således gøre det mindre attraktivt at erhverve rådighed over en hjemme-pc via en hjemme-pc-ordning, fremfor selv at købe en pc. Hvor meget mindre attraktivt vil dog afhænge af prisen på pc'en, og af hvilken værdi den private anvendelse af arbejdsgiverbetalt IT-udstyr og telekommunikation sættes til.

Beskatning efter integrationsmodellen kan således betyde, at der bliver væsentligt færre hjemme-pc-ordninger. Modellen udelukker dog ikke, at det kan være attraktivt at etablere bruttotrækordninger, der omfatter goder, der i vidt omfang (også) kan anvendes privat, herunder f.eks. telefon, kabel-tv-abonnement mv. Det kan således - uanset beskatning efter integrationsmodellen - fortsat være attraktivt at gå ned i løn mod at få stillet goder med store private anvendelsesmuligheder til rådighed. Hvis beskatning efter integrationsmodellen indføres, er der således en risiko for, at der udvikles bruttotrækordninger, som indeholder så mange goder af privat interesse, at disse goder kan kompensere for skattetilsvaret og således fortsat gøre bruttotrækordninger, som hjemme-pc-ordningerne, attraktive for visse personer.

Beskatning efter integrationsmodellen lukker altså ikke helt for hjemme-pc-ordninger. Beskatning efter integrationsmodellen bør derfor kombineres med at der indføres værnsregler, der lukker for hjemme-pc-ordninger. I afsnit 5.1 er det beskrevet, hvordan værnsreglerne vil virke.

Hvis kompenseringen af arbejdsgiveren er skjult, f.eks. ved at en lønforhøjelse er konverteret til, at arbejdsgiveren skal stille IT-udstyr og telekommunikation til rådighed, vil de pågældende goder skulle beskattes efter integrationsmodellen. Den konvertering af kontantløn til naturaliegoder, som ofte kan vælges ved nyansættelse, vil formentligt også sjældent fremstå på en måde, der gør det muligt at hævde, at medarbejderen har kompenseret arbejdsgiveren. Beskatning vil i disse situationer derfor skulle ske efter integrationsmodellen.

Hvis der indføres beskatning af arbejdsgiverbetalt IT-udstyr og telekommunikation i overensstemmelse med integrationsmodellen, må man forudsige, at ellers skattepligtige lønkroner til en vis grad på sigt vil blive konverteret til arbejdsgiverbetalt IT-udstyr og telekommunikation. Uden beskatning af disse goder vil en sådan udvikling formentlig gå endnu stærkere.

6.2.5. Overgangsregler
Afhængig af den konkrete skatteyders forhold og afhængig af, hvilket beløb den skattepligtige værdi af den private anvendelse af arbejdsgiverbetalt IT-udstyr og telekommunikation sættes til, vil beskatning efter integrationsmodellen som nævnt betyde en merbeskatning i forhold til de gældende regler. Det gælder f.eks. i relation til allerede etablerede pc-hjemmearbejdspladser, hvor der efter de gældende regler ikke sker beskatning af en pc med tilbehør, hvilket vil være tilfældet efter integrationsmodellen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at indføre nogle overgangsregler, selv om der i princippet ikke retligt er noget til hinder for, at nye regler får virkning med det samme også for allerede etablerede hjemme-pc-ordninger, pc- hjemmearbejdspladser, fri telefon ordninger m.v.

Beskatning efter integrationsmodellen kunne f.eks. indføres med virkning for indkomståret 2001, således at IT-udstyr og telekommunikation, der stilles til rådighed den 1. januar 2001 og senere omfattes af beskatningen. For eksisterende pc-hjemmearbejdspladser og hjemme-pc-ordninger kan der indføres en overgangsregel, hvorefter de gældende regler kan anvendes til og med indkomståret 2002, under forudsætning af at der ikke sker ændringer i omfanget og karakteren af det udstyr og de ydelser, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed. En mere lempelig overgangsregel er, at de gældende regler – under samme forudsætning – kan anvendes til og med indkomståret 2003.

En sådan overgangsregel vil betyde, at skatteydere, der i dag beskattes efter reglerne om fri telefon – bl.a. med adgang til at modregne hustandens egne afholdte udgifter til telefon – vil blive beskattet efter disse regler indtil udløbet af overgangsperioden. Og skatteydere, der i dag ikke bliver beskattet af en pc-hjemmearbejdsplads, fordi arbejdsgiveren ikke betaler for telefon eller datakommunikation, vil indtil udløbet af overgangsperioden ikke blive beskattet under forudsætning af, at der ikke sker ændringer i det udstyr, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed.

6.2.6. Den skatte-, IT- og finanspolitiske betydning af reglerne i model II
Set fra en skattepolitisk synsvinkel har model II den fordel, at den sikrer beskatning af den private anvendelse af arbejdsgiverbetalt IT-udstyr og telekommunikation. Model II tilgodeser således det skattemæssige princip, at vederlag skal beskattes på samme måde, uanset om det ydes i form af kontanter eller i form af naturalier. Samtidig har modellen den fordel, at den er enkel og nem at administrere både for skattemyndigheder, skatteydere og arbejdsgivere, fordi den ikke kræver, at der skelnes mellem hvilke og hvor mange goder af informationsteknologisk karakter, der stilles til rådighed. Og endelig skaber modellen ligesom model I mulighed for at fjerne en belastning for printselvangivelsessystemet, fordi skatteyderen efter modellen ikke har adgang til at modregne egne afholdte udgifter til telekommunikation.

Model II tilgodeser IT-politiske hensyn ved, at der efter modellen ikke er behov for at skelne mellem hvilke og hvor mange ydelser af informationsteknologisk karakter, der er stillet til rådighed. Modellen tager således højde for konvergensudviklingen, og gør vanskelige sondringer mellem forskelligt udstyr og ydelser overflødige. Modellen indebærer dermed en fleksibilitet, der gør den fremtidssikret. Hertil kommer, at modellen styrker arbejdsgiverens incitamenter til at etablere pc-hjemmearbejdspladser med internetadgang, idet der vil kunne oprettes hjemmearbejdspladser, med alt det IT-udstyr som arbejdsgiveren anser for relevant, uden at det medfører en yderligere beskatning af arbejdstageren. Herved kan modellen bidrage til et IT-kompetenceløft blandt befolkningen.

Set fra et IT-politisk synspunkt har modellen dog den væsentlige svaghed, at den medfører en beskatning af pc-hjemmearbejdspladser, herunder de hjemmearbejdspladser, der hovedsageligt benyttes erhvervsmæssigt.

Finanspolitiske hensyn taler for at beskatte den private anvendelse af arbejdsgiverbetalt IT-udstyr og telekommunikation. Dette hensyn tilgodeses med model II.

Kapitel IV Beskatningsmodeller

1. Indledning

2. Naturaliegoder af både erhvervsmæssig og privat interesse

3. Mulige skatteregler vedrørende hjemme-pc'er

3.1. De arbejdsmæssige betingelser for skattefrihed

3.2. Beskatning ud fra værdien af den private anvendelse

3.3. Skattefrihed betinget af at arbejdsgiveren tilbyder hjemme-pc'er til alle ansatte

4. Mulige regler vedrørende telefon og datakommunikation

4.1. Modifikationer til den nugældende skabelonbeskatning af fri telefon

4.2. Skabelonbeskatning på baggrund af det modtagne

4.3. Skattefrihed for arbejdsgiverbetalt telefon og datakommunikation

4.4. Skattefrihed alene for datakommunikation

5. Hjemme-pc-ordninger

5.1. Beskatning af værdien af rådigheden over en pc erhvervet via en hjemme-pc-ordning

5.2. Hjemme-pc-ordninger med større arbejdsgiverengagement

5.3. Arbejdsgiverengagement og fradrag hos lønmodtageren

5.4. Åben adgang til fradrag for udgifter til computer med udstyr

6. Beskatningsmodeller

6.1. Model I

6.2. Model II Integrationsmodellen

Om Skatteministeriet

'Vi skaber fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor'