Analyse af passagerafgiften

Resumé af sammenfatning

Det er på den ene side arbejdsgruppens vurdering, at

• Passagerafgiften, som i øjeblikket er på 75 kr. pr. afrejsende passager, reducerer efterspørgslen efter flyrejser såvel fra danskere som fra udlændinge. Provenuet skønnes at udgøre godt 500 mio. kr. i 2005.
• Det indebærer færre rejsende, sandsynligvis færre ruter (herunder specielt ruter der drives af lavprisselskaber), svækker lufthavnenes økonomi og kan bidrage til udhulingen af Københavns Lufthavns hub-status. Virkningerne svarer til 3-4 pct. færre passagerer.
• Passagerafgiften har således betydning i en erhvervs- og transportpolitisk sammenhæng, idet afgiften vurderes at modvirke oprettelsen af ruter fra de danske lufthavne - og dermed for de muligheder, som danske flyrejsende (både privat- og erhvervsrejsende) har for at benytte direkte flyforbindelser i en internationaliseret verden. Regionale flyforbindelser er tillige vigtige i en regionalpolitisk sammenhæng, idet indenrigsflyruterne både sikrer regionerne hurtige forbindelser til hovedstadsområdet og mere sammenhæng mellem landsdelene, hvilket er særlig vigtigt i relation til yderområderne. Fuld afvikling af afgiften ville endvidere give luftfarten en afgiftsmæssig ligestilling med anden kollektiv persontransport.
• Hel eller delvis afvikling af passagerafgiften kan styrke interessen blandt lavprisselskaber, som f.eks. Ryanair og EasyJet, for at oprette ruter til Danmark - vel især provinslufthavne. Det er dog ikke nødvendigvis en tilstrækkelig betingelse.
• Introduktionen af lavprisruter, som en nedsættelse af passagerafgiften måske kan sikre, kan give afledte velfærdsgevinster af betydende størrelsesorden gennem befolkningens adgang til ruter med lavere priser og skærpet konkurrence. Gevinsterne er ikke indregnet, da det som nævnt er usikkert om en afvikling af passagerafgiften er tilstrækkelig til at de kan realiseres.
• Passagerafgiften og  konsekvenserne af momsfritagelsen på indenrigsfly svækker isoleret set erhvervenes  rammevilkår ved dels at øge omkostningerne dels at vanskeliggøre opretholdelse af tilstrækkelig trafik  på  provinslufthavnene.
• De gennemførte nedsættelser af Storebæltstaksterne vil yderligere vanskeliggøre opretholdelse og udvikling af indenrigsruterne.

På den anden side er det arbejdsgruppens vurdering, at

• Skatter og afgifter medfører som hovedregel forvridningstab, herunder via svækkelse af erhvervenes rammevilkår. Der er dog næppe belæg for at passagerafgiften er mere skadelig end mange andre skatter og afgifter.
• Afskaffelse af passagerafgiften skønnes - baseret på foreliggende viden - at medføre, at det samlede antal passagerer i danske lufthavne stiger med 4 pct., hvoraf skønsmæssigt 2 pct. skifter fra andre transportmidler (bil og tog) og således ikke bidrager til en forøgelse af den samlede trafikmængde. De økonomiske gevinster vil - som følge af skalafordele og netværks­eksternaliteter, men henset til den beskedne trafikvirkning - formentlig være ret beskedne.
• En fuldstændig afvikling skønnes isoleret set at øge beskæftigelsen i luftfartsbranchen med 500-700 flere beskæftigede, mens nettoeffekten for den samlede danske økonomi på langt sigt vil være ca. 100 personer og medføre en direkte belastning af de samlede offentlige finanser med 0,5 mia. kr. årligt.
• Miljøomkostningerne ved øget flytrafik, herunder både en forøgelse af den samlede trafikmængde og skift fra bil/tog til flytrafik vil beløbe sig til 30-50 kr. pr. passager i gennemsnit på indenrigsfly. For den del af passagertilgangen, der dækkes ved øget belægningsgrad, er miljøeffekten usikker.
• EU-kommissionens arbejdsprogram for 2005 angiver, at der vil blive forelagt en meddelelse, som vil foreslå brug af økonomiske instrumenter til at reducere luftfartens klimapåvirkning. 
• Fuld finansiering vil kræve udgifts- eller indtægtspolitiske stramninger i samme størrelsesorden som provenutabet, der ved fuld afskaffelse er ca. ½ mia. kr. årligt. En afskaffelse vil have positive afledte effekter, men også negative. Der vil komme øgede skatte- og afgiftsindtægter m.v. i Danmark, som dog opvejes af faldende skatter og afgifter som følge af flere danske turister i udlandet. Afgiftsbortfald øger isoleret set arbejdsudbud og reducerer provenutabet, men effekten modificeres af, at en væsentlig andel af lettelsen tilfalder udlændinge. Hertil kommer virkningen af diskretionær finansiering. Endelig indebærer den ændrede trafiksammensætning afledte tab på andre skatter og afgifter.

Arbejdsgruppen finder dog, at:

• Hvis passagerafgiften vælges opretholdt eller nedtrappet til et lavere niveau, bør afgrænsningen af transferpassager­­begrebet gøres mere tidssvarende, således at også punkt-til-punkt luftfartsselskabernes transferpassagerer omfattes af afgiftsfritagelse. Bortfaldet af dette utilsigtede merprovenu skønnes at være i størrelsesordenen knap 10 mio. kr. årligt.

Denne publikation findes kun som netpublikation. ISBN-nummer til passagerafgiften: 87-90922-58-1