Publikation

Skatteministerens beretning om skattepolitikken 2007/2008 (inkl. lovprogram)

Folketingets åbning tirsdag den 2. oktober

Af Skatteminister Kristian Jensen

 Der har nu været skattestop i 2.134 dage. Til november har danskerne kunnet glæde sig over skattestoppets trygge rammer i seks år. Seks år, hvor de danske familier har haft vished om at pludselige skattereformer, der ryster deres økonomiske fundament, hører fortiden til. Det er en sjælden stabilitet i den skattepolitiske verden.

Mange vil sige, at skattestoppet allerede har sejret. Det er imidlertid nu, skattestoppet rigtig skal bedømmes: Det er let nok at holde princippet et, to eller tre år - men 6 år, det viser beslutsomheden og styrken i skattestoppet. Og skattestoppet fortsætter som rygraden i regeringens skattepolitik.

Skattestoppet er ingen spændetrøje for skattepolitikken. Det er årets allerede vedtagne ændringer samt lovprogrammet på Skatteministeriets område et bevis på. Der er blevet plads til både indkomstskattelettelser, ændringer i bilbeskatningen, EU-tilpasninger, forenklinger, planer for afgiftsrationaliseringer til gavn for miljøet og meget andet.

Nedenfor gennemgås hovedtemaerne i Skatteministeriets lovprogram. En samlet oversigt over Skatteministeriets lovforslag i Folketingssamlingen 2007/2008 findes her.

Emner på Skatteministeriets lovprogram 

Lavere skat på arbejde og flere i beskæftigelse

Et af regeringens vigtigste mål er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Regeringen har derfor allerede gennemført en række initiativer. Aftalen om Lavere skat på arbejde er endnu et led i dette mål.

Elementerne i Lavere skat på arbejde er:

  • Personfradraget bliver forhøjet med 1.000 kr.
  • Beskæftigelsesfradraget bliver forhøjet fra 2,5 pct. til 4,25 pct. og det maksimale beskæftigelsesfradrag bliver forhøjet til 13.100 kr.
  • Mellemskattegrænsen bliver forhøjet med 56.000 kr., således at top- og mellemskattegrænsen bliver ens.

Det betyder, at antallet af mellemskatteydere næsten halveres. Marginalskatten for lønindkomst reduceres med ca. 5,5 procentpoint for ca. 575.00 personer. Ca. 200.000 af disse personer slipper for at betale den højeste marginalskat på 63 pct.

Af hensyn til konjunkturerne indfases skattelettelserne i 2008 og 2009.  

Siden 2003 er antallet af topskatteydere steget med 40.000 personer. Det er ikke regeringens politik at få flere personer til at betale topskat. Det er derfor aftalt, at antallet af topskatteydere ikke må stige yderligere.

Forslaget om lavere indkomstskatter skønnes isoleret set at medføre et øget arbejdsudbud på 7-8.000 personer. Det understøtter regeringens målsætning om en øget beskæftigelse.  

Med Lavere skat på arbejde fortsætter regeringen sine balancerede skattelettelser. Fælles for skattelettelserne er, at de er kommet, når der har været skabt råderum til det.

Med skattelettelserne og forårspakken i 2004 har regeringen samlet set lettet skatterne på personlige indkomster med ca. 11,8 mia. kr. årligt i 2008. Med Lavere skat på arbejde lettes skatten med yderligere 4,2 mia. kr. i 2008 og med yderligere 5,3 mia. kr. i 2009.

Skattestoppet vil i 2008 betyde en besparelse for skatteyderne på 10,2 mia. kr. i forhold til uændret lovgivning. Antages desuden, at punktafgifterne uden regeringens skattestop ville være steget i takt med inflationen, ville det have ført til en yderligere afgiftsbelastning på ca. 6,5 mia. kr.

Skattestoppet kan dermed siges samlet set at have bidraget til skattelettelser på 16,7 mia. kr. i 2008. I 2009 skønnes skattestoppet at betyde en forøgelse af borgernes rådighedsbeløb på i alt 18,1 mia. kr. Det svarer til, at en gennemsnitshusstand sparer knap 5.700 kr.

Skattestop og skattelettelser giver dermed generelle samlede skattelettelser på ca. 39,4 mia. kr. i 2009. En faglært arbejder-familie sparer i alt knap 26.200 kr.

I 2009 får de ca. 3,2 mio. familier i Danmark dermed hver et ekstra disponibelt beløb på gennemsnitligt godt 12.300 kr. mere end de ville have haft ved en uændret videreførelse af Pinsepakkens regler og uden skattestop.

Tabel 1. Husholdningernes ekstra rådighedsbeløb som følge af regeringens skattestop og skattenedsættelser
  2008 2009
  Mia. kr. (2008-niveau)
Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakken i 2004 11,8 11,8
Lavere skat på arbejde 2008 og 2009 4,2 9,5
SP-suspension 4,6 -
Stop for stigning i ejendomsværdiskatten 7,9 8,2
Stop for stigning i bilafgifterne 2,3 2,8
Stop for regulering af punktafgifterne 6,5 7,1
Samlet fremgang i rådighedsbeløb for husholdningerne 37,3 39,4

Anm.: Suspensionen af den særlige pensionsopsparing (SP) er forlænget til 2008, og forudsættes således genindført i 2009.

Efter de hidtil gældende regler skal arbejdsmarkedsbidraget sættes ned fra 8,0 pct. til 7,5 pct. i 2008, fordi der er overskud i Arbejdsmarkedsfonden. Reglerne betød samtidig, at arbejdsmarkedsbidraget skal hæves igen, hvis konjunkturerne svækkes og ledigheden begynder at stige. Det er ikke hensigtsmæssigt med sådanne konjunkturmedløbende udsving i arbejdsmarkedsbidraget. I forbindelse med Lavere skat på arbejde vil vi derfor afskaffe Arbejdsmarkedsfonden og den automatiske regulering af arbejdsmarkedsbidraget. Bortfald af skattenedsættelser ved nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget går i stedet til lempelser af indkomstbeskatningen.

Arbejdsmarkedsbidraget vil dermed ikke længere karakteriseres som et socialt bidrag, men vil herefter være det som det i virkeligheden hele tiden har været, nemlig en indkomstskat på linie med andre indkomstskatter.

Det er endvidere foreslået at forlænge suspensionen af indbetaling til Den Særlige Pensionsopsparing til også at omfatte 2008.

Aftalen om kommunernes økonomi for 2008 giver mulighed for, at der inden for en nærmere aftalt ramme kan foretages en målrettet justering af indkomstskatter. I overensstemmelse med skattestoppet sker der en modgående nedsættelse af de statslige skatter. 

International rekruttering - forskerskatteordning

De sidste års højkonjunktur har ført til en kraftig stigning i beskæftigelsen, og ledigheden er faldet til et historisk lavt niveau. Det bliver forsat sværere at skaffe kvalificeret arbejdskraft. For at tiltrække arbejdskraft fra andre lande lægger regeringen i Mod nye mål - Danmark 2015 op til en række forslag for at nedbryde barriererne for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Skatteministeriet understøtter rekrutteringsplanerne med flere justeringer i forskerskatteordningen:

 Udenlandske forskere og nøglemedarbejdere får mulighed for at vælge mellem enten tre år på 25 pct. beskatning eller fem år på 33 pct. beskatning

  • Udenlandske forskere får mulighed for kortere ophold i Danmark som gæsteundervisere el. lign. forud for ansættelse under ordningen
  • Administrationen af forskerskatteordningen for forskere ansat i den private sektor forenkles

Ændringerne skønnes at få flere til at gøre brug af forskerskatteordningen, herunder forlænge deres ophold med flere år i Danmark og dermed øge udbuddet af velkvalificeret, udenlandsk arbejdskraft.

Det skal samtidig gøres lettere for udenlandske arbejdere at få skattekort og adgang til mere enkle beskatningsregler.

Tilpasninger til det indre marked

Den danske skattepolitik er et nationalt anliggende. EU-retten griber imidlertid ind i den danske skattelovgivning, når vores skatteregler ikke lever op til retningslinierne for det indre markeds frie bevægelighed for varer, kapital og arbejdskraft. Det kan virke irriterende, når vi skal lave EU-relaterede tilpasninger i vores systemer. Det giver dog mulighed for at tage lovgivningen op til revision og samtidig skal det holdes for øje, at de andre EU-lande også skal tilpasse sig reglerne for det indre marked. Samlet er det en fordel for Danmark og resten af EU-landene, at den frie konkurrence bliver opretholdt.

1. juni 2007 blev der således vedtaget en omfattende omlægning af selskabsbeskatningen på baggrund af en EU-dom. Inden EU-dommen udgjorde de danske regler et værn mod at danske selskaber etablerede datterselskaber i udlandet og placerede renteudgifter i Danmark uden at placere tilsvarende indtægter i Danmark. Med CFC-dommen var det ikke længere muligt at opretholde dette værn.

Samtidig blev det klart, at udenlandske selskaber (særligt kapitalfonde) købte op i Danmark, placerede omkostningerne i Danmark, men indtægterne i udlandet. 

Der var således en klar ubalance i den tidligere selskabsbeskatning, hvor danske og udenlandske selskaber anvendte afskrivningsregler og finansieringsstrukturer til at nedbringe indtægterne i Danmark og forøge udgifterne i Danmark.

Selskabsskattepakken består af en række elementer, herunder en nedsættelse af selskabsskatten til 25 pct., indførelse af nye generelle værnsregler, ændrede afskrivningsregler, rentebegrænsning for store virksomheder mv. 

Ændringerne skabte overensstemmelse til EU-lovgivningen. Samtidig blev provenuet fra selskabsskatten fremtidssikret. Uden ændringerne ville det være muligt for store selskaber at undgå beskatning i Danmark i betydeligt omfang. Samtidig ville en uændret høj selskabsskat have virket afskrækkende på investeringer i Danmark. Med satsnedsættelsen følger Danmark en generel tendens til lavere selskabsskat i EU og hindrer, at vi kommer i den høje ende. Samlet vil ændringerne øge produktiviteten og muligheden for at aflønne dansk arbejdskraft.

I lighed med tidligere år fylder tilpasninger til EU også en del i denne samling. Det indebærer bl.a. ændringer på følgende områder:

  • Pensionsbeskatningsreglerne
  • Ophævelser af undtagelser på energibeskatningsområdet
  • Ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed vedr. lønsum
  • Justering af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier og dermed reglerne om personers fradrag for tab på aktier

Den helt store tilpasning kommer til at ske på pensionsområdet. EF-domstolen har underkendt de gældende regler, hvor der er fradragsret for indbetalinger til pensionsinstitutter med hjemsted i Danmark, mens der ikke er fradrag for indbetalinger til pensionsinstitutter i andre medlemsstater.

Det foreslås at udvide fradragsretten til også at omfatte indbetalinger til pensionsordninger oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter i lande inden for medlemsstaterne efter en aftalemodel. Aftalemodellen går ud på, at de udenlandske pensionsudbydere skal indgå en forpligtigende aftale med de danske myndigheder om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske institutter. Den foreslåede udvidelse skal gælde fra 1. januar 2008, men den foreslåede omlægning af pensionsafkastbeskatningen fra institut- til individniveau for danske pensionsinstitutter udskydes til 1. januar 2010.

Der er tale om en forholdsvis stor og teknisk øvelse, hvor resultatet vil være, at vi kan bevare vores fornuftige pensionssystem baseret på en høj grad af opsparing.

Bedre miljø

Ifølge skattestoppet er det muligt at forhøje afgifter af miljømæssige grunde, hvis provenuet går ubeskåret til at sænke andre skatter og afgifter. Det er vigtigt at slå fast, at skattestoppet ikke er og aldrig har været til hinder for tiltag på miljøområdet.

Omlægning af bilbeskatningen

Med sommerens omlægning blev incitamentet til at anskaffe sig en varebil frem for en personbil mindsket og ligeledes blev de afgiftsmæssige incitamenter til at anskaffe sig en større varebil frem for en mindre og mere brændstoføkonomisk varebil reduceret.

 Samtidig blev der indført et tillæg eller fradrag i registreringsafgiften, der afhænger af bilens brændstofforbrug. En bil der kører langt på literen bliver billigere, mens det omvendt bliver dyrere, at købe en bil der har et mere ødselt brændstofforbrug. Det giver bilkøberne incitament til at købe mere brændstoføkonomiske biler til fordel for miljøet.

Registreringsafgiften blev samtidig reduceret for nye personbiler via en forhøjelse af skalaknækket mellem 105 og 180 procents afgift fra 65.900 kr. til 74.000 kr. Knækforhøjelsen svarer til en afgiftslempelse på hen ved 6.100 kr. pr. bil.

 Sikkerhedsfradragene er blevet opdaterede. Den teknologiske udvikling sætter hele tiden nye standarder for sikkerhedsudstyret. De nye regler giver en afgiftsmæssig tilskyndelse til at vælge biler med et højere sikkerhedsniveau.

 Vælges der en familiebil, med en miljørigtig profil og højt sikkerhedsniveau, er det blevet billigere at erhverve sig en bil. Samlet set skønnes omlægningen provenuneutral.

 Omlægningen skønnes på sigt samlet set at mindske CO2-udslippet med ca. 175.000 tons årligt.

Indeksering af energiafgifter

Af hensyn til klimamålene og miljøet er regeringen sammen med Dansk Folkeparti blevet enige om at fastholde realværdien af energi-, svovl- og CO2-afgifterne frem mod 2015. Energiafgifterne mv. skal følge den almindelige prisudvikling, således at den reelle værdi af afgifterne ikke udhules. Indekseringen understøtter regeringens ambitiøse mål i energi- og klimapolitikken. Provenuet indgår i finansieringen af Lavere skat på arbejde.

Afgiftsrationalisering

Som led i regeringsudspillet - En visionær dansk energipolitik 2025 - har regeringen præsenteret Folketingets partier for en skitse til afgiftsrationalisering på energiområdet. Der lægges op til, at afgifterne får en fremtrædende rolle i regeringens miljøpolitik. Det er sund fornuft, da afgifter ofte vil være det mest omkostningseffektive instrument til at opnå miljømålsætninger.

  Forslaget til afgiftsrationaliseringen kan kort opsummeres i følgende to hovedpunkter:  

  • <![if !supportLists]> Opjustering af CO2-afgiften uden for det kvoteomfattede område til niveauet for CO2-kvoteprisen.
  • Introduktion af en NOx-afgift.

Oplægget rummer store satsforhøjelser for CO2-afgiften. Afgiften foreslås forhøjet fra 3-90 kr. pr. ton CO2 til kvoteprisen for CO2, der forventes at være 150 kr. pr. ton CO2. De højere afgifter giver et incitament til at reducere udledningen af CO2 og skaber samtidig større sammenhæng til CO2-kvotesystemet.

  Den højere CO2-afgift vil give en større tilskyndelse til skifte mod biobenzin og biodiesel, da indholdet af biobrændstoffer er fritaget for CO2-afgift.

  NOx, eller kvælstofilter, medfører sundhedsskader og giver anledning til bl.a. forsuring og iltsvind. Hertil kommer, at Danmark internationalt har forpligtiget sig til at reducere udledningerne af NOx. Uden initiativer på området forventes Danmark ikke at kunne komme under det fastsatte loft for udledningen af NOx.

Introduktionen af en NOx-afgift vil sætte en pris på udledning af kvælstofilter og vurderes at kunne få de danske udledninger ned på et niveau, hvor vore internationale forpligtigelser overholdes.

Provenuet fra afgiftsrationaliseringen føres tilbage til skatteyderne, krone for krone, som skattestoppet foreskriver.

Fairplay og forenkling

Når man opkræver over 800 mia. kr. i skatter og afgifter om året, så skal det efter min mening ske på en ordentlig måde: Reglerne og opkrævningen skal ikke være unødigt omkostningsfulde og opkrævningen skal ske på en retfærdig måde. Skatteministeriets Fairplay-kampagner udfordrer fortsat borgere og virksomheders holdning til skattesnyd og sort arbejde. Mindre sort arbejde og mindre snyd vil kunne finansiere mere velfærd og lavere skatter for alle.

SKAT har for anden gang foretaget en undersøgelse af danskernes skattemoral og holdning til skattesystemet og skattevæsenet. Det er hensigten, at undersøgelsen fremadrettet skal gentages hvert andet år.

Undersøgelserne er foretaget sidst på året i henholdsvis 2004 og 2006, dvs. før og efter fusionen med de kommunale skatteforvaltninger den 1. november 2005.

Undersøgelsen viser, at der fortsat er en pæn tilfredshed med SKAT. Tilfredshedsindekset er uændret før og efter fusionen. Det er altså lykkedes at lave en gennemgribende ændring af opkrævningssystemet, uden at mindske borgenes samlede tilfredshed. Der har, ikke overraskende, været utilfredshed med de midlertidige tekniske problemer med telefonerne. Der arbejdes fortsat på at forbedre kvaliteten af telefonbetjeningen. Omvendt er der bl.a. sket en stigning i tilfredsheden med de digitale løsninger i forbindelse med indberetning af selvangivelsen. Med en afklaring af de midlertidige tekniske problemer og øget tilfreds med nye digitale tiltag tror jeg på en øget samlet tilfredshed ved næste undersøgelse.

En anden væsentlig konklusion er, at danskernes skattemoral er målbart stigende. Der er stadig en udbredt accept af sort arbejde i befolkningen. Men der er siden 1990'erne sket et markant dyk i accepten, hvad enten der er tale om udførelse eller køb af sort arbejde. Accepten af skattesnyd er ligeledes faldet svagt fra 2004 til 2006.

Navnlig blandt de unge, er der sket et bemærkelsesværdigt fald i accepten af sort arbejde og skattesnyd - den seneste Fairplay-kampagne har netop været målrettet de unge. Jeg tror på, at det er vores kampagner, der nu bærer frugt.

Regeringen iværksatte fairplay-kampagnen i 2004 og kampagnen består af tre lige vigtige dele:

  • <![if !supportLists]> Et fortsat fokus på regler, der gør det lettere at kontrollere og straffe hårdere
  • En øget kontrolindsats på tværs af myndigheder
  • Kampagner for at ændre holdning og adfærd

Fairplay-kampagnens kontrolindsats lader også til at have haft en vis effekt på udbredelsen af steder hvor der sælges illegale øl og sodavand. SKATs undersøgelse viser således, at befolkningens kendskab til kiosker mv., hvor der sælges illegale drikkevarer er faldet.

Sort arbejde betaler sig ikke er overskriften i det seneste tiltag i Fairplay-kampagnen. Fairplay III er et tiltag der igen har til formål at få gang i debatten om sort arbejde, og om de rettigheder, man mister ved at arbejde eller få udført arbejde sort.

Lettelser af de administrative byrder gennem regelforenklinger

Regeringen har sat som mål, at erhvervslivets administrative byrder skal nedbringes med 25 pct. inden udgangen af 2010.

Ifølge den seneste opdatering af forenklingsarbejdet har Skatteministeriet allerede fjernet 21 pct. af erhvervslivets administrative byrder vedrørende skatter og afgifter. Og der er flere forenklinger på vej her i 2007. Der foreslås bl.a. en modernisering af skatteadministrationen, dels ved at effektivisere sagsbehandlingen ved Landsskatteretten, dels at lette borgernes selvangivelsesarbejde, idet en række selvangivelsesoplysninger - som borgerne i dag selv skal indberette - foreslås indberettet af tredjemand.

Siden regeringen trådte til har Skatteministeriet nedbragt erhvervslivets byrder med omkring 2 mia. kr. Vi arbejder fortsat på at nå det sidste lille stykke op til målsætningen.