Publikation

Skat på arbejde

Kommissoriet for regeringens Skattekommission siger, at en reform af det danske skattesystem skal sigte mod en markant reduktion af skatten på indkomst, herunder ved at sænke skatten på den sidst tjente krone, for at stimulere arbejde og virkelyst.

Download
pdf (944,5 KB)

Kommissoriet for regeringens Skattekommission siger, at en reform af det danske skattesystem skal sigte mod en markant reduktion af skatten på indkomst, herunder ved at sænke skatten på den sidst tjente krone, for at stimulere arbejde og virkelyst.

Skatten på arbejde i dag

Indkomstbeskatningen, som den ser ud i dag, kan du læse mere om herunder. Hovedtrækkene i indkomstbeskatningen, blandt andet skatteprocenter og bundfradrag, de forskellige indkomstgrundlag og beskatningsgrundlag, skattesatserne samt et regneeksempel på, hvordan indkomstskatten beregnes, kan du finde her.

Det danske indkomstskattesystem er progressivt. Det vil sige, at der betales en stigende procentandel i skat, jo højere indkomsten bliver. Den højeste marginalskat, inklusiv arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat, er i 2009 på 62,8 pct. Det kan du både læse om og se illustreret i figurer her. En væsentlig del af progressionen er knyttet til bund-, mellem- og topskatten. Du kan finde antallet af skatteydere omfattet af de tre skatter fra 1994 til 2009 her. Antallet af skattepligtige fordelt på skattetyper kan du finde her.

Skatten på arbejde består imidlertid af mere end indkomstskatten. Det skyldes, at arbejde også beskattes, når der lægges skat på det forbrug, som arbejdsindkomsten bruges på. På den måde indgår afgifter på forbrug i den samlede skattebyrde arbejde. Vil man købe en ny bil skal der først betales indkomstskat af lønnen og siden skal der betales afgift af bilen. Tilsvarende er beskatning af opsparing også skat på arbejde, fordi beslutningen om at arbejde mere med henblik på at spare op af sin arbejdsindkomst påvirkes af, hvor hård den samlede beskatning bliver. Her vil beskatning bestå af indkomstskatten og den løbende beskatning af afkastet den opsparede formue og endelig skatten på det forbrug, som formuen senere bruges på. Når man vil se på skat på arbejde og arbejdsudbud er det derfor nødvendigt at se på mere end indkomstskatten, fordi det er ligegyldigt for arbejdsudbuddet, om arbejdsindkomsten belastes med skatten, når arbejdsindkomsten skabes eller når den forbruges.

Hvad koster det at ændre på skatterne?

Skatteministeriet har foretaget en lang række beregninger på, hvad det vil koste at gennemføre ændringer af forskellige satser og beløbsgrænser i indkomstskattesystemet.

Det provenutab, der er forbundet med en sænkning af en skattesats eller en forhøjelse af en bundgrænse, afhænger dels af størrelsen af den givne ændring i satsen eller beløbsgrænsen, dels af hvilke indtægter, der indgår i det grundlag, som skatten beregnes på basis af. Hvis mange forskellige indkomster medregnes i grundlaget, bliver skattebasen bredere, ligesom mange fradrag i grundlaget gør skattebasen smallere. Jo bredere skattebasen er, og jo flere skatteydere, der omfattes af skatten, jo dyrere bliver en lempelse.

Du kan finde regneeksemplerne herunder:


Skat på arbejde og arbejdsudbud

I forbindelse med al ny lovgivning er det et krav, at man så vidt muligt forsøger at beregne virkningerne af de nye lovforslag. Når man taler om sammenhængen mellem skat på arbejde og udbuddet af arbejdskraft bliver sådanne beregninger meget væsentlige, idet formålet med at ændre skatten jo netop er at opnå en ændring i befolkningens adfærd. Det er en kompliceret sammenhæng, der er tale om, og derfor bliver beregningerne nødvendigvis også komplicerede og teoretisk tunge. Det kan du læse mere om her.