Differentieret moms
Momsen udgør ca. 20 pct. af det samlede skatte- og afgiftsprovenu. Med jævne mellemrum diskuteres det, om der skal ske en differentiering af momsen frem for fortsat at anvende en enhedsmomssats på 25 pct.
Der kan være en række fordele ved at momsdifferentiere, men der er også en række omkostninger forbundet hermed - f.eks. afgrænsningsproblemer, administrationsomkostninger, fordelingseffekter, EU-restriktioner og forvridning af forbrugets sammensætning. Artiklen ser nærmere på argumenterne for og imod momsdifferentiering.
1. Indledning
Med jævne mellemrum diskuteres det, om der skal ske en differentiering af momsen i stedet for at anvende en enhedsmomssats på 25 pct. Det er især ønsker om nedsat moms på fødevarer, der præsenteres - og til tider også ønsker om momsdifferentiering på specifikke fødevarer, eksempelvis sunde fødevarer eller økologiske fødevarer. Men også ønsker om nedsat moms på andre varer og ydelser, så som bøger og hotel- og restaurationsydelser samt andre serviceydelser, er jævnligt oppe og vende på politisk plan.
Definitionen af differentieret moms er, at forskellige typer af varer pålægges forskellige momssatser, dvs. at nogle varer eller ydelser er pålagt en lavere momssats end normalsatsen, der i Danmark er 25 pct.
Det skønnes, at momsen i 2005 vil indbringe den danske stat et provenu på ca. 150 mio. kr. eller ca. 20 pct. af indtægterne fra samtlige skatter og afgifter.
Selvom det danske momssystem er kendetegnet ved en enhedsmomssats på 25 pct., er der ganske enkelte ydelser, for hvilke der er en nedsat momssats. Disse er aviser, hvor der er tale om en nulmomssats, og kunst hvor momssatsen reelt er 5 pct.
Herudover er der en række varer og ydelser, der er fritaget fra moms, hvilket betyder, at der ikke betales moms ved salg af varen eller ydelsen - en oversigt over disse kan ses i bilag 1. Baggrunden for disse fritagelser er typisk enten administrativ, idet det er meget svært at opgøre momsgrundlaget, eller at ydelserne har karakter af offentlige ydelser som f.eks sundhed. En del af fritagelserne har baggrund i EU-regler.
Der er to slags momsfritagelse; "almindelig" momsfritagelse og en fritagelse ved en nulmomssats. Forskellen mellem en nulmomssats og en momsfritagelse er, at ved nulmomssats kan al moms ved køb af inputs til fremstilling trækkes fra, hvilket ikke er muligt ved en momsfritagelse.
Der er forskellige motiver for ønskerne om at momsdifferentiere. Ofte hænger ønskerne sammen med en målsætning om at fremme bestemte varer eller aktiviteter på bekostning af andre. Varerne kan f.eks. være sunde eller økologiske fødevarer, og aktiviteterne kan være dansk produktion, dvs. danske virksomheders konkurrenceevne over for udlandet, herunder at begrænse grænsehandlen, samt ønsker om at fremme visse ydelser, der er arbejdskraftintensive (reparation og vedligeholdelse af f.eks. boliger eller biler).
I andre tilfælde hænger ønsket om nedsat moms sammen med ønsker om at føre fordelingspolitik, hvor lavere moms på fødevarer er det område, der oftest nævnes.
Samtidig med, at der måske vil være en række fordele ved at momsdifferentiere, er der dog også en række problemstillinger og begrænsninger, som bør inddrages i diskussionen vedr. differentiering af momssatserne. Disse problemer medfører nogle omkostninger, som man er nødt til at sammenholde med fordelene ved momsdifferentiering, for at vurdere hvorvidt dette er en god idé.
Formålet med denne artikel er at gøre rede for nogle af de problemer, der er forbundet med differentierede momssatser.
Eksempler på disse kan være problemer med afgrænsning af den gruppe af varer eller ydelser, der skal være omfattet af særlige (lave) momssatser. Det kan også være spørgsmålet om de fordelingseffekter, som en differentiering vil medføre. Derudover kan det være spørgsmålet om øgede administrations-omkostninger for såvel momsregistrerede virksomheder som det offentlige, og endelig kan der være nogle restriktioner pålagt fra EU's side, der gør, at nogle typer momsdifferentiering ikke er mulig. Herudover er der selvfølgelig spørgsmålet om provenutab og prioritering af råderum for skattelettelser. Endeligt medfører momsdifferentiering forvridning af forbrugets sammensætning.
2. Uddybning af begrundelserne for momsdifferentiering
I det følgende gennemgås nogle af de argumenter, der er for differentieret moms.
Fremme af "gode" varer
Ønske om fremme af bestemte typer varer er ofte argumentet for at differentiere momsen.
Eksempler på de varer, der oftest nævnes i debatten, er sund/ikke-fedende mad, økologiske fødevarer, serviceydelser og hotelovernatninger.
Sunde fødevarer har været meget debatteret den seneste tid, især i forbindelse med diskussionen om, hvad der skal til for at bremse den såkaldte fedmeepidemi.
Flere og flere danskere defineres af eksperterne som fede, hvilket er (og bliver) en belastning for sundhedssystemet. I denne forbindelse bliver det ofte fremlagt som et problem, at usunde/fede fødevarer ikke er belagt med højere afgift end sunde fødevarer - den højere afgift kunne så enten være i form af højere moms eller en direkte afgift på usunde fødevarer.
En højere afgift på usunde fødevarer menes at kunne foranledige danskerne til i højere grad at købe sunde fødevarer.
Smed et. al. (2004) har for Fødevare Økonomisk Institut (FØI) undersøgt, i hvor høj grad en nedsættelse af momsen på de sunde fødevarer vil påvirke befolkningens forbrug af disse varer. Undersøgelsen konkluderer, at en nedsættelse af momsen på frugt og grønt vil medføre en markant stigning i befolkningens forbrug af disse varer, og at en differentiering af momsen er et effektivt instrument til at fremme sunde fødevarer. Imidlertid vil en nedsættelse af momsen på frugt og grønt have nogle negative sideeffekter, idet forbruget af usunde produkter som sukkerprodukter, kiks og kager samtidigt stiger relativt meget.
Dette indikerer, at en isoleret nedsættelse af momsen på de sunde fødevarer ikke er nok til at sikre en ernæringsmæssig positiv effekt (Smed et. al., 2004, pp. 1).
En anden vinkel, der fremlægges, er, at idet der ikke er højere moms på fedende/usunde fødevarer end på sunde fødevarer, skabes der en social slagside, idet fedme i højere grad ses hos befolkningsgrupperne med de korteste uddannelser, laveste indkomster og ufaglærte jobs (Smed et. al., 2004). Dermed vil en lavere momssats på de sunde fødevarer i højere grad kunne forebygge fedme i disse grupper, da de sandsynligvis er mere følsomme overfor prisen, end grupper med højere indtægter.
Men også i denne sammenhæng viser undersøgelsen, at selvom effekten i form af positive ernæringsmæssige effekter af en momsdifferentiering til fordel for sunde fødevarer gælder for børnefamilier og nogle sociale grupper, så påvirkes de laveste sociale grupper (ufaglærte) ikke mere end gennemsnitligt af momsnedsættelsen. For familien bosat på landet er der også en mindre effekt end for en by-familie. I det hele taget viser undersøgelsen, at nedsat moms på sunde fødevarer kun i særlige tilfælde kan anvendes isoleret, hvis man ønsker at påvirke specifikke sociale grupper eller problemstillinger.
Herudover argumenteres der ofte for, at momsen på økologiske fødevarer skal sættes ned, igen for at fremme befolkningens forbrug af disse, da de dermed bliver billigere. Nedsættelsen af momsen på økologiske fødevarer kan dog ikke lade sig gøre som følge af EU-bestemmelser, jf. senere, og desuden er spørgsmålet også, hvor stor effekt en momsnedsættelse vil have på priserne - dette vendes der også tilbage til senere.
Meget tyder altså på, at gevinsterne ved momsdifferentiering som middel til at fremme bestemte fødevarer ikke står mål med omkostningerne i form af provenutabet.
Generelt er nedsat moms en dårligere løsning end en afgift, hvis man ønsker at undgå noget, f.eks. fedme, hvilket også bekræftes af føromtalte undersøgelse, hvor der også er analyseret på en løsning med afgift på sukkerprodukter, kiks og kager. Konklusionen på denne analyse er, at forbruget af sukkerprodukter, kiks og kager generelt falder når der pålægges en afgift, uden at forbruget af andre varer påvirkes (Smed et. al, 2004), hvilket står i modsætning til konklusionerne ved analysen af lavere moms på sunde fødevarer, hvor der, som nævnt, er den uheldige sideeffekt, at forbruget af usunde produkter stiger sammen med forbruget af sunde fødevarer.
Fordelingseffekter
Ønsker om differentieret moms fremsættes som nævnt ofte for at tilgodese bestemte grupper i samfundet. F.eks. er et af argumenterne for at indføre reduceret moms på eksempelvis fødevarer, at dette særligt vil tilgodese lavindkomstfamilierne, da disse bruger en højere andel af deres indkomst på fødevarer, hvormed lav fødevaremoms vil give dem en relativt større velfærdsforbedring end familier med høje indkomster. Momssystemet skal således bruges til at føre fordelingspolitik.
Til dette kan for det første nævnes, at da momsen er en afgift, der betales ud fra værdien af varen, pålægges dyrere varer også en højere afgift, også selvom der er tale om en enhedsmomssats som den danske. Da dyrere varer pålægges en højere moms i kroner og øre end billigere varer, kan momsen betragtes som en slags skat på indkomst, hvor folk med højere indkomst, der har et både større og dyrere forbrug, dermed også betaler mere i moms. Når der ses bort fra opsparing, ækvivalerer momsen en proportional skat på arbejdsindkomst.
Tal fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2001-2003 viser, at forbruget til fødevarer udgør en forholdsvis konstant andel af det samlede forbrug uanset indkomsten, jf. tabel 1.
| Tabel 1. Forbrug, og forbrug til fødevarer for familier i forskellige indkomstgrupper | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Indkomst, kr. | Alle | Under 150.000 | 150.000-299.999 | 300.000-499.999 | 500.000-799.999 | Over 800.000 |
| Forbrug, kr. | 233.607 | 113.379 | 162.071 | 221.436 | 308.444 | 423.933 |
| Fødevarer kr. | 26.031 | 13.740 | 18.345 | 25.116 | 34.484 | 44.221 |
| Fødevarer andel af samlet forbrug, pct. | 11,1 | 12,1 | 11,3 | 11,3 | 11,2 | 10,4 |
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank (Forbrugsundersøgelsen 2001-2003)
Det ses af tabel 1, at forskellen på hvor stor en andel lav- og høj-indkomstfamilier bruger på fødevarer, ikke er mere end 1,7 pct. point, og sammenlignes de tre mellemindkomstgrupper, ses det, at der næsten ingen forskel er på andelen for familier med indkomster mellem 150.000 kr. og 800.000 kr.
Da behovet for fødevarer med hensyn til mængden sandsynligvis ikke varierer det store indkomstgrupperne imellem, må den nogenlunde konstante andel af forbruget, der går til fødevarer, betyde, at familier med højere indkomst også køber dyrere ind. Hermed betaler høj-indkomstfamilierne automatisk et større beløb i moms end lavindkomst-familierne. Den konstante andel af forbruget der anvendes til fødevarer betyder dermed også, at argumentet om, at en momsnedsættelse på fødevarer vil være til særlig gavn for lavindkomstfamilierne, kan diskuteres.
En momsnedsættelse på fødevarer ville skulle finansieres, og en halvering af fødevaremomsen til 12,5 pct. ville, for illustrationens skyld, kunne finansieres af en forhøjelse af momsen på alle andre varer til 26,55 pct. I tabel 2 er det antaget, at det, familierne sparer på fødevarer, anvendes til øget forbrug af andre varer.
Som det ses af tabel 2, vil en lavindkomstfamilie spare 1.374 kr. årligt ved en nedsættelse af fødevaremomsen, men momsforhøjelsen på det øvrige forbrug vil koste 1.256 kr. ekstra, hvormed den samlede besparelse på årsbasis kun udgør 118 kr. - eller ca. 10 kr. om måneden.
| Tabel 2. Effekterne af en omlægning af momsen med lavere fødevare- moms og højere moms på andre varer | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Indkomst, kr. | Alle | Under 150.000 | 150.000-299.999 | 300.000-499.999 | 500.000-799.999 | Over 800.000 |
| Lettelse fødevaremoms, kr. | 2.606 | 1.374 | 1.835 | 2.512 | 3.448 | 4.422 |
| Forhøjelse for andre varer, kr. | 2.606 | 1.256 | 1.805 | 2.466 | 3.440 | 4.763 |
| Netto lettelse, kr. | 0 | 118 | 30 | 46 | 8 | -341 |
Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks Statistikbank.
For indkomster mellem 150.000 kr. og 800.000 kr. er effekterne endnu mindre. Kun for husstande med indkomster over 800.000 er der tale om en vis nettobelastning årligt på 341 kr.
En omlægning af momssystemet til lavere fødevaremoms, men til gengæld højere moms på andre varer, har altså begrænset omfordelende effekt, hvilket viser, at fordelingspolitik ved hjælp af lavere moms på fødevarer ikke er en hensigtsmæssig vej. Som det ses af tabel 2, vil effekterne ved en isoleret nedsættelse af fødevaremomsen også være begrænsede - især for lavindkomstfamilierne, der kun vil få ca. 115 kr. (1.374/12) ekstra til rådighed om måneden, hvorimod en husstand med indkomst over 800.000 kr. ved en momsnedsættelse på fødevarer vil spare ca. 370 kr. (4.422/12) om måneden - altså betydeligt mere end lavindkomstfamilien.
En forhøjelse af momsen på andre varer er dog sandsynligvis ikke en gangbar vej på grund af EU's bestræbelser på at tilnærme momssatserne i EU-landene til hinanden.
Hvis der i stedet for en momsdifferentiering til fordel for fødevarer, gennemføres en generel nedsættelse af momssatsen, ville den nye momssats med samme provenutab være ca. 23,6 pct.
Indkomst, kr.
| Tabel 3. En nedsættelse af fødevaremomsen vs. en generel momsnedsættelse | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Indkomst, kr. | Alle | Under 150.000 | 150.000-299.999 | 300.000-499.999 | 500.000-799.999 | Over 800.000 |
| Lettelse fødevaremoms, kr. | 2.606 | 1.374 | 1.835 | 2.512 | 3.448 | 4.422 |
| Lettelse moms-sats på 23,6 pct., kr. | 2.606 | 1.270 | 1.815 | 2.480 | 3.455 | 4.748 |
| Fordel moms-differentiering kr. | 0 | 104 | 20 | 32 | -7 | -326 |
Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks Statistikbank.
Som det ses af tabel 3, er der for lavindkomstfamilierne kun en fordel på 104 kr. årligt ved at momsdifferentiere i forhold til en generel momsnedsættelse. For alle mellemindkomstfamilierne er der en meget mere begrænset effekt. For højindkomstfamilierne derimod er der tale om en vis øget belastning ved momsdifferentiering i forhold til en generel momsnedsættelse på 1,4 pct.
Som det ses, vil en nedsættelse af momsen på fødevarer have en meget lille effekt i forhold til de meget høje omkostninger, der er forbundet hermed, jf. senere, hvormed nedsættelse af momsen på bestemte (føde)varer ikke synes at være en gangbar vej i fordelingspolitikken. I det hele taget er momsdifferentieringer et dyrt og upræcist instrument til at føre fordelingspolitik. Fordelingspolitikken sker allerede mere hensigtsmæssigt i Danmark med det progressive indkomstskattesystem og transfereringerne.
Konkurrence
Brancher, der er i konkurrence med udlandet, argumenterer ofte for nedsættelser af momsen på netop deres område. Især hotelbranchen, og forretningerne i grænselandet argumenterer for momsdifferentieringer.
Hotelbranchen argumenterer for enten momsfritagelse eller i hvert fald nedsat moms på hotelovernatninger. Argumentet er, at branchen med nedsat moms vil kunne klare sig bedre i konkurrencen om både de danske og de udenlandske turister samt erhvervskunder og konferencer og dermed trække flere til. Dette vil så kunne øge omsætningen i branchen, hvilket vil lede til bl.a. øget beskæftigelse.
Men overnatningen er kun en mindre del at turisternes budget, og spørgsmålet er, i hvor høj grad det så er prisen på dette, der afgør, hvorvidt turisterne vælger at holde ferie i Danmark eller andre steder. Spørgsmålet er, hvor meget efterspørgslen påvirkes af en ændring i priserne, og til dette er svaret, at efterspørgslen efter hotelovernatninger nok påvirkes noget som følge af en prisnedsættelse, men at effekterne er begrænsede i forhold til omkostningerne ved en momsnedsættelse.
Herudover må det bemærkes, at effekterne på beskæftigelsen er tvivlsom, da dette afhænger af flere faktorer, bl.a. af hvor den øgede arbejdskraft i hotelbranchen kommer fra - kommer den f.eks. fra andre brancher, der ikke er præget af den store sæsonarbejdsløshed, som hotelbranchen er karakteriseret af, vil det have negative konsekvenser for den samlede beskæftigelse. Og da en stor del af stigningen i overnatninger vil være danskere, vil stigningen ske på bekostning af forbrug andetsteds, hvilket vil medføre nedgang i beskæftigelsen i andre brancher.
På længere sigt, vil beskæftigelsen altså være upåvirket af ændringer i afgiftsstrukturen - øget beskæftigelse i ét erhverv som følge af fald i afgiften på dette erhvervs specifikke goder, vil på sigt modvirkes af lavere beskæftigelse i alle andre erhverv.
En nedsættelse af momsen på hotelovernatninger vil altså godt nok betyde øget omsætning via større turistindtægter mv., men denne effekt er næppe tilstrækkelig stærk til, at momsnedsættelsen er tilnærmelsesvis selvfinansierende.
Grænsehandel
I tilfældet med grænsehandel argumenteres der for, at lavere momssatser på givne vareområder kan være med til at formindske grænsehandlen. Mere specifikt er argumentet, at hvis der i de lande, som danskerne grænsehandler mest i, er lavere momssats på en given vare, end der er i Danmark, så vil lavere moms på den givne vare i Danmark betyde faldende incitament til grænsehandel med den pågældende vare.
I Rapport om grænsehandel 2004 analyseredes emnet, og konklusionen er, at prisforskellene, der fører til grænsehandelen med de typiske grænsehandelsvarer som øl, vin, spiritus og sodavand i højere grad hænger sammen med punktafgifterne på disse end med momsen.
I forhold til grænsehandelen med disse typiske grænsehandelsvarer, er grænsehandelen med fødevarer forsvindende lille i forhold til den samlede grænsehandel, og endnu mindre set i forhold til danskernes samlede forbrug af fødevarer. Hermed vil en momsnedsættelse på fødevarer med det formål at mindske grænsehandelen betyde et stort provenutab for statskassen sammenlignet med effekten på grænsehandelen.
Til illustration af dette kan det blot nævnes, at ovennævnte halvering af fødevaremomsen giver et umiddelbart provenutab på 7 mia. kr., mens grænsehandelen med fødevarer i Rapport om grænsehandel 2004 blev opgjort til ca. 181 mio. kr. svarende til et afledt momstab på ca. 36 mio. kr.
For andre varer såsom tøj var konklusionen i Rapport om grænsehandel 2004, at indkøbet af dette i højere grad sker på ferierejser til udlandet end på indkøbsture til Tyskland, og at tøjindkøb i udlandet som regel ikke er styret af lavere priser, men derimod af, at det ofte anses som en naturlig del af en ferierejse. Dette bl.a. som følge af, at mange dermed har tiden, samtidig med, at udbuddet er et andet end i Danmark. Endeligt sker noget af tøjindkøbet som følge af, at der er glemt noget hjemme. En stor del af indkøbene af tøj i udlandet er dermed relativ uafhængig af prisen, hvormed det afgørende for indkøbet ikke er forskellen mellem prisen på tøjet på rejsedestinationen og i Danmark.
Hermed vil en momsnedsættelse på tøj osv. sandsynligvis ikke have nogen indflydelse på omfanget af grænsehandelen med dette.
Serviceydelser
Udover hotelmoms og moms på grænsehandelsfølsomme varer har spørgsmålet om lavere moms på privat brug af serviceydelser, såsom rengøringshjælp, reparationer/forbedringer og frisørbesøg med mellemrum været diskuteret.
En nedsættelse af momsen på disse ydelser menes at kunne være et middel i bekæmpelsen af sort arbejde, da prisen dermed falder og flere dermed ville få arbejdet gjort "hvidt". Desuden forventes det at kunne medføre, at færre udfører "gør-det-selv"-arbejde. Disse faktorer ville så medføre en øget beskæftigelse.
Men også her bør de tilstræbte effekter afvejes mod bivirkningerne, da en nedsættelse af momsen på serviceydelser vil medføre en forvridning af priserne mellem varer og ydelser, hvilket medfører en risiko for, at der i højere grad sker en omdefinering således, at noget der tidligere blev solgt som en vare nu sælges som en serviceydelse. Et eksempel er et måltid mad på en restaurant, hvor måltidet vil sælges som en serviceydelse, hvis der spises på restauranten, men som en vare, hvis man tager det med hjem. Og i tilfældet med en reparation af bilen vil en større del af avancen blive lagt over på timelønnen, og væk fra reservedelene. For begge eksempler gælder det, at førstnævnte er en serviceydelse, og sidstnævnte er en vare.
Det vil i det hele taget være et problem at nedsætte momsen på serviceydelser, da der ikke findes en objektiv adskillelse af, hvad der er serviceydelser, og hvad der er en vare.
For at øge beskæftigelsen ved at reducere omfanget af "gør-det-selv"-arbejde, kræver det, at folk, i stedet for at lave hjemmearbejdet selv, ansætter andre til at gøre dette.
I tabel 4 ses en beregning af, hvad der skal til, for at en højtlønnet præcis kan bytte én times arbejde i hjemmet ud med én times arbejde på arbejdsmarkedet, og i stedet ansætte en lavtlønnet til at udføre én times arbejde i hjemmet.
Det ses af tabel 4, at den momssats på serviceydelser der skal til, for at en højtlønnet kan opgive hjemmearbejdet og øge arbejdet på arbejdsmarkedet uden at lide økonomisk tab, er -7,3 pct. Det vil sige, at det ikke engang er nok at sætte momsen på serviceydelser ned til en nulsats - der skal et yderligere tilskud til.
| Tabel 4.Nødvendige skatteændringer for, at personer der tjener 250 kr. i timen kan beskæftige personer, der forlanger 57 kr. i timen efter skat | ||||
|---|---|---|---|---|
| Udgangspunkt | Lavere servicemoms | Lavere topskat | Lavere marginalskat lavtlønnet | |
| Timeløn for højtlønnet før skat | 250 | 250 | 250 | 250 |
| Marginal skat for højtlønnet, pct. | 63 | 63 | 50 | 63 |
| Marginal timeløn før moms | 92,7 | 92,7 | 125 | 92,7 |
| Momssats, hjemmeservice, pct. | 25 | -7,3 | 25 | 25 |
| Marginal timeløn efter moms | 74,2 | 100 | 100 | 74,2 |
| Betalingsvillighed hjemmeservice for højtlønnet | 74,2 | 100 | 100 | 74,2 |
| Mindste løn før skat og moms, lavtlønnet | 100 | 100 | 100 | 74,2 |
| Marginalskat for lavt-lønnet, pct. | 43 | 43 | 43 | 23,2 |
| Mindsteløn efter skat, lavtlønnet | 57 | 57 | 57 | 57 |
Alternativt kan det vælges enten at nedsætte topskatten eller at forhøje beskæftigelsesfradraget for de lavtlønnede således, at de højtlønnede ved at arbejde en time ekstra på arbejdsmarkedet får råd til at ansætte lavtlønnede til hjemmearbejdet i én time. Som det ses af tabellen kræves alternativt en nedsættelse af topskatten på 14 pct. point (eller en forhøjelse af topskattegrænsen til 500.000-600.000 kr.), eller en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2,5 pct. til ca. 62,5 pct.
En nedsættelse af topskatten med 14 pct. point vil brutto koste statskassen knap 15 mia. kr. i indkomstskatteprovenu. Til sammenligning vil en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2,5 pct. til 62,5 pct. koste i omegnen af 100 mia., og en lavere servicemoms vil kunne blive endnu dyrere end dette, hvis alle serviceydelser skal med.
Det tyder altså på, at det er væsentligt mere effektivt at nedsætte marginalskatterne i toppen end at indføre lavere servicemoms, hvis formålet er at mindske "gør-det-selv"-arbejdet og øge det almindelige arbejdsudbud.
3. Argumenterne imod momsdifferentiering
Som nævnt er der en række problemer og begrænsninger, der skal tages hensyn til i diskussionen omkring differentierede momssatser.
Det skal bemærkes, at ikke alle måder at momsdifferentiere på nødvendigvis er forbundet med alle de nævnte problemer. Det forsøges i det følgende eksemplificeret, hvilke typer differentiering der er forbundet med hvilke problemer.
Afgrænsningsproblemer
Hvis momssatserne skal differentieres kræver det en klar afgrænsning af, hvilke varer der skal afregnes til hvilken sats. Denne afgrænsning er ikke uproblematisk, medmindre der f.eks. er tale om, at fødevaremomsen nedsættes generelt. Det er altså ikke på alle områder, at der vil være meget omfattende afgrænsningsproblemer i forbindelse med en eventuel moms-differentiering.
Problemer vedr. afgrænsningen afhænger af, hvilke varer og ydelser der er tale om, og hvordan differentieringen skal foregå. I det følgende gennemgås nogle eksempler på problemstillingerne.
I øjeblikket rejses spørgsmålet ofte om momsen på sunde fødevarer skal sættes ned for at gøre disse billigere og sælge bedre end usunde fødevarer.
Det kan ikke udelukkes, at det kan være sundhedspolitisk formålstjenstligt. Men der opstår et spørgsmål om, hvad sunde fødevarer egentlig er, og hvor grænsen skal gå. Betragtes f.eks. mælk, vil man umiddelbart sige, at sødmælk er fedende, og skummetmælk ikke er fedende, men hvilken kategori letmælk hører i, er der ikke noget klart svar på. Og desuden anbefales sødmælk til små børn af ernæringsmæssige grunde, dvs. at sødmælk er sundt for små børn.
Herudover er spørgsmålet, om det kun er helt færdigforarbejdede fedende fødevarer, som f.eks. chips, slik og mayonnaise, der skal belastes med en højere moms, eller om man skal gå helt ned på råvarestadiet og sige, at f.eks. piskefløde også skal belastes af højere moms.
For derudover er der jo fødevarer, som er sunde, og som det faktisk anbefales at spise, om end det kun bør spises i meget begrænsede mængder. Disse varer er altså gode for sundheden, men spises der for meget af dem, er det usundt. Hermed opstår igen spørgsmålet om, hvorvidt denne type varer skal afregnes til høj eller lav sats.
Endelig er der råvarer, der er sunde, men som potentielt kan tilberedes, så det bliver til usund/fedende mad. Et eksempel her er kartofler, olivenolie og æg, der jo som udgangspunkt er gode, sunde råvarer, der dermed som udgangspunkt skal afregnes med reduceret momssats, men disse råvarer kan laves til pommes frites og mayonnaise, hvormed de bliver til et usundt måltid, hvor der i princippet skal betales høj moms. Eksemplerne er mange, og hovedpointen er, at mange fødevarer potentielt set er usunde. Hvis det kun er usund mad, der skal belastes af højere moms, så skal vi principielt overvåge folks køkkener for at se, hvad de bruger de forskellige (evt. sunde) råvarer til, for at bestemme om der skal afregnes moms til høj eller lav sats.
Det er ikke kun i tilfældet med fødevarer, at afgrænsningsproblemerne opstår, når der tales om momsdifferentiering. Et andet tilfælde, hvor dette også ofte diskuteres, er i nedsat moms på bøger. Årsagerne til dette ønske er dels at begrænse danskernes køb af bøger via fjernssalg/internettet, og dels at øge bogsalget.
Hvis der skal lavere moms på bøger, kommer der også et afgrænsningsproblem med bøger på den ene side og magasiner og tidsskrifter på den anden, da mange tidsskrifter udgives i "bogformat". Lavere moms på bøger vil således sandsynligvis skulle følges op med en lavere moms på magasiner og tidsskrifter.
Dette er desuden ikke det eneste eksempel på afgrænsningsproblemerne i forbindelse med reduceret sats for bogmoms. Et eksempel fra den svenske diskussion om reduceret bogmoms viser, hvilken form afgrænsnings-problemerne kan antage. Her blev der argumenteret for, at hvis momsen på bøger skulle sættes ned, så skulle momsen også ned på kort. Og hvis momsen skulle ned på et kort skulle den også ned på et atlas, og derfor også på en globus, og hvad så med en globus med lys? Og hvor er forskellen så til en lampe? Dette er et eksempel på, at diskussionen om afgrænsning for reduceret moms, kan nå helt hen i en anden type varegruppe, end den der var udgangspunktet.
Det skal i forlængelse heraf desuden bemærkes, at den svenske nedsættelse af bogmomsen, gennemsnitligt set, ikke har ført den priseffekt med sig, som momsnedsættelsen berettiger til. Dette gennemsnit dækker dog over store variationer, hvor f.eks. prisen på skønlitteratur er faldet som forventet, hvorimod prisen på faglitteratur næsten ikke er faldet efter momsnedsættelsen. Bogmomsnedsættelsen har også medført et øget forbrug, men ikke således, at flere læser bøger, dvs. der er ikke sket en større udbredelse, hvilket var formålet med momsnedsættelsen, men derimod læser de, der i forvejen læste, nu mere (Bokpriskommissionen, 2005).
Differentiering af momsen er således generelt forbundet med store afgrænsningsproblemer, der vil kræve omfattende ressourcer, og hvor man altid vil kunne løbe ind i, ofte gode, argumenter for, at flere og andre varer skal indlemmes i gruppen af produkter, der skal have reduceret momssats.
Administration
Som tidligere nævnt kræver differentiering af momsen en klar afgrænsning af, hvilke varer og ydelser der momsafregnes til hvilken sats. Det vil sige, at differentierede momssatser kræver udtømmende og detaljerede lister over, hvilke forskellige momssatser der pålægges forskellige varegrupper.
Dette kræver øgede administrationsomkostninger, da listerne skal holdes ved lige, og desuden betyder det øget kontrol, hvor både produktionsvirksomheder og detailhandlen skal inddrages. Dette vil medføre en markant forhøjelse af omkostningerne til kontrol.
Ud over, at de differentierede momssatser vil betyde øgede administrative omkostninger for de offentlige systemer, vil det også betyde øgede administrative omkostninger for erhvervslivet. Allerede med de nuværende regler, hvor nogle enkelte ydelser er momsfritaget, er det de dele af lovgivningen, hvor der skal skelnes mellem momspligtige og momsfrie aktiviteter, der giver anledning til flest omkostninger både hos det offentlige og hos erhvervslivet.
Øget differentiering af momssatserne vil betyde, at de virksomheder, der sælger eller producerer varer/ydelser med forskellige momssatser skal lave særskilte regnskaber for de forskellige momssatser i forbindelse med både omsætning og indkøb. Mere specifikt skal der holdes styr på, hvilke varer der skal afregnes til hvilke momssatser og hvilken moms der kan afløftes indkøbet. Det stiller store krav til de administrative systemer. Herudover skal der på faktura osv. fremgå, hvilken momssats de forskellige varer afregnes til.
AMVAB-undersøgelsen (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomheders Administrative Byrder) har vist, at danske virksomheder, der både har momspligtig og ikke momspligtig omsætning, hvormed de er pålagt ekstra krav til regnskaberne, har en ekstraomkostning som følge heraf. Ekstraomkostningen udgør mellem 8 og 45 pct. pr. indberetning, afhængig af virksomhedens størrelse, i forhold til omkostningen, hvis der kun var enten momspligtig eller ikke-momspligtig omsætning (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2004).
Virksomhederne står dermed over for øgede administrative omkostninger i forbindelse med differentierede momssatser. De øgede omkostninger skal betales på den ene eller den anden måde og vil sandsynligvis blive overvæltet i priserne på varerne. Hermed vil en del af det prisfald der skulle komme som følge af momsdifferentieringen blive spist op af øgede administrative omkostninger.
En enhedsmomssats er altså lettere at administrere, både for det offentlige og for erhvervslivet. Det kan konstateres, at der i Danmark er færre offentlige omkostninger forbundet med driften af momssystemet end der er i lande med differentierede momssatser, hvor omkostningerne er høje.
Måling i Sverige svarende til AMVAB har vist, at omkostningerne på samfundsniveau, er markant højere end i Danmark (2.008 mio. kr. mod 354 mio. kr. i Danmark). En af de vigtigste årsager hertil er, at virksomhederne i Sverige skal administrere tre forskellige momssatser (Erhvervs- og selskabsstyrelsen, 2004 og 2005).
Endeligt har enhedsmomssystemet den fordel, at det ikke er muligt at begå momssvig ved at lade varer til høj sats afregne til lav sats, hvilket betyder, at omkostningerne til kontrol mv. er lavere end de vil være med differentierede momssatser.
Forvridning
Differentieret moms vil derfor altid have en omkostning i form af et forvridningstab også kaldet et velfærdstab. Som følge af differentieringen øges forbruget på nogle områder og reduceres på andre, hvilket alt andet lige medfører et forvridningstab, da forbrugeren havde valgt anderledes, hvis momsdifferentiering ikke havde påvirket de relative priser. Forbrugeren mister dermed velfærd, da påvirkningen af de relative priser betyder, at han ikke vælger den kombination af varer, der ville give ham den største nytte.
Ideelt set, bør skattesystemet være indrettet således, at det ikke medfører, at der tages andre forbrugsbeslutninger efter skat, end hvis der ingen skat havde været. Enhedsmomsen er den skat, der kommer nærmest den ideelle situation, da den ikke påvirker det relative prisforhold varerne i mellem.
Man mister altså økonomisk effektivitet i form af et velfærdstab, hvis man vælger at lave differentierede momssatser.
Spørgsmålet er endvidere, om og hvornår det offentlige overhovedet bør søge at påvirke folks forbrugsvaner. Så længe dette spørgsmål ikke er afklaret, kan det siges, at en enhedsmomssats er det, der griber mindst forstyrrende ind i befolkningens frie valg, da denne ikke ændrer på prisforholdet, og dermed ikke skaber forvridninger i de relative forbrugspriser mellem forskellige forbrugsvarer.
I de tilfælde, hvor privatforbrug har negative eller positive eksternaliteter kan der være en grund til at overveje, om det offentlige skal gribe ind i prissætningen. I Danmark er dette sket mest effektivt ved brug af særlige punktafgifter eller direkte tilskud.
Provenu
En nedsættelse af momsen, også hvis det kun er på nogle typer varer, medfører provenutab. Dette gælder især hvis der er tale om varer, hvor formålet ikke er at fremme efterspørgslen, men f.eks. er at føre fordelingspolitik - f.eks. ved en generel nedsættelse af fødevaremomsen.
Også ved differentiering af momsen - som ved alle andre ændringer - vil der ske adfærdsændringer, men en sådan differentiering vil generelt have en relativ lav selvfinansieringsgrad.
Hvis der antages uændret adfærd, vil en isoleret nedsættelse af momsen på fødevarer fra 25 til 15 pct. medføre et provenutab i omegnen af 5,5 mia. kr. Er der tale om en nedsættelse fra 25 til 12,5 pct., som i eksemplet fra afsnittet om fordelingsmæssige konsekvenser er provenutabet på 7 mia. kr., og endelig er provenutabet på omkring 9 mia. kr., hvis fødevaremomsen nedsættes til 9 pct.
Hvis der gennemføres en momsreduktion kun på økologiske fødevarer, og det antages, at efterspørgslen er uændret, jf. senere, vil en momsnedsættelse til hhv. 20, 15 eller 10 pct. medføre provenutab på omkring 100 mio. kr., 200 mio. kr. og 300 mio. kr.
En nedsættelse af bogmomsen fra 25 til 5 pct. vil medføre et provenutab i omegnen af 2,7 mia. kr. under antagelse af uændret adfærd.
Andre betragtninger
Der er andre betragtninger, der er relevante i debatten vedr. differentieret moms. En af dem er spørgsmålet om, hvorvidt lavere moms på enkelte varer overhovedet medfører lavere priser på de pågældende varer, og dette er faktisk ikke nødvendigvis tilfældet. Der kan være flere årsager til, at priserne muligvis ikke falder som følge af lavere moms.
En af årsagerne til, at priserne ikke nødvendigvis falder som følge af en nedsættelse af momsen, kan være de tidligere nævnte øgede administrationsomkostninger, som virksomhederne vil opleve i forbindelse med momsdifferentiering. Disse øgede omkostninger vil virksomhederne typisk vælge at overvælte i forbrugerpriserne.
En anden årsag til, at priserne ikke nødvendigvis falder som følge af lavere momssatser, kan være, at efterspørgslen er relativt uelastisk. En uelastisk efterspørgsel betyder, at ændringer i priserne ikke medfører de store ændringer i efterspørgslen. I så fald vil en momsnedsættelse kunne betyde, at der, i stedet for en forøgelse af forbruget af den pågældende type varer, vil ske en avanceforhøjelse i salgsleddet. Prisen falder dermed mindre end det, som momsnedsættelsen egentlig berettiger til, og vinderen bliver hermed detailhandelen og ikke forbrugeren.
Momssystemet er generelt ikke et egnet instrument til fremme af forbrug af varer, og slet ikke til fremme af forbrug kendetegnet ved en uelastisk efterspørgsel.
Et eksempel på en type varer med sådan en uelastisk efterspørgsel er økologiske fødevarer. Grunden kan være, at mange af køberne af økologiske fødevarer, efterspørger økologiske fødevarer ud fra en ideologisk/ idealistisk overbevisning og ikke ud fra deres pengepung. Med andre ord er efterspørgslen altså ikke (nødvendigvis) økonomisk betinget, men er betinget i en overbevisning om, at økologisk produktion er bedre end traditionel produktion. Det afgørende er dog, hvorvidt den marginale forbruger er prisfølsom, og det skal ikke kunne afvises, at der vil være forbrugere, der vil begynde at efterspørge (flere) økologiske fødevarer, hvis prisen på disse falder. Men det vurderes, at potentialet er ret begrænset, af de allerede nævnte årsager.
Endvidere vil nedsættelse af momsen på nogle varer, isoleret set, typisk være en uhensigtsmæssig måde at bruge et evt. råderum, der i stedet kan bruges til alternative skattenedsættelser, der i højere grad vil kunne målrettes mod bestemte befolkningsgrupper, og som dermed vil være et mere præcist instrument.
4. EU-regler
Med hensyn til indretning af momsreglerne er EU's medlemsstater begrænset af nogle overordnede regler fastlagt ved bl.a. det 6. momsdirektiv.
Det 6. momsdirektiv betyder, at medlemsstaternes anvendelse af differentierede momssatser skal foregå inden for visse grænser. Begrænsninger på medlemslandenes momsfrihed har til formål at understøtte det indre marked, da forskelle i moms- og afgiftssatser i princippet kan anses som markedsfejl, der komplicerer samhandelen.
Reglerne betyder, at det som udgangspunkt ikke er muligt helt at fritage varer for moms. Den laveste sats er fastlagt til 5 pct. Der er dog nogle lande, som f.eks. Storbritannien og Irland, hvor der er nulmoms på bl.a. fødevarer. Grunden til dette er, at de allerede inden gennemførslen af EU's regler for minimumssatsen for moms på 5 pct. havde nulmomssatser, hvilket de efterfølgende fik lov til at fortsætte med. En momsfritagelse for fødevarer eller bøger er dermed ikke en mulighed, der kan benyttes.
Reelt kan momssatserne i Danmark dog ikke sættes ned til 5 pct., da EU-reglerne samtidig stiller krav om, at den moms, som virksomhederne kan trække fra i forbindelse med produktion, ikke i kroner og øre må overstige den moms, der opkræves ved salg. Virksomhederne må med andre ord ikke få overskud som følge af momsreglerne. Da normalsatsen i Danmark er forholdsvis høj, og det ofte er denne sats virksomhederne står over for at kunne trække fra i forbindelse med produktion, betyder det, at den momssats der kan sættes ned til i Danmark ligger på 10-12 pct.
Herudover er der nogle regler for, hvordan man må differentiere momssatserne. Mere præcist er det muligt at momsdifferentiere til fordel for visse nærmere definerede varegrupper, men der kan ikke skelnes indenfor varegrupperne.
For at vende tilbage til det tidligere nævnte eksempel med mælk, så kan der godt indføres en særlig momssats for mælk, men så gælder det al mælk. Dette betyder, at der ikke, i momsmæssig sammenhæng kan skelnes mellem f.eks. skummetmælk og sødmælk - mælk er mælk.
At der ikke, i momsmæssig henseende, kan skelnes inden for varegrupper betyder også, at der ikke kan differentieres ud fra f.eks. produktions-metode. Hermed er det ikke muligt at sætte momsen ned kun på økologiske fødevarer.
En momsdifferentiering indenfor nogle bestemte varegrupper, f.eks. en isoleret nedsættelse af momsen på økologisk producerede varer, vil være at betragte som indirekte statsstøtte, da disse dermed tilgodeses i forhold til andre varer.
Statsstøtte, ligegyldigt om den er direkte eller indirekte, er ikke tilladt ifølge EU's regler.
Det kan i øvrigt bemærkes, at Kommissionen for nylig har tilkendegivet at den gerne ser en afskaffelse af momsdifferentiering.
5. Konklusion
Differentieret moms er ofte på den politiske dagsorden, og diskussionen bunder i, at man gerne vil fremme eller yde støtte til bestemte formål.
Ønskerne om nedsat moms på nogle områder spænder vidt, men oftest er det lavere moms enten på fødevarer generelt eller på bestemte typer fødevarer, eksempelvis sunde eller økologiske fødevarer der tages op. Formålet med momsdifferentieringen varierer, og kan f.eks. både være fordelingsmæssig og sundhedspolitisk. Herudover argumenteres der, især i serviceerhvervene for, at reduceret moms på forskellige serviceydelser vil kunne bidrage til at øge beskæftigelsen eller reducere grænsehandelen.
Undersøgelser fra FØI viser, at det godt kan have effekter at differentiere momsen på bestemte fødevarer (frugt og grønt), men at disse kan være forbundet med nogle uhensigtsmæssige sideeffekter.
Momsdifferentiering på fødevarer som et fordelingspolitisk instrument viser sig også ineffektiv, da udgifterne til fødevarer udgør en ret konstant andel af forbruget, uanset indkomstniveau, hvormed de højtlønnede også betaler mest i moms, målt i kroner og øre, hvilket betyder at det også vil være dem, der får mest ud af en isoleret nedsættelse af fødevaremomsen. Momsdifferentiering som fordelingspolitisk instrument synes dermed uegnet, især i lyset af, at vi i Danmark har et effektivt fordelingssystem med den progressive indkomstbeskatning og transfereringerne.
Som redskab til at forbedre konkurrenceevnen eller reducere grænsehandelen, er momsdifferentiering heller ikke et egnet instrument, da effekterne sandsynligvis ikke vil stå mål med omkostningerne, hvormed selvfinansieringsgraden er lav. Momsdifferentiering med det formål at øge beskæftigelsen i serviceerhvervene er også et relativt dyrt instrument, og lettelser af marginalskatterne i toppen er umiddelbart et bedre og billigere instrument, hvis formålet er at få højtlønnede til at ansætte lavtlønnede til arbejde i hjemmet.
Differentieringen er som oftest også forbundet med omkostninger. Spørgsmålet er, om de positive effekter står mål med de øgede omkostninger, hvilket som oftest ikke er tilfældet.
Omkostningerne kan både være for det offentlige i form af øget administration, bl.a. som følge af afgrænsningsproblemer, dvs. spørgsmålet om hvilket varer eller ydelser, der skal afregnes til hvilken sats, i form af øget kontrol, samt for de private virksomheder i form af øgede administrative omkostninger. Desuden vil der opstå et samfundsmæssigt forvridningstab ved ændring af de relative priser.
De øgede omkostninger for virksomheder kan betyde, at momsnedsættelser på bestemte goder ikke fuldt ud kommer forbrugerne til gode, hvormed forbrugernes gevinst ikke står mål med det provenutab som statskassen vil opleve i forbindelse med momsnedsættelsen.
Hertil kommer, at EU's momsregler sætter grænser for differentieringen såvel med hensyn til vareområdet som satserne.
Endeligt vil nedsatte momssatser på nogle områder sandsynligvis også medføre, ofte velbegrundede, argumenter om nedsat moms på andre områder, hvormed det let bliver meget provenukrævende at differentiere momssatserne.
Bilag 1. Momsfritagelser i Danmark
Følgende varer og ydelser er momsfritaget i Danmark. Dem der er markeret med grå baggrund, er krav i det 6. momsdirektiv
| Tabel B1. Momsfritagelser i Danmark | |
|---|---|
| 1 | Hospitalsbehandling og lægevirksomhed |
| 2 | Social forsorg og bistand |
| 3 | Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, og anden undervisning der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser hertil. |
| 4 | Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. |
| 5 | Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entre til sportsarrangementer |
| 6 | Kulturelle aktiviteter |
| 7 | Forfatter og komponist virksomhed |
| 8 | Administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom |
| 9 | Levering af fast ejendom |
| 10 | Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed |
| 11 | Følgende finansielle aktiviteter
|
| 12 | Lotterier og lign. |
| 13 | Post Danmark A/S indsamling og omdeling af adresserede breve, adresserede pakker og adresserede dag-, uge og månedsblade samt tidsskrifter |
| 14 | Frimærker leveret til pålydende værdi |
| 15 | Personbefordring |
| 16 | Rejsebureauvirksomhed samt turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign. |
| 17 | Ydelser i direkte tilknytning til bisættelser |
| 18 | Varer og ydelser der leveres i forbindelse med afholdelse af velgørende arrangementer |
| 19 | Varer leveret fra genbrugsbutikker, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende formål |
| 20 | Ydelser præsteret af selvstændige personer, som udøver virksomhed der er fritaget fra afgift |
| 21 | Investeringsguld |
| 22 | Varer og ydelser der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter |
Bilag 2. Oversigt over momssatser og momsdifferentiering i andre EU-lande
| Tabel B2. Oversigt over momssatser i de andre EU-lande | ||
|---|---|---|
| Normal momssats | Differentieret momssats | |
| - pct - | ||
| Danmark | 25 | - |
| Belgien | 21 | 6/12/21 |
| Cypern | 15 | 5 |
| Estland | 18 | 5 |
| Finland | 22 | 8/17 |
| Frankrig | 19,6 | 2,1/5,5 |
| Grækenland | 18 | 4/8 |
| Holland | 19 | 6 |
| Irland | 21 | 4,4/13,5 |
| Italien | 20 | 4/10 |
| Letland | 18 | 5 |
| Litauen | 18 | 5/9 |
| Luxembourg | 15 | 3/6/12 |
| Malta | 18 | 5 |
| Polen | 22 | 3/7 |
| Portugal | 19 | 5/12 |
| Slovakiet | 19 | - |
| Slovenien | 20 | 8,5 |
| Spanien | 16 | 4/7 |
| Sverige | 25 | 6/12 |
| Tjekkiet | 19 | 5 |
| Tyskland | 16 | 7 |
| UK | 17,5 | 5 |
| Ungarn | 25 | 5/15 |
| Østrig | 20 | 10/12 |
Kilde: European Commission, 2004
Som det fremgår af tabellen er det ud over Danmark, kun Slovakiet, der ikke har differentierede momssatser. Slovakiet har dog også visse fritagelser, hvilket fremgår af nedenstående.
I det nedenstående fremgår kun de ting der er mulige at momsdifferentiere - de ting, hvor der er krav om fritagelse jf. det 6. momsdirektiv er ikke medtaget.
Situationen i de øvrige 23 lande, som har differentierede momssatser, er hovedtrækkene følgende:
- Belgien: Fødevarer, vandforsyning, medicin, medicinaludstyr, passagertransport, delvist bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, forfatter og komponistvirksomhed (delvist), sociale boliger, landbrugsinputs, hotelovernatninger, delvist sociale ydelser, delvist læge- og tandlægebesøg.
- Cypern: Nogle fødevarer, vandforsyning, medicin, medicinaludstyr, delvist passagertransport, bøger og aviser, forfatter og komponistvirksomhed, nogle landbrugsinputs, hotelovernatninger, sociale ydelser, læge- og tandlægebesøg.
- Estland: Medicin, medicinaludstyr, bøger og aviser, delvist adgang til kulturelle begivenheder, hotelovernatninger, sociale ydelser, læge- og tandlægebesøg.
- Finland: Fødevarer, medicin, noget medicinaludstyr, passagertransport, bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, forfatter og komponistvirksomhed, nogle landbrugsinputs, hotelovernatninger, sociale ydelser, læge- og tandlægebesøg.
- Frankrig: Basisfødevarer, vandforsyning, noget medicin, medicinaludstyr, passagertransport, delvist bøger og aviser, delvist adgang til kulturelle begivenheder, forfatter og komponistvirksomhed (delvist), sociale boliger, landbrugsinputs, hotelovernatninger, læge- og tandlægebesøg (delvist).
- Grækenland: Fødevarer, vandforsyning, noget medicin, medicinaludstyr, passagertransport, bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, forfatter og komponistvirksomhed, sociale boliger, landbrugsinputs, hotelovernatninger, sociale ydelser, læge- og tandlægebesøg.
- Holland: Fødevarer, vandforsyning, nogle medicinaludstyr, passagertransport, bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, forfatter og komponistvirksomhed (delvist), landbrugsinputs, hotelovernatninger, læge- og tandlægebesøg (delvist)
- Irland: Fødevarer, vandforsyning, medicin, medicinaludstyr, passagertransport, bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, sociale boliger, landbrugsinputs, hotelovernatninger, sociale ydelser, delvist læge- og tandlægebesøg
- Italien: Fødevarer, vandforsyning, noget medicin, noget medicinaludstyr, passagertransport, delvist bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, forfatter- og komponistvirksomhed (delvist), sociale boliger, nogle landbrugsinputs, hotelovernatninger, sociale ydelser (delvist), læge- og tandlægebesøg (delvist).
- Letland: Fødevareprodukter til nyfødte, drikkevandsforsyning, medicin, medicinaludstyr, bøger og aviser, adgang til sportslige begivenheder, hotelovernatninger, sociale ydelser, læge- og tandlægebesøg.
- Litauen: Fødevarer (delvist), medicin, medicinaludstyr, noget passagertransport, bøger og aviser, sociale boliger, landbrugsinputs, hotelovernatninger, læge- og tandlægebesøg.
- Luxembourg: Fødevarer, vandforsyning, noget medicin, noget medicinaludstyr, passagertransport, bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, sociale boliger (delvist), nogle landbrugsinputs, hotelovernatninger, nogle sociale ydelser, delvist læge- og tandlægebesøg
- Malta: Fødevarer, vandforsyning, medicin, passagertransport, bøger og aviser, hotelovernatninger, sociale ydelser, læge- og tandlægebesøg.
- Polen: Fødevarer, vandforsyning, medicin, medicinaludstyr, passagertransport, bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, forfatter og komponistvirksomhed, sociale boliger, landbrugsinputs, hotelovernatninger, sociale ydelser, læge- og tandlægebesøg.
- Portugal: Nogle fødevarer, vandforsyning, noget medicin, medicinaludstyr, passagertransport, bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, forfatter- og komponistvirksomhed (delvist), sociale boliger, landbrugsinputs, hotelovernatninger, sociale ydelser, delvist læge- og tandlægebesøg.
- Slovakiet: Delvis adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, sociale ydelser (devist), læge- og tandlægebesøg.
- Slovenien: Fødevarer, vandforsyning, medicin, medicinaludstyr, passagertransport, nogle bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, forfatter og komponistvirksomhed, sociale boliger, landbrugsinputs, hotelovernatninger, sociale ydelser, læge- og tandlægebesøg.
- Spanien: Fødevarer, vandforsyning, noget medicin, medicinaludstyr, passagertransport, delvist bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, landbrugsinputs, forfatter og komponistvirksomhed, sociale boliger, hotelovernatninger, sociale ydelser, læge- og tandlægebesøg.
- Sverige: Nogle fødevarer, noget medicin, noget medicinaludstyr, passagertransport, bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, forfatter og komponistvirksomhed, sociale boliger (delvist), hotelovernatninger, sociale ydelser, læge- og tandlægebesøg.
- Tjekkiet: Fødevarer, vandforsyning, medicin, medicinaludstyr, passagertransport, bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, forfatter og komponistvirksomhed, sociale boliger, landbrugsinputs, hotelovernatninger, sociale ydelser, læge- og tandlægebesøg.
- Tyskland: Nogle fødevarer, vandforsyning, medicinaludstyr, noget passagertransport, bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, forfatter og komponistvirksomhed, landbrugsinputs, sociale ydelser.
- UK: Nogle fødevarer, vandforsyning, noget medicin, medicinaludstyr, passagertransport, bøger og aviser, sociale boliger (delvist), sociale ydelser, læge- og tandlægebesøg.
- Ungarn: Fødevarer, vandforsyning, medicin, medicinaludstyr, passagertransport, bøger og aviser, adgang til kulturelle og sportslige begivenheder, forfatter og komponistvirksomhed (delvist), landbrugsinputs, hotelovernatninger, sociale ydelser, læge- og tandlægebesøg.
- Østrig: Fødevarer, vandforsyning, passagertransport, bøger og aviser, adgang til kulturelle begivenheder, forfatter og komponistvirksomhed (delvist), nogle landbrugsinputs, hotelovernatninger, sociale ydelser, læge- og tandlægebesøg.
Litteraturliste
Bokpriskommissionen, 2005, Bokpriskommissionens slutrapport. Det skall vara billigt at köpa böcker och tidskrifter, Statens offentlige udredninger (SOU) 2005.
Danmarks Statistik, 2005, Forbrugsundersøgelsen 2001-2003, Marts 2005.
Erhvervs- og selskabsstyrelsen, 2004, Måling af virksomhedernes administrative byrder ved afregning af moms, energiafgifter og udvalgte miljøafgifter, November 2004.
Erhvervs- og selskabsstyrelsen, 2005, AMVAB - Skatteministeriet. Aktivtetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder af ervhervsrelateret regulering på Skatteministeriets område, Marts 2005.
European Commission, 2004, VAT-rates Applied in the Member States of the European Community, September 2004.
Skatteministeriet, 2004, Rapport om grænsehandel 2004.
Smed, Sinne og Sigrid Denver, 2004, Fødevareefterspørgsel på tværs - sundhed og ernæring, er momsdifferentiering en farbar vej?, Fødevareøkonomisk Institut.