Skattereformer og -omlægninger fra 1987 til 2009

1987-skattereformen

Indførelse af separat beskatning af personlig indkomst og kapitalindkomst med lavere skatteprocenter for kapitalindkomst (og ligningsmæssige fradrag) end for personlig indkomst. Statsskattelovens nettoindkomstprincip opretholdtes principielt.

Den højeste marginalskattesats for personlig indkomst (løn mv.) blev nedsat fra 73 pct. til 68 pct.

Skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag nedsattes fra 73 pct. til ca. 50 pct. Positiv nettokapitalindkomst indgik sammen med personlig indkomst i grundlaget for en 6 pct.skat og beskattedes med 50 pct. til 56 pct. (Op til 68 pct. i overgangsordning).

Der konstrueredes en virksomhedsskatteordning, hvor virksomhedens renteindtægter og -udgifter ved skatteberegningen indgik i indkomstopgørelsen som hidtil med fuld skattemæssig værdi, og virksomhedens overskud deltes mellem kapitalindkomst og personlig indkomst.

Hertil kom en konjunkturudligningsordning.

Hidtil ubeskattede finansielle institutioner (fonde, foreninger, realkreditinstitutter mv.) beskattedes fra og med 1987 principielt efter samme regler som aktieselskaber med en skattesats på 50 pct. Der gennemførtes en fradragssanering. Bl.a. begrænsedes fradraget for repræsentationsudgifter, forsikringsfradraget og visse lønmodtagerudgifter. Der indførtes et nyt fradrag på 3 pct. af den personlige indkomst, dog højst 3.200 kr.

Dobbeltbeskatning af aktieudbytter blev afskaffet. Denne del af aftalen blev udmøntet med virkning fra 1991.

Børnefamilier tildeltes en skattefri, indkomstuafhængig børnefamilieydelse på 5.000 kr. (reguleret) pr. barn under 18 år i stedet for det indkomstafhængige almindelige børnetilskud. Ved reformen indsnævredes afstanden mellem marginalskattesatserne, hvilket reducerede tilskyndelsen til at foretage skattebetingede dispositioner udelukkende begrundet i forskellige marginalskattesatser.

Samlet set gennemførtes med 1987-reformen således proportionalbeskatning med 50 pct. af skattepligtig indkomst hos personer, selskaber, fonde og foreninger, og negativ nettokapitalindkomst fik en skatteværdi ligeledes på 50 pct. Af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst over visse grænser betaltes ekstra 6 pct./12 pct.

Reformen indfasedes med 5-årige overgangsregler for stor negativ nettokapitalindkomst og store ligningsmæssige fradrag samt for stor positiv nettokapitalindkomst (over 60.000 kr.), hvor overgangsreglerne varede længere, men ophævedes i forbindelse med 1994-skatteomlægningen.

 

1994-skatteomlægningen

Der indførtes et arbejdsmarkedsbidrag på bruttoindkomst på 5 pct. stigende til 8 pct. fra og med 1997.

Samtidig bortfald af det hidtidige AUD-bidrag Samtidig med skatteomlægningen blev sociale pensioner og kontanthjælp bruttoficeret, dvs. hidtil skattefri eller delvist skattefri ydelser blev forhøjet og gjort skattepligtige. Herved blev de sociale pensioner umiddelbart sammenlignelig med andre indkomster og fik del i skattereduktionerne i indfasningsperioden. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af overførselsindkomster, men ydelserne tilpassedes svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidragene.

Der indførtes en bundskat på 14,5 pct. faldende til 8 pct. i 1998 på basis af skattepligtig indkomst til afløsning af den hidtidige 22 pct.skat på samme grundlag.

Den hidtidige 6 pct.skat for indkomst over ca. 170.000 kr. udfasedes, og positiv nettokapitalindkomst udgik af grundlaget. Positiv nettokapitalindkomst indgik fortsat i grundlaget for topskatten, dog kun med den del der oversteg 20.000 kr. (ægtepar 40.000 kr.).

Kapitalindkomst - også negativ - indgik i grundlaget for den ny mellemskat på 6 pct. Herved bevaredes værdien af rentefradraget, selv om bundskatten blev reduceret.

Det skrå skatteloft sænkedes gradvist til 58 pct.

Lejeværdisatserne for ejerboliger nedsattes, og der indførtes adgang til kontantlån og mulighed for konvertering af gamle kontantlån uden at miste fradrag for kurstab.

Der gennemførtes en sammenhængende udbytte- og aktieavancebeskatning, skærpet ejendomsavancebeskatning og beskatning af goodwill. Beskatningen af en række frynsegoder, herunder fri bil, effektiviseredes og skærpedes, og der blev grebet ind overfor en række skattebetingede arrangementer.

Miljøhensynet udmøntedes ved en større anvendelse af afgifter. Fuldt gennemført beløb de grønne afgifter sig til i alt ca. 12 mia. kr. på tre hovedområder - trafik, energi og vand. Provenuet medgik til finansiering af reduktion af indkomstskatten.

Omlægningen var underfinansieret i 1994 med 4 - 5 mia. kr. som led i "kick-starten" af økonomien.

 

1999-skattejusteringen (Pinsepakken)

1999-skattejusteringen fulgte strukturelt sporene fra 1994-omlægningen med skattelettelser til de laveste indkomster, højere mellemskattegrænse, sænkning af skattesatserne på lønindkomst, højere skatteloft, forhøjelse af en række grønne afgifter og reduktion af rentefradragets skatteværdi til kommuneskatteniveau.

Justeringen gennemførtes gradvist i løbet af 1999 - 2002, dog med særlige overgangsordninger indtil 2006 for store renteudgifter og store ligningsmæssige fradrag.

• Den statslige bundskat sænkedes gradvis fra 8 pct. til 5½ pct. i 2002.
• Det skrå skatteloft hævedes fra 58 til 59 pct. med virkning fra og med 1999.
• Grænsen for mellemskatten forhøjedes over 4 år ekstraordinært med 8.000 kr. årligt.
• Den midlertidige pensionsopsparing til ATP på 1 pct. blev fra 1999 permanent med ens pensionstilskrivning uafhængig af indbetaling. Værdien af rentefradraget sænkedes gradvist fra typisk 46 pct. i 1998 til ca. 33 pct. fra og med 2001 i en kommune med gennemsnitlige kommunale skatter.
• Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag reduceredes fra ca. 40 pct. til ca. 33 pct. i en gennemsnitskommune fra og med 2002.
• Overgangsregler for personer med renteudgifter over 20 pct. af personlig indkomst og for personer med store ligningsmæssige fradrag (over 40.000 kr.) frem til 2006.
• Bundfradraget for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget ophævedes fra og med 1999.
• Indbetalinger til kapitalpensionsopsparing kan ikke fratrækkes i topskattegrundlaget fra og med 1999.
• Beskatning af lejeværdi og standardfradrag af ejerboliger erstattedes fra 2000 af en kommunal ejendomsværdiskat på 10 promille/30 promille med nedslag for boligejere, der har erhvervet bolig senest 1. juli 1998 og indkomstafhængige nedslag for pensionister.
• Den skattepligtige værdi af firmabil forhøjedes.
• Grønne afgifter på fyringsolie, naturgas, kul, el og benzin forhøjedes.
• Beskatningen af afkast af pensionsordninger blev moderniseret og tilpasset et samfund med lav rente og lav inflation. Realrenteafgiften omlagdes til en fast kapitalafkastskat på 26 pct. på et bredere grundlag og med et lagerprincip. Der indførtes skat på 5 pct. af aktieafkast i pensionssektoren.

 

Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakke 1.0

Lavere skat på arbejdsindkomst 2004-2007

• Forhøjelse af mellemskattegrænsen med 12.000 kr. årligt i 2004-2007
• Indførelse af et beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct., maks. 5.800 kr. stigende til 6.800kr.
• Udover nedsættelse af skatten på arbejde indeholdt skatteaftalen yderligere to elementer:
     - En mekanisme, der forhindrer staten i at opnå et øget afgiftsprovenu fra ekstraordinært stigende bilpriser.
     - Et rammebeløb på 1 mia. kr. til forbedringer for bl.a. folkepensionister med lav indkomst - "Ældrecheck" - samt andre initiativer på social- og sundhedsområdet.

Forårspakke 1.0 2004 - fremrykning af Lavere skat på arbejdsindkomst

• SP-bidraget suspenderes i 2004 og 2005.
• Lavere skat på arbejde, der skulle indfases gradvist fra i år og frem til 2007, indfases i stedet fuldt ud allerede i 2004.
• "Ældrecheck" til pensionister uden indkomst ud over grundpensionen og tillægget skulle indfases fra 2004 og frem til 2007. Også denne indfases fuldt ud i 2004.

 

Lavere skat på arbejde

Lavere skat på arbejde 2008 og 2009

• Højere personfradrag og beskæftigelsesfradrag fra 2008:
     - En forhøjelse af personfradraget 500 kr. fra 40.500 kr. til 41.000 kr.
     - En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 2,5 pct., maks. 7.700 kr. til 4,0 pct., maks. 12.300 kr.
• Højere personfradrag, beskæftigelsesfradrag og mellemskattegrænse fra 2009:
     - Yderlige forhøjelse af personfradraget med 500 kr. 41.500 kr.
     - Yderlige forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 4,25 pct., maks. 13.100 kr.
     - Mellemskattegrænsen forhøjes ekstraordinært så den fra og med 2009 svarer til topskattegrænsen.
• Aftale om uændret antal topskatteydere (Evt. ekstraregulering fra 2010).