Skatteministeriet

Pressemeddelelser

Pressemeddelelser fra Skatteministeriet.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Pressemeddelelser

Pressemeddelelse 20. juni 2018

Skatter og afgifter lempet med knap 23½ mia. kr. siden regeringsskiftet i 2015

Skattetryk Siden regeringsskiftet i 2015 er skatter og afgifter blevet lempet ad flere omgange. Det betyder, at borgere og virksomheder slipper knap 23,5 mia. kr. billigere i skat frem mod 2025. Vi er i væsentligt omfang lykkedes med at gøre det billigere at være dansker og billigere at drive virksomhed, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Pressemeddelelse 13. juni 2018

Danmarks skattetryk er faldet

Skatteøkonomi Det danske skattetryk er faldet de seneste 3-4 år og ventes at falde yderligere i de kommende år. Det viser tal fra den kommende publikation Skatteøkonomisk Redegørelse 2018. Målet om et lavere skattetryk er en hjørnesten i regeringens skattepolitik, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Pressemeddelelse 12. juni 2018

Grænsehandlen falder: Danskerne henter færre øl, sodavand og slikposer på den anden side af grænsen

Grænsehandel Danskernes grænsehandel med nydelsesmidler er næsten halveret siden starten af 00’erne. Og den årlige grænsehandel med nydelsesmidler er faldet fra 1.200 kr. til 600 kr. per dansker. Det fremgår af Skatteministeriets årlige publikation Skatteøkonomisk Redegørelse 2018. Med Erhvervs- og iværksætterinitiativerne fra november 2017 ventes grænsehandlen at falde yderligere i de kommende år. Skatteministeren glæder sig over udviklingen.

Pressemeddelelse 31. maj 2018

Ny retssikkerhedspakke skal sikre borgerne en hurtigere vej gennem klagesystemet

Klagebehandling Vejen gennem klagesystemet på skatteområdet er for kringlet, og borgerne venter lang tid på at få afgjort deres klagesager. Med en ambition om at få sagsbehandlingstiden for de helt borgernære sager ned på 12 måneder præsenterer skatteminister Karsten Lauritzen nu sin fjerde retssikkerhedspakke.

Pressemeddelelse 26. maj 2018

Regeringen forlænger frist for at klage over skatterabat til seniorer

Seniornedslag Nogle ældre kan være ramt af forkerte indberetninger fra deres arbejdsgiver, så de ikke kan få en skatterabat. En kort klagefrist forhindrer, at fejlen rettes. Derfor får denne gruppe seniorer nu en ny mulighed for at klage over afgørelsen. Kun rimeligt, fastslår skatteminister Karsten Lauritzen og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Pressemeddelelse 23. maj 2018

Skattemyndighederne stævner udbyttesvindlere for milliardbeløb

Ministeren De danske skattemyndigheder er i gang med at anlægge civilretlige sager mod bl.a. udenlandske pensionsplaner og andre professionelle aktører i den såkaldte udbyttesag. I den kommende tid vil skattemyndighederne anlægge sager, som samlet set vurderes at løbe op i ca. 11 mia. kr.

Pressemeddelelse 23. maj 2018

Doorstep om fremskridt i udbyttesagen

Ministeren Skatteminister Karsten Lauritzen vil onsdag kl. 11:30 i Skatteministeriet orientere om fremskridt i sagen om formodet svindel med refusion af udbytteskat.

Pressemeddelelse 17. maj 2018

Skattemyndighederne indgår historisk samarbejdsaftale med Airbnb

Deleøkonomi De danske skattemyndigheder har netop indgået en samarbejdsaftale med Airbnb om automatisk indberetning af Airbnb-brugeres lejeindtægter til skattevæsenet. Samarbejdsaftalen er en opfølgning på den politiske aftale om bl.a. bedre skattevilkår for udlejning af bolig gennem deleøkonomiske platforme, som et bredt politisk flertal indgik i tirsdags. En historisk aftale med den største spiller på markedet, siger Karsten Lauritzen.

Pressemeddelelse 15. maj 2018

Bred enighed om mere attraktive skattevilkår og styr på skattebetalingen i deleøkonomien

Deleøkonomi Regeringen er sammen med et bredt flertal enige om at lempe skattevilkårene for udlejning af sommerhus, helårsbolig, bil og båd. Som led i en samlet deleøkonomisk strategi er lempelserne betinget af, at udlejningen sker gennem deleøkonomiske platforme eller udlejningsbureauer, der indberetter lejeindtægterne til myndighederne. Vigtigt, at deleøkonomien og korrekt skattebetaling går hånd i hånd, siger skatteminister.

Pressemeddelelse 9. maj 2018

Nye ejendomsvurderinger udsendes i etaper i løbet af 2019

Ejendomsvurdering Skatteminister Karsten Lauritzen har i dag orienteret forligspartierne bag de nye ejendomsvurderinger om, at der lægges op til at udsende de nye vurderinger i etaper. De første boligejere vil få deres vurdering i 2. kvartal 2019. Modellen har ikke betydning for de nye boligskatteregler, som helt efter planen træder i kraft i 2021.

Pressemeddelelse 2. maj 2018

Trods ny brændstofmodel: Regeringen sikrer fortsat lav registreringsafgift

En ny testmetode fra EU til måling af bilers brændstofforbrug vil give et mere retvisende billede af brændstofforbruget. Uden en lovændring vil overgangen til den nye testmetode dog føre til væsentlige og utilsigtede stigninger i registrerings- og ejerafgiften. Et nyt lovforslag fra skatteminister Karsten Lauritzen skal forhindre, at regningen ender hos forbrugerne.

Pressemeddelelse 30. april 2018

Flertal fordobler grænsen for indskud på børneopsparinger

Beløbsgrænser Regeringen og Dansk Folkeparti har nu vedtaget at fordoble beløbet, der kan indsættes på en børneopsparing, fra 3.000 kr. til 6.000 kr. om året. Nu får forældre bedre mulighed for at give deres børn et godt rygstød ud i voksenlivet, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Pressemeddelelse 26. april 2018

Ny pulje på 100 mio. kr. skal fremme brugen af overskudsvarme

Energiafgifter Som en del af regeringens energiudspil skal en ny pulje på 100 mio. kr. gøre det mere attraktivt for virksomhederne at udnytte deres overskudsvarme. Samtidig skal de nuværende afgifter ensrettes og bureaukratiet mindskes. Det kan give meget store forenklinger og skal sikre bedre udnyttelse af overskudsvarmen, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Pressemeddelelse 26. april 2018

Energiudspil: Regeringen vil lempe energiafgifter med godt 3,5 mia. kr.

Energiafgifter Regeringens energiudspil, der netop er blevet præsenteret, indeholder afgiftslempelser for samlet set godt 3,5 mia. kr., når lempelserne er fuldt indfaset. Det vil fremme den grønne omstilling og sænke de høje udgifter til el i danske husholdninger og virksomheder.

Pressemeddelelse 25. april 2018

Regeringen vil sætte elvarmeafgiften yderligere ned

Energiafgifter Som en del af det kommende energiudspil foreslår regeringen at lempe elvarmeafgiften med yderligere 15 øre pr. kWh. Det vil fremme den grønne omstilling og føre til en lettelse på elregningen. Lavere afgift på grøn strøm er sund fornuft, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Pressemeddelelse 20. april 2018

Regeringen sender 20 mio. kr. og eksperthjælp til opbygning af skattesystemer i udviklingslande

Ministeren Skatteminister Karsten Lauritzen og udviklingsminister Ulla Tørnæs underskriver i dag to nye aftaler med Den Internationale Valutafond (IMF). Med aftalerne sender Danmark 20 mio. kr. og ekspertbistand fra de danske skattemyndigheder til IMF’s arbejde med opbygning af skatteadministrationer i udviklingslande. Aftalerne er en opfølgning på ministrenes fælles rejse til Ghana i januar 2018.

Pressemeddelelse 17. april 2018

Danskerne betaler den højeste elafgift i Europa

Energiafgifter Elafgiften i Danmark er højere end i alle andre EU-lande. Afgiften bidrager ikke i samme grad som tidligere til at fremme den grønne omstilling, og en lempelse vil i vidt omfang finansiere sig selv. Det viser ny analyse fra Skatteministeriet. Den grønne omstilling kan gøres smartere og billigere, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Pressemeddelelse 13. april 2018

Herning og Aarhus får nye skatteuddannelser i 2019

Skatteforvaltningen 2021 Fra september 2019 slår VIA University College i Herning dørene op til den nye professionsbachelor i skat. Den midtjyske by bliver dermed den tredje by sammen med København og Haderslev, hvor man kan uddanne sig til en karriere inden for skattevæsenet. Udover professionsbacheloren oprettes der også en diplomuddannelse i skat i både Herning og Aarhus.

Pressemeddelelse 3. april 2018

Skatteminister: Kun rimeligt, at Uber-chauffører nu får en ekstraregning

Ministeren En ny gennemgang fra SKAT viser, at 99 procent ud af 1.200 Uber-chauffører har undladt at indberette indtægter fra kørslen. Regeringen byder digitale tjenester velkommen i Danmark, men der skal naturligvis svares den rigtige skat, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Pressemeddelelse 28. marts 2018

Skatteminister vil ruste skattesystemet til fremtidens arbejdsmarked

Ministeren Flere og flere danskere arbejder som freelancere eller udbyder deres arbejdskraft gennem fx appbaserede tjenester med rengøring, børnepasning eller havearbejde. Det kan give udfordringer med betalingen af den rigtige moms og skat. Nu vil skatteministeren have Skattelovrådet til at undersøge området og komme med konkrete anbefalinger til forenklinger.

Pressekontakt:
Er du journalist, og har du spørgsmål til Skatteministeriet? Kontakt Skatteministeriets pressefunktion:

tlf. 72 22 23 24
e-mail: presse@skm.dk


Øvrig kontakt:
Se, hvordan du som borger eller virksomhed kan kontakte Skatteministeriet og styrelser under Skatteministeriet.