Skatteministeriet
Mennesker Byen 1
Pressemeddelelse 6. december 2019

Gældsstyrelsen inddriver rekordhøjt beløb af danskernes gæld

Gæld Gældsstyrelsen har pr. 1. november 2019 inddrevet ca. 7,3 milliarder kroner af borgere og virksomheders gæld til det offentlige. Det er ca. 1 mia. kr. mere end på samme tidspunkt i 2018, ligesom det er 200 millioner kroner mere, end der blev inddrevet hele sidste år.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Gældsstyrelsen inddriver rekordhøjt beløb af danskernes gæld

Den danske gældsinddrivelse bliver løbende mere effektiv. Igen i år er Gældsstyrelsen i gang med at inddrive en større del af danskernes gæld end tidligere. 1. november havde Gældsstyrelsen inddrevet ca. 7,3 mia. kroner. Det er 1 mia. kr. mere end samme tid sidste år og 200 mio. kr. mere end provenuet for hele 2018. Dermed har Gældsstyrelsen, allerede to måneder før årets udgang, slået den inddrivelsesrekord, styrelsen satte sidste år.

”Det er en kæmpe opgave at få gældsinddrivelsen op i gear. Det kommer til at tage flere år og kræve svære politiske beslutninger. Men det er utrolig positivt, at den nye Gældsstyrelse hele tiden bliver bedre til at inddrive den gæld som borgere og virksomheder har til det offentlige. En af nøglerne til at genvinde danskernes tillid er, at vi får gældsområdet genoprettet, så folk fremadrettet betaler det, de skylder”, siger skatteminister Morten Bødskov.

Gældsstyrelsen har for nyligt igangsat den største rykkerindsats i nyere tid rettet mod de mere end 1 million borgere og virksomheder, der skylder det offentlige penge. Over 400.000 rykkerbreve – der vedrører gæld for i alt ca. 58 mia. kr. – bliver i denne omgang sendt ud. Første del af indsatsen indeholdt ca. 74.000 breve, og indtil videre har den indsats alene hevet ca. 170 millioner kr. hjem til statskassen og gjort næsten 10.000 borgere eller virksomheder helt gældfri.

Gældsstyrelsen har desuden haft succes med at tilbageholde dele af skyldneres løn og modregne flere hundrede tusinde skyldneres gæld i udbetalingen af overskydende skat. Samtidigt har en systematisk og tidlig indsats over for virksomheder med høj gæld betydet, at Gældsstyrelsen har været i stand til at inddrive flere penge, inden virksomhederne går konkurs.

Da alle offentlige kreditorer endnu ikke er tilkoblet det nye gældsinddrivelsessystem, PSRM, er potentialet for at øge inddrivelsesprovenuet langt fra nået. Opgaven med at tilkoble kreditorerne fortsætter igennem hele 2020 og 2021.

Læs mere om Gælddstyrelsens rekordhøje inddrivelseprovenu her.