Skatteministeriet
Fly I Lufthavnen
4. oktober 2018

Regeringen klar med stærkere værn mod skatteundgåelse

Skatteberegning Skatteminister Karsten Lauritzen har i forbindelse med Folketingets åbning fremsat et lovforslag, som skal gøre dansk lovgivning mere robust over for skatteundgåelse og skatteplanlægning via såkaldte trusts. Det sker på baggrund af en netop offentliggjort rapport fra Skattelovrådet

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Regeringen klar med stærkere værn mod skatteundgåelse

En ny rapport fra det såkaldte Skattelovråd anbefaler, at der gennemføres en række stramninger af skattelovgivningen for at sikre, at udenlandske trusts ikke benyttes til skatteundgåelse i Danmark.

På den baggrund har skatteminister Karsten Lauritzen i forbindelse med Folketingets åbning præsenteret et lovforslag, som implementerer rådets anbefalinger. Ændringerne gælder fra lovforslagets fremsættelse, såfremt det vedtages.

”Skattelovrådet er kommet med en række anbefalinger, og dem følger vi selvfølgelig op på. Lovforslaget ligger helt i tråd med den aftale, som et samlet Folketing indgik sidste år, hvor der var enighed om, at der skal sættes effektivt ind over for skatteundgåelse. I det her tilfælde handler det om at sikre, at danske lovgivning er tilstrækkelig robust, så trusts ikke bruges til skatteundgåelse”, siger skatteministeren.

Skattelovrådet blev nedsat i forbindelse med skatteministerens Retssikkerhedspakke II. Rådet fik til opgave at se udvalgte emner på skatteområdet efter i sømmene. Som deres første opgave har Skattelovrådet undersøgt, om de danske regler er tilstrækkeligt robuste til at forhindre skatteunddragelse ved brug af skattely.

I marts 2018 præsenterede Skattelovrådet de to første rapporter. Den overordnede konklusion var, at dansk lovgivning er godt rustet mod skatteunddragelse.

LÆS OGSÅ Skattelovråd: Dansk lovgivning er godt rustet mod skatteunddragelse

Nu offentliggøres den tredje rapport, som indeholder en analyse vedrørende reglerne for såkaldte trusts. Trusts er en særlig konstruktion, der ikke kendes i Danmark, men som benyttes i en række andre lande.

Rapporten viser overordnet, at når det gælder trusts, der administreres i udlandet, er der risiko for, at de bruges til skattespekulation og skatteundgåelse. Rådet anbefaler derfor, at der bør foretages en række justeringer i de gældende regler for at gøre reglerne mere robuste ift. at undgå fremtidig skatteundgåelse. Det handler blandt andet om at gøre det mere klart, hvornår der skal betales skat i Danmark, samt sikre, at dansk administrerede trusts ikke misbruges til at undgå beskatning både i Danmark og i udlandet, jf. boks 1.

Allerede i 2015 blev der indført regler om beskatning af stifteren af trusts for at skabe et bedre værn mod skatteundgåelse. Det var et skridt i den rigtige retning, men Skattelovrådet har i forbindelse med sit arbejde identificeret en række områder, hvor de eksisterende regler bør justeres yderligere for at blive endnu mere robuste.

Læs Skattelovrådets rapport om trusts her.

Om trusts
En trust er ikke et begreb, der anerkendes i den danske lovgivning, men udspringer af engelsk ret. Trusten eksisterer i dag i en lang række Common Law-lande rundt omkring i verden, herunder i de tidligere britiske kolonier, USA, Canada m.fl. En trust er kendetegnet ved, at en person (stifteren) overfører aktiver til en anden person (trustee), idet stifteren instruerer trustee om at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere begunstigede. Trustee har ejendomsretten til at råde over de overførte aktiver, og de begunstigede har den økonomiske ejendomsret.

 

Boks 1. Lovforslag

Med afsæt i rapporten har regeringen fremsat et lovforslag om trusts, som indeholder følgende elementer:

  • Klar hjemmel til beskatning af trusts, der administreres fra Danmark.
  • Nye regler til at imødegå de situationer, hvor en trust kvalificeres forskelligt i Danmark og et andet land
  • Beskatning af båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer
  • Udvidelse af værnsregel om beskatning ved stiftelse af trusts
  • Transaktioner med trusts omfattes af armslængdeprincippet

 Lovforslaget sendes samtidig i ekstern høring. Lovforslaget har virkning fra fremsættelsen af lovforslaget.