Skatteministeriet
Penge Danske Moenter
Pressemeddelelse 17. december 2018

Ekstraordinær afskrivning af gældsposter – hvad er op og ned?

Afskrivninger Et stort antal danskere modtager i disse dage brev om, at Gældsstyrelsen har afskrevet gældsposter til det offentlige. Det har givet anledning til en række misforståelser om, hvorfor afskrivningen sker, hvad konsekvensen er, og hvilke principper, der ligger til grund for afskrivningerne.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Ekstraordinær afskrivning af gældsposter – hvad er op og ned?

For at genoprette en effektiv inddrivelse af danskernes gæld til det offentlige, har det været nødvendigt at rydde op efter det fejlslagne it-system, EFI.

Et af problemerne med EFI var blandt andet, at der blev inddrevet gæld ulovligt. Eksempelvis inddrivelse af gæld, som var forældet, og som de pågældende borgere eller virksomheder således reelt ikke længere skyldte, selvom de tidligere havde skyldt gælden.

Som led i genopretningen blev det kortlagt, at der var tvivl om retskraften (gyldigheden) af en stor del af de millioner af gældsposter, som danskerne skyldte det offentlige. Disse gældsposter kan ikke lovligt inddrives, før tvivlen er afklaret. Årsagen til usikkerheden om gældsposternes gyldighed udspringer af problemerne ifm. implementeringen af EFI og generel dårlig datakvalitet af gældsposterne.

Dette ville kræve en manuel gennemgang af hver enkelt gældspost. En sådan manuel gennemgang ville være så omfattende, at den reelt ikke kunne håndteres administrativt eller organisatorisk. Omkostningen herved ville desuden langt overstige værdien af gældsposterne. I forbindelse med den politiske drøftelse blev det således vurderet, at gennemgangen ville kræve 12.000 årsværk svarende til sagsbehandlingsudgifter på ca. 7 mia. kr.

Det var baggrunden for, at et enigt Folketing i juni 2017 indgik Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse.

Hvorfor får borgerne breve om gæld nu?

Som en del af aftalen blev det besluttet at afskrive en mindre del af den gæld, hvor der var tvivl om retskraften, og som det derfor ”ikke kan betale sig at inddrive”, fordi omkostningerne hermed overstiger gældens værdi.

Når danskerne i brevet fra Gældsstyrelsen har fået at vide, at de fik afskrevet hele eller dele af deres gæld til det offentlige, er der således tale om, at der har været tvivl om, hvorvidt de pågældende danskere fortsat havde gæld til det offentlige – forstået på den måde, at der har været tvivl om, hvorvidt deres gæld var retskraftig og dermed lovligt kan inddrives. Baggrunden for brevet er at sikre, at den enkelte borger oplyses om, at der sker ændringer i deres sag og samlede gæld til det offentlige.

Flere almindelige danskere har i offentligheden ytret ønske om at betale den gæld, hvor der er tvivl om retskraften. Dette er i udgangspunktet ikke muligt, da der som nævnt netop er tvivl om, hvorvidt de pågældende fortsat ville have gæld til det offentlige, eller om gældsposten eksempelvis er forældet.

Det vil således være ulovligt, hvis Gældsstyrelsen opkræver betaling for en gældspost, der er forældet eller på anden vis ikke er retskraftig.

Hvem får afskrevet gæld og hvor meget?

Som en del af den politiske aftale afskriver Gældsstyrelsen primært gældsposter med relativt lav værdi, og hvor skyldneren har lav eller ingen betalingsevne. Der vil dog være undtagelser, da der er lagt en række objektive kriterier til grund for afskrivningen.

En skyldner kan maksimalt få afskrevet sin fulde gæld op til 50.000 kr. Har en skyldner, som lever op til kriterierne for afskrivning, gæld for mere end 50.000 kr., kan skyldneren derudover maksimalt få afskrevet 50 pct. af gælden.

Faktaboks: Kriterier for ekstraordinær afskrivning af gæld

  • Gældsposter indsendt senest den 19. november 2015, hvor der er tvivl om deres retskraft. Renter og gebyrer, der er relateret til de pågældende gældsposter, medtages, selv om de er indsendt efter den 19. november 2015.

  • Gældsposter under 1.000 kr.

  • Gældsposter mellem 1.000 kr. og 7.500 kr., hvis skyldneren er en fysisk person med en skattepligtig årsindkomst under 200.000 kr.

  • Ingen gældsposter over 7.500 kr. – uanset skyldnerens indkomst.

  • Ingen gældsposter, hvor en afskrivning kan støde retsfølelsen, fx politibøder, sagsomkostninger fra straffesager og skattebøder.

Hvor meget mister det offentlige?

Det ville have været dyrere at opkræve gælden end at afskrive den. Derfor er der ikke tale om et samlet tab for de offentlige kasser sammenlignet med, hvis man havde forsøgt at inddrive gælden.

Samtidig er værdien af de gældsposter, der er blevet afskrevet, væsentligt lavere, end den pålydende værdi. Selv om gældsposterne numerisk summerer op i omkring 5,8 mia. kr., er gælden reelt kun 1 mia. kr. værd. Samlet set er der således tale om et tab for det offentlige på godt 1 mia. kr. Dette skal ses i forhold til, at gennemgangen af gældsposterne – forud for inddrivelsen af dem – ville kræve 12.000 årsværk svarende til sagsbehandlingsudgifter på ca. 7 mia. kr.

Læs mere om gældens såkaldte kursværdi her.

Den afskrevne gæld tilhører særligt personer med lav indkomst

Det er særligt personer med lav indkomst, der får afskrevet gæld. Således er ca. 92 pct. af den gæld, der afskrives, gæld hos personer med en skattepligtig indkomst under 200.000 kr., jf. figur 1.

ExplainerGaeld_figur1

Myndighederne er afskåret ved lov fra at inddrive gæld fra personer uden betalingsevne. Størstedelen af den ekstraordinære afskrivning vil derfor målrettes personer, der ikke har udsigt til at kunne betale deres gæld. Omkring 60 pct. af den gæld der afskrives, er således gæld, der tilhører personer uden betalingsevne.

Afskrivningen vedrører især personer, som er på dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge, samt førtids- og folkepensionister og personer med manglende joboplysninger, jf. figur 2. Personer med lønindkomst udgør 37 pct. af skyldnerne, mens andelen af den afskrevne gæld, der vedrører denne gruppe, udgør 22 pct. Omvendt udgør skyldnere på dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge 21 pct. af skyldnerne, men tegner sig for 30 pct. af den afskrevne gæld. Tilsvarende udgør førtids- og folkepensionisterne 13 pct. af skyldnerne, mens deres andel af den afskrevne gæld udgør 18 pct.

ExplainerGaeld_figur2

Langt de fleste gældsposter, der afskrives, har lav værdi

Ca. 93 pct. af de gældsposter, der afskrives, har en nominel værdi mindre end 2.000 kr. og tegner sig for ca. halvdelen af værdien af den gæld, der afskrives. Alene gældsposter med en nominel værdi under 500 kr. udgør ca. 74 pct. af de gældsposter, der afskrives, og tegner sig for ca. 15 pct. af den gæld, der afskrives. Kun omkring 7 pct. af gældsposterne er mellem 2.000 og 7.500 kr. og gældsposter over 7.500 kr. afskrives ikke, jf. figur 3.

Af de afskrevne gældsposter udgør opkrævnings- og inddrivelsesrenter og andre underfordringer knap 8 mio. i antal til en nominel værdi af ca. 2,0 mia. kr. og en kursværdi på ca. 0,4 mia. kr.

ExplainerGaeld_figur3

Hovedparten af skyldnerne skylder stadig størstedelen af deres gæld

Ud af de ca. 485.000 personlige skyldnere, der får afskrevet gæld, er det kun ca. 13 pct., der får afskrevet hele deres gæld til det offentlige. 72 pct. får afskrevet mindre end 25 pct. af deres samlede gæld, jf. figur 4. 

Blandt de ca. 60.000 skyldnere, der får afskrevet hele deres gæld, har ca. 2/3 en skattepligtig årsindkomst under 200.000 kr., mens den 1/3, der har en skattepligtig årsindkomst over 200.000 kr., i gennemsnit kun får afskrevet 205 kr.

ExplainerGaeld_figur4