Skatteministeriet
Mennesker Byen 1
Pressemeddelelse 19. december 2018

40.000 færre skal betale topskat i 2019

Ministeren Antallet af topskatteydere ventes at falde med ca. 40.000 personer fra 2017 til 2019. Dermed vil der være ca. 460.000 topskatteydere i det nye år. Skatteminister Karsten Lauritzen glæder sig over, at færre lønmodtagere kommer til at betale topskat.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
40.000 færre skal betale topskat i 2019

Antallet af personer, som betaler topskat, ventes at falde i 2019. Det viser nye tal fra Skatteministeriet.

Konkret ventes ca. 40.000 færre at betale topskat i 2019 end i 2017. I 2017 betalte ca. 500.000 topskat, mens antallet af topskatteydere ventes at falde til ca. 460.000 i 2019.

Antallet af personer, der betaler topskat, voksede i perioden fra midten af 1990’erne og frem til 2008, men har været faldende de seneste 10 år. Det skyldes bl.a., at der i Forårspakke 2.0. fra 2009 og skattereformen fra 2012 har været fokus på at reducere andelen af topskatteydere via forhøjelser af topskattegrænsen.

”Da vi trådte til i 2015, havde vi et mål om at færre danskere skulle betale topskat, fordi det grundlæggende er en skat på flid og hårdt arbejde. Vi havde i regeringen gerne set – og det tror jeg ikke er en hemmelighed for nogen –, at vi kunne belønne de danskere, der lægger rigtig mange timer på arbejdet og derfor betaler topskat, endnu mere. Men jeg er trods alt glad for, at det i 2012 lykkedes alle de blå partier at lægge arm med den daværende SF-skatteminister, som vi i dag ser resultaterne af – nemlig at mere end 40.000 færre danskere næste år slipper for topskatten”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

De nye tal viser også, at det i 2019 vil være knap hver femte fuldtidsbeskæftigede lønmodtager, som skal betale topskatten på 15 pct. For 10 år siden, før Forårspakke 2.0 og 2012-skattereformen, betalte mere end 40 pct. af de fuldtidsbeskæftigede topskat.

Læs Aktuelle Skattetal her