Skatteministeriet
Biler I Koe
29. april 2015

Fritagelsen for el- og brintbiler foreslås forlænget

Regeringen vil søge tilslutning til at forlænge afgiftsfritagelsen for el- og brintbiler med et år frem til udgangen af 2016. Det sker for at skabe arbejdsro om udarbejdelsen af stabile rammevilkår for afgiften på el- og brintbiler.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Fritagelsen for el- og brintbiler foreslås forlænget

Den nuværende afgiftsfritagelse for elbiler udløber ved udgangen af 2015. Derfor har både elbilbranchen og bilkøbere efterspurgt en afklaring på afgiftsområdet for el- og brintbiler.

Uden en ny aftale for afgifterne på området ville el- og brintbiler fra den ene dag til den anden være omfattet af de almindelige regler i registreringsafgiften og i de løbende bilafgifter. Det ville for nogle biler svare til en pludselig afgiftsstigning fra 0 til 180 pct.

"Vi ønsker en solid og rimelig model for indfasning af el- og brintbiler i de generelle bilafgifter, som der samtidig skal være bred politisk opbakning om. Det er både i elbilbranchens og forbrugernes interesse" siger skatteminister Benny Engelbrecht.

Ved at forlænge afgiftsfritagelsen på el- og brintbiler med et år vil regeringen sikre, at der kommer den fornødne arbejdsro til at udarbejde stabile og fremsynede rammevilkår for afgiften på el- og brintbiler. 

"Fra regeringens side er vi interesserede i, at den danske bilpark vedbliver at være en af verdens grønneste. Det gør vi ved at sikre afgiftsfratagelsen af el- og brintbiler godt og vel halvandet år mere. Derefter ser jeg frem til, at vi har en fornuftig fremtidssikret afgiftsmodel på plads," siger skatteminister Benny Engelbrecht.

"Forlængelsen på et år giver den fornødne arbejdsro til at udarbejde stabile og fremsynede rammevilkår for afgiften på el- og brintbiler." 

Ud over forlængelsen af afgiftsfritagelsen på el- og brintbiler vil regeringen forlænge godtgørelsen af elafgiften på el forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler.

Skatteministeriets beregninger viser, at den forlængede afgiftsfritagelse vil indebære et umiddelbart mindreprovenu på 550 mio. kr. (450 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd). Tallet er dog forbundet med usikkerhed og vil være afhængigt af udviklingen i salget af elbiler.

Finansieringen af den forlængede afgiftsfritagelse bliver en del af regeringens Finanslovsforslag for 2016.