Skatteministeriet
SKAT Skilt
Pressemeddelelse 22. maj 2014

Morten Østergaard: Ny placering af skattecentre fører ikke til fyringer

SKAT SKAT har netop offentliggjort, at man frem mod 2020 samler skatteopgaven i 20 skattecentre fordelt over hele landet. Skatteministeren understreger, at beslutningen ikke vil føre til nye afskedigelser.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Morten Østergaard: Ny placering af skattecentre fører ikke til fyringer

SKAT har netop offentliggjort, at man fremover samler skatteopgaven i 20 skattecentre. Den nye lokalisering vil berøre omkring 1.100 medarbejdere, som i fremtiden vil få en ny arbejdsadresse.

Lokaliseringsplanen handler imidlertid alene om at samle adresser og vil ikke føre til nyt afskedigelser i SKAT. Det understreger skatteminister Morten Østergaard, der har haft som klar forudsætning for beslutningen om at samle skatteopgaven på de 20 nye hovedadresser, at lokaliseringsplanen ikke indebærer nye afskedigelser i SKAT.

"Det er vigtigt at få slået fast, at det her ikke fører til afskedigelser. Vi kommer ikke til at sige farvel til medarbejdere, som konsekvens af at vi samler SKAT på de 20 nye hovedadresser. Udgangspunktet er, at medarbejderne flytter med deres opgaver, eller man alternativt finder andre opgaver på de nye centre," siger Morten Østergaard.

Skatteministeren har sammen med resten af regeringen desuden lagt vægt på, at SKAT også i fremtiden skal være til stede i hele landet, og at de 20 centre blev placeret, så de tager størst muligt hensyn til både borgernes, virksomhedernes og medarbejdernes behov.

"Det har hele tiden været et kardinalpunkt for både regeringen og jeg, at SKAT fortsat skulle være til stede i alle dele af landet. Sådan har det altid været - og sådan skal det også være i fremtiden," siger skatteminister Morten Østergaard.

Skatteministeren fremhæver, at også den nye klagestyrelse på skatteområdet, Skatteankestyrelsen, vil oprette et nyt skatteankekontor i Haderslev, ligesom man fx styrker afdelingen i Silkeborg.

Læs pressemeddelelse fra SKAT