Skatteministeriet
Pressemeddelelse 15. september 2013

Skatteministeriet: Ukorrekt udlægning af telesagsforløb

BT skriver i mandagens avis, at Skatteministeriet i sagen om SKATs indhentning af teleoplysninger har forsøgt at overtale Erhvervsstyrelsen til ikke at oplyse, at indhentningen af teleoplysninger er uhjemlet, og at Skatteministeriet har omskrevet et notat fra Erhvervsstyrelsen. Dette er ikke korrekt.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skatteministeriet: Ukorrekt udlægning af telesagsforløb

Sagen om teleoplysninger drejer sig om SKATs brug af skattekontrollovens § 8 D i forbindelse med indhentning af teleoplysninger til brug for skattepligtssager.

Folketingets Skatteudvalg stillede 13. december 2011 spørgsmål til hjemlen til indhentelse af teleoplysninger i skattepligtsager (spørgsmål 188). Spørgsmålet blev besvaret af den forrige skatteminister 6. marts 2012. Et svar, som blev udarbejdet efter på forhånd at have fået en vurdering fra Kammeradvokaten, som inddrog grundlovens § 72, EMRK artikel 8, retssikkerhedsloven og persondataloven i sine overvejelser. Konklusionen var, at disse bestemmelser ikke rummer begrænsninger i skattekontrollovens § 8 D. Skattekontrollovens § 8 D etablerer således en bred hjemmel til indhentelse af oplysninger fra teleselskaber mv., når det har væsentlig betydning for skatteligningen.

Herefter blev spørgsmålet om SKATs hjemler drøftet på et møde mellem SKAT/Skatteministeriet og Erhvervsstyrelsen (tidligere Telestyrelsen) i foråret 2012. Skatteministeriet og SKAT orienterede om, hvilke teleoplysninger der kunne være relevante i en kontrolsituation, og at Skatteministeriet vurderede, at oplysningerne kunne indhentes med hjemmel i skattekontrollovens § 8 D.

Skatteministeriet og SKATs opfattelse af mødet var, at der var enighed om, at SKAT kunne få de samme oplysninger fra teleselskaberne, som kunder har krav på i en specificeret regning. Efterfølgende har Skatteministeriet på et møde den 23. august 2013 forstået på Erhvervsstyrelsen, at deres konklusion var, at SKAT alene ville bede kunderne om oplysninger - og ikke teleselskaberne.

Hen over sommeren 2013 har en række medier sat spørgsmålstegn ved, om e-databeskyttelsesdirektivet er til hinder for, at SKAT må indhente kontroloplysninger efter skattekontrolloven.

E-databeskyttelsesdirektivet hører under Erhvervsstyrelsen, og Skatteministeriet kontaktede derfor Erhvervsstyrelsen den 20. august 2013 med henblik på at drøfte de hjemmelsmæssige udfordringer.

Mødet blev holdt hos Erhvervsstyrelsen den 23. august 2013, hvor Erhvervsstyrelsen og Skatteministeriet redegjorde for de forskellige fortolkninger af egne regelsæt. Der kunne imidlertid ikke opnås enighed om rækkevidden og det indbyrdes samspil mellem regelsættende. Det blev herefter - på forslag af Erhvervsstyrelsen - aftalt at tage kontakt til EU-kommissionen for at få en nærmere afklaring. Skatteministeren orienterede Folketingets Skatteudvalg herom den 27. august 2013 (SAU Alm. del Bilag 289).

Efter at Skatteministeriet havde bedt om det pågældende møde, gjorde Erhvervsstyrelsen Skatteministeriet opmærksom på, at styrelsen var i færd med at skrive et svar til BT med en nærmere redegørelse for Erhvervsstyrelsens opfattelse af hjemlen Erhvervsstyrelsen sendte den 22. august 2013 deres udkast til svar til BT til Skatteministeriet. Udkastet blev derfor også drøftet på mødet den 23. august 2013.

Erhvervsstyrelsen sendte efter mødet et nyt udkast til svar, som Skatteministeriet efter aftale gav bemærkninger til. I tilbagemeldingen til Erhvervsstyrelsen skrev Skatteministeriet: "De rettelser, som vi foreslår, er primært begrundet i, at der ikke bør foretages vurderinger, der foregriber spørgsmål, som Kommissionens forventes at skulle tage stilling til. Endelig foreslår vi, at der ikke på nuværende detaljeret meldes ud, hvorledes evt. spørgsmål til Kommissionen formuleres. Det bør vi i fællesskab drøfte nærmere, så vi er sikre på at få belyst alle relevante aspekter."

Skatteministeriet har således ikke forsøgt at få Erhvervsstyrelsen til at opgive sine konklusioner. Den uenighed og tvivl om retstilstanden, der bestod efter mødet, var netop baggrunden for den fælles beslutning om at høre EU-kommissionen.

Tvivlen skyldes bl.a. en forskellig fortolkning af en dom fra EU-Domstolen (sag C-275/06, Promusicae). Det er Skatteministeriets vurdering, at den pågældende dom fastslår, at e-databeskyttelsesdirektivet ikke er til hinder for, at der i sager om skattekontrol kan kræves udleveret teleoplysninger, mens Erhvervsstyrelsen altså ikke er enig i denne fortolkning.

Det sker, at offentlige myndigheder er uenige om fortolkningsspørgsmål, når regler inden for forskellige ressortområder findersamtidig anvendelse. Skatteministeriet og Erhvervsstyrelsen er enige om, at en henvendelse til Kommissionen var en hensigtsmæssig måde at afklare tvivlen på.

Kammeradvokaten arbejder i øjeblikket på et udkast til spørgsmål til Kommissionen, som naturligvis skal drøftes og færdiggøres i et samarbejde mellem de involverede.

Inden mødet med Erhvervsstyrelsen tog Skatteministeriet også kontakt til Justitsministeriet, og der blev efterfølgende aftalt en drøftelse den 29. august 2013. I lyset af beslutningen om at høre EU-kommissionen, aflyste Skatteministeriet mødet og orienterede om, at man evt. ville vende tilbage m.h.p. et nyt møde på et senere tidspunkt.