Skatteministeriet
Pressemeddelelse 1. marts 2009

En historisk sænkning skaber robust skattesystem

- Skat virker. Det, vi vil have mere af, sætter vi skatten ned på. Og det, vi vil have mindre af, sætter vi skatten op på. Derfor sænker vi nu marginalskatterne på arbejdsindkomst med op til 7,5 pct.point. Det øger arbejdsudbuddet med 19.300 personer.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
En historisk sænkning skaber robust skattesystem

Samtidig kommer personer og erhverv, der forurener meget og dermed belaster miljøet meget, til at betale mere i skat og afgifter, siger skatteminister Kristian Jensen (V).

Skatten på arbejdsindkomst sættes markant ned. Allerede næste år sættes skatten på arbejdsindkomst ned med 28,5 mia. kr.

- Der er således tale om en historisk sænkning af marginalskatten. Der har ikke tidligere været indgået en skattereform med en så stor sænkning af skatten på den sidsttjente krone. Det er vigtigt, at vi får tilpasset det danske skattesystem til en stadig mere og mere globaliseret verden. Med skattereformen står vi nu med et langt mere robust skattesystem, der samtidig giver danskerne en større tilskyndelse til at arbejde, siger skatteminister Kristian Jensen (V).

Aftalen om Forårspakke 2.0 ligger i forlængelse af Forårspakken fra 2004 og aftalen om Lavere skat på arbejde fra 2007. Dermed har regeringen og DF gennemført tre markante nedsættelser af skatten på arbejde siden 2001. Det betyder, at de fleste i arbejde i løbet af perioden har fået reduceret marginalskatten på arbejdsindkomst med 6-8 pct.point.

Yderligere information:

Særlig rådgiver Peter Høyer, 3392 4445 eller 4119 1558.