Skatteministeriet
Pressemeddelelse 9. juni 2009

Skattepolitisk revolution

Det siges, at årsagen til, at der aldrig har været revolution i Danmark, er, at der er for kort tid mellem måltiderne her i landet. Hurra for de faste spisetider. Men den nye skattereform – Forårspakke 2.0 - må i så fald være noget af det nærmeste dansk velfærdspolitik kommer en revolution.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skattepolitisk revolution

Af skatteminister Kristian Jensen (V)

Forårspakken indeholder Danmarkshistoriens største lettelse af indkomstskatten. 29 mia. kr. sættes skatterne ned med. Der er tale om en meget omfattende skattereform, der sikrer Danmark både vækst og velfærd i fremtiden.

Reformen sænker skatten på arbejde for alle indkomstgrupper. Pakken er grøn og gør det meget dyrere at købe varer, som er til skade for miljø, klima og sundhed, og den øger arbejdsudbuddet med over 19.000 personer. Nøgleordene har været vækst og velfærd.

Det er værd at huske efter nogle måneder, hvor reformens hovedlinjer har været tæt på at drukne i enkelte elementer som multimedieskat, aktieavancebeskatning og energiafgifter. Det er ikke uvæsentlige forhold - og regeringen og Dansk Folkeparti har justeret reformen på baggrund af kritikken - men det afgørende ved skattereformen er, at det er lykkedes at sænke marginalskatten markant.

Når reformen er vedtaget, vil mere end 70 pct. af alle beskæftigede højst betale 42 pct. af den sidst tjente krone i skat, mens den højeste marginalskat er sænket med syv procentpoint fra 63 til 56 pct. Det er den største enkeltstående sænkning af marginalskatten, der nogensinde er gennemført i Danmark. For en typisk faglært familie med 2 børn medfører reformen, at familien efter skat har 6.500 kroner mere tilbage til sig selv allerede i 2010.

Samtidig er reformen med til at løse vores pt. største samfundsudfordring, nemlig at få flere til at arbejde mere. Selvom stigende arbejdsløshed her og nu vil ramme alt for mange, kommer verden til at se meget anderledes ud i fremtiden. Over de næste to til tre årtier vil danskere på arbejdsmarkedet udgøre en mindre og mindre del af den samlede befolkning, og det betyder, at færre og færre skal sikre velfærden til flere.

Lad mig blot give et par tal til at illustrere udfordringen. I 1946 blev der født 96.111. Nu går den årgang på pension. I 1983 blev der kun født 50.822, og nu træder denne lille årgang ind på arbejdsmarkedet. Hvis ikke vi lykkes med at få flere til at arbejde mere, kræver det ikke megen fantasi at forestille sig, at resultatet er færre timer til omsorg og hjemmepleje til ældre, færre lærere til at undervise vores børn i skolerne og færre til at skabe vækst i den private sektor.

Selvom indkomstskatterne sænkes så markant, ændrer reformen i øvrigt ikke på, at Danmark også fremover vil være et af verdens mest lige samfund. Skattereformen er nemlig skruet sammen på en måde, så Forårspakken giver os flere penge til os selv på kort sigt samtidig med at den også giver flere penge til vores fælles velfærd på længere sigt.  

Selvom skattereformen nok ikke kan kaldes en revolution i gængs forstand, så er skattereformen med til at skabe et stærkt fundament for Danmarks fremtid.