Skatteministeriet
Pressemeddelelse 4. december 2002

Så er det vedtaget: Storebæltsfradraget videreføres.

Folketinget har i dag vedtaget det lovforslage om at gøre storebæltsfradraget permanent, som Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) tidligere på året tog initiativ til.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Så er det vedtaget: Storebæltsfradraget videreføres.

Jeg er glad for, at en bred kreds af partierne i Folketinget har bakket op om lovforslaget. Forslaget mindsker på en afbalanceret og fornuftig måde de meromkostninger, der er forbundet med at arbejde på den ene side af Storebæltsforbindelsen og bo på den anden. Gennemførelsen af forslaget sikrer ro om forholdene for disse skatteydere, siger skatteministeren.

Baggrunden for beslutningen er, at det særlige fradrag for skatteydere, der pendler via Storebæltsforbindelsen, ellers ville udløbe med udgangen af 2002 ifølge den oprindelige aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Fradraget vil være med til at øge mobiliteten i Storebæltsregionen. Det betyder igen, at arbejdsmarkedet i regionen bliver mere fleksibelt til gavn for den økonomiske vækst, siger Svend Erik Hovmand.

Fradraget, der gives mod dokumentation, udgør 90 kr. pr. passage ved benyttelse af bil og 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.

Yderligere informationer: Konsulent Lene Juel Månsson, 33924792