Skatteministeriet
Pressemeddelelse 19. december 2002

Krav om momsafstemninger ophæves

Skatteministeren har besluttet at ophæve kravet om momsafstemning

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Krav om momsafstemninger ophæves

Skatteministeren har besluttet at ophæve kravet om momsafstemning. Ophævelsen er et led i regeringens kamp for regelforenklinger.

På de møder som skatteministeren og Skatteministeriets regelforenklingsenhed tidligere på året har haft med en række erhvervsorganisationer har en ophævelse af momsafstemningen været et udbredt ønske. Organisationerne mener, at afstemningen er administrativt belastende, overflødig og omkostningskrævende.

Jeg er glad for, at vi endnu engang kan ophæve overflødige regler, som påfører virksomhederne administrative omkostninger. Jeg er især tilfreds med, at vi når at ophæve reglerne, før de skulle have været udvidet til alle andre bogføringspligtige end selskaber, siger skatteminister Svend Erik Hovmand (V).

Reglerne om momsafstemninger blev indført for selskaber for regnskabsåret 2000 og skulle med virkning pr. 1. januar 2003 udvides til personligt erhvervsdrivende.

Formålet med momsafstemningen har bl.a. været at understøtte rigtigheden af skatteregnskabet. Selskaber har hidtil skullet afstemme de poster i årsregnskabet, der er beregnet moms af samt købs- og salgsmomsen, med de momsangivelser, der er sendt ind til ToldSkat. Skatteministeriet har undersøgt, om den kontrolmæssige interesse i momsafstemninger står mål med virksomhedernes omkostninger ved at udarbejde dem.

Undersøgelsen viser, at der ikke er behov for at opretholde en egentlig pligt til at udarbejde en momsafstemning. Efter indstilling fra Ligningsrådet har skatteministeren derfor besluttet at ophæve kravet om, at virksomheder skal udarbejde en momsafstemning.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressesekretær Rene Andersen, Told- og Skattestyrelsen, telefon 35 29 20 12.