Hvad er op og ned? Forstå milliardbeløbene om afskrivninger og tab af offentlig gæld

Medierne har på det seneste været fyldt med en række – meget forskellige og meget store – milliardbeløb som konklusion på, hvad der tabt eller afskrevet som følge af problemerne med det fejlslagne inddrivelsessystem EFI. Konklusioner, som der i vid udstrækning ikke har været dækning for.

I dag har samtlige partier i Folketinget besluttet at afskrive et milliardbeløb, som vil blive gennemgået nedenfor. Og modsat de seneste par måneders debat, er der denne gang rent faktisk tale om en afskrivning – et tab, som konkret kan henføres til de mangeårige problemer med EFI. Og selvom der stadig er tale om et stort beløb, er det i en anden størrelsesorden end f.eks. 60, 70, eller 80 mia. kr., som offentligheden har kunnet få indtryk af på det seneste.

Beløbet er samtidig mindre end de 14 mia. kroner, som skatteminister Karsten Lauritzen skitserede som et worst case-scenario, da han i efteråret 2015 annoncerede, at EFI ville blive lukket, bl.a. fordi det inddrev gæld ulovligt. 

Men hvad er op, og hvad er ned i tallene? Hvor mange milliarder er afskrevet, og hvad kan inddrives? Her et forsøg på en forklaring af begreberne.

Gælden til det offentlige

Danske borgere og virksomheders samlede gæld til det offentlige er i dag 98,3 mia. kr., altså små 100 mia. kr. Det samlede beløb kaldes gældens nominelle værdi. Det er alt fra små biblioteksbøder til manglende betaling af restskat og moms. Tallet har kunnet give det indtryk, at der lå 100 mia. kr., der kunne anvendes til finansiering af fx offentlige udgifter, hvis det offentlige ellers evnede at inddrive dem. Det er ikke tilfældet. Populært sagt fordi, man ikke kan ”klippe håret af en skaldet”.

Når borgere eller virksomheder får gæld sendt til inddrivelse, skyldes det i de fleste tilfælde, at de ikke har været i stand til at betale deres gæld. Mange skyldnere har så lav indkomst, at skattemyndighederne lovgivningsmæssigt er afskåret fra at inddrive gælden.

En pensionist med stor, oparbejdet gæld og lav indkomst kommer f.eks. næppe til at betale hele sin gæld tilbage. Det kan også være kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister eller personer, der er gået konkurs med en virksomhed.

Efter ønske fra bl.a. Rigsrevisionen udarbejdede Skatteministeriet i april en analyse i samarbejde med revisionsfirmaet PwC. Analysen beskriver med en ny og mere detaljeret metode, hvor meget af gælden, det offentlige kan forvente at få i statskassen. Altså hvor stor en værdi, den samlede gældsmasse på små 100 mia. kr. reelt har. Konklusionen er, at man kan forvente at få ca. 20 pct. af gælden ind. Det kaldes gældens kursværdi.

Det vil altså sige, at den samlede gæld på små 100 mia. kr. har en reel værdi af ca. 20 mia. kr. – uafhængigt af, hvor god det offentlige er til at inddrive gælden.

Selv med det mest effektive system til gældsinddrivelse ville der således fortsat være et meget stort milliardbeløb, som ikke kunne inddrives. Hvis skyldnere kommer til penge fx ved arv eller får et arbejde – og dermed får betalingsevne – vil man begynde at inddrive deres gæld.

Ny politisk aftale om afskrivning af milliardbeløb

Siden EFI-systemet blev lukket ned i september 2015 har der været gang i en massiv oprydning i millioner af gældsposter. Det har nu ført til en politisk aftale, hvor et flertal i Folketinget er enige om at afskrive en større mængde gældsposter.

De ca. 10,8 mio. gældsposter, som er modtaget før 19. november 2015, der afskrives, har en kursværdi på ca. 1 mia. kr. – altså hvad statskassen realistisk set ville kunne have fået ind på fordringerne. Eller sagt med andre ord: Ud af de ca. 20 mia. kr., som danskernes gæld til det offentlige er værd, har Folketinget besluttet endegyldigt at afskrive ca. 1 mia. kr. af dem.

Hvis man gør tallet op i nominel værdi – altså uden hensyntagen til, at skyldnerne reelt ikke kan betale hele beløbet – svarer den ene milliard til en afskrivning på 5,8 mia. kr. Det tal kan sættes i forhold til den samlede gæld på 98,3 mia. kr.

Når et bredt flertal vælger at afskrive gælden, er det bl.a. fordi det ville koste flere ressourcer at fastslå, om gældsposterne kan inddrives lovligt, end det beløb gælden reelt er værd.

Partierne bag aftalen har besluttet at sammensætte afskrivningsmodellen sådan, at der i vid udstrækning vil være tale om småbeløb fra skyldnere uden betalingsevne.

Tilbage er der 1,5 mio. gældsposter, hvor der er tvivl om retskraften. Disse gældsposter ønsker partierne bag aftalen af hensyn til bl.a. danskernes skattemoral ikke at afskrive. Det kunne fx være bøder for spritkørsel eller andre former for politibøder. Derfor har Folketinget afsat ressourcer til, at disse gældsposter alle gennemgås af sagsbehandlere, så der kan skabes sikkerhed for, hvorvidt de kan inddrives lovligt, og derefter blive forsøgt inddrevet (hvis de er retskraftige).

Foruden den nævnte afskrivning håndterer man to yderligere udfordringer, der har vist sig i oprydningsfasen efter EFI. Dette indebærer afskrivninger på nominelt 0,6 mia. kr.

Vismænd og Økonomisk Redegørelse

Det Økonomiske Råd skrev i sidste uge, at der ”er afskrevet 25,3 mia. kr. flere skatter i 2013 til 2016 end normalt”. Det har ført til konklusioner om, at de penge nu er tabt.

Der er imidlertid ikke tale om afskrivninger – som ville betyde, at pengene var tabt – men nedskrivninger, som blot afspejler, at der nu tages højde for, hvad gælden reelt er værd.

Det nævnte beløb er således ikke afskrevet, og udviklingen skyldes ikke først og fremmest problemer med gældsinddrivelsen.

Derimod fremgår det korrekt af fx Økonomisk Redegørelse fra december 2015:

”Nedskrivningen skal ses i sammenhæng med en ændret behandling i nationalregnskabet af offentlige skatte- og afgiftsrestancer, så borgernes og virksomheders skatte- og afgiftsrestancer fremadrettet opgøres ud fra, hvor meget det reelt vurderes realistisk at inddrive. Nedskrivningen er således ikke knyttet til de aktuelle udfordringer med Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI)”.