Gå til indhold

Høj skat på arbejde i Danmark

Skatten på arbejde er høj i Danmark sammenlignet med andre lande

Det gælder for både høj- og lavindkomster. Det er både gennemsnitsskatten og skatten af den sidst tjente krone, marginalskatten, som ligger i den øvre ende.

Det viser beregninger, som offentliggøres i Skatteministeriets tidsskrift Skat i artiklen Beskatning af arbejdskraft (jf. tabel 1). Beregningerne tager hensyn til de samlede skatter på arbejde dvs. lønafhængige skatter betalt af såvel arbejdsgivere som arbejdstagere, indkomstskatter og indirekte skatter i form af moms og afgifter. Skattesystemerne i de vestlige lande er meget forskellige. Derfor er det vigtigt at tage hensyn til alle skatter for at få et korrekt billede. Ind imellem overdrives skatterne på arbejde i Danmark i forhold til udlandet, fordi det overses, at arbejdsgiverne i udlandet ofte betaler meget store obligatoriske lønafhængige bidrag, hvor de i Danmark betaler de laveste bidrag. Omvendt har Danmark de højeste indirekte skatter blandt de vestlige lande.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i, hvad en gennemsnitlig industriarbejder tjener og betaler i skat i de forskellige lande. Det er dog ikke alene skatten, men også lønnen, som ligger i den høje ende i Danmark.

Skatten på arbejde har indflydelse på arbejdsmarkedet og produktionen, jf. artiklen Dødvægtstab. Her gennemgås, hvad der forstås ved forvridningstab eller dødvægtstab. Skatterne påfører skatteyderne et tab ud over de penge, de betaler i skat. Det skyldes forvridninger af de økonomiske beslutninger f.eks. i form af lavere arbejdsudbud. Artiklen henvender sig især til ikke-økonomer.

Artiklen Hvordan opgøre Dødvægtstab diskuterer, hvordan der kan opstilles et mere konkret mål for skatternes forvridningstab. Det er vigtig information for de politiske beslutningstagere at vide, hvor meget det koster skatteyderne at opkræve en ekstra krone. Derfor bør der udvikles en metode, der er så enkel og overskuelig som muligt.

I artiklen Aktuelle skattepolitiske initiativer redegøres for initiativerne på skatteområdet bl.a. på finansloven for 2003. Det vigtigste er nedsættelsen af afgifterne på spiritus og cigaretter i lyset af, at den såkaldte 24 timersregel for de to varetyper falder bort 1. januar 2004. Uden afgiftsnedsættelsen ville en betydelig del af handlen med disse varer blive flyttet til udlandet. Derudover giver artiklen en beskrivelse af de første konkrete forslag til regelforenkling, som er fremsat i dette efterår. Regelforenkling og bekæmpelse af administrativt bøvl har en høj prioritet i regeringens arbejde.

Tabel 1. Den sammensatte skat på arbejdsindkomst for en gennemsnitlig industriarbejder i udvalgte lande i 2001
  Sammensat gennemsnitsskat Sammensat marginalskat
Belgien 63,7 72,7
Danmark 60,0 64,4
Finland 58,7 67,5
Frankrig 58,0 61,8
Grækenland 47,6 54,3
Holland 53,5 60,5
Irland 42,4 48,7
Italien 53,7 60,9
Luxembourg 51,1 61,5
Norge 54,3 58,7
Portugal 46,0 51,5
Spanien 47,2 53,6
Storbritannien 40,4 48,4
Sverige 58,4 59,8
Tyskland 59,2 70,1
USA 34,0 38,3
Østrig 55,7 64,2

Anm.: Den sammensatte skat er et udtryk for den samlede skat på arbejde, dvs. indkomstskat, sociale bidrag betalt af både arbejdstager og arbejdsgiver samt indirekte skatter. Beregningsmetoden fremgår af artiklen Beskatning af arbejdskraft. Her er ligeledes i tabel 11 og 12 vist tal for forskellige stiliserede familietyper med forskellige indkomster. Bemærk, at aftrapningen af sociale ydelser ikke indgår i beregningerne. Aftrapning af sociale ydelser reducerer incitamentet til at arbejde yderligere specielt for lavindkomstfamilier.

Kilde: Skat december 2002.

Publikationen kan hentes i elektronisk form på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk. Publikationen fremsendes redaktionen i fysisk form.

For yderligere oplysninger, kontakt kontorchef Otto Brøns-Petersen tlf. 3392 4476.