Regeringen forlænger frist for at klage over skatterabat til seniorer

Ældre på arbejdsmarkedet får nu fornyet mulighed for at klage over afgørelser om skattenedslag hvis de har fået afslag på rabatten på grund af en fejl i arbejdsgivernes indberetning.

Det har regeringen besluttet på baggrund af sager, hvor det såkaldte seniornedslag er mistet, selvom fejlen har ligget hos for eksempel arbejdsgiveren.

Ordningen, der skulle få ældre til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid, udløb i 2016.

Men nogle af dem, der kunne have opnået seniornedslag, er blevet ramt af en kort tidsfrist for at klage over den beskæftigelsesgrad, som arbejdsgiverne har oplyst. På baggrund af borgerhenvendelser, hvor borgere er blevet behandlet åbenlyst urimeligt, åbner skatteministeren og beskæftigelsesministeren nu for, at personer, der ikke nåede at klage over forkerte oplysninger, får en ny chance.

Til efteråret vil regeringen fremsætte et lovforslag, der giver de pågældende en ny tidsbegrænset frist for at klage over opgørelsen af beskæftigelsesgraden.

Skatteminister Karsten Lauritzen er glad for at kunne række hånden ud til de seniorer, der måtte være berørt.

”Vi har desværre set eksempler på, at seniorer har fået afvist et skattenedslag, selvom afslaget skyldtes fejl fra andre end dem selv. Det er jo dybt urimeligt og ikke et udtryk for retssikkerhed for borgerne. Vi skylder at sætte mennesker foran systemet og give dem en ny chance. Det får de nu, og det er jeg som skatteminister rigtig glad for”, siger Karsten Lauritzen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

"Jeg er glad for, at vi har fundet en løsning på denne sag, for det er åbenlyst urimeligt, at man har haft kort tid til at klage over en fejl, som ens arbejdsgiver har lavet. Samfundet er afhængigt af, at flere tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at vi nu har fået løst dette problem, som dybest set er et spørgsmål om retssikkerhed".

Ordningen om skattenedslag for seniorer kunne i perioden 2010–2016 give en samlet skatterabat på op til 108.500 kroner (2016-niveau) for personer, som er født i perioden 1946 til 1952.

Skattenedslaget blev udbetalt ved årsopgørelserne for de to år, hvor vedkommende fyldte henholdsvis 64 og 65 år. For dem, der blev 65 år i 2017, og som var sidste årgang, skulle pengene udbetales i 2018.

Omkring 12.000 personer i hver årgang har benyttet sig af ordningen. Retten til skattenedslag var for lønmodtagere blandt andet afhængig af fuldtidsbeskæftigelse baseret på arbejdsgiverens indberetning af ATP-bidrag. Det var herudover en betingelse, at lønmodtageren havde en årsindkomst på mellem cirka 189.000 kr. og 569.000 kr.

Hvis arbejdsgiveren havde oplyst for få arbejdstimer – og hvis fejlen først blev opdaget efter tre måneder – var der lukket for klagemuligheden.

Det er den klagefrist, der nu vil blive tidsbegrænset genåbnet for alle årgange, der i perioden havde mulighed for skattenedslag. Der er dog ikke tale om en ændring i selve reglerne for, hvornår man er berettiget til skattenedslaget.

ATP står for genoptagelserne af beskæftigelsesgraden, der er grundlag for skattenedslaget. Når den nødvendige lovgivning er vedtaget i næste folketingsår, vil ATP gennemføre en annoncekampagne om den nye klagefrist, så berørte borgere får mulighed for at vurdere, om de skal bede om genoptagelse af deres ansøgning.