Nyt opjusteret skøn for udgifter og indtægter i udbyttesagen

Skattestyrelsen har på nuværende tidspunkt verserende søgsmål mod ca. 500 personer og selskaber i udbyttesagen. Søgsmålene verserer i seks forskellige lande. Blandt andet i England, hvor Skattestyrelsen den 25. februar 2022 har fået medhold ved Appeldomstolen i, at kravene i udbyttesagen mod 113 (ud af 114) sagsøgte personer og selskaber kan behandles af de engelske domstole.

Det betyder, at der nu kan skønnes på et mere oplyst grundlag om udgifter og indtægter i sagsførelsen. Sagsførelsen er blevet langt mere omfattende og kompliceret siden de første søgsmål blev anlagt tilbage i 2018 og har i visse tilfælde bevæget sig uforudsigeligt.

Sagsførelsen bliver derfor dyrere end forventet at gennemføre, men forventes samtidig at føre flere penge tilbage til den danske stat. Derfor kommer der nu et nyt opjusteret skøn for både indtægter og udgifter, som Folketingets partier i dag er blevet orienteret om. 

”Lige nu er omtrent 500 personer og selskaber sagsøgt i flere forskellige lande for at få udbyttemilliarderne hjem igen til den danske stat. Det er en omfattende opgave, der har udviklet sig i takt med, at Skattestyrelsen har fået mere indblik i sagerne. Et opdateret skøn viser derfor også, at regningen til særligt udenlandske advokater bliver større, end Kammeradvokaten tidligere har regnet med. Heldigvis forventer vi også at få flere penge hjem,” siger skatteminister Jeppe Bruus.

Kammeradvokaten skønnede i foråret 2019, at udgifterne til de civilretlige tiltag ville udgøre ca. 2,4 mia. kr. i perioden fra 2017 til 2027. De skønnede udgifter er nu opjusteret til 4,3 mia. kr. Skønnet dækker perioden fra 2017 til 2029 og er – ligesom det oprindelige skøn – forbundet med væsentlig usikkerhed. 

Opjusteringerne af udgiftsskønnet skal ses i lyset af sagens udvikling siden 2019, som har medført nye aktiviteter og fordyrelser, som ikke indgik i det oprindelige skøn. 

Samtidig opjusterer Kammeradvokaten også det samlede provenuskøn – altså, hvor stor en andel af det formodede svigsbeløb, det er muligt at få tilbage i den danske statskasse – op til ca. 8,5-9,5 mia kr. inkl. 900 mio. kr. fra den såkaldte bankordning.  

Tilbage i 2019 vurderede Kammeradvokaten med væsentlig usikkerhed, at der kunne hjemføres ca. 5,5-6 mia. kr. i perioden fra 2017 til 2027. 

”Ønsket om at tilbageføre de svindlede beløb, behovet for retfærdighed og det præventive går her hånd i hånd. De mange søgsmål vil forhåbentlig virke afskrækkende over for fremtidige svindlere, der kunne overveje Danmark som potentielt land at svindle i. De vil se, at den danske stat kæmper imod med næb og klør, når der er grund til det. Vi mener derfor stadig, at de civile søgsmål er den rigtige strategi,” siger Jeppe Bruus.

Til dato har National enhed for Særlig kriminalitet (NSK) tiltalt 9 personer i det strafferetlige spor. Skattestyrelsen har sagsøgt i alt ca. 500 personer og selskaber i USA, England, Dubai, Malaysia, Canada og Danmark i det civilretlige spor. 

Pressekontakt: 
Skatteministeriets pressefunktion: 
Tlf. 72 22 23 24 
E-mail: presse@skm.dk