Energiudspil: Regeringen vil lempe energiafgifter med godt 3,5 mia. kr.

Regeringen har i dag foreslået at sænke elafgiften med 25 øre pr. kWh og at sænke elvarmeafgiften med yderligere 15 øre pr. kWh. Derudover foreslår regeringen at ensarte afgiftssatserne på alt overskudsvarme.

Samlet set vil regeringen dermed lempe energiafgifter for danske husholdninger og virksomheder stigende til 3,5 mia. kr. om året, når lempelserne er fuldt indfaset i 2025. Det fremgår af det energiudspil, som i dag er blevet præsenteret.

Skatteminister Karsten Lauritzen håber på bred politisk opbakning til afgiftslempelserne, der både fremmer den grønne omstilling og sænker elregningen for borgere og virksomheder.

”Vores høje afgifter på el er en showstopper for den grønne omstilling. Og vi kan få mere grøn energi for pengene ved at sænke energiafgifterne markant. Det er til gavn for både planeten og for pengepungen hos borgere og virksomheder i Danmark. Jeg tror og håber på, at Folketingets øvrige partier vil være med til at lave en ambitiøs og langsigtet energiaftale, som både udbygger Danmarks grønne førerposition og gør op med vores kedelige europæiske rekord i energiafgifter”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Den almene elafgift i Danmark er i dag Europas højeste. Det betyder, at andre europæiske elforbrugere får langt mere grøn strøm for pengene end de danske.

Læs mere om den høje elafgift her

Samtidig vil en sænkelse af elvarmeafgiften være med til at fremme den grønne omstilling ved at gøre el mere konkurrencedygtigt med andre former for brændsler. Det vil give større incitament til fx at udskifte oliefyret med en eldreven varmepumpe og samtidig øge tilskyndelsen til bedre udnyttelse af overskudsvarme.

Regeringen satte allerede elvarmeafgiften ned som led i den politiske aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer tilbage i november sidste år. Nu tager regeringen så endnu et skridt ved at foreslå afgiften sænket med yderligere 15 øre pr. kWh.

Læs mere om elvarmeafgiften her

De samlede afgiftslettelser fra regeringen vil medføre et mindreprovenu på godt 2 mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd ved fuld indfasning.