Gå til indhold

Regeringen: Fortsæt genopretningen af skattevæsenet

Genopretningen af skattevæsenet må ikke tabes på gulvet. Derfor indkalder regeringen nu til politiske forhandlinger om en flerårsaftale for skattevæsenet, så investeringerne på området videreføres.

Regeringen vil fortsætte de seneste års positive resultater med at genoprette skattevæsenet. Derfor indkalder regeringen nu Folketingets partier til forhandlinger om en flerårsaftale for skattevæsenet.

”Skattevæsenet er centralt for sammenhængskraften i vores velfærdssamfund. Derfor har danskerne krav på, at det fungerer. Heldigvis er genopretningen af skattevæsenet på rette spor, men hvis det skal fortsætte, skal investesteringerne også fortsætte. Derfor indkalder vi Folketingets partier til forhandlinger om, hvordan vi sikrer ro og stabilitet omkring skattevæsenet”, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Regeringen vil i sit oplæg til forhandlingerne tage udgangspunkt i de anbefalinger, ekspertudvalget for en flertalsaftale fremlagde tidligere på året.

”Genopretningen af skattevæsenet kræver ro og bred politisk opbakning. Derfor er jeg glad for, at et bredt flertal i Folketinget har stået bag de seneste aftaler på området, og jeg ser meget frem til at drøfte, hvordan vi bedst kommer i mål med udfordringerne sammen med de andre partier”, siger skatteminister Jeppe Bruus

Regeringen indkalder på den baggrund til politiske forhandlinger om en flerårsaftale for skattevæsenet, som skal gælde for årene 2023 til 2027.

Læs mere:
Regeringens fokuspunkter for en flerårsaftale kan læses her
Ekspertudvalgets anbefalinger til en flerårsaftale for skattevæsenet kan læses her.

Pressekontakt:
Skatteministeriets pressefunktion:
Tlf. 72 22 23 24
E-mail: presse@skm.dk