03-07-2017
Ny analyse: Svensk boligjobordning målrettet serviceydelser har større effekt end dansk ordning
En målrettet boligjobordning, der kun giver tilskud til serviceydelser i hjemmet – fx rengøring, børnepasning og madlavning – har væsentlig større positive effekter på arbejdsudbud og nedbringelse af sort arbejde end den nuværende danske ordning, der også giver tilskud til grønne håndværksydelser.
Det er konklusionen i en ny evaluering af den svenske pendant til BoligJobordningen, som Skatteministeriet har gennemført på baggrund af en analyse foretaget af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.
Evalueringen blev aftalt som led i Aftale om en Ny grøn BoligJobordning 2016 og 2017 fra november 2015.
I Sverige findes der to ordninger, der ligesom den danske BoligJobordning giver tilskud til lønudgifter til husarbejde og håndværk. Det er hhv. RUT (Rengöring, Underhåll och Tvätt)- og ROT (Reparation och underhåll, Ombyggnad och Tilbyggnad)-ordningen.
Konkret viser analysen, at tilskud til serviceydelser (RUT-ordningen), herunder rengøring, har væsentligt større effekt på gør-det-selv-arbejde og konvertering af sort arbejde til hvidt, end tilskud til håndværksydelser (ROT-ordningen).
Samtidig peger evalueringen på, at størsteparten af håndværksarbejdet ville blive gennemført i fravær af ordningen, mens det kun gælder for en mindre del af servicearbejdet.
Analysen viser også, at den svenske boligjobordning ser ud til at have haft en positiv effekt på arbejdsudbuddet. Endvidere indikerer analysen, at RUT-ordningen har medvirket til at styrke de samlede jobmuligheder for kortuddannede.
”Danskerne har været glade for BoligJobordningen, der har bidraget til aktiviteten i hele landet. Nu har vi så ny viden, der jo blandt andet viser, at ordningen måske kan indrettes smartere ved at målrette tilskuddet til serviceydelser. Det er interessant og noget, vi da skal have i baghovedet, når vi til efteråret skal tage stilling til BoligJobordningens fremtid”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.
I Danmark gives tilskuddet i BoligJobordningen som et ligningsmæssigt skattefradrag for lønudgifter (skatteværdi af fradraget på ca. 27½ pct.), mens støtten i Sverige gives som et direkte tilskud på 50 pct. af lønudgifterne.
Det maksimale tilskud i den svenske boligjobordning er på 50.000 svenske kroner, hvilket svarer til ca. 45.000 danske kroner, når der korrigeres for valutakurs og forskelle i prisniveauer.
Dermed er det samlede tilskud godt 9 gange højere end den maksimale skatteværdi af fradraget i den danske boligjobordning, der i en gennemsnitskommune svarer til knap 5.000 kr.
