Gå til indhold

Krav om mundbind og visir på Skatteministeriets område videreføres

Der har siden den 19. december 2021 været krav om brug af mundbind og visir på Skatteministeriets lokationer, som offentligheden har adgang til. Dette krav videreføres nu på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen.

Epidemikommissionen har den 11. januar 2022 indstillet til, at det gældende krav om brug af mundbind og visir i lokaler på Skatteministeriets område, som offentligheden har adgang, skal videreføres. Det gælder fx i told- og motorekspeditioner. 

Videreførelsen af kravet sker for at forebygge smittestigning og heraf følgende stigninger i indlæggelser. 

På den baggrund viderefører Skatteministeriet bekendtgørelsen om krav om anvendelse af mundbind og visir i lokaler på Skatteministeriets ressortområde, hvortil offentligheden har adgang. 

Læs hele Epidemikommissionens indstilling her