Gå til indhold

Forstå de nye boligskatter på 10 minutter

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om fremtidens boligbeskatning. Forstå de forskellige elementer i boligskatteaftalen her.

Fremtidens boligbeskatning, der skaber tryghed for boligejerne, er nu på plads (læs forliget Tryghed om boligbeskatningen her).

Den nye boligskatteaftale får allerede betydning fra næste år.

Frem mod 2021

Det nuværende boligskatteforlig udløber ved udgangen af 2020. Skattestoppet fra 2001 betyder, at ejendomsværdiskatten ikke kan stige, men det kan grundskylden. Mange boligejere har de senere år oplevet at skulle betale et større og større beløb i grundskyld.

Det er slut nu. Allerede fra næste år vil alle eventuelle grundskyldsstigninger blive indefrosset automatisk. Det betyder, at det beløb, en boligejer løbende skal betale, ikke vil være større end det, boligejeren betaler i dag. Og det vil heller ikke være større i 2019 og 2020. Det indefrosne beløb skal først afregnes, når man sælger boligen.

 

Fra 2021 og frem

De nye boligskatteregler, der træder i kraft i 2021, består blandt andet af et nyt og forbedret boligskattestop. Den nye boligbeskatning indeholder følgende elementer:

  • Lavere beskatningsgrundlag (forsigtighedsprincip)
    Det er altid forbundet med usikkerhed at vurdere ejendomme og grunde. Den usikkerhed vil fremover komme boligejerne til gode. Derfor indføres et forsigtighedsprincip, så det beløb, boligejerne skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen. Hvis et hus fx vurderes til 5 mio. kr., skal der kun betales skat af 4 mio. kr.

  • Lavere boligskatter låst til boligens værdi
    Boligejere får nye og mere retvisende ejendomsvurderinger i 2019. For at de – for manges vedkommende – højere vurderinger ikke skal betyde en højere boligskatteregning, sænkes både ejendomsværdiskattesatsen og den gennemsnitlige grundskyldspromille markant. Ejendomsværdiskattesatsen forventes nedsat fra 1,0 til 0,55 pct. af beskatningsgrundlaget, mens den gennemsnitlige grundskyldspromille forventes at falde fra 26 til knap 16 promille af beskatningsgrundlaget. Boligskatterne låses samtidig fast til boligens værdi, så boligejerens skat kun kan stige, hvis boligprisen stiger.

  • Progressiv ejendomsværdiskat for boliger vurderet til 7,5 mio. kr. eller over
    I dag skal en boligejer betale 1 pct. af sin boligværdi op til godt 3 mio. kr. Er boligen mere værd, beskattes denne værdi med 3 pct. Denne højere sats – den såkaldte progressive ejendomsværdiskat – sænkes fremover til 1,4 pct. Den højere ejendomsværdiskattesats gælder for boliger, der er vurderet til 7,5 mio. kr. På grund af forsigtighedsprincippet er grænsen for den progressive sats således et beskatningsgrundlag på 6 mio. kr. (7,5 mio. fratrukket 20 pct.).

  • Automatisk indefrysning af stigende boligskatter
    Den nye aftale betyder, at det beløb, man løbende betaler i boligskatter, ikke kan stige, så længe man ejer sin bolig. Hvis værdien af ens bolig – og dermed skatterne – stiger, indfryses hele stigningen i boligskatten automatisk, udover et bagatelbeløb på 500 kr. Den indfrosne skat skal først betales, når man sælger sin bolig. På den måde bliver ingen boligejere beskattet ud af deres bolig.

  • Permanent skatterabat til boligejere
    De nye boligskatter betyder, at godt seks ud af ti boligejere kan se frem til at skulle betale mindre i boligskat end i dag. Resten – knap fire ud af ti boligejere – får en særlig skatterabat, så ingen nuværende boligejere kommer til at betale højere samlet boligskat i 2021 end med de nuværende regler. Boligejerne beholder skatterabatten i kroner og øre – eksempelvis 5.000 kr. om året – indtil boligen sælges. Skatterabatten for erhvervsejendomme – herunder lejeboliger – afvikles gradvist gennem en moderniseret stigningsbegrænsningsregel. Denne regel indebærer, at hovedparten af skatterabatterne for erhvervsejendomme er afviklede efter 20 år, og reglen giver lejerne tryghed om deres boligskat efter 2021.

  • Nem opkrævning af begge boligskatter over årsopgørelsen
    I dag opkræves ejendomsværdiskatten over forskudssystemet, mens grundskyldsopkrævningen kommer fra kommunen. Fremover vil grundskylden – på samme måde som ejendomsværdiskatten – blive opkrævet løbende gennem året via forskudsopgørelsen og vil fremgå af boligejerens årsopgørelse. Det skal sikre en nemmere og enklere boligskatteopkrævning for både myndighederne og boligejerne, og boligejerne vil have det samlede overblik over deres boligskattebetaling samt indefrosne beløb på årsopgørelsen.

www.nye-ejendomsvurderinger.dk kan man læse mere om, hvad den nye boligskatteaftale betyder for boligejerne.

Og her kan du læse meget mere fakta om boligskatteaftalen.

via GIPHY