Gyldig fra

Finanslov: Regeringen udmønter flerårsaftale om skattevæsenets økonomi

Med finanslovsforslaget for 2024 udmøntes flerårsaftalen om skattevæsenets økonomi. Det sikrer en forudsigelig økonomisk ramme om skattevæsenet og en fast politisk kurs.

Penge Kroner2

I juni 2023 indgik et bredt politisk flertal en flerårsaftale om skattevæsenets økonomi for 2023-2027. På regeringens forslag til finansloven for 2024 udmøntes fleråsaftalen. Dermed vil det samlede bevillingsniveau for Skatteministeriet være i størrelsesordenen 12,3-12,8 mia. kr. hen over finanslovsperioden.

I juni 2023 indgik et bredt politisk flertal en flerårsaftale om skattevæsenets økonomi for 2023-2027. På regeringens forslag til finansloven for 2024 udmøntes fleråsaftalen. Dermed vil det samlede bevillingsniveau for Skatteministeriet være i størrelsesordenen 12,3-12,8 mia. kr. hen over finanslovsperioden.

De seneste års finanslove har alene været budgetteret et år ad gangen, og der har derfor været usikkerhed om de følgende års rammer. Med fleråsaftalen og finanslovsforslaget er der dog nu skabt klarhed og sikkerhed omkring rammerne frem mod 2027.

Med regeringens forslag til finansloven for 2024 er der også afsat midler til at fortsætte den reform af skattekontrollen, som er blevet aftalt gennem fire politiske aftaler siden 2020. Senest med aftalen om styrket skattekontrol etape 4, hvor reformen fuldendes med ansættelsen af 250 nye medarbejdere og åbningen af to nye skattecentre.

Finanslovsforslaget forudsætter, at der bliver fundet et finansieringsbidrag i størrelsesordenen 0,2-0,3 mia. kr. hen over finanslovsperioden. Aftalepartierne bag flerårsaftalen har forpligtet sig på at afsøge mulighederne for at finde den resterende del af det manglende finansieringsbidrag senest i efteråret 2023 forud for vedtagelsen af finansloven for 2024.

Faktaark om 'Flerårsaftale om skattevæsenets økonomi' kan læses her

Se publikation om 'Fjerde etape af reformen af skattekontrollen i Danmark' her

Pressekontakt:
Skatteministeriets pressefunktion:
Tlf. 72 22 23 24
E-mail: presse@skm.dk