Gå til indhold

Fejl og misforståelser i debatten om gæld – her er fakta

Skatteministeriet offentliggjorde tirsdag den 25. april en ny analyse fra PwC, der giver et nyt og mere retvisende billede af, hvor meget borgernes gæld til det offentlige egentlig er værd. På den baggrund er der i medierne og offentligheden opstået en række større misforståelser. Her følger, hvad der er op og ned.

Fulgte man mediebilledet og ledere og kommentarer i den forgange uge, vil man være stødt på overskrifter i stil med 80 mia. skattekroner i rendestenen eller Skatteskandale koster danskerne 80 mia. kr.

Disse og en række andre konklusioner er desværre misforståelser, som opstod i forlængelse af offentliggørelsen af en ny analyse fra revisionsfirmaet PwC.

I flere mediers dækning er der især opstået tre væsentlige misforståelser.

  1. SKAT har afskrevet/opgivet/eftergivet gæld for 80 mia. kr.
  2. Skyldnerne slipper for at betale deres gæld med den nye opgørelsesmetode.
  3. Det påståede milliardtab på 80 mia. kr. er en konsekvens af problemerne med EFI. 

Ingen af de tre udsagn er korrekte. Her er en kort gennemgang af fakta.

 

1 – Nej, SKAT har ikke afskrevet, opgivet eller eftergivet gæld for 80 mia. kr.

Danskernes samlede gæld til de offentlige kasser er på ca. 98 mia. kr. Det gælder både før og efter den nye opgørelsesmetode. Det høje tal dækker over ubetalte biblioteksbøder, ubetalt ejendomsskat, restskat, licens, p-afgifter og meget andet.

Det er imidlertid ikke hele beløbet, som SKAT kan forvente at inddrive. Sådan er det ikke i dag, og sådan har det aldrig været. Det skyldes først og fremmest, at flere skyldnere ikke er i stand til at betale, og SKAT er lovgivningsmæssigt afskåret fra at inddrive hos skyldnere uden betalingsevne.

SKAT har derfor i en længere periode opgjort gælden i såkaldt inddrivelig og ikke-inddrivelig gæld. Hidtil har metoden dog været relativt grovmasket og ikke en egentlig værdiansættelse af gælden.

Ligesom en bank opgør sine tilgodehavender realistisk, bør staten også gøre det. Den nye model fra PwC – som bl.a. Rigsrevisionen og EU har efterspurgt – viser, at gælden på nuværende tidspunkt har en samlet værdi på ca. 20 mia. kr. Det er 13 mia. kr. lavere end den seneste opgørelse af aktuelt inddrivelig gæld.

Den nye opgørelsesmetode er således regnskabsteknik og har ingen konsekvens for de konkrete skyldnere eller for statens indtægter. Ligesom der ikke er en eneste gældspost, der er afskrevet eller eftergivet som konsekvens af denne øvelse.

 

2 – Nej, skyldnere slipper ikke for at betale deres gæld med den nye opgørelsesmetode

Den nye vurdering af, hvor meget gælden til det offentlige egentlig er værd, rykker ikke ved, at borgerne og virksomhederne også i morgen skylder præcis det samme, som de gør i dag. Derfor slipper hverken borgere eller virksomheder for at betale deres gæld, såfremt de er i stand til det.

Visse skyldnere vil slippe for at betale, fordi de ikke har betalingsevne. Men det har ikke noget med den nye opgørelsesmetode at gøre, ligesom det ikke skyldes udfordringer på inddrivelsesområdet. Det er eksempelvis en konsekvens af, at man fra politisk side har besluttet ved lov, at staten ikke skal inddrive gæld fra borgere uden betalingsevne.

Både fra politisk hold og i skattemyndighederne arbejdes der hårdt på at inddrive så meget af gælden til det offentlige som muligt. Kommer en borger, der i dag ikke har betalingsevne, til penge – fx i form af nyt arbejde eller arv – vil staten fortsat kunne inddrive gælden.

 

3 – Det påståede milliardtab på 80 mia. kr. er ikke en konsekvens af problemerne med EFI

Den nye og mere retvisende opgørelse af danskernes gæld er en regnskabsøvelse og har i den forstand ikke noget med problemerne med EFI eller den nuværende inddrivelse at gøre. Analysen ville være foretaget under alle omstændigheder, da den er efterspurgt blandt andet af Rigsrevisionen og EU.

Problemerne med EFI har særligt haft tre negative konsekvenser:

  • Gælden er vokset, siden SKAT stoppede den automatiske inddrivelse via EFI i efteråret 2015 og er pt. på et for højt niveau ift. et velfungerende inddrivelsessystem.
  • Der bruges pt. øgede ressourcer til manuelle indsatser for at holde inddrivelsen på et tilfredsstillende niveau.
  • Der er fortsat behov for at rydde op efter EFI, idet der fortsat er tvivl om bl.a. gyldigheden af en stor mængde gældsposter, som forhindrer, at der kan gennemføres aktiv inddrivelse, før fejlene er udbedret.

Ingen af disse problemer har imidlertid noget at gøre med denne øvelse, som derimod er udtryk for en ny opgørelsesmetode.

Ift. til de tre udfordringer er følgende sat i værk:

  • For at undgå yderligere forældelse af gæld er forældelsesfristen suspenderet ved lov indtil udgangen af 2021.
  • Der er et nyt inddrivelsessystem under etapevis udvikling, som forventes at være fuldt udbygget i 2019.
  • Der pågår et omfattende arbejde med at validere og berigtige gældsposternes retskraft og datafejl, som bl.a. kræver medvirken af fordringshaverne.