Gyldig fra

Debatindlæg fra skatteministeren: Statslige arbejdspladser skal understøtte inklusion og mangfoldighed

Mere end hver fjerde LGBT+-person er ikke åben om sin seksualitet eller kønsidentitet på arbejdspladsen. Det viser en trivselsundersøgelse foretaget for ministeren for ligestilling. Sådan bør det ikke være, skriver skatteminister Jeppe Bruus i dagens udgave af Politiken.

Jeppe Bruus 4

Mere end hver fjerde LGBT+-person er ikke åben om sin seksualitet eller kønsidentitet på arbejdspladsen. Det viser en trivselsundersøgelse foretaget for ministeren for ligestilling. Sådan bør det ikke være.

Ikke fordi man behøver at tale om sin seksualitet over frokosten, men man skal kunne fortælle, at man har været med sin partner på restaurant eller med sin regnbuefamilie i sommerland. Og desværre viser samme undersøgelse, at hele 38 procent af LGBT+-personer har undladt at formulere sig, så deres identitet afsløredes.

Så kan man spørge, om det ikke bare er en indbildt skræk for diskrimination, som ligger bag tallene. Men det hører med til billedet, at 37 procent af hele befolkningen oplever nedsættende tale om LGBT+-personer på arbejdspladsen. Der er ikke tale om spøgelser; mennesker diskrimineres på baggrund af seksualitet og kønsidentitet på danske arbejdspladser. Det skal vi gøre op med. Jeg vil derfor gerne i dag komme med inspiration til seks mulige steder at starte:

1. Gennemgå arbejdspladsens personalepolitik og andre relevante politikker systematisk. Er der taget højde for inklusion af alle uanset seksualitet, køn og kønsudtryk?

2. Gennemgå spørgerammer for APV og trivselsundersøgelser – ved vi overhovedet, hvordan vores LGBT+-medarbejdere har det, og om der af dem eller andre opleves diskrimination på baggrund af seksualitet eller kønsidentitet? Hvis vi ikke spørger, får vi ingen svar.

3. Gennemgå arbejdspladsens barselspolitik. Er der taget højde for alle familieformer? Er vi for eksempel lige så tydelige om barsel for medmødre som for øvrige forældretyper?

4. Reflekter over kultur, omgangsformer og sprogbrug. Siger vi klart fra over for ekskluderende og diskriminerende adfærd? Også de små hyggehomo- eller transfobiske jokes?

5. Gennemgå praksis ved stillingsopslag. Vi opfordrer sikkert alle til at søge uanset køn, religion, etnicitet og alder, men hvad med seksualitet og kønsudtryk?

6. Reflekter over arbejdspladsens signaler om opbakning til LGBT+-sagen – eller mangel på samme. Deltager vi f.eks. i Pride? Markeres det på arbejdspladsen?

Det vil være et skridt mod større inklusion, trivsel og mangfoldighed at få foretaget et serviceeftersyn.

Samtidig vil jeg komme med en lige så varm opfordring til alle jer, for hvem inkluderende omgangsformer er hverdag og sidder på rygraden. For jer virker de initiativer, jeg her opfordrer til, indlysende, og mange af jer er utålmodige. Det forstår jeg godt, når man tænker på, hvad der er på spil for jer. Alligevel vil jeg opfordre til tålmodighed. For jeg tror, at langt de fleste ønsker at gøre det så godt som muligt. Processen mod forbedring kan til tider være bumlet.

Når virksomheder, organisationer og andre i forbindelse med Pride-ugen markerer sig med regnbuefarvede synspunkter og butiksfacader, møder de nogle gange kritik:
Står de LGBT+-venlige gestusser til troende, eller er de støvet af til lejligheden? Er det rainbow-washing, eller er der substans bag parolerne? Pynter nogen sig med lånte fjer for at dække over mangelfuld inklusion? 

Indimellem er kritikken berettiget.

For det nytter ikke at markedsføre sig på inklusion i Pride-ugen, hvis man i substansen ikke gør noget resten af årets 51 uger. Men der bliver også af og til gået for hårdt til nogen, som oprigtigt prøver at vise deres opbakning – og som måske er i gang med de første spæde skridt mod større inklusion. Inklusionen, forståelsen og rummeligheden skal gælde begge veje.

Når jeg som statslig arbejdsgiver i dag sætter inklusionstemaet på dagsordenen, gælder det naturligvis også os selv i staten. For der er utvivlsomt også ting, vi kunne gøre bedre i mit eget ministerium.

Derfor vil jeg benytte lejligheden til at annoncere, at jeg i efteråret inviterer de statslige arbejdsgivere til, at vi sammen med afsæt i de seks punkter foretager et grundigt servicetjek på statens arbejdspladser.

Ligestilling er for alle uden undtagelse. På det danske arbejdsmarked skal alle være inkluderet, og enhver skal opleve frihed til at være den, man er.