Gå til indhold

Danskerne har fået modregnet gæld for over 1 mia. kr. i overskydende skat

Gældsstyrelsen har foreløbigt inddrevet ca. 1,1 mia. kr. ved at modregne gæld i udbetalingen af overskydende skat fra 2018. I gennemsnit har danskerne fået modregnet gæld for ca. 2.850 kr. i deres overskydende skat.

Modregning er et effektivt værktøj, som giver Gældsstyrelsen mulighed for automatisk at tilbageholde udbetalinger fra alle myndigheder og bruge pengene til at afdrage skyldneres gæld til det offentlige.

Nye tal viser, at Gældsstyrelsen foreløbigt har inddrevet ca. 1,1 mia. kr. ved at modregne omkring 372.000 danskeres gæld i udbetalingen af overskydende skat fra 2018. 

Det varierer geografisk, hvor meget den enkelte dansker har fået modregnet gæld i udbetalingen af overskydende skat. Forskellene skyldes blandt andet størrelsen på de konkrete udbetalinger, gældens størrelse mv.

Du kan læse mere i Gældsstyrelsens publikation her.