Gyldig fra

BoligJobordningen benyttes mest af de velhavende

Det er særligt borgere med høje indkomster, som benytter sig af servicefradraget i BoligJobordningen. Samtidig er ordningen blevet brugt mindre end forventet. Det viser nye tal fra Skatteministeriet. Regeringen lægger op til at ordningen ikke forlænges, når den udløber ved årets udgang.

Illustrationsfoto

Det er kun 5,4 pct. af danskerne med indkomster under 200.000, der benytter sig af BoligJobordningen. Omvendt er det hele 39 pct.  af dem med indkomster over 700.000 der bruger ordningen. Det viser nye tal fra Skatteministeriet.

"Vi kan se, at det er de mest velhavende danskere, der bruger ordningen", siger skatteminister Morten Østergaard til dr.dk, hvor han fortæller, hvorfor regeringen ikke lægger op til at forlænge ordningen.

"Det gør vi ikke, fordi vi ikke kan forstå, at folk som mig selv, der har råd til at hyre en håndværker eller rengøring, skal have støtte fra nogen af dem, der ikke har, til at gøre det," siger Morten Østergaard.

Det gennemsnitlige foretagne fradrag vokser desuden med den personlige indkomst. Jo højere indkomst, jo mere har de, der har benyttet sig af ordningen, gennemsnitligt trukket fra i boligjobfradrag.

Det er således ikke overraskende de mest velhavende, som har benyttet sig mest af ordningen, og på samme tid har disse haft et højere boligjobfradrag, end de danskere med mindre indkomster, som også har benyttet sig af ordningen.

Tabel 1. BoligJobfradrag i 2013 fordelt efter indkomst
Personlig indkomst Alle skattepligtige Personer med BoligJobfradrag Andel af alle skattepligtige Gennemsnitligt fradrag
  1.000 1.000 Pct. Kr.
Under 200.000 2.090 114 5,4 8.840
200.000 - 350.000 1.540 196 12,7 8.920
350.000 - 500.000 740 146 19,7 9.370
500.000 - 700.000 210 60 29,1 9.890
Over 700.000 100 38 38,8 10.980
Alle 4.680 554 11,8 9.285

Anm.: Opdelingen er foretaget på enkeltpersoners anvendelse af fradraget. I de lave indkomstintervaller kan der optræde personer med fradrag, som reelt er knyttet til en mere velhavende husstand.
Kilde: SKATs registre og Lovmodel.

Skatteministeriet har tidligere oplyst, at BoligJobordningen er blevet benyttet mindre end forventet, da den blev indført (læs mere her). I den seneste opgørelse for 2013 er mindreprovenuet for brugen af BoligJobord­nin­gen opgjort til ca. 1,6 mia. kr. Mindreprovenuet svarer pt. til knap 65 pct. af det skønnede for 2013 (se seneste opgørelse).

Samtidig er BoligJobordningen en samfundsøkonomisk relativt dyr måde at skabe beskæftigelse på. Skatteministeriet har tidligere skønnet, at BoligJobordningen strukturelt ville øge beskæftigelsen med ca. 1.000 personer. Da anvendelsen af ordningen har været mindre end hidtil forudsat, vil beskæftigelseseffekterne af en videreførelse alt andet lige ligge på et endnu lavere niveau.

Ved siden af den øgede strukturelle beskæftigelse flytter ordningen samtidig beskæftigelse til bl.a. byggeriet fra andre erhverv. Der er således ikke tale om nye jobs, men for en stor dels vedkommende derimod om en flytning af jobs fra andre brancher.

Ledigheden i byggeriet er i dag faldende, hvorfor der ikke er samme behov for støtte til branchen, som da ordningen blev indført. Beskæftigelsesforventningerne for 2014 og 2015 for byggeriet er ifølge regeringens seneste Økonomiske Redegørelse positive.

I maj 2014 offentliggjorde Rockwool-fonden en analyse af udviklingen i omfanget af sort arbejde i Danmark. Analysen viser ikke tegn på, at faldet i det sorte arbejde kan tilskrives Bolig­Job­ordningen.

Hent faktaark om brug og effekt af BoligJobordningen