Skatteministeriet
Bygninger Set Oppefra
Nyhed 2. maj 2019

Regeringen fjerner særbehandling af banker

Skatteadministration Med en forenkling af skattereglerne har regeringen besluttet at fjerne retten til det særlige fradrag for såkaldt hybrid kernekapital. Dermed kommer Danmark på linje med lande som Holland og Sverige.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Regeringen fjerner særbehandling af banker

For at undgå, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt de danske regler stemmer overens med EU’s statsstøtteregler og for at give bankerne de samme vilkår som andre erhverv, fjerner regeringen det særlige fradrag for såkaldt hybrid kernekapital, der er en mellemting mellem gæld og egenkapital.    

”Fradragsretten for hybrid kernekapital er et levn fra tiden efter finanskrisen, hvor Folketingets partier krævede en bedre polstring af bankerne, end tilfældet havde været før krisen. Men bankerne står i dag helt anderledes bedre rustet til at klare sig, uden at de behøver særlige fordele frem for andre erhverv. Samtidig sikrer vi, at der ikke kan rejses tvivl, om de danske regler stemmer overens med EU’s statsstøtteregler, og derfor fjerner vi nu fradragsretten”, siger skatteminister Karsten Lauritzen. 

Den særlige fradragsret kan ifølge Europa Kommissionen medføre en særbehandling af den finansielle sektor, der har rejst spørgsmålet om statsstøtte. For at sikre, at reglerne er i overensstemmelse med statsstøttereglerne har Kommissionen bedt Danmark ændre loven.

”Med regelændringen undgår vi problemer med ulovlig statsstøtte, og samtidig fjerner vi den positive særbehandling af bankerne, som fradraget for hybrid kernekapital er udtryk for”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Ophævelsen af det særlige fradrag skønnes at medføre et merprovenu på ca. 175 mio. kroner for 2019 og 350 mio. kroner årligt herefter. Provenuet disponeres som led i Aftale om ret til seniorpension for nedslidte mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.