Skatteministeriet
Mennesker i fodgængerfelt
Nyhed 18. maj 2017

Teatre slipper for selskabsskat af overskud

Selskabsskat De selvejende teatre får bedre mulighed for at spare op til nye forestillinger, når de fra 2018 fritages for selskabsskat.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Teatre slipper for selskabsskat af overskud

Fra næste år får teatrene lettere ved at spare op til nye og dyre satsninger, fordi de slipper for at betale skat af deres overskud. Dermed opfylder skatteminister Karsten Lauritzen et løfte fra sidste år om, at han sammen med kulturminister Mette Bock ville undersøge muligheden for at selvejende teatre fritages for selskabsskatten.

”Jeg har som skatteminister et ønske om, at der skal være sund fornuft i vores skatteregler. Og det giver ikke meget mening, at et teater skal bruge administrative ressourcer på at lave et dyrt skatteregnskab, når skatteindtægten til staten er få millioner kroner. De ressourcer kan nu frigives til at berige danskerne med endnu bedre teateroplevelser,” siger Karsten Lauritzen.

Skattefritagelsen bliver finansieret ved, at de grupper af teatre, som nyder godt af skattefritagelsen, får reduceret de statslige bevillinger med 0,3 procent om året. Privatejede teatre, som udlodder overskud til deres ejere, skal fortsat betale selskabsskat.

Skatteministeren fremsætter lovforslaget i efteråret, så ændringen får virkning fra 1. januar 2018.