Skatteministeriet
Lejligheder med altan
Nyhed 28. januar 2015

Indsats mod sort arbejde bliver mere målrettet og intelligent

Sort arbejde SKAT starter i 2015 et nyt projekt, som skal gøre indsatsen mod sort arbejde mere målrettet og intelligent. Projektet vil have fokus på at identificere tilfælde, hvor der ikke er sammenhæng mellem leveomkostninger og den opgjorte indkomst.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Indsats mod sort arbejde bliver mere målrettet og intelligent

SKAT styrker i 2015 indsatsen mod sort arbejde. I et nyt projekt vil SKAT analysere årsagerne til en lav registreret personlig indkomst. Er der ikke sammenhæng mellem leveomkostninger og opgjort indkomst, kan det være tegn på sort arbejde.

”Imellem de her mennesker kan der meget vel være kriminelle, der lever af indtægter fra fiktive selskaber, sort rengøring, narkosalg eller andre former for organiseret sort arbejde; det er dem, vi leder efter”, siger skatteminister Benny Engelbrecht til Politiken.

Ved at sammenkøre data fra SKATs registre er målet at identificere iøjnefaldende mønstre, som indikerer, at en person arbejder sort. På den måde kan SKAT sætte mere effektivt ind og samtidig undgå at kontrollere, når der er en naturlig forklaring på, at en person har selvangivet en lav indkomst.

Skatteminister Benny Engelbrecht pointerer, at det nye projekt skal ses i relation til, at danskerne i stigende grad ikke vil acceptere sort arbejde.

”Danskerne vil ikke acceptere sort arbejde. Derfor er det vigtigt, at SKAT har en både effektiv og intelligent kontrol. Når SKAT bruger kontrol, så skal det foregå topmoderne og intelligent. Det her er bare ét eksempel på, at SKAT i 2015 udvikler metoderne i retning af mere målrettet kontrol,” siger skatteminister Benny Engelbrecht.

Er der ikke sammenhæng mellem en persons leveomkostninger og den opgjorte indkomst, kan der være tegn på sort arbejde. Det kan fx være, hvor en person bor i et område med høje boligpriser, ejer flere store biler, og hverken har en opsparing eller sociale ydelser at leve af, og på samme tid selvangiver en meget lav indkomst. Der kan selvfølgelig stadig være en god forklaring, men det kan også vise sig, at personen arbejder sort, driver en uregistreret virksomhed, eller er involveret i andre former for skattesnyd eller decideret økonomisk kriminalitet

”Kan vi se, at folk bor i relativt dyre ejendomme i områder med høje boligpriser, hænger det jo dårligt sammen med, at de ikke har en indkomst. Kører man rundt i dyre biler, eller er man involveret i økonomiske transaktioner ud af landet, er det nok også værd at interessere sig for”, siger skatteministeren.