Skatteministeriet
Penge Danske Moenter
Nyhed 15. april 2015

Sort arbejde til debat på ungdomsuddannelser

Sort arbejde Ny undersøgelse viser, at unge er mere tilbøjelige til at acceptere sort arbejde, end befolkningen i sin helhed. Det er bekymrende, mener skatteministeren. Derfor er han taget ud for at møde de unge på en række af landets ungdomsuddannelser for at lægge arm med dem om deres holdning til sort arbejde og for at diskutere det, at bidrage til samfundet gennem skatten, i det hele taget.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Sort arbejde til debat på ungdomsuddannelser

Kørekort. Stemmeret. En ”rigtig” løn. Der hører mange nye friheder med til at blive 18 år og ’rigtig voksen’. Men med frihederne følger også ansvar. Blandt andet ansvaret for at betale den skat, man skal, for at kunne nyde goder som gratis lægebesøg, gratis uddannelse og et socialt sikkerhedsnet, hvis man en dag får brug for det. 

En nye analyse, som Danmarks Statistik har udført for SKAT, viser imidlertid, at unge er mere tilbøjelige til at acceptere sort arbejde, end befolkningen som helhed. Derfor er sort arbejde et af de emner, som skatteminister Benny Engelbrecht diskuterer med de studerende, på den tur rundt i landet, som blev indledt i sidste uge.

”Det er bekymrende, hvis det er en holdning, de tager med sig ind i voksenlivet. Det bedste er, at få spredt det budskab, at sort arbejde ikke er i orden,” siger skatteminister Benny Engelbrecht.

”Vi kan have forskellige holdninger til, om skatten skal være højere eller lavere. Det er en del af en sund politisk debat om skat. Og jeg tror dybest set ikke på, at de unge accepterer selv at blive snydt eller ønsker at snyde andre. Men det er jo det, man gør, når man arbejder sort eller får udført arbejde sort,” siger Benny Engelbrecht.

Under sin Unge-tour besøger skatteministeren blandt andet ungdomsuddannelser i Københavnsområdet, Odense, Aarhus og Aalborg.