Skatteministeriet
Christiansborg
Nyhed 6. februar 2014

Lovteknisk fejl på klageområdet rettes

Ankenævn Det nye klagesystem på skatteområdet, der trådte i kraft 1. januar 2014, medførte ved en fejl, at borgere mister muligheden for omkostningsgodtgørelse, når de anker en klagesag, der er startet i et af de lokale vurderingsankenævn. Den fejl vil blive rettet, så alle, der klager i det nye klagesystem, vil kunne få omkostningsgodtgørelse, hvis de går videre til domstolene.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Lovteknisk fejl på klageområdet rettes

Folketinget vedtog i sommeren 2013 en ny og mere enkel klagestruktur på Skatteministeriets område. Den nye klagestruktur trådte i kraft den 1. januar 2014.

I den nye klagestruktur kan en administrativ afgørelse - typisk truffet af SKAT - påklages til en såkaldt administrativ klageinstans, inden sagen kan indbringes for domstolene. Det kan enten være Landsskatteretten eller et lokalt ankenævn, eksempelvis et vurderingsankenævn.  Alle borgere har ret til at få dækket deres omkostninger helt eller delvis, hvis den afgørelse, der træffes i første omgang, ankes til domstolene.

I den nye lovgivning er den ret imidlertid bortfaldet, hvis klagesagen er startet i et af de lokale vurderingsankenævn.

Skatteminister Morten Østergaard understreger, at der er tale om en lovteknisk fejl. Han slår fast, at der vil blive fremsat et lovforslag, som retter op på fejlen, og at lovforslaget vil virke med tilbagevirkende kraft, så ingen borgere på grund af fejlen går glip af en eventuel omkostningsgodtgørelse.

"Borgerne kan være helt trygge ved, at vi vil gøre det på en sådan måde, at det virker for alle dem, der har klaget og vil klage i det nye klagesystem. Det betyder, at vi ændrer loven med tilbagevirkende kraft fra 1. januar. Og det er vigtigt for mig at sige, at vi skal have genoprettet tilliden til hele skattesystemet, ikke mindst når det gælder ejendomsvurderingerne", siger skatteministeren til Politiken.