Børne- og ungeydelse i 2012 og 2013
De aktuelle kvartalsvise udbetalinger af børneydelsen og månedsvise udbetalinger af ungeydelsen i 2012 og 2013 fremgår af nedenstående oversigt.
| Børne- og ungeydelsen i 2012 og 2013 | ||||
|---|---|---|---|---|
| 2012 | 2013 | |||
| Aldersgruppe | Årlig ydelse, kr. |
Ydelse pr. kvartal, kr. |
Årlig ydelse, kr. |
Ydelse pr. kvartal, kr. |
| 0-2 årige | 17.064 | 4.266 | 17.196 | 4.299 |
| 3-6 årige | 13.500 | 3.375 | 13.608 | 3.402 |
| 7-14 årige | 10.632 | 2.658 | 10.716 | 2.679 |
| Årlig ydelse, kr. |
Ydelse pr. måned, kr. |
Årlig ydelse, kr. |
Ydelse pr. måned, kr. |
|
| 15-17 årige | 10.632 | 886 | 10.716 | 893 |
Historik:
Børnefamilieydelse 1987-2010
Siden 1987 er der til alle børn og unge under 18 år med hjemsted i Danmark blevet udbetalt en skattefri indkomstuafhængig børnefamilieydelse. Ydelsen udbetales af SKAT til forældrene med en fjerdedel i hvert kvartal. Ydelsen udbetales som hovedregel til moderen og gives første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født og sidste gang for det kvartal, hvor den unge fylder 18 år.
Fra og med 2006 udbetales ydelsen i det kvartal, hvor den unge fylder 18 år, forholdsmæssigt svarende til antallet af dage fra kvartalets begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele kvartalet.
Børnefamilieydelsen har siden 1990 været differentieret efter børnenes alder. Siden 1995 har ydelsen været af forskellig størrelse for følgende tre aldersgrupper:
- 0 - 2 årige (tre årgange)
- 3 - 6 årige (fire årgange)
- 7 - 17 årige (elleve årgange)
Børne- og ungeydelse fra 2011
Fra 2011 deles de 7-17 årige op i to grupper, hvor der til de 7-14 årige udbetales en børneydelse og til de 15-17 årige udbetales en ungeydelse. Ungeydelsen kan under visse omstændigheder bortfalde. Det kan eksempelvis ske, hvis den unge ikke følger sin uddannelsesplan og dermed ikke er i uddannelse eller arbejde.
For børn fra 0-14 år udbetales ydelsen som hidtil kvartalsvis med 1/4 af årsbeløbet pr. gang, mens ydelsen til de 15-17 årige fra og med 2011 udbetales månedsvis med 1/12 af beløbet pr. gang.
Som en del af Genopretningsaftalen fra juni 2010 beskæres børne- og ungeydelsen i løbet af 2011, 2012 og 2013 gradvist med 5 pct. I 2011 beskæres ydelsen med 1,3 pct., hvilket i praksis betyder, at den opregulering med 1,3 pct., der skulle være foretaget pr. 1. januar 2011 efter de hidtidige regler, ikke finder sted. I 2011 svarer ydelserne i kroner og øre således til ydelserne i 2010. I 2012 og 2013 sker der en yderligere beskæring af reguleringen i hvert af årene med 1,9 pct. i forhold til den normale regulering, der svarer til stigningen i forbrugerprisindekset to år forud for kalenderåret. Det betyder i praksis, at ydelserne i 2012 og 2013 ikke i kroner og øre bliver mindre end i 2011, hvis forbrugerpriserne i 2010 og 2011 stiger med 1,9 pct. eller mere.
Endvidere indførtes der fra 2011 et loft over det samlede ydelsesbeløb, som en modtager årligt kan modtage. Loftet udgjorde 35.000 kr. (2011-niveau).
Reglerne om dette loft er som led i finanslovsaftalen for 2012 ophævet igen med virkning fra og med 2012.
For at sikre en gradvis tilpasning til den lavere samlede ydelse for familier, der ville have oplevet en betydelig beskæring i forhold til de hidtil gældende regler, blev der sammen med loftet indført to overgangregler.
- Regel 1:
- I 2011 kan beskæringen højest udgøre 1/3 af det beløb, som den samlede beregnede ydelse til en modtager overstiger 35.000 kr. I 2012 kan beskæringen højest udgøre 2/3 af det samlede beløb over 35.000 kr. (reguleret).
- Regel 2:
- Uanset regel 1 kan beskæringen af den samlede ydelse højest udgøre 12.000 kr. i forhold til den samlede ydelse, der ville være blevet udbetalt efter de hidtil gældende regler.
- Begrænsningen på 12.000 kr. gælder for årene 2011, 2012 og 2013.
- I 2014 kan beskæringen udgøre 15.000 kr. og dette beløb hæves med 3.000 kr. årligt frem til og med 2019, hvor beskæringen højest kan udgøre 30.000 kr.
- Fra 2020 er der ingen begrænsninger på beskæringen, og den samlede ydelse kan fra 2020 højest udgøre 35.000 kr. (reguleret)
Ca. 660.000 familier får udbetalt ydelse til ca. 1,2 mio. børn/unge.
Børnefamilieydelsen og børne-og ungeydelsen 1987 - 2013
Størrelsen af de årlige ydelser siden 1987 for børn og unge i forskellige aldersgrupper er vist i nedstående oversigter.
| Årlige udbetalinger 2005 - 2013 | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Aldersgruppe | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 20111) | 2012 | 2013 |
| Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | |
| 0-2 årige | 13.480 | 13.640 | 13.892 | 15.1562) | 16.428 | 16.988 | 16.992 | 17.064 | 17.196 |
| 3-6 årige | 12.184 | 12.324 | 12.552 | 12.792 | 13.004 | 13.448 | 13.452 | 13.500 | 13.608 |
| 7-14 årige | 9.584 | 9.696 | 9.876 | 10.064 | 10.232 | 10.580 | 10.584 | 10.632 | 10.716 |
| 15-17 årige | 10.584 | 10.632 | 10.716 | ||||||
| Samlet udgift til børnefamilieydelse, mio. kr. |
12.896 | 13.059 | 13.308 | 13.773 | 14.303 | 14.727 | 14.500* | 14.650* | 14.750* |
* skøn
| Årlige udbetalinger 1996 - 2004 | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Aldersgruppe | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 |
| Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | |
| 0-2 årige | 10.200 | 10.500 | 11.000 | 11.300 | 11.700 | 12.100 | 12.500 | 12.900 | 13.204 |
| 3-6 årige | 9.100 | 9.400 | 10.000 | 10.200 | 10.600 | 11.000 | 11.300 | 11.700 | 11.932 |
| 7-17 årige | 7.100 | 7.400 | 7.800 | 8.100 | 8.400 | 8.600 | 8.900 | 9.200 | 9.388 |
| Samlet udgift til børnefamilieydelse, mio. kr. |
8.955 | 9.363 | 9.944 | 10.342 | 10.828 | 11.281 | 11.768 | 12.241 | 12.579 |
| Årlige udbetalinger 1987 - 1995 | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Aldersgruppe | 1987 | 1988 | 1989 | 1990 | 1991 | 1992 | 1993 | 1994 | 1995 |
| Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | |
| 0-2 årige | 2.5003) | 5.200 | 5.500 | 6.3504) | 7.1505) | 7.700 | 7.8507) | 8.3008) | 9.6009) |
| 3 årige | 8.600 | ||||||||
| 4-6 årige | 5.600 | 6.6006) | |||||||
| 7-17 årige | 5.700 | 5.800 | 5.9007) | 6.4008) | 6.600 | ||||
| Samlet udgift til børnefamilieydelse, mio. kr. |
2.776 | 5.739 | 6.010 | 6.245 | 6.638 | 7.033 | 7.180 | 7.715 | 8.270 |
Noter til oversigten
1) Ydelserne er før eventuel reduktion som følge af loftet over den samlede udbetalte ydelse pr. modtager.
2) Fra og med 3. kvartal 2008 er ydelsen til 0-2 årige forhøjet med 500 kr./kvt. svarende til 2.000 kr. på helårsbasis.
3) Børnefamilieydelsen indførtes med virkning fra og med 3. kvartal 1987. Det angivne beløb er for to kvartaler i 1987. Det indkomstafhængige almindelige børnetilskud udbetaltes med dobbelt beløb i 1. og 2. kvartal. i 1987, hvorefter det ophævedes.
4) Ydelsen for 0 - 3 årige forhøjedes fra og med 2. kvartal 1990.
5) Ydelsen for 0 - 6 årige forhøjedes fra og med 3. kvartal 1991.
6) 4 - 6 årige omfattedes af småbørnsydelse fra og med 3. kvartal 1991.
7) Børnefamilieydelsen reguleredes i 1993 med virkning fra og med 3. kvartal.
8) Reguleringen af ydelsen førtes tilbage til 1. jan. i forbindelse med 1994-skatteomlægningen, og grundbeløbet for ydelserne forhøjedes i 1994 til og med 1998 med 200 kr. årligt ud over regulering efter personskattelovens § 20.
9) Ydelsen for 0 - 2 årige forhøjedes med ekstra 1.000 kr. fra og med 1995.
Regulering 2004 - 2010:
Frem til og med 2003 blev børnefamilieydelsen hvert år - ligesom beløbsgrænserne i skattelovgivningen - fastsat på basis af de lovfæstede grundbeløb, der blev reguleret efter personskattelovens § 20 og oprundet til nærmeste hele hundrede kroner. Denne regulering svarer til udviklingen i gennemsnitslønnen for arbejdere og funktionærer.
Fra og med 2004 reguleres børnefamilieydelsen svarende til udviklingen i forbrugerprisindekset, og der foretages ikke en oprunding til hele hundrede kroner. For 2004 er de regulerede ydelsesbeløb fastsat i loven. Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året to år forud for det kalenderår, i hvilket børnefamilieydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet for 2002. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb der fremkommer efter procentreguleringen afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med fire.
I 2010 er grundbeløbene reguleret med 12,7 pct. svarende til den procentvise stigning i forbrugerprisindekset fra 2002 til 2008, jf. nedenstående oversigt:
| Regulering af børnefamilieydelsen | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 |
| Forbrugerprisindeks, 2000=100 | 104,8 (2002) | 107,0 (2003) | 108,3 (2004) | 110,2 (2005) | 112,3 (2006) | 114,2 (2007) | 118,1 (2008) |
| Stigning i forbrugerprisindekset to år forud | - | 2,1 pct. | 1,2 pct. | 1,8 pct. | 1,9 pct. | 1,7 pct. | 3,4 pct. |
| Reguleringsprocent for børnefamilieydelsen | - | 2,1 pct. | 3,3 pct. | 5,2 pct. | 7,2 pct. | 9,0 pct. | 12,7 pct. |
Regulering 2011 - :
Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009. Ved reguleringen for kalenderåret 2012 nedsættes den beregnede ændringsprocent med 1,9 procentenheder. I 2013 og efterfølgende kalenderår nedsættes den beregnede ændringsprocent med 3,9 procentenheder. Den procentvise ændring beregnes med en decimal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2012.
I 2011 er der fastsat nye grundbeløb i loven i 2011-niveau. I 2012 og 2013 er grundbeløbene reguleret med henholdsvis 0,4 pct. og 1,2 pct. svarende til den procentvise stigning i forbrugerprisindekset fra 2009 til 2010og 2011 med fradrag af henholdsvsi 1,9 pct.enheder og 3,9 pct.enheder, jf. nedenstående oversigt:
| Regulering af børne- og ungeydelsen | 2011 | 2012 | 2013 | ||||
| Forbrugerprisindeks, 2000=100 | 119,7 (2009) | 122,4 (2010) | 125,8 (2011) | ||||
| Stigning i forbrugerprisindekset to år forud | - | 2,3 pct. | 2,8 pct. | ||||
| Akkumuleret stigning i forbrugerprisindekset | - | 2,3 pct. | 5,1 pct. | ||||
| Fradrag i regulering, Genopretningsaftalen | - | - 1,9 pct. | - 3,9 pct. | ||||
| Reguleringsprocent for børne- og ungeydelsen | - | 0,4 pct. | 1,2 pct. |