Bund-, mellem- og topskatteydere 1994-2012
Ud af samtlige ca. 4,7 mio. skattepligtige i 2009 betalte ca. 4,15 mio. personer bundskat, ca. 630.000 mellemskat og ca. 930.000 topskat.
Med 2009-skattereformen -Forårspakke 2.0- blev mellemskatten ophævet fra 2010 og topskattegrænsen blev væsentligt forhøjet. Det betød, at antallet af topskatteydere faldt med ca. 270.000 personer til ca. 660.000 i 2010. Genopretningspakkens fastlåsning af beløbsgrænserne fra 2010 til 2013 indebærer, at antallet af topskatteydere skønens at stige med ca. 50.000 til ca. 710.000 personer i 2011 og med yderligere ca. 60.000 personer til 770.000 i 2012.
I nedenstående figur og tabeller er vist udviklingen i antallet af skatteydere omfattet af de tre skatter fra 1994 til 2012.
| Bund-, mellem- og topskatteydere 2003 - 2012 | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010* | 2011* | 2012* | |
| Personer (1.000) | ||||||||||
| Alle skattepligtige | 4.516 | 4.544 | 4.569 | 4.605 | 4.652 | 4.694 | 4.731 | 4.745 | 4.770 | 4.790 |
| Bundskatteydere | 4.076 | 4.090 | 4.109 | 4.135 | 4.166 | 4.171 | 4.148 | 4.190 | 4.225 | 4.250 |
| Mellemskatteydere | 1.782 | 1.072 | 1.101 | 1.155 | 1.219 | 1.287 | 629 | - | - | - |
| Topskatteydere | 820 | 837 | 863 | 902 | 955 | 1.004 | 928 | 660 | 710 | 770 |
| Andel af alle skattepligtige, pct. | ||||||||||
| Alle skattepligtige | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 |
| Bundskatteydere | 90 | 90 | 90 | 90 | 90 | 89 | 88 | 88 | 89 | 89 |
| Mellemskatteydere | 39 | 24 | 24 | 25 | 26 | 27 | 13 | - | - | - |
| Topskatteydere | 18 | 18 | 19 | 20 | 21 | 21 | 20 | 14 | 15 | 16 |
| Bund-, mellem- og topskatteydere 1994 - 2002 | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1994 | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | |
| Personer (1.000) | |||||||||
| Alle skattepligtige | 4.453 | 4.464 | 4.464 | 4.466 | 4.470 | 4.478 | 4.491 | 4.504 | 4.512 |
| Bundskatteydere | 3.964 | 4.032 | 4.053 | 4.071 | 4.083 | 4.084 | 4.081 | 4.092 | 4.089 |
| Mellemskatteydere | 1.939 | 2.010 | 2.018 | 2.079 | 2.095 | 2.162 | 2.052 | 1.954 | 1.819 |
| Topskatteydere | 616 | 651 | 641 | 687 | 699 | 862 | 845 | 869 | 857 |
| Andel af alle skattepligtige, pct. | |||||||||
| Alle skattepligtige | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 |
| Bundskatteydere | 89 | 90 | 91 | 91 | 91 | 91 | 91 | 91 | 90 |
| Mellemskatteydere | 44 | 45 | 45 | 47 | 47 | 48 | 46 | 43 | 40 |
| Topskatteydere | 14 | 15 | 14 | 15 | 16 | 19 | 19 | 19 | 19 |
Kilde: 1994-2009: Optællinger i SKATs registre.
* 2010-2012: Skøn på basis af lovmodelberegninger på 2008-oplysninger fremregnet med august 2011-forudsætninger.
Historik
Personfradraget, mellem- og topskattegrænsen, der er afgørende for, hvilke skatter den enkelte skal betale i forhold til indkomsten, er i hele perioden reguleret efter satsreguleringsloven, dvs. parallelt med den gennemsnitlige lønudvikling på LO/DA-området. I 1994-1997 blev der ved reguleringen taget hensyn til stigningen i arbejdsmarkedsbidraget, således at bidragsforøgelsen ikke i sig selv har påvirket antallet af personer på skalatrinene. Ved indførelsen af SP-bidraget i 1998 skete der til gengæld ikke en nedregulering af skalagrænserne, hvilket isoleret set betød færre personer med bund-, mellem- og topskat.
Mellemskattegrænsen forhøjedes med ekstra 8.000 kr. årligt i 1999-2002 oven i den almindelig regulering. Denne ekstraordinære forhøjelse har betydet, at der er isoleret set er omkring 400.000 færre skatteydere, der skal betale mellemskat i forhold til 1998. At antallet af mellemskatteydere i perioden ikke er faldet svarende til den ekstraordinære forhøjelse skyldes fortrinsvis den stigende beskæftigelse i perioden, hvor overgangen fra dagpenge til lønnet job typisk resulterer i en indkomstfremgang, der udløser mellemskat. Den ekstraordinære forhøjelse af mellemskattegrænsen fra 2004 med 48.000 kr. - Forårspakken - indebar et markant fald i antallet af mellemskatteydere. Antallet faldt således med ca. 700.000 personer fra 2003 til 2004.
I 1994 var der godt 600.000 skatteydere, der betalte topskat. Fra 1994 til 1998 rykkede yderligere ca. 60.000 personer op på topskatteniveau. Opdriften var dels en følge af, at reguleringen af beløbsgrænsen sker på basis af indkomstudviklingen to år forud for indkomståret, dels en følge af at reguleringen følger gennemsnitslønudviklingen på LO/DA-området, som ikke i hele perioden fuldt ud har svaret til lønudviklingen for de fuldtidsbeskæftigede og højestlønnede. Fra og med 1999 ophævedes 20.000 kr.'s bundfradraget i positiv nettokapitalindkomst, og indskud på kapitalpensionsordninger kunne ikke længere fradrages i topskattegrundlaget, hvilket medførte en yderligere stigning i antallet af topskatteydere på ca. 160.000 personer.
Som en del aftalen om Lavere skat på arbejde fra 2007, forhøjes mellemskattegrænsen fra og med 2009, så den bliver sammenfaldende med topskattegrænsen. Dette medfører næsten en halvering af antallet af mellemskatteydere fra godt 1,25 mio. i 2008 til ca. 630.000 personer i 2009.
Som led i 2009-skattereformen -Forårspakke 2.0- foretages der ingen regulering af personfradraget fra 2009 til 2010, og mellemskatten ophæves helt fra 2010. Herved sker der en lille ekstraordinær stigning i antallet af bundskatteydere, mens antallet af mellemskatteyder selvsagt bliver 0. Topskattegrænsen forhøjes ekstraordinært fra 347.200 kr. til 389.900 kr. i 2010. Herved reduceres antallet af topskatteydere fra ca. 905.000 i 2009 til ca. 635.000 i 2010.
I forbindelse med Genopretningspakken fra juni 2010 blev den planlagte yderligere forhøjelse af topskattegrænsen til 409.100 kr. (2010-niveau) udskudt til 2014, og suspenderingen af reguleringen af beløbsgrænserne forlængedes i tre år frem til 2014. Denne fastlåsning af beløbsgrænserne fra 2010 til 2013 indebærer, at antallet af topskatteydere stiger med ca. 50.000 personer til ca. 710.000 personer i 2011 og med yderligere 60.000 personer til 770.000 i 2012.