Pensionsafkastskat og realrenteafgift

I starten af 1980’erne blev beskatning af pensionsafkast introduceret i Danmark. Det skete med indførelsen af realrenteafgiftsloven i 1984. Fra og med 2000 afløstes realrenteafgiftsloven af pensionsafkastbeskatningsloven.

I tabel 1 er vist udvikling fra 1994 til og med 1999 i den variable realrenteafgiftssats og aktieafkastsafgiftssatsen i medfør af realrenteafgiftsloven samt skattesatserne i pensionsafkastbeskatningsloven siden 2000.

Afkast af obligationer, pantebreve, fast ejendom m.v. var underlagt realrenteafgiften, medens bl.a. afkast af aktier, anparter og andelsbeviser samt indeksobligationer og opsparing foretaget før 1983 var fritaget. Fra og med 2. juni 1998 blev afkast af aktier m.v. dog underkastet en 5 pct.'s afgift.

Ved overgangen til pensionsafkastbeskatningsloven fra og med 2000 blev den variable sats erstattet af en fast skattesats på 26 pct., og aktieafkastsafgiften fastholdtes som en skat på 5 pct.

Ved omlægningen af pensionsafkastbeskatningen i efteråret 2000, indførtes én fast skattesats på 15 pct. af al afkast af pensionsformuen med virkning fra 2001. Som led i finanslovsaftalen for 2012 mellem regeringene og enhedslisten er satsen fra og med 2012 fastsat til 15,3 pct.

Afgiftstilsvar/skatteprovenu 1998-2012

I tabel 2 er vist afgiftstilsvaret fra 1998 til 1999 i medfør af realrenteafgiftsloven, og skatteprovenuet fra 2000 til 2007 samt de seneste skøn frem til 2012 i medfør af pensionsafkastbeskatningsloven.

De afgiftspligtige/skattepligtige omfatter både pensionsinstitutterne og pensionsopsparerne i pengeinstitutterne.

* Skøn december 2011.
Anm: Opgørelsen ovenfor adskiller sig fra NR-opgørelsesformen ved at inkludere provenuet fra Den Sociale Pensionsfond (DSP).

Historik

Udviklingen i det samlede afgiftstilsvar fra midten af 1990’erne frem til 2000 afspejler bl.a. det faldende realrenteafgiftsniveau – og overgangen til skattesatsen i 2000 – samt den stigende aktieandel i pensionsformuerne. Inddragelsen af aktieafkast under afgiftspligten i 1998 medførte ligeledes større udsving i det afgiftspligtige afkast. Omlægningen til den fælles sats på 15 pct. af alt afkast fra og med 2001 betyder endvidere, at en meget stor del af statens indtægter af pensionsafkastskatten i år med normal kursudvikling på aktier hidrører fra aktieafkast.

De kraftige fald i aktiekurserne, som indtrådte i løbet af 2001 og 2002, bevirkede, at provenuet i de to år faldt til ca. 2-3 mia. kr. Disse beløb kom hovedsageligt fra Den Sociale Pensionsfond, der udelukkende ejer obligationer, samt andre pensionsafkastskattepligtige med formuer, hvor aktieandelen er lav.

På trods af den gunstige udvikling på aktiemarkederne i 2003 steg provenuet af pensionsafkastskatten kun forholdsvis beskedent til 7,3 mia. kr. Det skyldes især fremføring af negativ skat fra 2001 og 2002. Provenuet var ekstraordinært højt i 2004 og 2005, hvilket bl.a. tilskrives kraftige rentefald, som gav store kursgevinster på obligationer og renteafdækningsinstrumenter, samt markante værdistigninger på aktiemarkederne.

I 2007 var provenuet på et mere beskedent niveau, hvilket primært skyldtes stigende renter, som bevirkede faldende obligationskurser og tab på afledte finansielle aktiver. Det moderate provenu for indkomståret 2008 skal primært ses i lyset af fald i aktiekurser igennem hele 2008, der dog blev modvirket af kursgevinster på renteafdækningsinstrumenter.

I 2009 blev provenuet lavere end i et normalt år på trods af store forventede aktiekursstigninger. Det skyldtes hovedsageligt, at beholdningen af fremført negativ skat fra tidligere år var ekstraordinær stor som følge af aktiekursfaldene i 2008.

I 2010 nåede provenuet akkurat ikke at overgå det historisk høje niveau fra 2006 på 38,3 mia.kr. Indtægterne blev på knap 38 mia. kr., hvilket næsten er dobbelt så meget, som i år med normalafkast. Dette dækker bl.a. over, at afkastet på obligationer og rentedækningsinstrumenter i 2010 er betydelige højere end i år med normalafkast. Samtidig skønnes afkastet på aktier at være højere end normalt.

Mht. skøn vedrørende de fremtidige indtægter fra pensionsafkastskatten, så henvises til boksen nederst på siden. I 2011 skønnes provenuet fra pensionsafkastskatten, at være omtrent 1/2 af normalafkastet. Dette skøn dækker over en forventning om relativ høje afkastet på obligationer og rentedækningsinstrumenter, mens aktieafkastet forventes at bidrage negativt til det samlede afkast.

Folketinget vedtog den 14. december 2007 en omlægning af pensionsafkastskatten. Omlægningen udformedes således, at den skønnedes at være omtrent provenuneutral over tid, men den medførte et umiddelbart provenutab på ca. 10 mia. kr. i 2008. Det umiddelbare tab vedrørte hovedsageligt engangskompensationer for ophævelsen af skattefritagelsen af afkast af visse ejendomme og indeksobligationer. Engangskompensationerne konteredes i nationalregnskabet som kapitaloverførsler til den private sektor, og er derfor ikke modregnet i provenuskønnet for pensionsafkastskatten.

Evt. henvendelse: Mads Borregaard, tlf. 33 92 33 92