Pensionsindskud 1998-2010

Den samlede årlige pensionsopsparing

De samlede årlige indskud til pensionsordninger har i en længere periode været støt stigende. Dog faldt det samlede indskud i 2010. De samlede indskud inkl. ATP udgjorde i 2010 ca. 113 mia. kr. Tilsvarende tal for 2009 var ca. 125 mia. kr. Indskuddene blev i 2010 hovedsagelig indbetalt på ordninger med løbende udbetalinger. De samlede indskud fordelte sig i 2010 på ca. 40 pct. til ratepension, ca. 40 pct. til livrente, ca. 13 pct. til kapitalpension og ca. 7 pct. til ATP, jf. figuren.

Årlige pensionsionsindskud 1998 - 2010

De samlede pensionsindskud i perioden 1998-2010 er i tabel 1 opgjort efter type af pensionsordning, og om ordningen er hhv. arbejdsgiveradministreret eller privattegnet.

Anm.:   De angivne pensionsindskud er efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. SP-bidraget var suspenderet i 2004-2009 og blev ophævet fra og med 2010.
Kilde:   Optællinger af CPS-registret (Det Centrale Pensionsbidragssystem) samt ATP og SPs årsrapporter.
1)    I forbindelse med indførelsen af 100.000 kroners loftet for indbetalinger på ratepensioner og ophørende livrenter, fik ophørende livrenter en særskilt kode i 2010. Indbetalinger på livsvarige og ophørende livrenter blev i perioden 1998-2009 indberettet under samme kode, og ophørende livrenter fremgår således ikke særskilt af opgørelsen i perioden 1998-2009

Anm.: De angivne pensionsindskud er efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. SP-bidraget var suspenderet i 2004-2009 og blev ophævet fra og med 2010.
Kilde: Optællinger af CPS-registret (Det Centrale Pensionsbidragssystem) samt ATP og SPs årsrapporter.

I 2010 faldt de samlede pensionsindskud med ca. 12 mia. kr. i forhold til niveauet fra 2009. Det svarer til et fald i indskuddene på ca. 9,5 pct. fra 2009 til 2010. Det fremgår af tabel 1, at indskuddene på kapitalpension faldt med ca. 8 pct. I forbindelse med Forårspakke 2.0 blev mellemskatten afskaffet og bundskatten nedsat med 1,5 pct.enheder. Dermed faldt skatteværdien af fradragene for indskuddene til ca. 37,3 pct., hvilket isoleret set har påvirket indbetalingerne negativt, da afgiftssatsen på udbetalingerne forblev uændret på 40 pct. Endvidere faldt indskuddene til ratepensionsordninger med ca. 14 mia. kr., hvilket kan henføres til indførelsen af 100.000 kr. loftet over ratepensioner i forbindelse med Forårspakke 2.0. Loftet betyder, at personer med meget store indbetalinger på ratepensioner får begrænset deres fradrag. Derfor var faldet i indskuddene på ratepensioner forventeligt. Endeligt steg indskuddene til livsvarige alderspensioner med ca. 6 pct., svarende til fremgang på knap 3 mia. kr.

I perioden fra 1998-2010 er de årlige indskud på kapitalpensioner faldet med ca. 5 mia. kr., mens de samlede pensionsindskud (uden SP og ATP) i samme periode er steget med ca. 55 mia. kr. (løbende priser). Det store fald i indbetalingerne på kapitalpensionsordninger i 1999 hænger primært sammen med reduktionen af fradragsværdien af indskuddene, der fra og med 1999 ikke har kunnet fradrages i grundlaget for topskatten. Som andel af BNP er indskuddene på kapitalpensioner faldet fra, at udgøre ca. 1,7 pct. i 1998 til at udgøre ca. 0,9 pct. i 2010.

Tilsvarende er de samlede indskud under ét steget fra at udgøre ca. 4,8 pct. af BNP i 1998 til at de udgøre ca. 6,5 pct. af BNP i 2010. Den samlede stigning skyldes således, at indskuddene på de løbende ordninger er steget væsentligt. Indskuddene på livsvarige alderspensioner er i perioden 1998-2010 steget med ca. 22 mia. kr., mens ratepensionerne er steget med ca. 38 mia., og stigningen i ratepensioner udgør således ca. 70 pct. af den samlede stigning. (løbende priser).

Siden 1998 er pensionsindskuddene generelt steget mere end BNP. I 1998 udgjorde indbetalingerne ca. 4,8 pct. af BNP, mens de i 2009 udgjorde ca. 7,5 pct. Denne merstigning skyldes især udbredelsen af de arbejdsmarkedspensionerne, som har været i stor vækst. Det samlede pensionsindskud steg også i 2008 og 2009, og dette til trods for den økonomiske afmatning, som påvirkede lønsummen negativt og derved også pensionsindbetalingerne. Selvom det nominelle BNP faldt i 2009 steg pensionsindskuddene samlet set med ca. 5 mia. kr. Denne stigning skyldes delvis frigivelsen af SP-midlerne (ca. 24 mia. kr. efter skat), hvor en del må forventes at være indbetalt på pensionsordninger igen. Samtidig betød udsigten til et lavere skattefradrag og indførelsen af loftet over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. alt andet lige, at nogen forventeligt har fremskyndet deres pensionsindbetalinger. Endvidere steg indbetalingerne til ATP med knap 1 mia. kr. i 2009, som bl.a. kan tilskrives, at de fleste typer af ATP-bidrag er blevet hævet. Faldet i de samlede indskud fra 2009 til 2010 skal således ses i lyset af, at 2009 niveauet formodes at være ekstraordinært højt pga. de ekstraordinære indbetalinger i forbindelse med frigivelsen af SP og udsigten til begrænset mulighed for indbetalinger på ratepensioner fra 2010.

De enkelte pensionsordningstyper, der omfattes af de anvendte begreber, er nærmere defineret i tabel 3.

Skattemæssige fradrag for indskud på pensionsordninger

Der gives fuldt fradrag for indskud til pensionsopsparing i den personlige indkomst, dvs. med skattemæssig virkning på den højeste marginale indkomstskattesats. Dette gælder som udgangspunkt for alle indskud på pensionsordninger med løbende udbetalinger. Dog er der fra indkomstår 2010 indført et loft over de fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner og ophørende alderspension på 100.000 kr. årligt, som er yderligere sat ned til 50.000 kr. fra og med indkomståret 2012. For indskud på kapitalpensionsordninger kan indskuddene kun fradrages ved beregning af sundhedsbidrag og bundskat samt kommune- og kirkeskat.

Selvom den skattemæssige behandling af pensionsindskud er uafhængig af indbetalingsform, så er der en administrativ forskel i behandlingen af hhv. indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede ordninger.

For de arbejdsgiveradministrerede ordninger er der - udtrykt i skattelovgivningens terminologi - bortseelsesret, hvilket betyder, at de indskudte midler gives fuld fradragsværdi i den personlige indkomst ved, at de holdes helt udenfor indkomstopgørelsen på både indkomst- og fradragssiden. Modsat gælder for de privattegnede ordninger, hvor indskuddene gives fuld fradragsværdi ved at de fradrages på selvangivelsen i den personlige indkomst.

For nogle ordninger gælder endvidere visse begrænsninger for størrelsen af det årlige indskud eller for fordelingen af fradragene over en årrække.

For indbetalinger til privategnede og arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger samt supplerende engangsydelser i forbindelse med ordninger med løbende udbetalinger kunne der maksimalt indskydes 46.000 kr. i 2011.

Endvidere er fradragsretten for privattegnede pensionsordninger med løbende eller ratevise udbetalinger undergivet begrænsninger, idet fradragene skal fordeles over en 10 års periode, hvis den aftalte indbetalingsperiode er mindre end 10 år, eller hvis der foretages engangsindskud. Der kan dog altid foretages et fradrag på op til 46.000 kr. (2011).

De selvangivne fradrag betyder i statistisk sammenhæng, at indskud på de privattegnede ordninger ud over at være tilgængelige i CPS-registret også er tilgængelige i slutligningsregistret, hvor de optræder på fradragssiden. I tabel 2 er vist størrelsen af skattefradragene i slutligningsregistret for indskud på privattegnede pensionsordninger, herunder både kapitalpensionsordninger og ordninger med løbende udbetalinger.

Kilde: Optællinger af slutligningsregistret i SKAT for de respektive år.

Sammenholdes tabel 1 og 2 fremgår det, at der er en beløbsmæssig forskel på størrelsen af fradraget for indbetalingen på privattegnede ordninger ifølge slutligningsstatistikken og den samlede indbetaling på privattegnede ordninger ifølge CPS-registret. I 2009 var det samlede fradrag vedrørende ordninger med løbende udbetalinger eksempelvis ca. 15,2 mia. kr., mens den samlede registrerede indbetaling i 2009 var ca. 13,8 mia. kr., jf tabel 1.

Denne forskel skyldes, at der til CPS-registret indberettes det fulde indskudte beløb på pensionsordningerne, uanset om det fulde bidrag kan fradrages. De største bidragydere til forskellen er dels kapitalindskud, hvor fradragsretten fordeles med lige store beløb over 10 år, hvilket indebærer, at der først over en tiårig periode er overensstemmelse mellem indskud og fradrag, og dels at valutaudlændinges indskud i danske finansielle institutioner også indberettes til CPS-registret, mens indskuddene ikke fradrages på danske selvangivelser.

Pensionstyper

De tre hovedformer for pensionsopsparing er:

• livrenteordninger med løbende udbetalinger
• ratepensionsordninger og
• kapitalpensionsordninger

Hertil kommer opsparing på indekskontrakter. Indeksopsparing blev indført i 1957 og kunne oprettes indtil nov. 1971.

Alle tre typer pensionsordningerne kan være privattegnede eller arbejdsgiveradministrerede, og de har forskellige betegnelser afhængigt af, om opsparingen foretages i et pengeinstitut eller i en pensionskasse/forsikringsselskab, jf. nedenstående oversigt.

Udover disse pensionsordninger, der betegnes som afdækkede ordninger, findes der tilsagnsordninger, som er uafdækkede ordninger i form af tjenestemands­pensionsordninger i staten og kommunerne. Tjenestemandsordninger kaldes uafdækkede, fordi der ikke foretages et egentligt indskud, men løbende optjenes en ret til pension, som arbejdsgiveren hæfter for, og som udgør en vis procentdel af slutlønnen, hvor procentdelen afhænger af, hvor mange år man har været ansat.

Hertil kommer, at alle lønmodtagere siden 1964 har foretaget obligatorisk pensionsopsparing i ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension). Fra og med 1998 har alle erhvervsaktive sammen med arbejdsmarkedsbidraget endvidere indbetalt 1 pct. af erhvervsindkomsten til SP (Særlig Pensionsopsparing). Og herudover har alle lønmodtagere, der var på arbejdsmarkedet i 1977-1979, et opsparet beløb stående i LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond). LD-midlerne stammer fra en indbetaling fra staten i 1980 på 7,7 mia. kr., som udgjorde de såkaldte indefrosne dyrtidsportioner fra 1977-1979.

Skattemæssig behandling af indskud

Der er såkaldt bortseelsesret for alle arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, hvilket betyder, at arbejdsgiveren fratrækker pensionsindbetalingerne i lønnen før denne indberettes til selvangivelsen. Bortseelsesretten gælder både den del af pensionsindskuddet, arbejdsgiveren betaler, og den del, som lønmodtageren selv betaler. De uafdækkede tjenestemandsordninger behandles i sagens natur også ved bortseelsesret.

Bortseelsesretten indebærer, at der gives fuldt fradrag for pensionsindbetalingerne, dvs. fradrag i toppen af indkomsten, hvorved fradraget reducerer den højeste del af skatten.

For de privattegnede ordninger, hvor pensionsopsparerne selv foretager indbetalingerne, sker fradraget ved, at indbetalingerne skrives på selvangivelsen som fradrag i den personlige indkomst, hvorved disse indbetalinger opnår samme skattemæssige behandling som de arbejdsgiveradministrerede ordninger med bortseelsesret.

Lavere fradrag for indskud på kapitalpensionsordninger

Siden 1998 har den skattemæssige værdi af fradraget for indskud på kapitalpensionsordninger været reduceret, idet indskuddene ikke har kunnet fratrækkes i topskattegrundlaget. Teknisk sker denne fradragsreduktion ved, at foretagne indskud til kapitalpension - såvel arbejdsgiveradministrerede som privattegnede - tillægges grundlaget for topskatten, før denne beregnes. Sagt på en anden måde fradrages eller bortses der fra al pensionsopsparing ved opgørelsen af den personlige indkomst, som danner grundlag for bund- og topskat, og herefter tillægges de foretagne fradrag for indskud på kapitalpensionsordninger igen, før der beregnes topskat. Dette gælder også den eventuelle del af indskuddene på en arbejdsgiveradministreret ordning med løbende udbetaling, der går til en supplerende éngangsydelse.

Loft over fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner og ophørende alderspensioner

I forbindelse med Forårspakke 2.0 har Folketinget i maj 2009 vedtaget indførelse af et loft over fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner og ophørende alderspensioner på 100.000 kr. årligt fra 2010. Det skyldes, at meget store indbetalinger til disse ordninger kun i begrænset omfang antages at tilgodese pensionsformål. Som en konsekvens af loftet er der desuden indført en forenkling af reglerne, idet fradragsfordelings- og omberegningsreglerne for de ordninger, som loftet gælder for, er afskaffet. I forbindelse med Finansloven for 2012 er grænsen for fradragsberettigede indbetalinger på ratepensioner og ophørende alderspensioner yderligere nedsat til 50.000 kr. med virkning fra indkomståret 2012. Hensigten med nedsættelsen til 50.000 kr. er således at tilskynde til yderligere opsparing i ordninger, der samtidig indebærer forsørgelse hele livet frem for kun en del af livet.

Lavere skatteværdi af indskud på pensionsordninger som følge af Forårspakke 2.0

I forbindelse med Forårspakke 2.0 blev skatten på arbejde nedsat. Mellemskatten (6 pct.) blev afskaffet, og bundskatten blev nedsat med 1,5 pct.enheder. Disse nedsættelser betyder, at skatten på lønindkomst er faldet, og derved faldt skatteværdien af indbetalingerne til pensionsopsparing også.

For indskud på kapitalpensionsordninger betød Forårspakke 2.0, at skatteværdien - afhængig af størrelsen af den personlige indkomst - faldt fra ca. 38,8/46,8 pct. til ca. 37,3 pct., mens skatteværdien for indbetalingerne på pensionsordninger med løbende udbetalinger faldt fra ca. 38,8/46,8/59,7 pct. til ca. 37,3/52,2 pct. Faldet i skatteværdien har dog ingen praktisk betydning for fremtidige indbetalinger på pensionsordninger i løbende udbetalinger, da skatten på udbetalingerne falder tilsvarende. Dog betød skattelettelserne en implicit forringelse af indbetalingerne på kapitalpension, da afgiftssatsen på kapitalpension er fastholdt på 40 pct.

Evt. henvendelse: Mads Borregaard, tlf. 33 92 33 92