Udskrivningsgrundlaget for de personlige indkomstskatter

Bestanddelene i udskrivningsgrundlagene for personskatterne udgøres af en række forskellige indkomsttyper, der sammensættes til hhv. grundlag for arbejdsmarkedsbidrag, den personlige indkomst, kapitalindkomsten og den skattepligtige indkomst.

Indkomstgrundlaget til udskrivning af arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidrag) består af al erhvervsindkomst (løn, honorarer, overskud af virksomhed mv.). Overførselsindkomster (social pension, dagpenge mv.) indgår ikke i grundlaget.

Tager man arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget og tillægger de skattepligtige overførselsindkomster og endvidere fradrager det beregnede arbejdsmarkedsbidrag og privat pensionsoparing, fremkommer den personlige indkomst, som er hovedbestanddelen i grundlaget for bundskatten, mellemskatten og topskatten til staten.

Bundskat til staten beregnes på grundlag af den personlige indkomst plus positiv nettokapitalindkomst. Det er den del af den samlede kapitalindkomst, der er netto positiv. Udgør den samlede kapitalindkomst et negativt nettobeløb, kan dette ikke fradrages i grundlaget. Bundskatten beregnes af den del af grundlaget, der overstiger personfradraget på 42.900 kr. (2010). For ægtefæller er der fuld overførselsret af uudnyttet personfradrag.

Mellemskatten ophæves helt fra og med 2010. Til og med 2009 beregnedes mellemskatten ligeledes på grundlag af den personlige indkomst tillagt positiv nettokapitalindkomst. Skatten, der udgjorde 6 pct., beregnedes af den del af grundlaget, der oversteg 347.200 kr. (2009). For ægtefæller var der fuld overførselsret af uudnyttet bundfradrag, således at ægtepar først skulle betale mellemskat, hvis deres samlede beskatningsgrundlag oversteg 694.400 kr. (2009).

Topskatten beregnes også på grundlag af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Fra 2010 indføres der et bundfradrag i nettokapitalindkomsten, således at det kun er den del af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 40.000 kr. (2010) for enlige og 80.000 kr. (2010) for ægtepar, der medregnes i topskattegrundlaget. Herudover tillægges topskattegrundlaget et evt. indskud til kapitalpensionsordninger, som er fratrukket i den personlige indkomst, idet der ikke gives fradrag for kapitalpensionsindskud ved beregning af topskatten. Topskatten beregnes af den del af grundlaget, der overstiger et bundfradrag på 389.900 kr. (2010) Uudnyttet bundfradrag i topskattegrundlaget kan ikke overføres til en evt. ægtefælle.

Endelig udgøres grundlaget for kommune- og kirkeskatten samt sundhedsbidraget til staten af den skattepligtige indkomst, der er nettobeløbet af samtlige indkomster og fradrag. De kommunale skatter beregnes ligesom bundskatten af den del af grundlaget, der overstiger personfradraget på 42.900 kr. (2010). For ægtefæller er der fuld overførselsret af et eventuelt uudnyttet personfradrag.

For selvstændigt erhvervsdrivende, der vælger beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen, indgår den del af indkomsten, der opspares i virksomheden og acontoskatten heraf ikke i indkomstgrundlaget for de almindelige personskatter i opsparingsåret. Til gengæld medregnes hævet opsparet overskud med tillæg af acontoskatten til indkomstgrundlaget i hæveåret.

Ligeledes indgår indkomst til konjunkturudligning samt acontoskatten heraf, for selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter den særlige konjunkturudligningsordning i kapitalafkastordningen, ikke i indkomstgrundlaget i hensættelsesåret. Til gengæld indgår hævede hensættelser fra konjunkturudligningsordningen og acontoskatten i indkomstgrundlaget i hæveåret.

Der henvises til siden om Virksomhedsbeskatning - belysning af virksomhedsskatteordningen for en mere udførlig belysning.

I 2011 skønnes grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget at udgøre ca. 1.010 mia. kr., mens den personlige indkomst skønnes at udgøre ca. 1.113 mia. kr.

Lægges hertil positiv kapitalindkomst og fratrækkes negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag fremkommer den skattepligtige indkomst, som i 2011 skønnes at udgøre ca. 977 mia. kr.

Tabel 1 viser udviklingen i indkomstgrundlagene samt udskrivningsgrundlagene for kommune- og statsskatterne i perioden 2006-2011.

* Skøn maj 2010
Kilde: Finansministeriet, oplysninger fra SKATs registre samt egne beregninger.
1) Inkl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger.
2) Ved opgørelsen af udskrivningsgrundlagene for de forskellige skatter sker der ud over reduktion af indkomstgrundlagene med beregningsfradragene tillige korrektioner som følge af bl.a. nedslag for udenlandsk indkomst, underskudsmodregning m.m.
3) Forskellen i grundlaget for de kommunale skatter og det statslige sundhedsbidrag skyldes hovedsageligt, at indkomst til virksomhedsbeskatning (netto) medregens til det kommunale grundlag.
4) Forskellen i grundlaget for de kommunale skatter og den statslige bundskat skyldes hovedsageligt, at negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag ikke kan fradrages i grundlaget for bundskatten.
5) Topskattegrundlag før skatteloftsnedslag. Nedslaget i topskatten efter det skrå skatteloft svarer til en reduktion af det angivne udskrivningsgrundlag for topskatten med hhv. 2,7, 2,5, 3,9, 2,0, 2,4 og 2,1 mia. kr. i 2006-2011.

Kapitalindkomsten, der for personer er netto negativ, skønnes i 2011 at udgøre ca. ÷ 58 mia. kr. For personer med positiv nettokapitalindkomst udgør nettokapitalindkomsten knap 13 mia. kr., mens den for personer med negativ nettokapitalindkomst udgør ca. ÷ 71 mia. kr.

En mere detaljeret opgørelse af indkomstgrundlagene for 2005 - 2010 er vist i tabel 3.

På baggrund af tallene i tabel 1 er der i tabel 2 foretaget en sammenstilling af stigningsprocenterne for de personrelaterede beskatningsgrundlag.

Der forventes en stigning i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget i 2011 på ca. 17 mia. kr., svarende til 1,7 pct. og i den personlige indkomst på ca. 26 mia. kr. svarende til 2,4 pct. Den skattepligtige indkomst skønnes at stige lidt mere, nemlig 3,8 pct., hvilket bl.a. skyldes et forventet fald i fradragsberettigede renteudgifter fra 2010 til 2011.

1) Inkl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger.

Mens tabel 1 viser sumtallene for indkomster og fradrag, der udgør hovedbestanddelene i beskatningsgrundlagene, er der i tabel 3 vist en detaljeret opgørelse af de enkelte indkomst- og fradragskomponenter, der indgår i grundlagene.

Tallene i tabellen svarer til de seneste budgetteringsforudsætninger til brug for udarbejdelsen af Økonomisk Redegørelse, Finansministeriet, maj 2010.

* Skøn maj 2010
Kilde: Finansministeriet, oplysninger fra SKATs registre og egne beregninger.
Anm.: Som følge af afrundinger kan summen af tal i tabellerne afvige fra totalerne.
1) Inkl. arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger.

Evt. henvendelse: Chefkonsulent Poul Christensen, tlf. 33 92 33 92